MRSA i svinebesætninger

MRSA står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. MRSA er stafylokok-bakterier, som er modstandsdygtige overfor almindelig penicillin. Det betyder, at de ikke reagerer på almindelig penicillin, og der skal is tedet bruges specialantibiotika.

MRSA CC398 er en husdyr-MRSA, fordi den findes hos husdyr, specielt hos grise, i modsætning til andre MRSA, som findes hos mennesker. 

Det er hovedsageligt mennesker, der arbejder med levende svin, der smittes. Husdyr-MRSA smitter mere sjældent fra menneske til menneske end andre MRSA-typer, men der findes personer, der ikke har været i kontakt med svin, som er blevet smittet med husdyr-MRSA.

Husdyr-MRSA ligner de øvrige typer af MRSA på en række punkter:

• De fleste smittede bærer bakterien på sig, men er ikke syge.
• Husdyr-MRSA giver de samme typer infektioner – oftest børnesår og bylder.
• Husdyr-MRSA giver sjældent anledning til alvorlig sygdom hos ellers raske mennesker.
• Husdyr-MRSA smitter på de samme måder, dvs. primært gennem tæt og gentagen kontakt med dyr eller andre mennesker, der bærer husdyr-MRSA.

Der gælder de samme hygiejneforholdsregler, herunder ved indlæggelse på hospital, som ved andre typer af MRSA.

Kilde: Statens Serum Institut

Stafylokokker smitter almindeligvis ved tæt kontakt med mennesker, der bærer stafylokokker eller ved at berøre ting, som er forurenet med stafylokokker (eks. dørhåndtag, telefon).

I modsætning til andre stafylokokker og MRSA-typer, spredes husdyr-MRSA meget dårligt fra menneske til menneske. Den findes sjældent hos personer, der ikke har direkte kontakt med levende grise. Risikoen for at blive smittet er derfor størst, hvis man arbejder med levende grise, selvom husdyr-MRSA i dag også er påvist hos mink, heste og kvæg i Danmark. Derfor er husdyr-MRSA blevet kategoriseret som et arbejdsmiljøproblem.

Grisen bærer husdyr-MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil husdyr-MRSA være i støvet, på alle overflader og i luften. Husdyr-MRSA har ikke nogen betydning for grise, og husdyr-MRSA regnes for at være vidt udbredt i de danske grise, således at stort set alle danske svinebesætninger må forventes at være smittede.

Husdyr-MRSA kan give anledning til sygdom hos mennesker, selvom mange mennesker er sunde og raske smittebærere. Husdyr-MRSA kan ligesom andre stafylokok-bakterier give infektioner, specielt i huden, hvor der kan forekomme sår og bylder. I mere sjældne tilfælde kan de give blodforgiftning, og dødsfald er set i Danmark.

Husstandsmedlemmer, der ikke kommer i stalden, har derfor meget mindre risiko for at blive smittet, og der er kun set få tilfælde af smitte til mennesker, der ikke er i tæt familie med en, der arbejder med levende grise.

Risikoen for at blive vedvarende smittet ved almindelige kortere varende besøg er næsten lig nul. Stort set alle vil rense sig for bakterien inden for et døgn efter et besøg. 

Hvordan smitter husdyr-MRSA mellem besætninger?

Husdyr-MRSA spredes hovedsageligt mellem besætninger ved handel med grise, men også med dyrlæger, rådgivere, kontrollanter, chauffører og andre personer, der besøger flere besætninger hver dag. Det er også fundet, at gnavere kan bære husdyr-MRSA, og det kan ikke udelukkes, at de kan bringe smitte fra en besætning til en anden.

Det er helt afgørende for at mindske smittespredning med husdyr-MRSA, at alle, der arbejder i svinebesætninger, er deres ansvar bevidst. Det betyder, at man ved høj hygiejne sikrer, at der bæres så lidt husdyr-MRSA fra stalden ud til det omgivende samfund som muligt.

Det er enkle virkemidler, svineproducenter og deres medhjælpere skal tage i brug. Da det er i støvet husdyr-MRSA findes, kan man undgå at bringe smitte fra stald til husstand ved at overholde nogle enkelte regler for god hygiejne:

1. Tag bad og skift til rent tøj lige inden besætningen forlades. Undgå at få støv fra stalden på det rene tøj. Tøj som bæres udenfor staldområdet bør anbringes i et lukket skab i den rene del af forrummet. Arbejdstøj bør vaskes i staldområdet ved minimum 60 grader.
2. Vask hænderne ofte og grundigt og altid når besætningen forlades. Udskift stofhåndklæder med engangshåndklæder. I de tilfælde hvor hænderne ikke er synligt snavsede, kan man med fordel bruge hånddesinfektionssprit. Det er vigtigt at bruge midler, der er tilsat håndlotion, da ren sprit udtørrer hænderne, så de sprækker. Man kan også bruge hånddesinfektion, efter man har vasket fingrene med vand og sæbe.
3. Besøgende med kortvaring ophold i stalden kan nedsætte risikoen for at have husdyr-MRSA i næsen, når de forlader forrummet, hvis de anvender en engangsansigtsmaske af typen P2 under besøget i stalden.
4. Skal man til lægen eller sygehuset for at få behandlet en betændelse, bør man nævne, at man kommer fra en svinebesætning, som formentlig huser  husdyr-MRSA. Det vil sikre, at man bliver behandlet med det korrekte antibiotikum, og at MRSA ikke spredes til alvorligt syge patienter i tilfælde af, at du skal indlægges på hospitalet.

Man kan sagtens omgås andre mennesker, selv om man huser bakterien. Det skal ikke afholde en fra at deltage i foreningsliv, skole eller andet.

Sandsynligheden for at smitte videre er meget lav, både hjemme og ude. De fleste mennesker renser sig hurtigt af sig selv for MRSA, når de er væk fra stalden i nogle få dage. Ved kontakt til sundhedsvæsenet skal du altid oplyse, at du er bærer af MRSA.

Som MRSA bærer kan man mindske risikoen for at smitte andre ved at:

• Dække eventuelle sår til med ren forbinding.
• Vaske hænder før man går ud.
• Undlade at dele håndklæde med andre.

FORRUMmet

Et forrum i svinebesætninger skal forhindre uønsket smitte i at komme ind i stalden. Men forrummet har også en funktion i at reducere bakterier som husdyr-MRSA i at kommer fra stalden og ud.

Alle besætninger med en sundhedsrådgivningsaftale skal have et forrum - og senest den 1. juli 2020 skal der også være etableret bad i forrummet. Afslutter alle staldarbejdere arbejdet på samme ejendom, er det dog tilstrækkeligt med et bad pr. virksomhed. Det er ikke muligt at henvise til badefaciliteter i privat bolig eller en medarbejderbolig.

Ansatte på en bedrift med svin skal af arbejdsgiveren oplyses om de smitterisici, der er forbundet ved at arbejde med grise.

I følge Arbejdstilsynet "skal arbejdsgiveren informere medarbejderne om de særlige smitterisici, der kan være forbundet med arbejdet samt om, hvordan de skal forholde sig under arbejdet". Der er ikke krav om, hvordan arbejdsgiveren skal informere medarbejderne, men arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at medarbejderne har forstået instruktionen.

Arbejdsgiveren skal også sørge for, at de særlige smitterisici ved at arbejde i inficerede besætninger og de foranstaltninger, som virksomheden har indført for at forebygge smitten, er beskrevet i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV).

Er der risiko for påvirkning fra mikroorganismer, herunder husdyr-MRSA, skal arbejdsgiver udarbejde en særlig biologisk APV ud over den almindelige APV.