Opdateret/Gennemlæst 3. marts 2020
MRSA står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. MRSA er stafylokok-bakterier, som er modstandsdygtige overfor almindelig penicillin. Det betyder, at de ikke reagerer på almindelig penicillin, og der skal is tedet bruges specialantibiotika.
MRSA CC398 er en husdyr-MRSA, fordi den findes hos husdyr, specielt hos grise, i modsætning til andre MRSA, som findes hos mennesker.
Det er hovedsageligt mennesker, der arbejder med levende svin, der smittes. Husdyr-MRSA smitter mere sjældent fra menneske til menneske end andre MRSA-typer, men der findes personer, der ikke har været i kontakt med svin, som er blevet smittet med husdyr-MRSA.
Husdyr-MRSA ligner de øvrige typer af MRSA på en række punkter:
Der gælder de samme hygiejneforholdsregler, herunder ved indlæggelse på hospital, som ved andre typer af MRSA.
Kilde: Statens Serum Institut
Stafylokokker smitter almindeligvis ved tæt kontakt med mennesker, der bærer stafylokokker eller ved at berøre ting, som er forurenet med stafylokokker (eks. dørhåndtag, telefon).
I modsætning til andre stafylokokker og MRSA-typer, spredes husdyr-MRSA meget dårligt fra menneske til menneske. Den findes sjældent hos personer, der ikke har direkte kontakt med levende grise. Risikoen for at blive smittet er derfor størst, hvis man arbejder med levende grise, selvom husdyr-MRSA i dag også er påvist hos mink, heste og kvæg i Danmark. Derfor er husdyr-MRSA blevet kategoriseret som et arbejdsmiljøproblem.
Grisen bærer husdyr-MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil husdyr-MRSA være i støvet, på alle overflader og i luften. Husdyr-MRSA har ikke nogen betydning for grise, og husdyr-MRSA regnes for at være vidt udbredt i de danske grise, således at stort set alle danske svinebesætninger må forventes at være smittede.
Husdyr-MRSA kan give anledning til sygdom hos mennesker, selvom mange mennesker er sunde og raske smittebærere. Husdyr-MRSA kan ligesom andre stafylokok-bakterier give infektioner, specielt i huden, hvor der kan forekomme sår og bylder. I mere sjældne tilfælde kan de give blodforgiftning, og dødsfald er set i Danmark.
Husstandsmedlemmer, der ikke kommer i stalden, har derfor meget mindre risiko for at blive smittet, og der er kun set få tilfælde af smitte til mennesker, der ikke er i tæt familie med en, der arbejder med levende grise.
Risikoen for at blive vedvarende smittet ved almindelige kortere varende besøg er næsten lig nul. Stort set alle vil rense sig for bakterien inden for et døgn efter et besøg.
Husdyr-MRSA spredes hovedsageligt mellem besætninger ved handel med grise, men også med dyrlæger, rådgivere, kontrollanter, chauffører og andre personer, der besøger flere besætninger hver dag. Det er også fundet, at gnavere kan bære husdyr-MRSA, og det kan ikke udelukkes, at de kan bringe smitte fra en besætning til en anden.
Det er helt afgørende for at mindske smittespredning med husdyr-MRSA, at alle, der arbejder i svinebesætninger, er deres ansvar bevidst. Det betyder, at man ved høj hygiejne sikrer, at der bæres så lidt husdyr-MRSA fra stalden ud til det omgivende samfund som muligt.
Det er enkle virkemidler, svineproducenter og deres medhjælpere skal tage i brug. Da det er i støvet husdyr-MRSA findes, kan man undgå at bringe smitte fra stald til husstand ved at overholde nogle enkelte regler for god hygiejne:
Man kan sagtens omgås andre mennesker, selv om man huser bakterien. Det skal ikke afholde en fra at deltage i foreningsliv, skole eller andet.
Sandsynligheden for at smitte videre er meget lav, både hjemme og ude. De fleste mennesker renser sig hurtigt af sig selv for MRSA, når de er væk fra stalden i nogle få dage. Ved kontakt til sundhedsvæsenet skal du altid oplyse, at du er bærer af MRSA.
Som MRSA bærer kan man mindske risikoen for at smitte andre ved at:
Et forrum i svinebesætninger skal forhindre uønsket smitte i at komme ind i stalden. Men forrummet har også en funktion i at reducere bakterier som husdyr-MRSA i at kommer fra stalden og ud.
Alle besætninger med en sundhedsrådgivningsaftale skal have et forrum - og senest den 1. juli 2020 skal der også være etableret bad i forrummet. Afslutter alle staldarbejdere arbejdet på samme ejendom, er det dog tilstrækkeligt med et bad pr. virksomhed. Det er ikke muligt at henvise til badefaciliteter i privat bolig eller en medarbejderbolig.
For at hindre uønsket bakterier i at komme ind i stalden og husdyr-MRSA ud af stalden skal forrummet være effektivt opdelt i en ydre og indre zone.
Forrummet skal være udstyret med:
SEGES Svineproduktion har udarbejdet tre forslag til indretning af forrummet, som opfylder krav til indretning af forrummet. De tre forslag ligger som pdf, du kan hente ned på din computer og printe. Du kan også se forslagene i billede-slideren herunder.
I tegningerne er angivet ydre og indre rum. Afhængig af, om man taler SPF eller MRSA, så omfatter det urent og rent område:
Ydre |
Indre |
|
SPF |
Urent |
Rent |
MRSA |
Rent |
Urent |
Alle skal klæde om før adgang til svinestalden. Det gøres i forrummet. Gæster kan blot tilbydes engangsovertræksdragter.
Personer, der kommer hyppigt i besætningen, som dyrlæger, rådgivere og håndværkere, skal tilbydes engangs-P2-masker.
Alle ansatte skal tage bad, ved arbejdsdagens afslutning. Hvis man har svin på flere forskellige ejendomme, og alle staldmedarbejdere afslutter arbejdet på samme ejendom, er det dog tilstrækkeligt med et bad pr. virksomhed.
L&F er i dialog med Fødevarestyrelsen om, hvorvidt en skurvogn kan tillades som forrum til omklædning og bad, men svar foreligger endnu ikke.
Der er ikke krav om vaskemaskine, men du skal have en procedure for håndtering og vask af staldtøj, således at støv fra tøjet ikke spredes til omgivelserne. Det kan f.eks. ske ved at transportere vasketøjet i tætsluttende plasticposer. I praksis anbefaler SEGES, at der er en vaskemaskine i forrummet på den ejendom, hvor de ansatte tager bad ved arbejdstids ophør.
Staldtøj bør vaskes ved 60°C.
Specielt for frilandsbesætninger og dermed økologiske besætninger og i de tilfælde, hvor der ikke findes et forrum i umiddelbar tilslutning til indgangen til besætningen, kan Fødevarestyrelsen undtagelsesvis acceptere, at der som forrum anvendes et andet rum, der er beliggende så tæt på indgangen til besætningen som muligt - det kan eksempelvis være bad/skurvogn. En mobil løsning som eksempelvis en skurvogn skal både indeholde en ren og uren zone og fungere ligesom et normalt forrum. Rum i privat bolig, så som bryggers eller lignende, må ikke anvendes som forrum.
Bekentgørelsens krav handler om MRSA, men mange svinebesætninger har SPF-status, og derfor er der også SPF-krav til forrummet, der skal opfyldes:
Når man skal indrette et forrum, og der er flere medarbejdere i en besætning, opstår spørgsmålet nemt om kravene til separat herre- og dameomklædning. Der er ikke håndfaste krav på området, og man kan derfor ofte planlægge sig ud af det. Man kan f.eks. fastlægge forskellige tidspunkter for, hvornår henholdsvis herrer og damer går igennem. Der er således ikke krav til separate omklædningsfaciliteter.
Du kan læse mere om indretning af arbejdspladsen:
En smittebeskyttelsesplan er en oversigt over, hvordan du skal forholde dig, når du går ind og ud af stalden - og hvis du har udstyr eller andet materiale med ind og ud af stalden.
Smittebeskyttelsesplanen skal udarbejdes af den besætningsansvarlige efter rådgivning fra besætningsdyrlægen.
Siden 1. oktober 2014 har det været obligatorisk for alle landmænd med en sundhedsrådgivningsaftale at have en smittebeskyttelsesplan.
Ansatte på en bedrift med svin skal af arbejdsgiveren oplyses om de smitterisici, der er forbundet ved at arbejde med grise.
I følge Arbejdstilsynet "skal arbejdsgiveren informere medarbejderne om de særlige smitterisici, der kan være forbundet med arbejdet samt om, hvordan de skal forholde sig under arbejdet". Der er ikke krav om, hvordan arbejdsgiveren skal informere medarbejderne, men arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at medarbejderne har forstået instruktionen.
Arbejdsgiveren skal også sørge for, at de særlige smitterisici ved at arbejde i inficerede besætninger og de foranstaltninger, som virksomheden har indført for at forebygge smitten, er beskrevet i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV).
Er der risiko for påvirkning fra mikroorganismer, herunder husdyr-MRSA, skal arbejdsgiver udarbejde en særlig biologisk APV ud over den almindelige APV.
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 21-12-2024
Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Viden/Om-grisen/Sundhed/Forebyggelse/MRSA