Streptokok-forårsaget hjerne- og hjernehindebetændelse er almindeligt forekommende hos grise i Danmark og resten af verden. Sygdommen rammer oftest pattegrise og smågrise, men kan også ses hos slagtegrise [1].
Som regel er det kun få grise i en sti, der angribes af hjernebetændelse, men i enkelte besætninger kan sygdommen i perioder være årsag til mange dødsfald og mange behandlinger.
Streptokok-bakterien, der forårsager hjernebetændelse, er zoonotisk, hvilket betyder, at den kan overføres fra dyr til mennesker.
Efter zinkforbuddet i juni 2022 har flere besætninger oplevet en stigning i frekvensen af hjernebetændelser.
Hvad er symptomerne på hjernebetændelse hos grise?
Hjernebetændelse viser sig ved, at grisen:
- Har høj feber
- Har nedsat ædelyst
- Går sløvt rundt med usikker gang
- Kan have nervøse øjenbevægelser
- Kan have skæv hovedholdning
- Ligger på siden med bagudbøjet hoved
- Har kramper, og/eller cykler med benene
- Kan have lammelser
Streptokok-bakterien kan også forårsage mellemørebetændelse og ledbetændelse, som vil udtrykke sig ved hævede led og halthed.
Der findes en række andre sygdomme, som også kan give tegn på hjernebetændelse:
- E. coli blodforgiftning Ødemsyge (E.coli F18)
- Transportsyge (Glässers syndrom)
- Saltforgiftning (natriumforgiftning)
- Mellemørebetændelse
- Falsk hundegalskab (Aujeszkys sygdom)
- Svinepest (klassisk eller afrikansk)
Hvordan skal grise med hjernebetændelse behandles?
Streptokok hjernebetændelse kan have et meget hurtigt og fatalt forløb, hvor grisen ofte først observeres, når den enten er svært påvirket eller død [1,2].
Dødeligheden hos grise med hjernebetændelse afhænger af, hvor hurtigt grisen behandles, men i fremskredne tilfælde er behandling nytteløs.
Behandling af hjernebetændelse består i intensiv antibiotikabehandling, som aftales med dyrlægen samt støttebehandling og væsketerapi [1,2]. Behandlingen kan med fordel kombineres med smertestillende medicin.
Grise med hjernebetændelse skal altid tilbydes optimerede staldforhold i en sygesti alene eller sammen med ganske få andre grise. Der skal være nem adgang til vand og foder, lejet skal være strøet, og en overdækning eller ekstra varmeforsyning kan sikre en høj temperatur.
Hvis der ikke ses en tydelig bedring indenfor den behandlingsperiode, som er aftalt med dyrlægen, skal dyret aflives. Tilsyn med grise i risikogruppen bør intensiveres.
Grise med kroniske skader fra hjernebetændelse
Ved hjernebetændelse kan der ses kroniske skader på mellemøre, led og/eller hjerteklapper.
Kroniske skader i led kan forårsage halthed hos grisen grundet smerte i leddet.
Kronisk mellemørebetændelse kan medføre forstyrret balance og formentlig også døvhed.
Grise med kronisk hjerteklapbetændelse er ikke synligt påvirkede, men en stressbelastning af disse dyr kan føre til pludseligt dødsfald grundet hjertesvigt.
Hvis de kroniske skader er så invaliderende, at grisen har svært ved at gå eller indtage føde, er det nødvendigt at aflive [1,2].
Kan hjernebetændelse hos grise forebygges?
Der findes en vaccine mod streptokokker type ½ og type 2, som kan købes gennem SSI. Vaccinen hjælper godt, hvis det er en af ovenstående typer, som er fundet i besætningen. Hvis det derimod er en anden type streptokok, som giver problemer, så dækker vaccinen ikke, og så kan det blive nødvendigt at få lavet en autovaccine.
En autovaccine bliver fremstillet på baggrund af de bakterier, der er fundet i besætningen, og dermed bliver vaccinen besætningsspecifik.
En ulempe ved autovacciner er, at det tager lang tid at lave dem, og så er de forholdsvis dyre. Prisen for autovacciner afhænger af antallet af stammer og antallet af doser som den enkelte besætning har brug for.
Hvorfor får grise hjernebetændelse?
Streptokok-hjernebetændelse hos grise skyldes en infektion med bakterien Streptococcus suis [2]. Der findes mange forskellige undertyper af Strep. suis. I danske besætninger er det oftest type 1, 2, 7 og 9, der skaber sygdomsproblemer [3].
Smitte med Strep. Suis kan ske via indånding af små vandpartikler (aerosoler), indtagelse, eller direkte kontakt med bakterien fra andre grise eller et urent miljø. Smitte fra andre grise sker især ved sammenblanding og indførsel af grise, som er raske bærere af bakterien, men det kan også ske fra so til pattegris under faring [1,2].
Når først bakterien er indtaget, er den i stand til at inficere grisen systemisk via blodet. Dette antages at ske bl.a. gennem grisens mandler [1]. Dermed kan bakterien spredes i grisen og inficere både hjerne, hjerte og led [1,2].
Selvom mange grise inficeres med bakterien, er det ikke alle, som udvikler sygdom [2]. Grise er derfor ofte raske smittebærere af streptokok-bakterier. Udsættes grisen efterfølgende for en stresspåvirkning kan det få streptokok-infektionen til at bryde ud og gøre grisen syg. Eksempler på stresspåvirkninger er sammenblandinger af grise både før og efter fravænning, transport eller en infektion med f.eks. influenza, PRRSV eller PCV2. Andre stressfaktorer er temperatursvingninger både varme og kulde, mangelfuld udtørring og træk.
Sygdomsforekomst i en besætning varierer meget fra episode til episode, men er som regel under 5%. Dog er dødeligheden høj, hvis syge grise med infektion ikke behandles [1].
I kolde temperaturer kan bakterien overleve i miljøet op til 2 måneder i vand, støv eller fæces. Ved varmere temperaturer omkring 22-25°, er overlevelsestiden ca. en uge i fæces og mindre end 24 timer i støv [1].
Sådan stilles en diagnose på hjernebetændelse hos grise
Diagnosen streptokok-hjernebetændelse stilles på baggrund af grisens sygdomshistorie og symptomer samt påvisning af bakterien i et laboratorium [2].
Ved obduktion ses ofte forstørrede lymfeknuder, og huden er rødlig. Purulent meningitis kan ses (dannelse af pus i hjernehinden), og hjernen vil være væskefyldt og opsvulmet. Rygmarvsvæsken kan desuden være uklar og grumset. På celleniveau vil der være en stor andel af betændelsesceller til stede i hjernen, samtidig med flere små områder af vævsdød [2].
Da flere forskellige sygdomme kan give hjernebetændelser, er det ofte en god ide at sende materiale til laboratoriet i Kjellerup for at få en præcis diagnose. Det er mest optimalt at sende:
- For alle agens gælder
- Hele grisen, frisk aflivet eller nylig død.
- Alternativt indsendes hovedet. Hvis Ødemsyge ikke kan udelukkes, medsendes tarmsæt.
- Grisen må ikke være aflivet ved skydning eller ved slag i hovedet. Ved indlevering af levende gris, skal transporten ske dyreværnsmæssigt forsvarligt.
- Diagnosen kan være vanskelig at bekræfte ud fra blot en enkelt gris.
- Specielle forhold
- Glässer og Streptococcus suis
Begge bakterier er vanskelige at dyrke, hvis grisen har været behandlet med antibiotika og der bør derfor kun indleveres ubehandlede grise til undersøgelse for meningitis.
- Ødemsyge
Hvor ødemsyge ikke kan udelukkes, indsendes hele grisen, alternativt hoved og tarmsæt.
Referencer
|
[1]
|
Gottschalk, M. (2012): Streptococcosis. In: Zimmerman, J. J., Karriker, L. A., Ramirez, A., Schwartz, K. J., Stevenson, G. W. (Eds.), Diseases of Swine. Wiley Blackwell, Ltd., p. 841-851
|
|
[2]
|
Taylor, D. J. (2006): Pig Diseases. 8thed. Suffolk: st. Edmundsbury Press Ltd, p. 230-234
|
|
[3]
|
DANMAP (2017): Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. ISSN 1600-2032.
|
|
[4]
|
DTU Veterinærinstituttet (2017): Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og SEGES Laboratoriet i Kjellerup, Årsrapport 2017, Maj 2018, s. 19.
|