Opstaldning af polte

Opstaldning af polte i opvækstperioden bør ske under hensyn til deres alder. Det er kommende søer i besætningen og derfor vigtigt at de håndteres korrekt. Polte der er i god konstitution ved løbning vil alt andet lige fungere bedre og længere som produktionsdyr.

Stiindretningen skal også tage hensyn til anbefalet fodringsstrategi, immunisering og løbning.

Hvis poltene produceret i besætningen opstaldes de indtil ca. 30 kg i 2-klima-stier ligesom de øvrige smågrise i besætningen. Derefter kan de flyttes til en separat poltestald, hvor de typisk er opstaldet indtil første brunst er noteret. Stierne indrettes med delvist fast gulv.

Hvis der indkøbes polte til besætningen bør de opstaldes i karantæne stalden inden de kommer ind i besætningen. Stierne i karantænestalden indrettes efter sammen anbefalinger som ovenfor.

I sidste del af vækstperioden kan stierne eventuelt være i tilknytning til drægtighedsstalden.

Det anbefales at polte flyttes til løbestalden når første brunst er noteret. Dermed er der god mulighed for flushing og løbning. I løbestalden kan poltene opstaldes individuelt i bokse eller som løsgående i flok i stier, når man ønsker at stimulere deres brunst samt gennemføre bedækning eller inseminering. 

Stresspåvirkning de første 4 uger efter løbning øger risikoen for tab af fostre, eller at gyltene løber om. Poltene (gylte hvis de er drægtige) vil f.eks. opleve en flytning fra en sti til en boks som stressende. Derfor bør poltene i de sidste uger før løbning tilvænnes den opstaldningsform, der findes i løbe-/kontrolstalden.

Valg af stisystem er betinget af det fodringsprincip, som vælges og afhænger derudover af om hvornår i vækstperioden poltene flyttes, hvor mange flytninger/neddelinger der foretages samt antal dyr pr. indsættelse.

Flokstørrelsen tilpasses til holdstørrelse ved ankomst fra karantænestald, alderssammensætning samt holdstørrelse i soholdet (dvs. hvor mange gylte, der skal indgå pr. hold i soholdet)

Sammensætning af gruppen bør tage udgangspunkt i hvornår der er observeret første brunst. Poltene grupperes så de kommer i brunst samtidigt.

Stierne indrettes grundlæggende efter poltens alder, dvs. som stier til enten smågrise, slagtesvin eller drægtige søer. (1) [2]

Placeres polten i en boks, skal dimensionerne på boksen passe til poltens størrelse, så polten uhindret kan rejse og lægge sig. Der er ikke vejledende anbefalinger på boksstørrelser til polte, men boksbreddens indvendige mål bør ikke være mere end 0,6 m, da mange polte så vil kunne vende sig i boksen. Nogle polte er så små, at en boksbredde på 0,5 m vurderes at være passende. Hvis poltene insemineres i boksene, skal der være plads til at stimulere polten. Længden på boksen kan være mellem 1,90 m og 2,10 m.

I nedenstående tabel er vist både lovkrav og anbefalingen til areal pr. gris [3], [4] + (5) + (6). Arealet skal være frit tilgængeligt, dvs. eksklusiv krybbe og inventar. Areal under ophængt krybbe kan ikke medregnes til tilgængeligt gulvareal.

Tabel 1. Nettoareal pr. polt. Lovkrav og anbefaling [3], [4] + (5) + (6).

Hvis gylte er opstaldet i stier skal lovkrav til areal og stiudformning mv. for gylte og løsgående drægtige søer overholdes.

Adskillelserne skal være ca. 1,0 m høje, så poltene ikke kan springe ud af stien.

I stier med delvist spaltegulv skal stiadskillelsen i lejearealet være lukket, så poltene ikke kan se grise i nabostien, når de opholder sig i lejearealet, og fordi poltene foretrækker at ligge op ad en fast væg/inventarvæg.

I gødearealet derimod skal adskillelsen bestå af en åben gitterkonstruktion, så de har kontakt med andre polte, hvilket stimulerer poltene til at gøde i området. Stiadskillelser i gødearealet skal bestå af lodrette rør, der forhindrer poltene i at spring op ad inventaret.

Låger skal kunne åbnes med én hånd og være placeret i et hjørne af stien, så det er lettere at få poltene ud af stien.

Det anbefales, at polte opstaldes i stier med delvist spaltegulv. I stier med delvist spaltegulv skal det faste gulv have en hældning mod spaltegulvet på cirka 3 pct. Overgangen mellem det faste gulv og spaltegulvet skal være i samme niveau.

Fuldspaltegulv må ikke etableres, gældende for stalde taget i brug eller renoveret efter 15. maj 2003 [4], gælder alle stalde fra 2014/15. I stier med dybstrøelse kan poltene ikke opnå tilstrækkeligt klovslid, hvorfor det – hvis overhovedet - kun bør benyttes i første del af vækstperioden. Det er vigtigt for poltens benstilling, at klovene ikke bliver for lange.

Det er vigtigt, at et eventuelt spaltegulv er af god kvalitet, og overholder kravene i DSK-ordningen. Hvis der er ujævnheder eller grater er der risiko for benskader og f.eks. haseknuder.

Spaltegulvet etableres med betonelementer og det skal være skridsikkert (16) Det anbefales, at bjælkebredden er fra 60-80 mm og spalteåbning er fra 18-20 mm (størst bjælkebredde ved største spalteåbning), se tabel 2.

Tabel 2. Anbefalede dimensioner på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde.

I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtesvin skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres [4], [9].

Loven er gældende for nye stalde siden 1. juli 2000, og for alle stalde 1. juli 2015.

Hos især små polte, der er opstaldede i bokse, er det nødvendigt med jævne mellemrum at skrabe gødning fra det faste gulv til spaltegulvet, hvorefter polten selv kan træde det igennem spalteåbningerne.

I stier med delvist spaltegulv kan det være nødvendigt at rengøre det faste gulv med jævne mellemrum.

Gylle kan fjernes via et rørudslusningsanlæg, skrabeanlæg eller linespilsanlæg.

Det kan være vanskeligt at tilgodese poltenes krav til staldtemperatur ved en given vægt, hvis indsættelsen af polte sker kontinuerligt, idet der er forskellige vægtklasser i samme staldrum. Derfor kan det være en fordel med etablering af to-klimasystem i stierne – med mulighed for regulering af det overdækkede areal.

Ventilationsanlæg skal dimensioneres efter gældende norm, svarende til anbefalingerne til slagtesvinestalde. Der bør vælges stråleventilation, fordi der ofte vil være dynamisk indsættelse af dyr i sektionen. Diffus ventilation forudsætter en stringent holddrift i sektionen, så alle polte i sektionen til enhver tid har samme vægt. Foderstrenge, -kasser, lysarmaturer og lignende skal monteres således, at luftstrømme fra luftindtag ikke påvirkes.

Bokse til individuel opstaldning og stier med delvist spaltegulv skal etableres i isolerede bygninger med mulighed for styring og kontrol af klima, da poltene ikke kan flytte sig i tilfælde af træk eller kulde i lejet. Halmstrøelse kan kompensere for en lavere staldtemperatur. Der bør være mulighed for varmetilsætning.

Antallet af stipladser beregnes med udgangspunkt i, at der skal påregnes en årlig udskiftningsprocent på 45-55 procent. Det antal polte der løbende indsættes, kan derfor beregnes med ret stor sikkerhed.

Ved indkøb ved ca. 5 måneders alderen skal der indkøbes mindst 10 procent flere polte, end der er brug for. Jo yngre poltene er ved indkøb – eller hvis man har egen produktion – des flere ”ekstra polte” er der brug for, for at kunne have et tilstrækkeligt antal egnede polte der går videre til løbeafdelingen.

Uanset om der er egen produktion eller indkøb af polte skal der udvælges/indkøbes flere polte end der er brug for, fordi der skal påregnes frasortering i løbet af vækstperioden, såvel som efter indsættelse i løbeafdelingen.

Behovet for udskiftning af søer varierer mellem besætninger, og der kan derfor være forskellige behov for ekstra polte mellem besætninger.

Polte bør udsættes for de smitstoffer, der findes i besætningen, så immunitet opnås og bevares hos alle dyr. Kunsten er naturligvis at udsætte dyrene for så små mængder smitstof, at de ikke bliver syge, men kun udvikler immunitet mod sygdommen.

I moderne staldanlæg med sektionerede stalde med adskilte aldersgrupper, er der en nedsat mulighed for en naturlig spredning af smitstofferne i besætningen. Man skal derfor aktivt medvirke til en naturlig spredning og immunisering af moderdyrene.

En vigtig del i denne spredning kan ske i løbeafdelingen, hvor der kan være tæt kontakt mellem polte, gylte og ældre søer. Det er især gavnligt med kontakt mellem nyligt fravænnede søer og højdrægtige dyr, da dette medvirker til en høj koncentration af antistoffer i råmælken.

Der skal jf. lovgivning være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne polte, som må udtages fra flokken på grund af slagsmål, benproblemer, afvigende huld mv. Problemerne kan opstå på grund af konkurrence i fodersituationen. Der bør være 3-5 procent ekstra pladser afhængig af systemet, herunder mulighed for foderregulering [3] + (12).

Poltene bør holdes adskilt fra ornegrise under opvæksten. Ornekontakt etableres først når polte bliver cykliske ved ca. 6-7 måneders alderen. Dette vil ofte være samtidig med flytning til løbeafdelingen. Det anbefales at løbe poltene i anden brunst, ved en alder på ca. 8 mdr.

Poltestier i løbeafdelingen skal give mulighed for ornekontakt, enten ved at ornen kan ledes forbi stien eller at poltene kan flyttes hen til ornen. Poltestier bør som minimum give mulighed for trynekontakt mellem polte og orne, men egentlig stimulering er at foretrække.

For at stimulere brunsten hos poltene skal der være mulighed for trynekontakt med mindst én orne, meget gerne flere. Herved fremmes indtræden af brunst, ligesom brunst er let at observere. En kortvarig belastning (stress) - f.eks. flytning, omrokering, gruppedannelse virker fremmende på brunsten. Dyrene skal dog flyttes så nænsomt som muligt.

Strategisk anvendelse af orne kan udføres på mange måder. En af måderne er at udsætte poltene for en overraskelseseffekt, således at ornen kun er til stede i en periode af poltenes ophold i løbeafdelingen.

Der kan bruges tørfodring eller vådfodring. Poltene kan fodres enten restriktivt eller efter ædelyst indtil ca. 60 kg, hvorefter de bør fodres restriktivt. Hvis poltene vokser for hurtigt kan det give benproblemer.

Ved valg af fodringssystem og -princip skal der derfor tages højde for om poltene skal flyttes ved ca. 60 kg eller om de forbliver i samme sti fra indsættelse ved cirka 30 kg til afgang.

Den restriktive fodring kan foregå ved vådfodring i langkrybbe eller tørfodring på gulv.

 

Ved fodring af polte i langkrybbe skal der beregnes 0,4 m krybbeplads pr. polt. Der skal være ca. 0,3 m målt fra krybbens forkant til bagkant.

Ved vådfodring af løsgående polte bør der være én ventil pr. 4-5 polte. Krybben bør deles op med adskillelser i relation til det antal polte, der fodres ved hver foderventil. Foderventilens udløb ved krybben bør udformes og placeres, så der ikke samles foder ved udløbet

I stier med delvist spaltegulv bør krybben være placeret langs spaltegulvet, så evt. foderspild hurtigt kan ledes bort. Derved opnås en bedre hygiejne på det faste gulv.

Uanset fodringsprincip skal poltene have adgang til vand hele døgnet [3]. Næseventiler er velegnede til polte. Ventilen bør placeres 70-100 mm over krybbebunden, dog altid under krybbekanten, så vandspild undgås. Til polte i løsdrift kan vand alternativt tildeles via en drikkekop eller trug med vakuumventil, placeret i overgang mellem leje- og gødeareal.

Når der er elektronisk sofodring (ESF) i drægtighedsstalden, skal poltene trænes til at bruge foderstationer (1). Denne træning skal foregå i sidste del af opvækstperioden inden indsættelse i løbestalden, hvilket der skal tages højde for ved indretning af poltestier (7).

Den grå låge kan opdele stien i to områder, så poltene skal igennem træningsstationen for at få foder – og for at komme fra det ene stiområde til det andet. Derved bliver det let at observere hvilke polte, der har lært at ”gå igennem” træningsstationen (se også figur 6 og 7).

Når poltene er blevet trænet i brug af ESF i to uger, kan de efterfølgende socialiseres blandt drægtige søer. Den røde låge åbnes i 10-14 dage, hvor poltene har adgang til drægtighedsstien, men bevarer adgangen til eget leje og foderstation (se også figur 9).

Figur 6. Eksempel på en sti med træningsstation hvor poltene
lærer at bruge en foderstation. Stien kan deles i to (se figur 7 hvor
den anden side af stien er afbildet) så personalet kan se hvilke
polte der kan benytte træningsstationen.

Figur 7. Den resterende del af træningsstien fra figur 6.

Træning af poltene til at bruge foderstationerne skal foregå i en separat poltetræningssti, hvor stien kan opdeles i to, foderstationen kan indstilles til at krybben er synlig og baglågen lukker langsomt, så poltene ikke bliver skræmte. Det er vigtigt at poltene flyttes til træningsstien i en stabil gruppe, så de ikke skal danne rangorden samtidig med at de skal lære foderstationen at kende.

Ved træning af poltene er det vigtigt, at der afsættes tilstrækkelig med tid til at træne poltene og at poltene ikke tvinges ind i stationen. Dermed kan det sikres at poltene ikke bliver bange for stationen, og det minimerer risikoen for problemer senere hen i drægtighedsstalden. Der anbefales 3-4 ugers træningstid.

Socialisering er en proces, hvorved dyrene tilegner sig sociale færdigheder gennem interaktion med andre dyr. Polte kan gennem opstaldning med ældre artsfæller lære at forholde sig mere passivt eller aktivt undgå angreb, og i mindre grad angribe en modstander, som de ender med at tabe til. Herved vil varigheden af rangkampene blive kortere og mindre intense [14 skal være 13] og risikoen for skader mindskes.

Polte, der i perioden op til første inseminering kunne gå ind og ud af en sti med drægtige søer, lå som gylte i drægtighedsstien med søer mindre på spaltegulvet, når de hvilede. Poltene havde tilegnet sig sociale færdigheder gennem kontakt med søer, og samtidig stiftet bekendtskab med drægtighedsstien, fodringsprincippet og de daglige rutiner. Socialisering førte ikke til færre udsatte søer (15).

Erfaring med rangorden blandt drægtige søer kan måske være mere nyttig end erfaring med rangorden blandt store polte. Nyere udenlandsk forskning har vist, at stabiliteten af rangorden over tid er større for drægtige søer end for polte i alderen 2-5 måneder [15 skal være 14].

Figur 9. Eksempel på sti med mulighed for både træning og socialisering. Se også figur 5.

Socialisering af poltene skal ikke foregå samtidig med introduktion til ESF, da poltene skal have tid til at forholde sig til både træning og socialisering uden at være unødigt stressede. De polte der skal socialiseres, skal udgøre en stabil gruppe før de introduceres til de større dyr, og det er bedst at socialiseringen foregår så poltene stadig har adgang til deres oprindelige sti.