20. november 2012 | Opdateret 18. juli 2019

Hjernebetændelse / Hjernehindebetændelse / Streptokokinfektion

Streptokok-forårsaget hjerne- og hjernehindebetændelse er almindeligt forekommende hos grise i Danmark og resten af verden. Sygdommen rammer oftest pattegrise og smågrise, men kan også ses hos slagtesvin [1,2,3]. Som regel angribes kun nogle få grise i en sti, men i enkelte besætninger kan sygdommen i perioder være årsag til mange dødsfald og mange behandlinger. Bakterien er zoonotisk, hvilket betyder, at den kan overføres fra dyr til mennesker.

 

Steptokok hjernebetændelse kan have et meget hurtigt og fatalt forløb, hvor grisen ofte først observeres, når den enten er svært påvirket eller død [1,3].
Hjernebetændelse viser sig ved, at grisen:

  • Har høj feber 
  • Har nedsat ædelyst
  • Går sløvt rundt med usikker gang
  • Kan have nervøse øjenbevægelser
  • Kan have skæv hovedholdning
  • Ligger på siden med bagudbøjet hoved
  • Har kramper, og/eller cykler med benene
  • Kan have lammelser

Desuden kan bakterien også forårsage mellemørebetændelse og ledbetændelse, som vil udtrykke sig ved hævede led og halthed. 
Dødeligheden afhænger af, hvor hurtigt grisen behandles, men i fremskredne tilfælde er behandling nytteløs.

Der findes en række andre sygdomme, som også kan give tegn på hjernebetændelse:

  • E. coli blodforgiftning
  • Ødemsyge (E.coli 0138)
  • Transportsyge (Glässers syndrom)
  • Saltforgiftning (natriumforgiftning)
  • Mellemørebetændelse 
  • Falsk hundegalskab (Aujeszkys sygdom)
  • Svinepest (klassisk eller afrikansk)

 

Figur 1. Gris med terminalt stadie af hjernebetændelse. Der ses kramper samt ufrivillige øjenbevægelser. Grisen er taget ud af stien for at blive aflivet. (Foto: Elisabeth Okholm Nielsen, billede nr. 534)

Tidligt igangsat behandling er helt afgørende for, om grisen kan helbredes. 
Behandling af hjernebetændelse består i intensiv antibiotikabehandling som aftales med dyrlægen, samt støttebehandling og væsketerapi [1,3]. Behandlingen kan med fordel kombineres med smertestillende medicin. Grise med hjernebetændelse skal altid tilbydes optimerede staldforhold i en sygesti alene eller sammen med ganske få andre grise. Der skal være nem adgang til vand og foder, lejet skal være strøet, og en overdækning eller ekstra varmeforsyning kan sikre en høj temperatur. Hvis der ikke ses en tydelig bedring indenfor den behandlingsperiode, som er aftalt med dyrlægen, skal dyret aflives. Tilsyn med grise i risikogruppen bør yderligere intensiveres.

Mange grise bliver raske smittebærere allerede som pattegrise. Erfaringer viser at sygdommen kan komme i udbrud, hvis grisene stresses ved fravænning, transport, sammenblanding, høj belægning og/eller dårlige klimaforhold. 
Som forebyggende tiltag kan man sikre rene og opdelte sti-systemer. Stierne må ikke være overbelagte, og der skal sørges for en god ventilation. Man bør også så vidt som muligt undgå at blande grise fra forskellige stier og med forskellige aldre [1,3]. Hvis man har mange grise kan man forsøge sig med en autovaccine, tal med din dyrlæge om det. 

 

Akut hjernebetændelse er formentlig meget smertefuldt for grisen og det er vigtigt at igangsætte behandling hurtigst muligt. Hvis der ikke ses bedring i grisen indenfor den fastlagte behandlingsperiode, er det nødvendigt at aflive.
Ved hjernebetændelse kan der desuden ses kroniske skader på mellemøre, led og/eller hjerteklapper. Kroniske skader i led kan forårsage halthed grundet smerte i leddet. Kronisk mellemørebetændelse kan medføre forstyrret balance og formentlig også døvhed.
Grise med kronisk hjerteklapbetændelse er ikke er synligt påvirkede, men en stressbelastning af disse dyr kan føre til pludseligt dødsfald grundet hjertesvigt.
Hvis de kroniske skader er så invaliderende, at grisen har svært ved at gå eller indtage føde, er det nødvendigt at aflive [1,3].

Infektion med streptococcus suis sker ved indånding af aerosoler, indtagelse, eller direkte kontakt med bakterien fra andre grise eller et urent miljø. 
Smitte fra andre grise sker især ved sammenblanding og indførsel af grise, som er raske bærere af bakterien, men det kan også ske fra so til pattegris under faring [1,3].
Når først bakterien er indtaget, er den i stand til at inficere grisen systemisk via blodet. Dette antages at ske bl.a. gennem grisens tonsiller (mandler) [1]. Dermed kan bakterien spredes i grisen og inficere både hjerne, hjerte og led [1,3].
Selvom mange grise inficeres med bakterien, er det ikke alle, som udvikler sygdom [3]. Sygdomsincidensen i en besætning varierer meget fra episode til episode, men er som regel under 5%. Dog er dødeligheden høj, hvis syge grise med infektion ikke behandles [1].
I 2017 blev Streptococcus suis påvist i 113 indsendelser i SEGES laboratorie i Kjellerup [5].

Årsager til hjernebetændelse

Streptokok hjernebetændelse hos svin skyldes en infektion med den gram-positive bakterie Streptococcus suis [3]. I danske besætninger er det oftest type 1, type 2, type 7 og type 9, der skaber sygdomsproblemer [4].
I kolde temperaturer kan bakterien overleve i miljøet op til 2 måneder i vand, støv eller fæces. Ved varmere temperaturer omkring 22-25°, er overlevelsestiden ca. en uge i fæces og mindre end 24 timer i støv [1].

 

Diagnosen streptokok hjernebetændelse baseres på grisens sygdomshistorie og symptomer, samt påvisning af bakterien i et laboratorium [3]. Hvis man ønsker at få stillet en diagnose, skal et eller flere kadavere indsendes til Laboratorium for Svinesygdomme. Alternativt kan man indsende et hoved med ubeskadiget hjerne fra en ubehandlet gris.

Lymfeknuderne er ofte forstørrede og huden rødlig. 
Purrulent meningitis kan ses (dannelse af pus i hjernehinden), og hjernen vil være ødematøs og opsvulmet. Rygmarvsvæsken kan desuden være uklar og grumset [3].
På celleniveau vil der være en stor andel af inflammatoriske celler til stede i hjernen, samtidig med flere små områder af vævsdød [3].

Da sygdommen er alment forekommende og behandlingskrævende, har den en moderat økonomisk betydning i danske svinebesætninger.

Omkostningerne omfatter dyrlægebesøg og behandling, samt dødsfald af grise, der ikke kan reddes.

[1]

Gottschalk, M. (2012): Streptococcosis. In: Zimmerman, J. J., Karriker, L. A., Ramirez, A., Schwartz, K. J., Stevenson, G. W. (Eds.), Diseases of Swine. Wiley Blackwell, Ltd., p. 841-851

[2]

Okholm, N. E., Wachmann H., Andresen O. L. (2003): FOREBYGGELSE AF STREPTOKOKHJERNEBETÆNDELSE MED ANTISERUM. Meddelelse nr. 599, 1 Maj 2003.

[3]

Taylor, D. J. (2006): Pig Diseases. 8th ed. Suffolk: st. Edmundsbury Press Ltd, p. 230-234

[4]

DANMAP (2017): Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. ISSN 1600-2032.

[5]

DTU Veterinærinstituttet (2017): Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og SEGES Laboratoriet i Kjellerup, Årsrapport 2017, Maj 2018, s. 19.

 

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.