Tema: fokus på pattegriseoverlevelse

Faringen defineres som perioden fra fødsel af første gris til fødsel af sidste gris. Den gennemsnitlige faringstid per kuld er 4-7 timer, men der kan være stor variation i søernes faringslængde i en besætning.

Der bør være ro i fareafdelingen, så længe der er faringer i gang.

Er der problemer ved faring, er rettidig fødselshjælp afgørende for at sikre de udsatte pattegrise og dermed et vigtigt område for at hæve pattegriseoverlevelsen.

Ved fokus på fødselshjælp skal du have fokus på god hygiejne, men selv ved god hygiejne er der forhøjet risiko for infektion. Eventuel behandling skal du tage i samråd med din besætningsdyrlæge.

Når faringen er slut, er det vigtigt at du raskmelder soen. Raskmelding af soen betyder, at du tjekker, om soen har det godt efter faring og er klar til diegivning. Det er et godt tegn, hvis soen drikker og æder efter faring. Soens ædelyst er derfor en vigtig del af raskmelding efter soen. Mærk også efter på yveret, om det er blødt - det må ikke være hårdt.

Nogle syge bliver syge under faring - det hedder farefeber. Ved farefeber får soen feber, og er den over 39,5 skal den behandles efter anvisninger fra din besætningsdyrlæge.

Råmælken sikrer, at de nyfødte grise både får antistoffer imod besætningens sygdomme og den første vigtige energi.

Alle grise skal have minimum 8 timer til at optage råmælk. Derfor må de ikke flyttes fra soen, før de er 8 timer gamle. Er der svage eller små pattegrise blandt et kuld, skal de som oftest have råmælk nok til at optage råmælk.

Ved kuldudjævning sikres det, at soen passer det antal grise, som der er funktionelle patter. Inden grisene flyttes, er det dog vigtigt, at de har fået råmælk og de bør derfor ikke flyttes inden 12 timer efter fødsel.

De første to døgn efter faring er grisenes rangorden endnu ikke etableret, og derfor kan der flyttes grise fra et kuld til at andet.

Ved fødslen har grise et lille jerndepot, og tilførslen af jern via somælken er meget lille. Derfor skal pattegrise have tilført jern inden for den første leveuge for at deres vækst bliver optimal.

Jernmangel påvirker immunforsvaret, og derfor kan der ses en øget dødelighed i sygdomsbelastede besætninger.

Pattegrise må kastreres indenfor 2.-7. levedøgn, og grisene skal altid smertelindres i forbindelse med kastration.

Det er meget vigtigt at holde en høj hygiejne i forbindelse med kastration for at undgå infektioner hos grisene. Du skal skifte kanyle mellem hvert kuld ved smertelindring, og du skal kun bruge skarpe skalpeller.

Halekupering må kun foretages indenfor grisenes 2.-4. levedøgn, men halekupering må ikke foretages rutinemæssigt.

Halekuperer du dine grise, skal du skriftligt dokumentere behovet for halekupering i din besætning og foretage en risikovurdering i besætningen og på baggrund heraf lave en handlingsplan.

Alle grise skal tilses dagligt. Du skal være opmærksom på, om der er grise, der ikke trives - om der er for varmt eller koldt i pattegrisehulen. Ud fra hvordan grisene ligger, vurderer du, om grisene har det tilpas eller ej.

Er der grise, der ikke trives, skal der naturligvis hurtigt tages hånd om disse.

Det er vigtigt at tilse alle pattegrise hver dag.

Det er ikke nok kun at tilse pattegrisene, soen skal også tilses. En so, der ikke malker optimalt eller er syg, vil ofte have grise, der ikke trives. Er soen syg, er det ikke nok at behandle grisene, soen skal også behandles for at løse problemet.