SVD er en liste 1 sygdom og anmeldepligtig.
Du har som besætningsejer ansvaret for at kontakte din dyrlæge ved den mindste mistanke om SVD i din besætning. Besætningsdyrlægen skal straks komme og tilse besætningen.
Udvikling, udbredelse og betydning
SVD blev første gang observeret i Italien i 1966 og er en meget smitsom virussygdom blandt grise. Der har været udbrud i flere europæiske lande samt Asien. Kun svin kan blive smittet med SVD, og smitte sker hovedsageligt gennem kontakt med inficerede dyr eller materialer, som er forurenet med sekret eller gødning fra inficerede dyr, f.eks. foder, strøelse, vand og transportvogne.
Sygdommen giver ikke anledning til store produktionstab men er på listen over anmelde-pligtige sygdomme pga. de kliniske symptomers lighed med mund- og klovsyge.
Overvågning er reguleret af BEK nr. 1480 af 08/12/2015, Bekendtgørelse om bekæmpelse af smitsom blæreudslæt hos svin.
Symptomer
Svin med SVD får blærer på:
- Mund
- Læber
- Tryne
- Klovspalter
- Kronrand
Grisene får høj feber og udtalt halthed med en forkrøblet gang. Kun meget få grise dør, og sygdommen ophører i løbet af ca. tre uger. Yngre aldersgrupper bliver ofte mere påvirkede af sygdommen.
Diagnose
Svin med SVD får samme symptomer, som hvis de havde mund- og klovsyge. De to sygdomme kan derfor ikke skelnes fra hinanden ved klinisk undersøgelse. Diagnose stilles ved påvisning af virus i udtaget prøvemateriale. Indsendelse af prøvemateriale foretages af Fødevarestyrelsen og kan bestå af vævsmateriale med blærer, blære-væske, blodprøver og gødningsprøver.
Forebyggelse
Vær opmærksom på karantæneregler efter besøg i udlandet og ved besøg af udenlandske gæster.
I forbindelse med eksport af avlsdyr til udlandet udtages blodprøver til analyse for SVD, og i den forbindelse optræder af og til mistanke om SVD. Mistanken afklares hurtigt af Fødevarestyrelsen.
Det er ikke tilladt at vaccinere mod SVD i Danmark.