Streptokok ledbetændelse hos pattegrise skyldes ofte infektion med hæmolytiske Streptokker. I sjældnere tilfælde skyldes ledbetændelsen smitte med Mykoplasma hyorhinis, Stafylokokker, E.coli, Trueperella (tidligere Arcanobacterium) pyogenes eller Glaesserella (tidligere Hæmophilus) parasuis (Glæsser eller transportsyge).
Som regel angribes kun nogle få grise i en sti. I enkelte besætninger kan sygdommen i perioder være årsag til mange dødsfald og mange behandlinger.
HVORDAN SER DET UD?
Ledbetændelse ses især i 2. og 3. leveuge. Tegn på sygdom er at grisen:
-
Har tykke hævede led
-
Er halt
-
Er sløv
-
Har feber
-
Har nedsat drikkelyst
Ledbetændelsen træffes som regel i lemmernes store led (forknæ, albue, hofte, knæ og haseled), men alle led, også ryggens, kan angribes. Ofte er der betændelse i flere led samtidigt.
Dødeligheden afhænger af, hvor hurtigt grisen behandles, men i fremskredne tilfælde er behandling nytteløs.
BEHANDLING AF SYGE GRISE
- Sikre at grisen får næring
- Antibiotika behandling, som aftalt med dyrlægen
FØLGESYGDOMME EFTER LEDBETÆNDELSE
Der ses kroniske skader på led og/eller hjerteklapper. Grise med kronisk hjerteklapbetændelse ikke er synligt påvirkede, dog kan en stressbelastning af disse dyr føre til pludseligt dødsfald grundet hjertesvigt.
DIAGNOSE
Diagnosen stilles ud fra sygdomstegn (halthed, varmt hævet led mv). Hvis man vil have stillet en laboratorie-diagnose, gælder for alle problemer med ledbetændelser, at man kan sende hele grisen, og gerne flere grise. Akut syge dyr (de primære mikroorganismer findes kun kortvarigt i de inficerede led).
Send ikke dyr med kronisk forandrede led. Ved mistanke om blodforgiftning sendes hele grisen. Ved lokaliserede ledforandringer kan led indsendes. Sav ikke knoglerne af for tæt på de uåbnede led, da det vanskeliggør undersøgelsen. Kun uåbnede led kan undersøges mikrobiologisk.
Ved at påvise smitstoffet kan man få lavet en resistensbestemmelse, som kan give mulighed for at optimere behandlingen.
HVORDAN ER GRISEN BLEVET SMITTET?
Ledbetændelse er ofte en følge af en blodforgiftning (septikæmi). Kilden til smitte er både soen og omgivelserne.
Soen bærer sygdomsfremkaldende bakterier (sund smittebærer) i svælg, på hud, på yver og i fødselsvejen; pattegrisen smittes via luftvejene eller via tarmkanalen. Den efterfølgende blodforgiftning kan føre til ledbetændelse.
Grisen kan blive smittet igennem:
- Tandhulen, efter for dyb tandslibning
- Halesår efter haleklipning
- Kastrationssår
- Navlebetændelse
- Hudinfektion (sodeksem)
- Sår, som følge af mekaniske skader på grisen fra uhensigtsmæssig staldbund
Ledbetændelse ses især i 2. og 3. leveuge, men kan ses i hele dieperioden. Sygdomsfrekvensen varierer meget såvel mellem besætninger som indenfor den enkelte besætning.
Faktorer der forringer grisenes mulighed for indtagelse af råmælk i tilstrækkelig mængde og kvalitet fx sygdom hos soen, store kuld og gyltekuld gør grisene mere sårbare. Ligesom faktorer der generelt nedsætter grisenes modstandskraft (fx PRRS og svineinfluenza), disponerer for ledbetændelse.
FOREBYGGELSE AF LEDBETÆNDELSE
Ledbetændelse hos pattegrise kan forebygges ved at:
- Benytte god hygiejne
- Undgå ru gulve som kan give skader på grisene