Opdateret 29. august 2019

Nysesyge - smitsom / atrofisk rhinitis

Smitsom nysesyge, også kaldet atrofisk rhinitis, medfører en kronisk fremadskridende og uhelbredelig betændelse i næseslimhinden. Infektionen medfører nedbrydning af knog-levæv i næsehulen. Oftest smittes grise inden for de første uger efter fødslen, men de kliniske symptomer på smitsom nysesyge ses først senere. Nysesyge er en SPF-sygdom.

Grise med nysesyge får (se Figur 1):

  • En ofte kraftig nysen
  • Tåreflåd fra øjnene
  • En deform næseryg
  • En skæv eller kort tryne
  • Evt. næseblod

I besætninger med nysesyge kan alle grader af næseforandringer ses. Det er vigtigt at vide, at synlige forandringer kun repræsenterer toppen af isbjerget, idet mange af grisene kan have udbredt svind af muslingebenene uden tydelige ydre tegn på næsedeformitet.

Figur 1. Gris med folder på næseryg og tåreflåd som følge af nysesyge (Foto: Landbrugsforlaget, billednr. 2747).

 

Smitsom nysesyge er en sammensat sygdom, hvor flere årsagsforhold i besætningen spiller ind. Den direkte årsag til smitsom nysesyge er den giftproducerende bakterie, Pasteurella multocida, som bedst koloniserer næsehulen, når slimhinden i forvejen er beskadiget.

Uheldige miljøforhold og/eller tilstedeværelse af bakterien, Bordetella bronchiseptica, kan medvirke til denne beskadigelse.

Oftest smittes grisene allerede som pattegrise, men symptomerne viser sig først senere. Nysesyge giver i sig selv ikke anledning til dødsfald, men lidelsen kan bane vejen for andre infektioner og give anledning til følgesygdomme, hvor lungebetændelse er den vigtigste og mest tabsgivende.

En diagnose stilles på grundlag af de kliniske symptomer og ved obduktion. Materiale kan indsendes til undersøgelse på laboratoriet:

  • Hele hovedet
  • Næsesvaberprøver fra grise i alderen seks uger og opefter med henblik på påvisning af Toxinproducerende Pasteurella Multocida

Overvågning af en besætnings nysesygestatus foregår ved regelmæssige undersøgelser af næsesvaberprøver og en grundig klinisk overvågning.

Ved at save trynen tværs igennem ud for 2. kindtand på et repræsentativt udsnit af slagte-svin ved f.eks. USK-undersøgelse eller på aflivede mistænkte grise ældre end seks uger kan der påvises vekslende grader af forandringer lige fra ganske let svind af muslingebenene (se Figur 2) til total svind af muslingebenene (se Figur 3) evt. med en skævt ansat næseskillevæg. Graden af disse forandringer opgøres ved et simpelt scoringssystem.

Figur 2. Gris med nysesyge, hvor der ses moderat svind af muslingeben i næsen. (Foto: Landbrugsforlaget, billednr. 2749).

Figur 3. Tværsnit af tryne fra gris med nysesyge, hvor der tydeligt ses svind af muslingeben i næsen. (Foto: Svend Haugegaard).

Hvis man ved en klinisk gennemgang finder smitsom nysesyge hos mere end 5 % af dyrene, bør man overveje at iværksætte forebyggende foranstaltninger.

Forebyggelse skal tage sigte mod at øge grisenes modstandskraft. Da grisene ofte smittes i farestalden er det her, at den første indsats skal gøres. Optimering af pattegrisenes nærmiljø kan læses i farestaldsmanualen.

Sørg endvidere for:

  • At holde støvgener til et minimum
  • At undgå sammenblanding af grise i forskellige aldre
  • At undgå at føre grise tilbage fra afdelinger med ældre grise
  • At fremme kontrollen med sygdommen ved at benytte: holddrift, alt-ud alt-ind, med rengøring og desinfektion af staldafsnit
  • Aldrig at udvælge de kommende avlsdyr i slagtesvinestalden, hvor smittepresset ofte er højt

Vaccination med relevante vacciner er ofte nødvendig for at få sygdommen under kontrol.

Behandling af angrebne dyr er ikke relevant, da lidelsen er irreversibel. Derfor er forebyggelse vigtig.

Ved nyintroduktion eller genopblussen af nysesyge i en besætning kan det i en periode være nødvendigt at derudover gennemføre behandling med antibiotika af både pattegrise og smågrise. Valg af antibiotika bør baseres på forudgående resistensundersøgelser.

Udvikling af smitsom nysesyge afhænger af balancen mellem grisenes generelle modstandskraft og det infektionspres, de udsættes for. Oftest smittes grise inden for de første uger efter fødslen, men de kliniske symptomer ses først langt senere (fra seks til ti ugers alderen). Efterhånden som infektionen skrider frem, forstyrres knoglevæksten i muslingebenene (muslingeben ligger som spiralsnoede ruller i næsehulen). Det resulterer i, at trynen bliver deform og svind af muslingebenene.

Smitsom nysesyge er udbredt i de konventionelle svinebesætninger, hvor op mod halvdelen af grisene kan være angrebet, men typisk er frekvensen ca. 5-15 %.

SPF-besætninger er pr. definition fri for smitsom nysesyge.

Velfærdsvurdering

Klinisk nysesyge med skæv snude, stærk nysen og evt. blødninger fra trynen vil forvolde noget ubehag for grisen.

Dyr med nysesyge skal observeres nøje for behandlingskrævende følgelidelser, og det forudsættes, at der i samråd med dyrlægen iværksættes en effektiv forebyggelse af lidelsen, så de kliniske symptomer minimeres.

Økonomisk betydning

Slagtesvin med alvorlig nysesyge har gennemsnitligt en lavere daglig tilvækst på 10-15 procent.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.