Opdateret 5. maj 2014

Tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer defineres som stoffer eller præparater, der er egnet til at påvirke foderstoffers egenskaber eller den animalske produktion. I EU er de godkendte tilsætningsstoffer reguleret via tilsætningsstofforordningen.

I dette afsnit beskrives de forskellige kategorier af tilsætningsstoffer og deres effekt på grisenes produktivitet baseret på de afprøvninger, der har været gennemført i regi af Landsudvalget for Svin (LU)/Videncenter for Svineproduktion (VSP), Statens Husdyrbrugsforsøg (SH)/Danmarks JordbrugsForskning (DJF).

Alle bekendtgørelser er tilgængelige via Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Svinefoder må ikke tilsættes tilsætningsstoffer, der ikke er godkendte i EU. Generelt gælder det, at man ikke må håndtere tilsætningsstoffer i ren form, medmindre virksomheden/bedriften er registreret af Fødevarestyrelsen som en HACCP-besætning. Hvis man ikke er registreret som en HACCP-besætning, må tilsætningsstoffer kun håndteres i form af en mineralsk foderblanding og besætningen skal følge GMP-reglerne.

Tilsætningsstoffer i foder til svin opdeles i følgende grupper:

  1. Teknologiske tilsætningsstoffer
        - Konserveringsstoffer 
        - Antioxidanter
        - Ensileringsmidler
      
  2. Sensoriske tilsætningsstoffer
        - Aroma- og appetitvækkende stoffer
        
  3. Stoffer med ernæringsmæssige egenskaber 
        - Vitaminer
        - Aminosyrer
        - Mineraler
       
  4. Zootekniske hjælpestoffer
        - Fordøjelighedsfremmende stoffer 
        - Tarmflorastabiliserende stoffer 
        - Stoffer med gavnlig effekt på miljøet

SEGES Svineproduktion har testet mange tilsætningsstoffer. Under gennemgang af de enkelte produkttyper (se tabel 1) vil resultatet af disse afprøvninger blive refereret.

Tabel 1. Oversigt over de forskellige typer produkter, der er testet.

 Type Beskrivelse  Forventet effekt 
Antibiotika Vækstfremmende stof Øget tilvækst og foderudnyttelse ved hæmning af visse typer bakterier
Aromastoffer Aroma og appetitvækkende stoffer Forbedrer smagen af foderet
Syreprodukter, konserveringsstoffer Forskellige syrer og salte Konservering / hæmning af væksten af uønskede mikroorganismer
Mikroorganismer/probiotika  Mikrobielle kulturer, frysetørret eller på sporeform, kan evt. også være enzymer Stabiliserer den mikrobielle aktivitet i tarmkanalen
Enzymer   Indgår i nedbrydning af kemiske forbindelser, er meget specifikke Fremskynder kemiske processer uden selv at blive forbrugt
Ammoniakbindere kostfibre mm. Alternative tilsætningsstoffer Påvirker forgæringen og miljøet i tarmen
Oligosaccarider Langkædede kulhydrater Kan øge fermenteringen i maven og måske binde E. coli og toksin
Planteekstrakter Urter og krydderier Forbedrer appetitten, homøopatisk effekt
Blandingsprodukter Blandingsprodukt: Blanding af to eller flere produkter nævnt i oversigten (dog ikke antibiotika) Afhænger af blandingsproduktet

Brugen af antibiotika som vækstfremmer til svin er ikke tilladt i EU efter 1. januar 2006.

Antioxidanter tilsættes færdigfoder og let fordærvelige råvarer, fx fedt og fiskemel, for at forhindre harskning. De mest brugte er Ethoxyquin, BHT, BHA, som alene eller sammen må bruges med max.150 mg pr. kg færdigfoder. Der er ingen maksimal grænse for iblanding af antioxidanter i råvarer, blot det højest tilladte indhold i færdigfoder ikke overskrides.

Hvis man bruger friskt fremstillet foder, er det ikke nødvendigt at tilsætte antioxidanter til det færdige foder. Indkøbt foder og råvarer, herunder specielt fedt, bør derimod altid være tilsat en antioxidant, da disse varer ofte lagres over længere tid. Antioxidanter øger holdbarheden i råvarerne ved at forhindre oxidation af en række livsvigtige næringsstoffer, fx fedtsyrer og vitaminer.

Peroxidtal eller anicidintallet udtrykker graden af harskning i et produkt. Peroxidtallet kan primært bruges som udtryk for, om der sker en ændring i graden af harskning over en periode og er ikke anvendeligt som en punktmåling.

Der er ikke gennemført egentlige afprøvninger med antioxidanter.

Aromastoffer bruges for at øge grisenes appetit og foderoptagelse. Dette er især relevant i smågrisefoder, ud fra et ønske om at øge foderoptagelsen, især lige efter fravænning.

Planteekstrakter, der bruges som et fodermiddel lovgivningsmæssigt, er ikke tilsætningsstoffer, men derimod foderstoffer. De planteekstrakter, der er medtaget i det følgende under aroma- og appetitvækkende stoffer er brugt som tilsætningsstoffer i afprøvningerne.

Der er gennemført en række danske forsøg med aroma- og appetitvækkende stoffer - herunder også planteekstrakter, urte- og krydderiprodukter - til smågrise og slagtesvin. Den gennemsnitlige effekt på daglig tilvækst og foderforbrug fremgår af tabel 2 og en oversigt over de testede produkter er vist i tabel 3. Der var stor variation mellem forsøgene.

To forsøg med smågrise med produkterne AB-naturmix og Feed ADD-s viste en signifikant forøgelse af produktionsværdien. Et senere forsøg med Feed ADD-s har dog ikke vist samme positive effekt. Hos slagtesvin viser de to produkter Sangrovit og New-add-II sikker forøgelse af produktionsværdien.

Tabel 2. Gennemsnitlig effekt ved brug af aromastoffer. Procentvis ændring i produktionsresultater.

 

Smågrise Slagtesvin
Antal forsøg 28 16
Daglig tilvækst +2,1 +0,9
Foderudnyttelse ÷1,3 ÷0,7
Antal forsøg med signifikant effekt på produktionsværdien 2 2

 Tabel 3. Forsøg med planteekstrakter, aroma- og appetitvækkende stoffer. Procentvis ændring i produktionsresultater.

Smagsstof Dosering, % Daglig
tilvækst
FEsv/kg
tilvækst
Prod.
værdi
Meddelelse, nr., år
Smågrise
Suk-Aroma 0,2 ÷0,2 ÷0,5 - SH, nr. 382, 1981
Flavodan - SW785 0,03 +8,3 i.o.2 - SH, nr. 803, 1991
Flavodan - SB185 0,03 +7,0 i.o.2 - SH, nr. 803, 1991
Flavodan - MC147 0,03 +8,0 i.o.2 - SH, nr. 803, 1991
Crinarom 696 LC: pille foder 0,2 ÷4,1 +2,3 - LU, nr. 175, 1990
Crinarom 696 LC: melfoder 0,2 +6,6 ÷9,6 - LU, nr. 175, 1990
Starome S 0,05 +1,5 +0,5 - LU, nr. 322, 1995
Crina HC 695 0,01 ÷1,5 ÷1,1 - LU, nr. 322, 1995
Crina HC 697 0,01 +1,3 ÷1,1 - LU, nr. 384, 1998
AB-Natur-Mix 1,2/0,71 +10,0 ÷0,6 * LU, nr. 365, 1997
AB-Natur-Mix 0,4/0,11 +1,6 +1,7 - LU, nr. 395, 1998
AB-Natur-Mix 0,8/0,31 +1,3 +1,1 - LU, nr. 395, 1998
Digestarom 1306 0,02 +0,6 ÷1,1 - LU, nr. 371, 1997
Chinese Herb 112 0,5 ÷0,3 ÷2,8 - LU, nr. 371, 1997
New-Add 0,05 +2,4 0,0 - LU, nr. 384, 1998
Igalac 1,5/0 +0,9 +2,9 - LU, nr. 433, 1999
Fresta F 0,5 +1,0 ÷1,1 - LU, nr. 436, 1999
Enteroguard 0,1/0,05 +4,4 ÷2,3> - LU, nr. 441, 1999
FU01 0,04 +0,4 +0,6 LU, nr. 465, 2000
Xtract pigstarter 6950 0,02 +0,9 +2,1 - LU, nr. 519, 2001
Xtract pigstarter 6950 0,04 +1,5 0 - LU, nr. 519, 2001
Biogreen 0,05 ÷1,1 ÷0,5 - LU, nr. 562, 2002
Ropadiar 0,12/0,07 +5,4 ÷5,5 - LU, nr. 577, 2003
Feed ADD-s 0,2 +8,2 ÷5,5 * LU, nr. 577, 2003
XT4 0,02/0,011 +0,5 ÷2,2 - LU, nr. 684, 2004
Orego-Stim 1/0,5 kg/ton1 ÷1,0 ÷1,6 - LU, nr. 692, 2005
HB-101 400 ml/ton ÷0,6 ÷4,7 - LU, nr. 702, 2005
Feed ADD-s 2 kg/ton +0,9 ÷1,1 - LU, nr. 715, 2005
Slagtesvin
Ecodiar 0,025 +2,3 ÷2,0 - LU, nr. 390, 1998
Sangrovit 0,003 +4,5 ÷2,5 * LU, nr. 341, 1996
Sangrovit 0,005 +1,4 ÷1,1 LU, nr. 341, 1996
Sangrovit 0,003 ÷2,6 ÷0,4 - LU, nr. 382, 1998
Sangrovit (+Salocin) 0,003 0,0 ÷0,4 - LU, nr. 382, 1998
Micro-Aid 0,008 +0,1 +0,4 - LU, nr. 318, 1995
Micro-Aid  0,008  +1,6  +3,5  LU, nr. 216, 1992 
New-add-II 0,2 +1,2 ÷4,0 * LU, nr. 419, 1999
Aromex 0,3 +1,7 ÷0,7 - LU, nr. 431, 1999
Crina HC 0,0075 ÷0,7 <÷0,4 - LU, nr. 439, 1999
Crina HC 0,0150 ÷0,1 +1,1 - LU, nr. 439, 1999
Trøffel Aroma 0,00005 +0,1 +0,8 - LU, nr. 450, 1999
Trøffel Aroma 0,00010 ÷1,9 +2,3 - LU, nr. 450, 1999
Trøffel Aroma 0,00015 +1,3 ÷0,4 - LU, nr. 450, 1999
Feed ADD-s 1,10 +3,8 ÷0,8 - LU, nr. 604, 2003
Feed ADD-s 1 kg/ton +1,6 +0,4 - LU, nr. 716, 2005
1) Værdier angiver dosering i hhv. fravænningsblanding (2-3 første uger efter fravænning) og smågriseblanding (resten af perioden til 30 kg).
Produktionsværdi: Værdien af produktet på grisens produktivitet – svarer til dækningsbidrag 1 under forudsætning af samme foderpris for alle blandinger.
2) i.o. = ikke oplyst.
* Signifikant forskellig fra kontrol (P<0,05).
- Hverken tendens eller statistisk signifikant forskel på produktionsværdien.
LU: Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.
SH: Danmarks Jordbrugsforskning (Statens Husdyrbrugsforsøg).

Konserveringsstoffer bruges til at forlænge holdbarhed af let fordærvelige varer, fortrinsvis i levnedsmiddelindustrien. Stofferne bruges også i landbruget til foder og råvarer: foderet tilsættes syreprodukter, valle tilsættes myresyre, og korn kan behandles kemisk med fx propionsyre. Organiske syrer tilsættes ofte smågrisefoder, bl.a. for at konservere og sænke foderets syrebindingskapacitet. Organiske syrer bruges også til slagtesvinefoder som en del af indsatsen mod Salmonella.

Gruppen af konserveringsstoffer omfatter en lang række syrer og syresalte. For nogle af stofferne er der begrænsning med hensyn til dosering og tildelingsperiode - jf. beskrivelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Stoffernes virkning beror på en hæmning af væksten for uønskede mikroorganismer i foder og mave.

Et enkelt syreprodukt, Formi TM, er i EU godkendt som en vækstfremmer med doseringen 0,6-1,8 % til smågrise; 0,6 % til slagtesvin og 0,8 % til søer.

Formodet virkningsmekanisme af konserveringsstoffer - syreprodukter

Organiske syrer reducerer pH i foder og vand, og har i modsætning til uorganiske syrer en bakteriedræbende virkning. De organiske syrer er mere effektive end de uorganiske syrer ved samme pH. Det kan ikke anbefales at tilsætning af uorganiske syrer til foder (eller vand) som fx saltsyre (HCl), da det hæmmer grisenes vækst og er stærkt korrosivt.

Visse organiske syrer tilsættes smågrisefoderet for at øge foderets holdbarhed og nedsætte syrebindingskapaciteten. Nyfravænnede grise (3-5 ugers alderen) har en forholdsvis lille saltsyreproduktion i mavesækken, og derfor kan en lav syrebindingskapacitet i foderet eller tilsætning af organiske syrer hjælpe til at sænke pH i mavesækken, og dermed danne en god barriere mod skadelige bakterier. Tilsætning af organiske syrer til foderet medfører et lavere pH i mavesækken og kombinationen af et lavt pH og en organisk syre har en bakteriehæmmende eller -dræbende effekt. Resultater fra en dansk undersøgelse viser, at tilsætning af 2,8 % mælkesyre signifikant reducerede populationen af coliforme bakterier i tynd-, blind- og tyktarm [1]. Det formodes, at syrer kan virke bakteriedræbende ved at trænge igennem bakteriernes cellevægge og ind i cellerne og derved skabe en ubalance inde i bakterierne.

Da det proteolytiske enzym pepsin, der udskilles med mavesaften, har optimal effekt ved pH 2, kan det tænkes, at tilsætning af organiske syrer til foderet forbedrer proteinudnyttelsen. Dette har dog ikke kunnet dokumenteres i en dansk undersøgelse, hvor foderet blev tilsat op til 2,8 % mælkesyre eller 1,4 % myresyre til smågrisefoderet, og enzymaktiviteten i mave og tyndtarm blev analyseret [1].

Foderets syrebindingskapacitet kan formindskes ved enten at tilføre syre eller ved at undlade foderstoffer med en høj syrebindingskapacitet, som fx kridt. Virkningen på smågrise af at sænke foderets syrebindingskapacitet er kun undersøgt i begrænset omfang i Danmark [2], [3], [4].

Syresalte ændrer ikke foderets pH og er ikke korrosive. Først når saltet opløses i grisens mave har det en pH-sænkende effekt.

Danske resultater med konserveringsstoffer - syreprodukter

Der er gennemført danske forsøg med en række organiske syrer og blandinger heraf til smågrise og slagtesvin, og der var stor variation i resultaterne, jf. tabel 4. En af årsagerne til den store variation er formentlig, at effekten af at anvende de forskellige syrer varierer og at der har været en stor variation i doseringen og syrekoncentrationen af de afprøvede produkter. Resultaterne af de enkelte tests med syreprodukter ses i tabel 5. Ved brug af syreprodukter og konserveringsstoffer viste 19 forsøg med smågrise og 4 forsøg med slagtesvin en statistisk sikker effekt på produktionsværdien.

Generelt gælder det, at de produkter, der er doseret med 1 % af en ren syre eller derover har givet en signifikant effekt på produktionsværdien. Ved valg af syreprodukt bør man være opmærksom på, at koncentrationen af syre varierer imellem syreprodukter, og hvis syrekoncentrationen i et produkt er lavere end de 80 % som i ren mælkesyre eller 85 % som i ren myresyre, skal der doseres tilsvarende mere for at opnå et indhold, der svarer til 1 % af den rene syre. Specielt tørre syreprodukter har en lavere syrekoncentration (50-60 % eller lavere).

Tabel 4. Gennemsnitlig effekt af testede konserveringsstoffer - syreprodukter, procentvis ændring i produktionsresultater. 

  Smågrise Slagtesvin
Antal forsøg 58 20
Daglig tilvækst +5,2 +1,7
Foderudnyttelse ÷1,3 ÷0,7
Antal forsøg med signifikant effekt på produktionsværdien 19

Tabel 5. Danske forsøg med konserveringsstoffer -  syreprodukter, procentvis ændring i produktionsresultater. 

Syreprodukt Dosering, % Daglig
tilvækst
FEsv/kg
tilvækst
Prod.
værdi
Meddelelse, nr., år
Smågrise
Calprona 1,4/1,21 +10,7 ÷5,8 * LU, nr. 364, 1997
Calprona 1,4/1,21 ÷4,7 ÷0,6 - LU, nr. 364, 1997
Fra-acid <0,75/0,51 +6,8 ÷1,1 LU, nr. 365, 1997
Myresyre i drikkevand 0,2 +8,0 ÷3,1 * LU, nr. 342, 1996
Myresyre i drikkevand 0,2 ÷0,8 +2,7 - LU, nr. 342, 1996
Fumarsyre 1,5 ÷2,7 +2,7 - LU, nr. 73, 1985
Fumarsyre 1,5 +5,0 ÷2,1 - LU, nr. 73, 1985
Acid Lac 0,5 +3,6 ÷3,3 - LU, nr. 322, 1995
Acid Lac dry 0,5 +2,9 0,0 - LU, nr. 384, 1998
Bio Add 0,5 ÷0,6 ÷1,1 - LU, nr. 322, 1995
Aciprol Micropearls 0,2 +7,8 ÷3,9 * LU, nr. 371, 1997
Nutricid 0,4 +5,0 ÷2,8 tendens LU, nr. 371, 1997
Probicid 0,8 +16,9 ÷3,5 * LU, nr. 396, 1998
Bio-pro 0,2 +15,3 ÷2,3 * LU, nr. 396, 1998
Calcium formiat 1,25 +16,4 ÷6,9 * LU, nr. 396, 1998
Bolifor FA 2000S 0,65 +18,5 ÷5,2 * LU, nr. 396, 1998
Selacid 0,5 +4,8 ÷2,3 - LU, nr. 384, 1998
Luprocid 0,6 +8,8 ÷1,2 * LU, nr. 409, 1999
Lafeed 80 2,0/1,0 +5,5 ÷2,9 * LU, nr. 428, 1998
Zoolac - (g/gris) 6,4/12,8 ÷1,1 ÷1,2 - LU, nr. 407, 1998
Eroacid LFPA 0,4 +6,8 ÷0,6 - LU, nr. 441, 1999
Greenacid LBF 0,4 +7,8 ÷2,3 - LU, nr. 441, 1999
Calcium formiat 1,25 +3,6 ÷6,0 tendens LU, nr. 445, 1999
Sorbinsyre 2,0 +8,7 ÷5,5 * LU, nr. 445, 1999
Bolifor FA 2000L 0,3 +5,2 ÷1,7 - LU, nr. 461, 2000
Bolifor FA 2000L 0,7 +2,5 ÷3,3 - LU, nr. 461, 2000
Mælkesyre 0,7 0 +2,3 - LU, nr. 469, 2000
Mælkesyre 1,4 +4,8 ÷0,6 LU, nr. 469, 2000
Mælkesyre 2,8 +3,8 +0,6 - LU, nr. 469, 2000
Myresyre 0,7 +5,8 ÷1,8 - LU, nr. 469, 2000
Myresyre 1,4 +3,6 ÷0,6 LU, nr. 469, 2000
Luctacid HC 0,2/0,2 +3,1 +0,5 - LU, nr. 474, 2000
Luctacid Piglets 0,3/0,3 +5,7 ÷1,6 LU, nr. 474, 2000
Mastercid 90 0,5/0,5 ÷2,6 ÷0,5 - LU, nr. 474, 2000
AciForm 0,6/0,5 +1,5 ÷5,0 tendens LU, nr. 477, 2000
AciForm 1,2/1,0 +3,5 ÷5,0 * LU, nr. 477, 2000
Mælkesyre+myresyre 0,7/0,7 +7,4 ÷2,6 * LU, nr. 490, 2000
Benzoesyre (ikke lovlig dosis) 2,0/1,0 +13,1 ÷3,1 * LU, nr. 490, 2000
HSK 2000 1,2/0,6 +2,3 +0,5 - LU, nr. 492, 2000
HSK 2000 1,2/1,2 +3,7 +2,7 - LU, nr. 492, 2000
HSK 2000 1,8/1,2 +0,2 +8,7 - LU, nr. 492, 2000
Myresyre 0,7 +4,8 ÷2,6 tendens LU, nr. 519, 2001
SoftAcid II 1 +4,8 ÷1,6 - LU, nr. 537, 2001
SoftAcid II 1,5 +5,9 ÷2,7 - LU, nr. 537, 2001
SoftAcid II 2 +2,1 ÷0,5 - LU, nr. 537, 2001
Gustor 0,3 +0,7 ÷1,0 - LU, nr. 544, 2002
Benzoesyre 0,5 +9,5 ÷5,5 * LU, nr. 577, 2003
Citronsyre 4,5/11 ÷1,7 +1,6 - LU, nr. 615, 2003
Mælkesyre+myresyre 0,6+0,6/ 0,3+0,31 +10,1 ÷1,8 * LU, nr. 622, 2003
CHO1-141 0,3/0,31 +3,6 0,00 - LU, nr. 666, 2004
CHO1-141 0,6/0,61 +3,4 ÷0,6 tendens LU, nr. 666, 2004
CHO1-141 0,9/0,91 +4,7 ÷0,6 - LU, nr. 666, 2004
CHO1-186 0,6/0,61 +6,5 ÷2,3 * LU, nr. 666, 2004
Benzoesyre 1/1 +9,7 0 * LU, nr. 677, 2004
Mælkesyre+myresyre 0,5+0,5/0,5+0,5 4,0 ÷2,4 * LU, nr. 677, 2004
Formi og myresyre  0,6+0,6/0,6+0,6  3,2  ÷1,1  DSP, nr. 803, 2007 
Butirex VFA C4  0,3  +7,3  ÷2,4  VSP, nr. 971, 2013 
Slagtesvin
Acid Lac 0,3 +1,8 ÷2,9 - LU, nr. 341, 1996
Bioacid 0,3 ÷1,8 0 - LU, nr. 318, 1995
Bactacid 0,2 +1,0 +0,4 - LU, nr. 318, 1995
Bactacid 0,3/0,25 ÷0,1 ÷0,7 - LU, nr. 402, 1998
Modificeret Bactacid 0,3/0,25 +0,7 +1,5 - LU, nr. 402, 1998
LA-Mix 0,5 ÷0,6 +1,2 - LU, nr. 415, 1999
Genex 0,2 +1,1 +0,4 - LU, nr. 450, 1999
Formi®LHS 0,6 ÷0,2 +1,2 - LU, nr. 489, 2000
Formi®LHS 1,0 ÷0,5 +0,8 - LU, nr. 489, 2000
Acid one 2,0 +2,5 +0,4 - LU, nr. 489, 2000
Luprocid, norm Ca og P 0,5 +4,0 +0,7 - LU, nr. 473, 2000
Luprocid, lav Ca og P 0,5 +4,0 +1,4 - LU, nr. 473, 2000
Benzoesyre  +5,9  ÷0,7  LU, nr. 738, 2006 
Benzoesyre  +5,7  ÷5,4  LU, nr. 738, 2006 
Benzoesyre  +2,5  ÷2,1  VSP, nr. 858, 2010 
Benzoesyre  0,5  +4,5  ÷2,6  VSP, nr. 947, 2012 
Benzoesyre  +4,4  ÷2,9  VSP, nr. 947, 2012 
Benzoesyre  1/0,5  +5  ÷2,9  VSP, nr. 947, 2012 
Benzoesyre  +3,8    VSP, nr. 948, 2012 
Benzoesyre  +7,1    VSP, nr. 948, 2012 
* Statistisk sikker forskel i produktionsværdien i forhold til kontrol (P <0,05).
Tendens: Tendens til forskel i produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen (P <0,10).
Produktionsværdi: Værdien af produktet på grisens produktivitet svarer til dækningsbidrag 1 under forudsætning af samme foderpris for alle blandinger.
- Hverken tendens eller statistisk sikker forskel på produktionsværdien.
1) Ved angivelse af to doseringer, angiver det første tal doseringen i fravænningsblanding (4-6 uger) og det andet tal doseringen i smågriseblanding (6-10 uger). Ved slagtesvin angives doseringen i perioden 30-60 kg og 60-100 kg.
LU: Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.
SH: Danmarks JordbrugsForskning (Statens Husdyrbrugsforsøg).
DSP: Dansk Svineproduktion. VSP: Videncenter for Svineproduktion.

Enzymer er proteinstoffer, som findes i alle plante- og dyrevæv, og de indgår i opbygning og nedbrydning af kemiske forbindelser.

Enzymer findes i alle plante- og dyrevæv, og de indgår i opbygning og nedbrydning af kemiske forbindelser. Enzymerne virker på en måde, hvor de - uden selv at blive forbrugt - fremskynder kemiske processer, som enten ikke ville forløbe eller også ville forløbe meget langsomt.

Enzymerne nedbryder foderets bestanddele af protein, kulhydrat og fedtstof til så små enheder, at de kan passere tarmen og over i lymfen eller blodet. Enzymer er meget specifikke, hvilket vil sige, at et enzym kun kan bryde én bestemt slags binding. Derfor skal enzymerne være tilpasset den enkelte foderblandings råvaresammensætning. De enzymer, der kan tilsættes svinefoder, er fx fytase, xylanase, beta-glukanase, amylase, cellulase, alfa-galaktosidase.

Grise producerer selv fordøjelsesenzymer i spyt- og bugspytkirtlen samt i mave- og tarmslimhinde. Straks efter fødslen udskilles enzymer i pattegrisenes mave-tarm-system, som nedbryder og omsætter de næringsstoffer, der er i somælk. Først når grisene er tre-fire uger gamle, producerer de enzymer, der kan nedbryde korn, sojaskrå, ærter mm. En del af kulhydraterne i foderet vil derfor i nyfravænnede grise blive nedbrudt i tarmen ved mikrobiel omsætning, fordi grise ikke selv producerer alle de enzymer, der skal bruges for at nedbryde hele kulhydratdelen.

Fiberfraktionen i en foderblanding består bl.a. af cellulose, beta-glucaner, hemicellulose (opbygget af bl.a. xylose og arabinose) samt pektin. Tilsætning af industrielt fremstillede enzymer, som fx xylanase, som er i stand til at nedbryde disse forbindelser, vil antagelig medføre frigivelse af proteiner og simple kulhydrater, som er beskyttet af cellevæggene. Industrielt fremstillede enzymer produceres af forskellige mikroorganismer. Enzymprodukter er ikke 100 % rene. Det vil sige, at produkterne har en deklareret aktivitet for hovedenzymet, men derudover kan der i visse produkter være mere end 100 andre enzymer.

Enzymer - vær opmærksom på

Det kræves af de tilsatte enzymer, at de kan modstå varmepåvirkningen ved pelletering, de sure forhold i maven samt nedbrydning forårsaget af grisenes egne enzymer. Endvidere skal enzymerne være aktive ved legemstemperatur og ved det pH-niveau, der er i tarmsystemet.

I dag findes der endnu ikke autoriserede analysemetoder til bestemmelse af enzymaktivitet, men der arbejdes på at udvikle disse metoder.

Danske resultater med enzymer

Der er gennemført en række danske forsøg med enzymer i foder til smågrise og slagtesvin. Den gennemsnitlige effekt på produktiviteten er vist i tabel 6. Tabel 7 viser de afprøvede enzymprodukter.

Ingen forsøg med enzymer tilsat foderet til smågrise har vist en effekt på produktionsværdien. I de to forsøg med enzymproduktet Porzyme 9300 til slagtesvin er fundet henholdsvis en signifikant positiv effekt på produktionsværdien og en tendens til forbedret produktionsværdi.

Et forsøg med smågrise viste, at grisenes respons på enzymfoderet var forskellig imellem besætninger (tabel 7). Dette er et godt billede af, at der i nogle besætninger ved tilsætning af enzymer kan opnås en god effekt, mens andre opnår ingen eller kun en meget lille effekt. I et forsøg med slagtesvin blev fundet en positiv effekt ved tilsætning af xylanase til et lav-energi foder med højt indhold af hvedeklid, sammenlignet med en identisk blanding uden enzymtilsætning. Der var ikke forskel i forhold til en kontrolblanding med normalt energiindhold (tabel 7: Porzyme 9300, Meddelelse nr. 403, Landsudvalget for Svin). 

Tabel 6. Gennemsnitlig effekt ved brug af kulhydratspaltende enzymer (kun forsøg med sammenligning af blandinger med ens råvaresammensætning er medtaget), procentvis ændring i produktionsresultater.

 

Smågrise Slagtesvin
Antal forsøg 11 9
Daglig tilvækst +2,1 +1,9
Foderudnyttelse ÷0,2 ÷1
Antal forsøg med signifikant effekt på produktionsværdien 0 2

Tabel 7. Danske forsøg med enzymer i foder, procentvis ændring i produktionsresultater.

Enzymer  Dosering, %1 Daglig
tilvækst
FEsv/kg
tilvækst2
Prod.
værdi
Meddelelse, nr., år
Smågrise
Enzym-cocktail:
- Bio-Feed Plus
- Bio-Feed Pro
- Bio-Feed Alfa
- Energex
  
i.o.
i.o.
i.o.
i.o.
 
 

 

 

 

   Besætning A

 

÷3,0 a) 0,0 a) - LU, nr. 198, 1991
   Besætning B

 

0,0 a) +0,6 a) - LU, nr. 198, 1991
Enzym-cocktail:
- Bio-Feed Plus sl
- Bio-Feed Pro sl
- Bio-Feed Alfa sl
- Energex sl
  
0,04/0,05
0,03/0,04
0,04/-
0,03/0,04

 

 

 

 

   Besætning A

 

+2,6 +0,6 - LU, nr. 207, 1991
   Besætning B

 

+9,0 ÷1,9 - LU, nr. 207, 1991
Porzyme TP 0,1

 

 

 

 

   Besætning A

 

÷1,1 +1,2 - LU, nr. 202, 1991
   Besætning B

 

÷2,3 +1,2 - LU, nr. 202, 1991
Porzyme SP 0,1 +5,8 ÷1,2 - SH rapport nr. 19, 1994
Enzymcocktail:
- Bio-Feed Plus
- Bio-Feed Pro
- Bio-Feed Alfa
  
0,05
0,01
0,02

 

 

 

 

  Gns. af 2 bes.

 

+2,8 ÷1,3 - LU, nr. 301, 1995
Natuphos 5000 G 0,013 +5,5 ÷1,2 - LU, nr. 409, 1999
Porzyme 9302  0,02  +1,7  ÷1,1  VSP, nr. 952, 2012 
BS3 Xylanase  0,02  +2,9  ÷1,7  VSP, nr. 952, 2012 
Slagtesvin
Porzyme 9300 0,1 +1,5 ÷2,6

 

LU, nr. 403, 1998
Porzyme 9300 0,1 +1,7 ÷3,0 * LU, nr. 558, 2002
Bergazyme P  0,025  ÷0,1  +0,4  DSP, nr. 826, 2008 
Porzyme 9302  0,013  +1,4 +0,4  VSP, nr. 892, 2011 
Porzyme 9302  0,025  ÷1  +0,4  VSP, nr. 892, 2011 
Porzyme 9302  0,05  +0,8  ÷0,7  VSP, nr. 892, 2011 
Ronozyme WX  0,02  +0,9  ÷0,4  VSP, nr. 892, 2011 
Ronozyme WX  0,04  +1,22  ÷0,7  VSP, nr. 892, 2011 
Econase XT  0,01  +0,3  ÷0,4  VSP, nr. 960, 2013 
* Signifikant forskellig fra kontrol (P <0,05). Tendens: Tendens til forskellig produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen (P <0,10).
Produktionsværdi: Værdien af produktet på grisens produktivitet – svarer til dækningsbidrag 1 under forudsætning af samme foderpris for alle blandinger.
a) Blandinger med og uden enzymer havde forskellig råvaresammensætning.
i.o. Ikke oplyst.
1) Ved angivelse af to doseringer, angiver det første tal doseringen i fravænningsblanding (4-6 uger) og det andet tal doseringen i smågriseblanding (6-10 uger).
2) Værdierne gælder for sammenligning mellem blandinger, der havde ens sammensætning, hvis ikke andet er angivet.
- Hverken tendens eller statistisk signifikant forskel på produktionsværdien.
LU: Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.
SH: Danmarks JordbrugsForskning (Statens Husdyrbrugsforsøg).
DSP: Dansk Svineproduktion.
VSP: Videncenter for Svineproduktion. 

Mikrobielle kulturer tilsættes foderet for at stabilisere den mikrobielle aktivitet i tarmkanalen. Den direkte virkning er endnu ikke klarlagt, men mikroorganismerne forventes bl.a. at have følgende effekter:

  • Udskillelse af stoffer, som hæmmer skadelige bakterier og fremmer vækst af ”gode” bakterier.
  • Udskillelse af fordøjelsesenzymer.
  • Øget konkurrence om næringsstoffer i tarmen, så den oprindelige tarmflora og mængden af skadelige bakterier reduceres.

Nogle mikroorganismer er på sporeform, mens andre tilsættes som levende celler (i tørret form). Dette har betydning for stabiliteten af mikroorganismerne specielt ved pelletering. Det er væsentligt at sikre, at det produkt, der anvendes, kan tåle pelletering og at bakteriernes overlevelse og vækst ikke reduceres af andre indholdsstoffer i foderet (fx syrer, mineraler etc.).

Det er kun sporeformer af Bacillus-bakterier, der normalt kan overleve pelletering. Det er dog ikke alle Bacillus-sporer, der overlever pelleteringen, idet der i forsøgene med BioPlus 2B [5] og Toyocerin [6] blev genfundet hhv. 57-78 % og 17-74 % af det forventede indhold. Samtidig er der stor usikkerhed ved genfindingsanalyse af de enkelte mikroorganismer.

Danske resultater - mikroorganismer

I Danmark er der gennemført forsøg med mikrobielle kulturer til smågrise og slagtesvin - jf. tabel 8. Tabel 9 viser resultaterne ved brug af forskellige mikroorganismer.

Tilsætning af Paciflor reducerede antallet af behandlinger for diarré [7]. Ved tilsætning af Lactiferm var der en tendens til færre diarrébehandlinger sammenlignet med kontrolgruppen [8]. De resterende forsøg med mikroorganismer har ikke vist positive resultater målt i forhold til en kontrolgruppe. Det er i belastede perioder, som ved fravænning, foderskift, dårligt klima, mv., at mikrobielle kulturer forventes at have størst effekt.

Tilsætning af Biacton blev testet i to separate forsøg: et, hvor produktionsværdien blev undersøgt [9], og et forsøg med praksisbesætninger, hvor effekten på diarré blev undersøgt. Konklusionen på undersøgelserne er, at Biacton ikke påvirker hverken produktionsværdien eller forekomsten af diarré i problembesætninger. Der blev dog fundet en tendens til færre døde ved anvendelse af Biacton [10].

Tabel 8. Gennemsnitlig effekt ved brug af mikroorganismer, procentvis ændring. 

 

Smågrise Slagtesvin
Antal forsøg 17 2
Daglig tilvækst +2 ÷0,4
Foderudnyttelse ÷1,9 +0,9
Antal forsøg med signifikant effekt på produktionsværdien 0 0

Tabel 9. Danske forsøg med mikroorganismer, procentvis ændring i produktionsresultater. 

Type Dosering,%1 Daglig
tilvækst
FEsv/kg
tilvækst
Prod.
værdi
Meddelelse, nr., år
Smågrise
Probilact H 0,1 % ÷0,7 0,0 - LU, nr. 144, 1988
BioPlus 2B 0,04 % +8,4 7,4 - LU, nr. 162, 1989
BioPlus 2B, 4-6 uger 0,04 % ÷4,2 +2,4 - LU, nr. 327, 1996
BioPlus 2B, 6-9 uger 0,04 % +4,6 ÷1,1 - LU, nr. 327, 1996
Toyocerin 0,1 % +0,6 ÷1,0 - LU, nr. 165, 1989
Toyocerin 0,1 % +1,0 +1,7 - LU, nr. 436, 1999
SF 68 S. faecium 0,4 % +0,3 +1,6 - SH, nr. 752, 1989
Paciflor 0,012/0,006 % ÷6,1 +1,2 - LU, nr. 352, 1997
Green FOCUS 2,5 g/gris/dag +3,6 ÷1,7 - LU, nr. 354, 1997
Lactobacil. crispatus 1,7 g/gris/dag ÷0,5 +0,6 - LU, nr. 366, 1997
Zoolac  6,4 g / 12,8 g/gris  ÷1,1 ÷1,2 LU, nr. 407, 1998 
Lactiferm 0,08/0,02 % ÷1,6 0,0 - LU, nr. 416, 1999
Cylactin 0,012 % +3,2 ÷0,6 - LU, nr. 441, 1999
Cylactin 0,008 % +6,6 ÷0,6 - LU, nr. 441, 1999
Valiomix 108/0 0 +1,7 - LU, nr. 487, 2000
Biacton 0,2+0,1 g i drikkevand /0,11 0 ÷3,5 - LU, nr. 575, 2002
BioPlus 2B, 1. runde 400 g/ton ÷0,3 +0,5 - LU, nr. 616, 2003
BioPlus 2B, 2. runde 400 g/ton +0,2 +1,1 - LU, nr. 616, 2003
BioPlus 2B, 3. runde 400 g/ton ÷2,5 ÷1,6 - LU, nr. 616, 2003
Slagtesvin
BioPlus 2B 0,05 % -1,1 -1,1 - LU, nr. 318, 1995
Toyocerin 0,002 % +0,4 -0,7 - LU, nr. 341, 1996
1) Ved angivelse af to doseringer, angiver det første tal doseringen i fravænningsblanding (4-6 uger) og det andet tal doseringen i smågriseblanding (6-10 uger).
- Hverken tendens eller statistisk signifikant forskel på produktionsværdien. Produktionsværdi: Værdien af produktet på grisens produktivitet – svarer til dækningsbidrag 1 under forudsætning af samme foderpris for alle blandinger.
LU: Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.
SH: Danmarks JordbrugsForskning (Statens Husdyrbrugsforsøg).

Foderstofindustrien bruger bindemidler som en hjælp til at forbedre pillekvaliteten. Gruppen af bindemidler omfatter hovedsagelig ligningsulfonater, silikater og kaolin. Stofferne menes ikke at reagere med foderets næringsstoffer og har ingen næringsværdi.

Emulgatorer, stabilisatorer, fortyknings- og geleringsmidler

En emulgator kan tilsættes foderfedt for at gøre det mere blandbart med vand; fx bruges emulgatorer i fedt, der skal tilsættes vådfoder for at forbedre opblanding og mindske problemerne med fedtbelægninger i rørene.

Effekten af at tilsætte en emulgator til grisenes foder er at hjælpe til ved dannelsen af miceller i mave-tarm-kanalens vandige miljø. Ved tilsætning af en emulgator til fedt øges fedtets vandopløselighed og dermed micelledannelsen. Det kan derfor tænkes, at fedtets fordøjelighed i mave-tarm-kanalen øges ved at tilsætte en emulgator til foderet, idet fedtmolekylerne i teorien vil blive mere tilgængelige for fordøjelsesenzymerne. Galden er en naturlig emulgator og er medvirkende til at øge fedtets blandbarhed med vandet i tarmen. Specielt smågrise har en lav galdeudskillelse.

Der er lavet ét dansk forsøg [11] med tilsætning af emulgatorer i foder til smågrise, og det viste ingen effekt på grisenes produktionsresultater.

Oligosakkarider

Oligosakkarider er ikke defineret som et egentligt tilsætningsstof, medmindre det markedsføres som om det har egenskaber lig et tilsætningsstof. Oligosakkarider betegnes som et foderstof og kan tilsættes foderet uden registrering.

Formodet virkningsmekanisme for oligosakkarider

En lang række patogene bakterier hæfter sig til tarmepitelet ved hjælp af specifikke lektiner (proteiner) på bakteriernes overflader. Disse lektiner binder sig til kulhydratdelen af specifikke glykoproteiner på tarmepitelets overflade. Udover mange patogene bakterier, binder også mange toksiner og virus sig til disse glykoproteiner på tarmepitelets overflade.

Mange bakteriearter og gærsvampe producerer oligo- og polysakkarider. Disse stoffer kan enten frigives til dyrkningsmediet eller forblive bundet til mikroorganismernes overflade. Laboratorieforsøg har antydet, at disse polysakkarider er i stand til at binde til de patogene bakteriers lektiner, og derved forhindre, at de patogene bakterier binder sig til tarmepitelets glykoproteiner, hvilket igen medfører, at de patogene bakterier ikke kan etablere sig i mave-tarm-kanalen, men "vaskes ud" med de øvrige affaldsstoffer.

Udover at tilsætning af oligosakkarider til foderet kan bevirke en reduktion i etableringen af de patogene bakterier i tarmen, hævdes det også, at oligosakkariderne kan medføre en øget fermentering i maven, den sidste del af tyndtarmen og i blind- og tyktarmen. Hermed stimuleres den naturlige bakterieflora, hvilket sandsynligvis også kan hæmme vækst af skadelige bakterier. Da der normalt skal meget til at påvirke den mikrobielle balance i tarmen er spørgsmålet, hvor stor en dosering af disse produkter, der er nødvendig for at opnå en effekt i en levende gris. En del af de naturlige bakterier (og gær) vil udskilles med fæces. Da grise indtager en betydelig mængde fæces pr. dag, er en stabil mikroflora i fæces formentlig afgørende for grisenes sundhedstilstand.

I Danmark er der gennemført 7 og 2 forsøg med oligosakkarider til henholdsvis smågrise og slagtesvin. Den gennemsnitlige effekt er vist i tabel 10, og effekten på produktiviteten er vist i tabel 11. Ingen forsøg med oligosakkarider viste effekt på produktionsværdien, dog var der en tendens til øget produktionsværdi i forsøget med Fructomix til smågrise.

Tabel 10. Gennemsnitlig effekt ved brug af oligosakkarider, procentvis ændring i produktionsresultater.

 

Smågrise Slagtesvin
Antal forsøg 7 2
Daglig tilvækst +2,3 +0,8
Foderudnyttelse +1,2 0
Antal forsøg med signifikant effekt på produktionsværdien 0 0
Tabel 11. Forsøg med oligosakkarider. Procentvis ændring i produktionsresultater.
Type Dosering, % Daglig
tilvækst
FEsv/kg
tilvækst
Prod.
værdi
Meddelelse, nr., år
Smågrise
Biomos 0,2 ÷1,6 i.o. - LU, nr. 9703, 1997
Fructomix 0,03 +7,8 ÷1,1 tendens LU, nr. 411, 1999
XS441 0,3/0,15 ÷3,2 ÷3,9 - LU, nr. 461, 2000
Profeed 1,25 +2,0 ÷1,7 - LU, nr. 477, 2000
BioMos 0,4/0,1 +2,2 ÷0,5 - LU, nr. 562, 2002
BioMos + mælke/myresyre (0,2/0,3/0,3) /(0,5/0,15/0,15)1 +8,5 ÷1,2 - LU, nr. 623, 2003
BioMos 0,4/0,11 +0,7 +1,2 - LU, nr. 623, 2003
Slagtesvin
Bio-Fos 0,05 +1,5 ÷1,5 - LU, nr. 411, 1999
BioMos 0,1 0,0 +1,5 - LU, nr. 431, 1999
1) Ved angivelse af to doseringer, angiver det første tal doseringen i fravænningsblanding (4-6 uger) og det andet tal doseringen i smågriseblanding (6-10 uger).
- Hverken tendens eller statistisk signifikant forskel på produktionsværdien.
Tendens: Der var tendens til forskellig produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen.
Produktionsværdi: Værdien af produktet på grisens produktivitet – svarer til dækningsbidrag 1 under forudsætning af samme foderpris for alle blandinger.
LU: Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.

Denne gruppe omfatter stoffer og produkter, der er afprøvet som alternativ til antibiotiske vækstfremmer. De danske resultater er sammenfattet i tabel 12 og 13.

Produktet Ingaso-premix viste hos smågrise en signifikant effekt på produktionsværdien. Tilsætning af 2,5 % Nupro 2000 viste en tendens til forbedret produktionsværdi, men tilsætning af 5 % Nupro 2000 påvirkede ikke grisenes produktivitet – Nupro 2000 skulle erstatte tilsætning af sojaproteinkoncentrat og hvede. Derudover viste ingen produkter i gruppen af kostfibre, ammoniakbindere og andre produkter signifikant effekt på produktionsværdien.

Tabel 12. Gennemsnitlig effekt ved brug af kostfibre, ammoniakbindere og andre produkter, procentvis ændring i produktionsresultater.

 

Smågrise Slagtesvin
Antal forsøg 16 2
Daglig tilvækst +2,6 ÷2,1
Foderudnyttelse ÷0,8 +0,6
Antal forsøg med signifikant effekt på produktionsværdien 1 0

Tabel 13. Forsøg med kostfibre, ammoniakbindere og andre produkter som alternativ til vækstfremmer. Procentvis ændring i produktionsresultater.

Type Dosering, % Daglig
tilvækst
FEsv/kg
tilvækst
Prod.
værdi
Meddelelse, nr., år
Smågrise
Biopect 1 g/kg legemsvægt ÷0,2 ÷1,5 - SH, nr. 407, 1982
Povex 1,5 % ÷0,6 ÷1,2 - LU, nr. 235, 1992
BEP 0,1 +4,7 0,0 - LU, nr. 411, 1999
Ingaso-premix (mini, medi, maxi) 12,0+4,0+1,5 % +20,3 ÷6,21 * LU, nr. 411, 1999
Endosan Frav./Endosan D 0,3/0,45 +5,0 ÷0,6 - LU, nr. 436, 1999
Carniking 0,06/0,04 +3,3 ÷0,6 - LU, nr. 436, 1999
Bokashi F 1,0 ÷0,2 +0,6 - LU, nr. 433, 1999
Igalac 15 kg/ton +0,9 +2,9 - LU, nr. 433, 1999
Liprot SG 9  4,3/3,9  ÷5,1 ÷1,1 LU, nr. 477, 2000 
Endosan 0,3/1,45 +1,9 0 - LU, nr. 465, 2000
Oregarom 2,5/1,25 % +4,6 ÷2,2 - LU, nr. 497, 2000
Nupro 2000 2,5 % +6,2 0 tendens LU, nr. 526, 2001
Nupro 2000 5,0 % 0 +2 - LU, nr. 624, 2003
Gærfløde  10 % i drikkevand  +1,1  ÷3,7  LU, nr. 523, 2001 
Agaricus  0,1  +6,3  ÷2,1  LU, nr. 665, 2004 
Rød Solhat  ÷0,6  LU, nr. 665, 2004 
Egss Tend 88  0,4  ÷0,6  DSP, nr. 789, 2007 
Slagtesvin
Betafin (lavenergi) 1,25 kg/ton ÷1,9 ÷1,1 - LU, nr. 502, 2001
Betafin (øko-foder) 1,25 kg/ton ÷2,4 +2,3 tendens LU, nr. 503, 2001
1) Signifikant flere behandlinger for diarré.
Tendens: Tendens til lavere produktionsværdi.
*) Signifikant forskellig fra kontrol (P <0,05).
- Hverken tendens eller statistisk signifikant forskel på produktionsværdien.
Produktionsværdi: Værdien af produktet på grisens produktivitet – svarer til dækningsbidrag 1 under forudsætning af samme foderpris for alle blandinger.
LU: Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier. 
SH: Danmarks JordbrugsForskning (Statens Husdyrbrugsforsøg).
DSP: Dansk Svineproduktion.
 

Denne betegnelse dækker over flere forskellige tilsætningsstoffer kombineret i et produkt. Fordelen ved at kombinere forskellige stofgrupper kan være, at de blandede stoffer supplerer hinanden i deres virkning og der derved opnås en større samlet virkning.

Danske forsøg med blandingsprodukter er vist i tabel 14 og 15. I gruppen af blandingsprodukter viste tre produkter en positiv effekt på produktionsværdien hos smågrise. To af disse produkter indeholdt enzymer og organisk syre.

Tabel 14. Gennemsnitlig effekt ved brug af blandingsprodukter, procentvis ændring i produktionsresultater.

 

Smågrise
Antal forsøg
Daglig tilvækst +4,8
Foderudnyttelse ÷2,3
Antal forsøg med signifikant effekt på produktionsværdien 3

Tabel 15. Forsøg med blandingsprodukter til smågrise, procentvis ændring i produktionsresultater.

Type Dosering, % Daglig
tilvækst
FEsv/kg
tilvækst
Prod.
værdi
Meddelelse, nr., år
Smågrise
Luctazyme Pro-Pig, Luctarom
Acidlemon HC 1780-Z (4-9 uger)
0,075
0,2
0,09/0,05
+10,5 ÷6,9 * LU, nr. 354, 1997
Luprocid +
Natuphos
0,6
0,013
+17,4 ÷4,1 * LU, nr. 409, 1999
Toycerin +
Carniking
1,0
0,06/0,04
+0,5 0,0 - LU, nr. 436, 1999
Xtract pigstarter 6950
200g/ton + myresyre
0,5/0,35 +3,9 ÷0,5 - LU, nr. 519, 2001
Biomin 0,1 +5,2 ÷4,5 - LU, nr. 554, 2002
Ropadiar+greenacid (0,12+0,4)/
(0,07+0,4)1
+3,5 ÷3,0 - LU, nr. 577, 2003
Energy Water  300 ml/ton / 125 ml/ton  +4,7  ÷2,1  DSP, nr. 791, 2007 
1) Ved angivelse af to doseringer angiver den første værdi dosering i fravænningsfoderet (4-6 ugers alder) og den anden værdi dosering i smågrisefoderet (6-10 ugers alder).
- Ingen signifikant forskel fra kontrolgruppen i produktionsværdien.
* Signifikant forskellig fra kontrol (P <0,05).
Produktionsværdi: Værdien af produktet på grisens produktivitet – svarer til dækningsbidrag 1 under forudsætning af samme foderpris for alle blandinger.
LU: Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.
DSP: Dansk Svineproduktion.
 

[1]

Maribo, H. , B.B. Jensen, M.S. Hedemann (2000). Forskellige doseringer af organiske syrer til smågrise. Meddelelse nr. 469, Landsudvalget for Svin.

[2]

Tybirk, P. & V. Danielsen (1986). Formindsket syrebindingskapacitet i smågrisefoder via syretilsætning eller lavt kalcium- fosforindhold. Meddelelse nr. 627, Statens Husdyrbrugsfosøg.

[3]

Nielsen, N.O. (1985). ”Guf-Start” fra Roskilde Andel med reduceret Ca- og P indhold og syrebindingskapacitet på 650 meq pr. kg mod ”Guf-Start” med 750 meq pr. kg. Meddelelse nr. 79, Landsudvalget for Svin.

[4]

Hansen, C.F., L. Jørgensen J. Dahl (1999). Effekt af foderets indhold af calcium på Salmonella, syrebindingskapacitet og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 442, Landsudvalget for Svin.

[5]

Jørgensen, L. (1996). BioPlus 2B til smågrise fra fravænning og op til 40 kg. Meddelelse nr. 327, Landsudvalget for Svin.

[6]

Danielsen, V. E.M. Vestergaard & B.B. Jensen (1989). Mælkesyreproducerende bakterier i smågrisefoder. Meddelelse nr. 752, Statens Husdyrbrugsfosøg.

[7]

Sørensen, G. (1997) Parciflor i foder til smågrise. Meddelelse nr. 352, Landsudvalget for Svin.

[8]

Maribo, H. (1999). Firmaprodukter til smågrise – mælkesyrebakterier, Lactiferm. Meddelelse nr. 416, Landsudvalget for Svin.

[9]

Maribo, H. (2002), Firmaprodukter til smågrise – Biacton til smågrise. Meddelelse nr. 575, Landsudvalget for Svin.

[10]

Callesen, J. (2004). Biacton til forebyggelse af fravænningsdiarré hos smågrise. Meddelelse nr. 655, Landsudvalget for Svin.

[11]

Jørgensen, L & K.M. Balle (1997). Emulgatorer i foder til smågrise. Meddelelse nr. 362, Landsudvalget for Svin.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.