Opdateret 25. januar 2013

Øresår og flankesår

Øresår optræder især hos smågrise, og problemet topper oftest 6-8 uger efter fravænning.

Beskrivelse og årsager

Øresår optræder især hos smågrise. Udviklingen af øresår kan begynde hurtigt efter fravænning, men problemet topper oftest 6-8 uger efter fravænning. Derefter vil de fleste øresår hele af sig selv. Typisk sidder øresår på ørernes underkant, men sår på spidserne ses også (figur 1 og 2). I den første fase af sårenes udvikling, sidder sårene især på ørets bagside og kan være svære at se på afstand. Sårene vil ofte være dækket af en fedtet mørk sårskorpe. I alvorlige tilfælde kan dele af øret helt forsvinde. I nogle besætninger kan der forekomme udbrud af øresår, hvor næsten alle grise rammes.

Figur 1. Øresår sidder typisk på ørernes underkant. (Foto: Audrey Dedeurwaerdere, billede nr. 5539)
Figur 2. Gris med både flankesår og øresår på spidserne af ørerne. (Foto: ukendt, billede nr. 556)

Årsagen til øresår kendes ikke med sikkerhed. Der findes flere forskellige teorier om mekanismen bag øresår, herunder at de skyldes:

  • Bid/sutten fra andre grise (ligesom halebid)
  • En bakterie eller anden smitsom organisme
  • Skrammer (fx efter slagsmål), som der går betændelse i
  • Svampetoksiner (giftstoffer) i foderet

Flankesår er sår i huden på grisens flanke (side) (se figur 2). Sårene kan være blodige eller være dækket af en mørk sårskorpe. Flankesår ses oftest kun hos enkelte dyr i en besætning. Flankesår formodes generelt at skyldes bid/sutten fra andre grise, men det er muligt, at andre faktorer, som fx infektion med bakterier, også kan spille en rolle.

YDERLIGERE LÆSNING

PCV2 vaccine kan måske reducere forekomst af øresår:
Charlotte Sonne Kristensen (SVIN, September 2011)

Betydning

Øresår og flankesår vil ofte tiltrække andre grise, som vil forsøge at bide i dem. Det må antages at være smertefuldt.

I nogle besætninger kan øresår desuden udgøre et væsentligt problem, fordi de medfører følgesygdomme (f.eks. ledbetændelse og knoglebetændelse), som følge af at bakterier spreder sig fra sårene og rundt i grisens krop [1], [2], [3]. Følgesygdommene kan medføre nedsat velfærd, øget dødelighed, nedsat tilvækst og kassationer ved slagtning. Det er dog langt fra alle besætninger med høj forekomst af øresår, som har problemer med følgesygdomme. Ofte vil den primære årsag til økonomisk tab være, at øresår medfører et fradrag i smågriseprisen og problemer med at afsætte smågrise.

De samme forhold gør sig gældende for flankesår, men da flankesår oftest forekommer hos langt færre dyr, udgør de sjældent et væsentligt økonomisk problem for svineproducenten.

Obduktion og mikrobiologisk undersøgelse

Ved obduktion kan der sommetider ses bylder i grisens krop som følge af, at bakterier har spredt sig fra sårene. Bylder kan blandt andet ses i knogler og lunger.

Ved mikrobiologisk undersøgelse af øresår eller flankesår ses hovedsageligt stafylokokker [4], [5]. Blandt andet vil der ofte kunne findes sodeksembakterier (Staphylococcus hyicus). Det er dog ikke sikkert, at sodeksembakterier er årsagen til sårene. Bakterierne kan ofte også findes på rask hud, og det er muligt, at sårene opstår af anden årsag og derefter bliver inficeret med sodeksembakterier.

Behandling

Øresår og flankesår vil ofte tiltrække andre grise, som vil forsøge at bide i sårene. En gris med øresår eller flankesår bør flyttes til en sygesti, hvis:

  • Sårene er blodige som følge af, at andre grise bider i dem
  • Grisen er almenpåvirket (sløvhed, manglende ædelyst)
  • Grisen får følgesygdomme (typisk halthed, utrivelighed)

Grisen skal desuden behandles efter dyrlægens anvisninger. Almenpåvirkede grise og grise med følgesygdomme bør aflives, hvis der ikke ses bedring efter tre dage.

Grise med lammelser skal aflives med det samme. Lammelsen vil typisk skyldes spredning af bakterier til rygraden, og sådanne grise kan ikke helbredes.

Forebyggelse

Da årsagen til øresår og flankesår ikke kendes med sikkerhed, er forebyggelse og behandling ofte vanskelig. Erfaringer fra praksis har dog vist, at følgende tiltag kan have en god effekt i forebyggelsen af øresår:

Undgå stressende miljøforhold, for eksempel i form af:

  • Høj belægning
  • Træk og forkert temperatur
  • Høj luftfugtighed
  • Manglende varme og udtørring før indsættelse af smågrise
  • Tilsølede stier
  • For få ædepladser, tilstoppede automater og uregelmæssige fodringer
  • Utilstrækkelig vandforsyning (for få eller tilstoppede vandforsyninger/lavt vandtryk)
  • Flytning og sammenblanding af grisene

Undgå skader på grisenes ører:

  • Undgå skarpe kanter og lignende på inventar
  • Tilstræb kuldvis indsættelse i smågrisestaldene, så slagsmål minimeres
  • Giv grisene adgang til beskæftigelsesmateriale
  • Observer grisene og fjern eventuelle grise, der bider ører, fra stien
  • Undgå hudirriterende desinfektionsmidler  

Bekæmp infektion i ørerne:

  • Vaccination af søer med autovaccine har tilsyneladende haft god effekt i nogle besætninger [6], mens det i andre tilsyneladende ikke virker. Vaccinationen gives til søer før faring.
  • Behandling med antibiotika kan i nogle besætninger bremse udviklingen af øresår, mens det i andre besætninger tilsyneladende ikke virker.  Ved behandling med antibiotika bør der foretages en resistensundersøgelse (undersøgelse af hvilke antibiotika bakterierne er følsomme overfor).
  • God hygiejne i stierne i hele smågriseperioden
  • Overbrusning af grisene med et egnet desinfektionsmiddel

Forebyg anden sygdom, som kan stresse grisene, for eksempel ved:

  • Bekæmpelse af diarré og indvoldsorm
  • Alt-ind alt-ud-drift i smågrisestaldene.

Som nævnt opstår øresår og flankesår ikke nødvendigvis, fordi grisene sutter eller bider hinanden i ørerne. Men hvis sutning/bid anses for at være årsagen til sårene i den pågældende besætning, kan man forsøge at forebygge det efter de retningslinjer, som gælder ved halebidsproblemer.

Referencer

[1]

Aiello, D. E. & Mays, A. (eds) (1998). The Merck Veterinary Manual, 8th ed., Rahway N. J.: 371-372.

[2]

Gutwein, M. L. (1983). Ear necrosis in swine. Modern Veterinary Practice 64 (2): 143-144.

[3]

Richardson, J. A., Morter, R. L., Rebar, A. H. & Olander, H. J. (1984). Lesions of porcine necrotic ear syndrome. Veterinary Pathology 21 (2): 152-157.

[4]

Mirt, D. (1998). An investigation into the aetiology and morphogenesis of so called flank biting in pigs in an intensive type of breeding. Zbornik Veterinarske Fakultete Univerza Ljubljana 998 (35): 1-2; 71-78.

[5]

Mirt, D. (1999). Lesions of so-called flank biting and necrotic ear syndrome in pigs. Veterinary Record 144 (4): 92-96.

[6]

Haugegaard, J. (2005): Autovacciner til svin – bruger vi dem nok? Dansk Veterinærtidsskrift, 22, 24-26.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.