Opdateret 3. marts 2020

MRSA i svinebesætninger

For at mindske spredningen af husdyr-MRSA (MRSA CC398) er det helt afgørende, at alle, der arbejder i svinebesætninger, sørger for god hygiejne, inden de forlader stalden. Har du en sundhedsrådgvingsaftale, er det et krav, at alle ansatte skal tage bad ved arbejdsdagens afslutning. Hvis man har svin på flere forskellige ejendomme, og alle staldmedarbejdere afslutter arbejdet på samme ejendom, er det dog tilstrækkeligt med et bad pr. virksomhed
Husdyr-MRSA er udbredt i de danske svinebesætninger. SEGES Svineproduktion har ikke fundet dokumentation for, at der er noget middel, der kan fjerne bakterien fra staldene, men du kan selv bidrage til at holde MRSA-bakterien inde i stalden, så du mindsker risiko for at sprede den til det omkringliggende samfund.

MRSA står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. MRSA er stafylokok-bakterier, som er modstandsdygtige overfor almindelig penicillin. Det betyder, at de ikke reagerer på almindelig penicillin, og der skal is tedet bruges specialantibiotika.

MRSA CC398 er en husdyr-MRSA, fordi den findes hos husdyr, specielt hos grise, i modsætning til andre MRSA, som findes hos mennesker. 

Det er hovedsageligt mennesker, der arbejder med levende svin, der smittes. Husdyr-MRSA smitter mere sjældent fra menneske til menneske end andre MRSA-typer, men der findes personer, der ikke har været i kontakt med svin, som er blevet smittet med husdyr-MRSA.

Husdyr-MRSA ligner de øvrige typer af MRSA på en række punkter:

  • De fleste smittede bærer bakterien på sig, men er ikke syge.
  • Husdyr-MRSA giver de samme typer infektioner – oftest børnesår og bylder.
  • Husdyr-MRSA giver sjældent anledning til alvorlig sygdom hos ellers raske mennesker.
  • Husdyr-MRSA smitter på de samme måder, dvs. primært gennem tæt og gentagen kontakt med dyr eller andre mennesker, der bærer husdyr-MRSA.

Der gælder de samme hygiejneforholdsregler, herunder ved indlæggelse på hospital, som ved andre typer af MRSA.

Kilde: Statens Serum Institut


 

Stafylokokker smitter almindeligvis ved tæt kontakt med mennesker, der bærer stafylokokker eller ved at berøre ting, som er forurenet med stafylokokker (eks. dørhåndtag, telefon).

I modsætning til andre stafylokokker og MRSA-typer, spredes husdyr-MRSA meget dårligt fra menneske til menneske. Den findes sjældent hos personer, der ikke har direkte kontakt med levende grise. Risikoen for at blive smittet er derfor størst, hvis man arbejder med levende grise, selvom husdyr-MRSA i dag også er påvist hos mink, heste og kvæg i Danmark. Derfor er husdyr-MRSA blevet kategoriseret som et arbejdsmiljøproblem.

Grisen bærer husdyr-MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil husdyr-MRSA være i støvet, på alle overflader og i luften. Husdyr-MRSA har ikke nogen betydning for grise, og husdyr-MRSA regnes for at være vidt udbredt i de danske grise, således at stort set alle danske svinebesætninger må forventes at være smittede.

Husdyr-MRSA kan give anledning til sygdom hos mennesker, selvom mange mennesker er sunde og raske smittebærere. Husdyr-MRSA kan ligesom andre stafylokok-bakterier give infektioner, specielt i huden, hvor der kan forekomme sår og bylder. I mere sjældne tilfælde kan de give blodforgiftning, og dødsfald er set i Danmark.

Husstandsmedlemmer, der ikke kommer i stalden, har derfor meget mindre risiko for at blive smittet, og der er kun set få tilfælde af smitte til mennesker, der ikke er i tæt familie med en, der arbejder med levende grise.

Risikoen for at blive vedvarende smittet ved almindelige kortere varende besøg er næsten lig nul. Stort set alle vil rense sig for bakterien inden for et døgn efter et besøg. 

Hvordan smitter husdyr-MRSA mellem besætninger?

Husdyr-MRSA spredes hovedsageligt mellem besætninger ved handel med grise, men også med dyrlæger, rådgivere, kontrollanter, chauffører og andre personer, der besøger flere besætninger hver dag. Det er også fundet, at gnavere kan bære husdyr-MRSA, og det kan ikke udelukkes, at de kan bringe smitte fra en besætning til en anden.

Det er helt afgørende for at mindske smittespredning med husdyr-MRSA, at alle, der arbejder i svinebesætninger, er deres ansvar bevidst. Det betyder, at man ved høj hygiejne sikrer, at der bæres så lidt husdyr-MRSA fra stalden ud til det omgivende samfund som muligt.

Det er enkle virkemidler, svineproducenter og deres medhjælpere skal tage i brug. Da det er i støvet husdyr-MRSA findes, kan man undgå at bringe smitte fra stald til husstand ved at overholde nogle enkelte regler for god hygiejne:

  1. Tag bad og skift til rent tøj lige inden besætningen forlades. Undgå at få støv fra stalden på det rene tøj. Tøj som bæres udenfor staldområdet bør anbringes i et lukket skab i den rene del af forrummet. Arbejdstøj bør vaskes i staldområdet ved minimum 60 grader.
  2. Vask hænderne ofte og grundigt og altid når besætningen forlades. Udskift stofhåndklæder med engangshåndklæder. I de tilfælde hvor hænderne ikke er synligt snavsede, kan man med fordel bruge hånddesinfektionssprit. Det er vigtigt at bruge midler, der er tilsat håndlotion, da ren sprit udtørrer hænderne, så de sprækker. Man kan også bruge hånddesinfektion, efter man har vasket fingrene med vand og sæbe.
  3. Besøgende med kortvaring ophold i stalden kan nedsætte risikoen for at have husdyr-MRSA i næsen, når de forlader forrummet, hvis de anvender en engangsansigtsmaske af typen P2 under besøget i stalden.
  4. Skal man til lægen eller sygehuset for at få behandlet en betændelse, bør man nævne, at man kommer fra en svinebesætning, som formentlig huser  husdyr-MRSA. Det vil sikre, at man bliver behandlet med det korrekte antibiotikum, og at MRSA ikke spredes til alvorligt syge patienter i tilfælde af, at du skal indlægges på hospitalet.

Statens Serum Institut har udarbejdet undervisningsmateriale (et hygiejnekursus), der på overskuelig vis kommer rundt om, hvordan husdyr-MRSA bliver i stalden. Undervisningsmaterialet er blandt andet bygget op om en kort forklarende video. Alle der arbejder i en svinebesætning skal tage dette obligatoriske hygiejnekursus indenfor 30 dage efter ansættelse. Kurset er et e-læringskursus:

Man kan sagtens omgås andre mennesker, selv om man huser bakterien. Det skal ikke afholde en fra at deltage i foreningsliv, skole eller andet.

Sandsynligheden for at smitte videre er meget lav, både hjemme og ude. De fleste mennesker renser sig hurtigt af sig selv for MRSA, når de er væk fra stalden i nogle få dage. Ved kontakt til sundhedsvæsenet skal du altid oplyse, at du er bærer af MRSA.

Som MRSA bærer kan man mindske risikoen for at smitte andre ved at:

  • Dække eventuelle sår til med ren forbinding.
  • Vaske hænder før man går ud.
  • Undlade at dele håndklæde med andre.

Opdateret 3. marts 2020

FORRUMmet

Et forrum i svinebesætninger skal forhindre uønsket smitte i at komme ind i stalden. Men forrummet har også en funktion i at reducere bakterier som husdyr-MRSA i at kommer fra stalden og ud.

Alle besætninger med en sundhedsrådgivningsaftale skal have et forrum - og senest den 1. juli 2020 skal der også være etableret bad i forrummet. Afslutter alle staldarbejdere arbejdet på samme ejendom, er det dog tilstrækkeligt med et bad pr. virksomhed. Det er ikke muligt at henvise til badefaciliteter i privat bolig eller en medarbejderbolig.

Fra 1. juli 2020 er det et krav, at ejer og ansatte tager bad ved arbejdstids ophør. Har du flere ejendomme, er det tilstrækkeligt med ét bad pr. virksomhed, hvis alle staldarbejdere afslutter arbejdet på samme ejendom

For at hindre uønsket bakterier i at komme ind i stalden og husdyr-MRSA ud af stalden skal forrummet være effektivt opdelt i en ydre og indre zone.

Forrummet skal være udstyret med:

  • Bad med sæbe, shampoo og rene badehåndklæder. 
  • Håndvask med koldt og varmt vand
  • Håndsæbe og hånddesinfektion
  • Engangshåndklæder af papir (stofhåndklæder bliver fyldt af bakterier)
  • Rent tøj eller overtrækstøj/engangstøj til anvendelse i besætningen
  • Rene gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres
  • Faciliteter til vask og desinfektion af fodtøj og eventuelt udstyr
  • Desuden skal staldtøjet vaskes.

SEGES Svineproduktion har udarbejdet tre forslag til indretning af forrummet, som opfylder krav til indretning af forrummet. De tre forslag ligger som pdf, du kan hente ned på din computer og printe. Du kan også se forslagene i billede-slideren herunder.

I tegningerne er angivet ydre og indre rum. Afhængig af, om man taler SPF eller MRSA, så omfatter det urent og rent område:

Ydre

Indre

SPF

Urent

Rent

MRSA

Rent

Urent

  • Forslag 1: Indretning af forrum, hvor der er fælles omklædning og bad for mænd og kvinder.
  • Forslag 2: Indretning af forrum med kønsopdelt omklædning og bad.
  • Forslag 3: I mange mindre slagtesvineproduktioner er forrummet placeret på den langsgående gang i forbindelse med indgangsdøren. Disse forrum kan, såfremt gangbredden tillader det, suppleres med bademulighed i det indre zone.
  • Forklaring til de forskellige punkter i tegningerne.

Omklædning

Alle skal klæde om før adgang til svinestalden. Det gøres i forrummet. Gæster kan blot tilbydes engangsovertræksdragter.

Masker

Personer, der kommer hyppigt i besætningen, som dyrlæger, rådgivere og håndværkere, skal tilbydes engangs-P2-masker.

Bad

Alle ansatte skal tage bad, ved arbejdsdagens afslutning. Hvis man har svin på flere forskellige ejendomme, og alle staldmedarbejdere afslutter arbejdet på samme ejendom, er det dog tilstrækkeligt med et bad pr. virksomhed.

L&F er i dialog med Fødevarestyrelsen om, hvorvidt en skurvogn kan tillades som forrum til omklædning og bad, men svar foreligger endnu ikke.

Vask af arbejdstøj

Der er ikke krav om vaskemaskine, men du skal have en procedure for håndtering og vask af staldtøj, således at støv fra tøjet ikke spredes til omgivelserne. Det kan f.eks. ske ved at transportere vasketøjet i tætsluttende plasticposer. I praksis anbefaler SEGES, at der er en vaskemaskine i forrummet på den ejendom, hvor de ansatte tager bad ved arbejdstids ophør. 

Staldtøj bør vaskes ved 60°C.

Frilandsbesætninger

Specielt for frilandsbesætninger og dermed økologiske besætninger og i de tilfælde, hvor der ikke findes et forrum i umiddelbar tilslutning til indgangen til besætningen, kan Fødevarestyrelsen undtagelsesvis acceptere, at der som forrum anvendes et andet rum, der er beliggende så tæt på indgangen til besætningen som muligt - det kan eksempelvis være bad/skurvogn. En mobil løsning som eksempelvis en skurvogn skal både indeholde en ren og uren zone og fungere ligesom et normalt forrum. Rum i privat bolig, så som bryggers eller lignende, må ikke anvendes som forrum.

SPF-krav

Bekentgørelsens krav handler om MRSA, men mange svinebesætninger har SPF-status, og derfor er der også SPF-krav til forrummet, der skal opfyldes:

  • Lås på dør
  • Opdeling i ren og uren zone
  • Niveauforskel mellem ren og uren zone
  • Vand og sæbe
  • Besætningstøj og fodtøj

Herre- og dameomklædning 

Når man skal indrette et forrum, og der er flere medarbejdere i en besætning, opstår spørgsmålet nemt om kravene til separat herre- og dameomklædning. Der er ikke håndfaste krav på området, og man kan derfor ofte planlægge sig ud af det. Man kan f.eks. fastlægge forskellige tidspunkter for, hvornår henholdsvis herrer og damer går igennem. Der er således ikke krav til separate omklædningsfaciliteter. 

Du kan læse mere om indretning af arbejdspladsen:

Smittebeskyttelsesplan

En smittebeskyttelsesplan er en oversigt over, hvordan du skal forholde dig, når du går ind og ud af stalden - og hvis du har udstyr eller andet materiale med ind og ud af stalden.

Smittebeskyttelsesplanen skal udarbejdes af den besætningsansvarlige efter rådgivning fra besætningsdyrlægen.

Siden 1. oktober 2014 har det været obligatorisk for alle landmænd med en sundhedsrådgivningsaftale at have en smittebeskyttelsesplan. 

Ansatte på en bedrift med svin skal af arbejdsgiveren oplyses om de smitterisici, der er forbundet ved at arbejde med grise.

I følge Arbejdstilsynet "skal arbejdsgiveren informere medarbejderne om de særlige smitterisici, der kan være forbundet med arbejdet samt om, hvordan de skal forholde sig under arbejdet". Der er ikke krav om, hvordan arbejdsgiveren skal informere medarbejderne, men arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at medarbejderne har forstået instruktionen.

Arbejdsgiveren skal også sørge for, at de særlige smitterisici ved at arbejde i inficerede besætninger og de foranstaltninger, som virksomheden har indført for at forebygge smitten, er beskrevet i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV).

Er der risiko for påvirkning fra mikroorganismer, herunder husdyr-MRSA, skal arbejdsgiver udarbejde en særlig biologisk APV ud over den almindelige APV.

Håndtering af MRSA i Danmark

  • Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitution vejleder om MRSA-udbrud på hospitaler, på plejehjem eller lignende steder og laver forholdsregler for at undgå spredning.
  • Fødevarestyrelsen vejleder landbruget i at begrænse MRSA-udbrud blandt dyrebesætningerne, håndtere gårdbesøg, beskytte de ansatte m.m.
  • Arbejdstilsynet vejleder om regler af hensyn til de ansattes sikkerhed.
  • Statens Serum Institut overvåger forekomsten af MRSA i Danmark.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.