20. november 2012 | Opdateret 18. juli 2019

Hjernebetændelse

Streptokok-forårsaget hjerne- og hjernehindebetændelse er almindeligt forekommende hos grise i Danmark og resten af verden. Sygdommen rammer oftest pattegrise og smågrise, men kan også ses hos slagtesvin [1,2,3]. 

Som regel er det kun få grise i en sti, der angribes af hjernebetændelse, men i enkelte besætninger kan sygdommen i perioder være årsag til mange dødsfald og mange behandlinger.

Streptokok-bakterien, der forårsager hjernebetændelse er zoonotisk, hvilket betyder, at den kan overføres fra dyr til mennesker.

Hjernebetændelse viser sig ved, at grisen:

  • Har høj feber 
  • Har nedsat ædelyst
  • Går sløvt rundt med usikker gang
  • Kan have nervøse øjenbevægelser
  • Kan have skæv hovedholdning
  • Ligger på siden med bagudbøjet hoved
  • Har kramper, og/eller cykler med benene
  • Kan have lammelser

Streptokok-bakterien kan også forårsage mellemørebetændelse og ledbetændelse, som vil udtrykke sig ved hævede led og halthed. 

Der findes en række andre sygdomme, som også kan give tegn på hjernebetændelse:

  • E. coli blodforgiftning
  • Ødemsyge (E.coli 0138)
  • Transportsyge (Glässers syndrom)
  • Saltforgiftning (natriumforgiftning)
  • Mellemørebetændelse 
  • Falsk hundegalskab (Aujeszkys sygdom)
  • Svinepest (klassisk eller afrikansk)

Figur 1. Gris med terminalt stadie af hjernebetændelse. Der ses kramper samt ufrivillige øjenbevægelser. Grisen er taget ud af stien for at blive aflivet. (Foto: Elisabeth Okholm Nielsen, billede nr. 534).

Steptokok hjernebetændelse kan have et meget hurtigt og fatalt forløb, hvor grisen ofte først observeres, når den enten er svært påvirket eller død [1,3]. Dødeligheden hos grise med hjernebetændelse afhænger af, hvor hurtigt grisen behandles, men i fremskredne tilfælde er behandling nytteløs.

Behandling af hjernebetændelse består i intensiv antibiotikabehandling, som aftales med dyrlægen samt støttebehandling og væsketerapi [1,3].

Behandlingen kan med fordel kombineres med smertestillende medicin. Grise med hjernebetændelse skal altid tilbydes optimerede staldforhold i en sygesti alene eller sammen med ganske få andre grise. Der skal være nem adgang til vand og foder, lejet skal være strøet, og en overdækning eller ekstra varmeforsyning kan sikre en høj temperatur.

Hvis der ikke ses en tydelig bedring indenfor den behandlingsperiode, som er aftalt med dyrlægen, skal dyret aflives. Tilsyn med grise i risikogruppen bør yderligere intensiveres. 

 

Ved hjernebetændelse kan der ses kroniske skader på mellemøre, led og/eller hjerteklapper.

Kroniske skader i led kan forårsage halthed hos grisen grundet smerte i leddet.

Kronisk mellemørebetændelse kan medføre forstyrret balance og formentlig også døvhed.

Grise med kronisk hjerteklapbetændelse er ikke er synligt påvirkede, men en stressbelastning af disse dyr kan føre til pludseligt dødsfald grundet hjertesvigt.

Hvis de kroniske skader er så invaliderende, at grisen har svært ved at gå eller indtage føde, er det nødvendigt at aflive [1,3].

Streptokok-hjernebetændelse hos grise skyldes en infektion med bakterien Streptococcus suis [3] - det kan ske via indånding af aerosoler, indtagelse, eller direkte kontakt med bakterien fra andre grise eller et urent miljø. Smitte fra andre grise sker især ved sammenblanding og indførsel af grise, som er raske bærere af bakterien, men det kan også ske fra so til pattegris under faring [1,3].

Når først bakterien er indtaget, er den i stand til at inficere grisen systemisk via blodet. Dette antages at ske bl.a. gennem grisens mandler [1]. Dermed kan bakterien spredes i grisen og inficere både hjerne, hjerte og led [1,3].

Selvom mange grise inficeres med bakterien, er det ikke alle, som udvikler sygdom [3]. Sygdomsforekomst i en besætning varierer meget fra episode til episode, men er som regel under 5%. Dog er dødeligheden høj, hvis syge grise med infektion ikke behandles [1].

I danske besætninger er det oftest type 1, type 2, type 7 og type 9, der skaber sygdomsproblemer [4]. I kolde temperaturer kan bakterien overleve i miljøet op til 2 måneder i vand, støv eller fæces. Ved varmere temperaturer omkring 22-25°, er overlevelsestiden ca. en uge i fæces og mindre end 24 timer i støv [1].

Diagnosen streptokok-hjernebetændelse stilles på baggrund af grisens sygdomshistorie og symptomer samt påvisning af bakterien i et laboratorium [3].

Ved obduktion ses ofte forstørrede lymfeknuderne, og huden er rødlig. Purrulent meningitis kan ses (dannelse af pus i hjernehinden), og hjernen vil være ødematøs og opsvulmet. Rygmarvsvæsken kan desuden være uklar og grumset [3]. På celleniveau vil der være en stor andel af inflammatoriske celler til stede i hjernen, samtidig med flere små områder af vævsdød [3].

Hvis man ønsker at få stillet en diagnose, skal et eller flere kadavere indsendes til Laboratorium for Svinesygdomme. Alternativt kan man indsende et hoved med ubeskadiget hjerne fra en ubehandlet gris.

[1]

Gottschalk, M. (2012): Streptococcosis. In: Zimmerman, J. J., Karriker, L. A., Ramirez, A., Schwartz, K. J., Stevenson, G. W. (Eds.), Diseases of Swine. Wiley Blackwell, Ltd., p. 841-851

[2]

Okholm, N. E., Wachmann H., Andresen O. L. (2003): FOREBYGGELSE AF STREPTOKOKHJERNEBETÆNDELSE MED ANTISERUM. Meddelelse nr. 599, 1 Maj 2003.

[3]

Taylor, D. J. (2006): Pig Diseases. 8th ed. Suffolk: st. Edmundsbury Press Ltd, p. 230-234

[4]

DANMAP (2017): Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. ISSN 1600-2032.

[5]

DTU Veterinærinstituttet (2017): Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og SEGES Laboratoriet i Kjellerup, Årsrapport 2017, Maj 2018, s. 19.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.