Streptokok ledbetændelse hos pattegrise skyldes ofte infektion med hæmolytiske Streptokker. I sjældnere tilfælde skyldes ledbetændelsen smitte med Mykoplasma hyorhinis, Stafylokokker, E.coli, Arcanobacterium pyogenes eller Haemophilus parasuis (transportsyge).
Som regel angribes kun nogle få grise i en sti. I enkelte besætninger kan sygdommen i perioder være årsag til mange dødsfald og mange behandlinger.
Hvordan ser det ud?
(Foto: Audrey Dedeurwaerdere, billednr. 4633)
Ledbetændelse ses især i 2. og 3. leveuge. Tegn på sygdom er at grisen:
- Har tykke hævede led
- Er halt
- Er sløv
- Har feber
- Har nedsat drikkelyst
Ledbetændelsen træffes som regel i lemmernes store led (forknæ, albue, hofte, knæ og haseled), men alle led, også ryggens, kan angribes. Ofte er der betændelse i flere led samtidigt.
Dødeligheden afhænger af, hvor hurtigt grisen behandles, men i fremskredne tilfælde er behandling nytteløs.
Behandling af syge grise
- Sikre at grisen får næring
- Antibiotika behandling, som aftalt med dyrlægen
Følgesygdomme efter ledbetændelse
Der ses kroniske skader på led og/eller hjerteklapper. Grise med kronisk hjerteklapbetændelse ikke er synligt påvirkede, dog kan en stressbelastning af disse dyr føre til pludseligt dødsfald grundet hjertesvigt.
Diagnose
Diagnosen stilles udfra sygdomtegn (halthed, varmt hævet led mv). Supplerende kan laboratorieindsendelse af kadaver eller ledindhold til dyrkning og resistensbestemmelse præcisere smitstoffet nærmere og man kan få en resistensbestemmelse, som kan give mulighed for at optimere behandlingen.
Hvordan er grisen blevet smittet?
Ledbetændelse er ofte en følge af en blodforgiftning (septikæmi). Kilden til smitte er både soen og omgivelserne.
Soen bærer sygdomsfremkaldende bakterier (sund smittebærer) i svælg, på hud, på yver og i fødselsvejen; pattegrisen smittes via luftvejene eller via tarmkanalen. Den efterfølgende blodforgiftning kan føre til ledbetændelse. Grisen kan blive smittet igennem:
- Tandhulen, efter for voldsom tandklipning
- Halesår efter haleklipning
- Kastrationssår
- Navlebetændelse
- Hudinfektion (sodeksem)
- Sår, som følge af mekaniske skader på grisen fra uhensigtsmæssig staldbund
Ledbetændelse ses især i 2. og 3. leveuge, men kan ses i hele dieperioden. Sygdomsfrekvensen varierer meget såvel mellem besætninger som indenfor den enkelte besætning. Faktorer der forringer grisenes mulighed for indtagelse af råmælk i tilstrækkelig mængde og kvalitet fx sygdom hos soen, store kuld og gyltekuld gør grisene mere sårbare. Ligesom faktorer der generelt nedsætter grisenes modstandskraft (fx PRRS og svineinfluenza), disponerer for ledbetændelse.
Forebyggelse af ledbetændelse
Ledbetændelse hos pattegrise kan forebygges ved at:
- Benytte god hygiejne
- Benytte tandslibning i stedet for tandklipning
- Bruge halebrænder i stedet for haleklipning
- Tilføre tilstrækkelig varme og råmælk til de nyfødte
- Give ekstra strøelse hvor ledbetændelsen står i forbindelse med hudsår eller navle
- Hudsår fx på forknæ og navle kan eventuelt behandles med antibiotikaspray.
Omhyggelig daglig overvågning de første 2-3 leveuger er af stor betydning, fordi intensiv behandling skal indledes straks de kliniske tegn observeres.
Fremskredne tilfælde er vanskeligere at helbrede.