Betændelse i klove og ben
Der findes forskellige bakterier bl.a. glæsser, streptokokker, stafylokokker, rødsyge og mykoplasma, som kan komme ind i knoglerne via blodbanen f.eks. ved at bakterierne komme ind i kroppen via luftvejene eller åbne sår f.eks. halebid, øresår eller klovskader. Efterfølgende kan infektionen give anledning til klovbylder, ledbetændelser, leddeformiteter og/eller knoglemarvsbetændelser. Knoglemarvsbetændelser giver svage steder på knoglerne, som øger risikoen for, at grisen senere i livet får knoglebrud f.eks. i forbindelse med rangkampe efter sammenblanding.
Virusinfektioner øger indirekte risikoen for klov- og benproblemer ved at nedsætte grisenes immunforsvar, og gør dem mere sårbare overfor andre smitstoffer i miljøet. Det gælder, således om at holde både søer og polte så sunde som muligt og undgå halebid og øresår i deres opvækst. De fleste vælger at vaccinere polte og søer efter et nøje tilrettelagt vaccinationsprogram, som udarbejdes i samarbejde med besætningsdyrlægen.
Staldmiljø, belægningsgrad og rangorden
Mange klov- og benproblemer skyldes fysiske skader også kaldt sportsskader. Disse skader opstår når klove, knogler, led, muskler og/eller sener udsættes for slag, forvridninger, tryk eller udskridninger. Den bedste måde at forebygge sportsskaderne på, er ved at opstalde polte og søer i tørre stier med skridsikre gulve og have god plads både til poltene op igennem vækstperioden samt til søerne i drægtighedsstalden.
Når der er god plads i stierne, giver det polte og søer lettere adgang til de vigtigste ressourcer, nemlig vand, foder og hvileareal. Dette nedsætter risikoen for konfrontationer mellem dyrene.Kamp om ressourcer er en hyppig årsag til sportsskader. Derudover kan dyrene nemmere undslippe en stifælle, når belægningsgraden i stien ikke er for høj. Flokdyr herunder grise vil altid danne en rangorden efter sammenblanding. Især for gylte og unge søer kan det resultere i skader på ben og klove i dagene efter gruppering. Stabile grupper i drægtighedsstalden reducerer antallet af rangkampe, hvorimod søer i dynamiske grupper vedvarende slås, da hierarkiet i gruppen konstant forstyrres.
Klovskader og beskæring
Klovproblemer er en af de hyppigste årsager til haltheder hos søer. Klovforandringer (f.eks. lange klove, uens klove eller forhorning af ballen) og klovskader (revner i klovvæg og i den hvide linje) er almindeligt forekommende i danske sobesætninger. Regelmæssig klovpleje, gode foderblandinger og godt staldmiljø kan alle bidrage positivt til en god klovsundhed i besætningen.
Regelmæssige klovbeskæringer er for flere søer nødvendigt for at holde kloven i den korrekte form. Dybtstrøelsesstier og forkerte benstillinger øger behovet for klovbeskæring pga. mindre eller forkert slid på klovene. Det skal undgås, at klovene bliver for lange eller vokser sig skæve. Lange klove eller uens klove ændrer dyrenes benstillinger, hvilket overbelaster sener og led. Risikoen for at lange klove sidder fast i spalterne og bliver afrevet eller brækker er ligeledes større. Dette giver anledning til dannelse af klovbylder, som er meget vanskelige at behandle.
Daglige sygerunde og gode sygestier
Hver dag skal der føres tilsyn med samtlige dyr, herunder søer og polte. Dyrene skal ses i bevægelse, så haltheder og skader opdages tidligt. En hurtig indgriben øger chancerne markant for at redde dyret, og øger samtidig velfærden for den enkelte gris. Den daglige sygerunde er således en tidskrævende arbejdsopgave, som der skal prioriteres både tid og ressourcer til.
Når man finder en so, som halter, er det vigtigt først at vurdere, om soen kan klare sig i flokken, eller om den har bedst af at blive flyttet til en sygesti. Mange gange kan søer med lettere haltheder blive i flokken og behandles f.eks. med et smertelindrende præparat. Efterfølgende bør der føres ekstra grundigt tilsyn med soen for at vurdere, om den bliver bedre eller om den måske alligevel skal flyttes til en sygesti.
Søer med mere alvorlige haltheder, som har svært ved at klare sig i flokken, skal altid flyttes til en sygesti. Antal sygestier, som der er behov for, varierer fra besætning til besætning, men der skal altid være så mange sygestier, at der er plads til de søer, som har behov for aflastning.
Drift af sygestierne
I den periode, hvor soen er opstaldet i sygesti, skal hun have ekstra opmærksomhed. Dagligt skal det vurderes, om soen er i bedring? Om behandlingen virker efter planen, eller om soen i stedet bør aflives? Det anbefales, at hver so har en sygejournal, så alle medarbejdere kan se, hvilke behandlinger soen har fået. Udover medicinsk behandling har søer med ben- og klovlidelser godt af daglig motion, da motion forbedrer blodcirkulationen, hvilket øger chancerne for helbredelse. Luk derfor gerne søer, som går sygestier, ud på staldgangen, så de kan gå lidt frem og tilbage. Derudover kan klovbade øger chancerne for at helbrede søer med klovbylder.
Hvis effekten af behandlingerne er mangelfuld, bør besætningsdyrlægen spørges til råds.