De danske griseproducenter råber nu vagt i gevær og opfordrer til, at myndighederne melder sig mere markant ind i indsatsen for at reducere brugen af antibiotika i produktionen. Sådan lyder meldingen fra Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, der nu appellerer til Fødevarestyrelsen om at investere flere kræfter i arbejdet.
Danmark ligger meget fint i feltet, når vi ser på de griseproducerende lande, som vi normalt sammenligner os med. I forhold til Spanien, Italien, Frankrig, Holland og Belgien bruger vi i Danmark betydeligt mindre antibiotika til behandling af dyrene i produktionen.
En dugfrisk rapport fra EMA (European Medicine Agency) anerkender også Danmarks indsats i landbruget overordnet set bidrager til at beskytte både dyre- og folkesundheden. Men Ifølge den et år gamle Fødevare- og Veterinæraftale skal forbruget af antibiotika reduceres med 8 procent inden udgangen af 2027 målt i forhold til forbruget i 2018.
Direktøren for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris (LFG), Christian Fink Hansen, understreger, at erhvervet er på rette vej, men at det går for langsomt og er umuligt at nå i mål af egen drift.
”Tallene viser, at vi i forhold til målet har reduceret forbruget med 0,8 procent i 2024. Der er langt op til de 8 procent ved udgangen af 2027. I øjeblikket ser vi en stigning i produktionen af grise i de danske stalde. Det betyder samtidig, at mængden af antibiotika målt i kilo aktivt stof, er svagt stigende. Derfor haster det med, at erhvervet bliver bakket op af den indsats, som kun Fødevarestyrelsen kan levere”, påpeger Christian Fink Hansen.
"Der behov for, at Antibiotikavejledningen opdateres hurtigst muligt for at sikre mere fleksibilitet og præcision i behandlingen. Revisionen skal bl.a. understøtte, at behandlingslængder kan tilpasses den konkrete kliniske situation fremfor at være fastsat i produktresuméet. Dette vil muliggøre kortere og mere præcise behandlinger, der reducerer overforbrug af antibiotika", siger Christian Fink Hansen.
Nødvendige forudsætninger bør være på plads inden udgangen af 2025
Sektorformanden i LFG, H.C. Gæmelke, vil have styrelsen til at trække i de tråde, der er nødvendige for at nå målet, men som det ligger uden for landmændenes egne muligheder for at påvirke:
”Vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at leve op til mål og midler i forhold til at få forbruget af antibiotika bragt ned. Men det kan undre, at vi ikke oplever, at Fødevarestyrelsen lægger de samme kræfter i at trække i samme retning. Vi har gentagne gange bedt om, at styrelsen viser rettidig omhu, og vi forstår ikke, hvad der holder myndighederne tilbage”, siger H.C. Gæmelke.
”Til gengæld ved jeg godt, hvem der bliver bebrejdet, hvis vi ikke når i mål inden for den aftalte tidsfrist. Det gør vi landmænd, men det vil være helt urimeligt”, understreger H.C. Gæmelke.
Helt konkret beder LFG om, at Fødevarestyrelsen lever op til de forudsætninger i aftalen om antibiotika-reduktion, som er nødvendige. Det handler især om, at Fødevarestyrelsen – inden udgangen af 2025 – leverer det, der er angivet i aftalen:
- En tilpasning af gult kort-ordningen
- At fremrykke implementeringen af benchmarking af dyrlæger
- En helt nødvendig opdatering af Antibiotikavejledningen
- Igangsættelse af alternativer til antibiotika bl.a. med lettere adgang til autovacciner.
Desuden håber LFG, at Fødevarestyrelsen arbejder aktivt for at få ændret reglen om at skulle anvende behandlingslængden som angivet i produktresumeet, så behandlingslængden kan rettes ind og eventuelt forkortes efter dyrlægefaglig vurdering.
