Ledbetaendelse / Mykoplasma

Mykoplasma-ledbetændelse hos svin skyldes infektion med mykoplasmen M. hyosynoviae. Som regel angribes kun nogle få grise i en sti. Men i enkelte besætninger kan sygdommen i perioder være udbredet og være årsag til mange behandlinger.

Andre kendte mykoplasmer er M. hyopneumoniae, der giver almindelig lungebetændelse og M. hyorhinis, der også kan give lungebetændelse.

Hvordan ser det ud?

Mykoplasma-ledbetændelse viser sig ved, at grisen kan være:

• Ømbenet
• Halt på et eller flere ben
• Meget halt på bagparten, grisen vil helst ikke stå
• Hævet omkring haseleddene

Når dyret hjælpes op, er det typisk, at det syge ben virker stift. Derfor kan det være vanskeligt at skelne mellem en fysisk skade og mycoplasma-ledbetændelse. Ved forsøg på at støtte på det syge ben, er der tydelig smertereaktion. I det akutte stadie kan der være en let temperaturstigning, men ikke over 40 °C. 

Mykoplasma-ledbetændelse kan forveksles med:

• Ledbetændelse forårsaget af fx Streptococcus suis
• Transportsyge (Glässers syndrom)
• Ledsvaghed (osteochondrose)
• Skader på muskulatur, sener og knogler
• Klovsygdomme (klovskader)

Behandling af syge grise

Grise med alvorlig ledbetændelse bør sættes i sygesti. Behandling:

• Antibiotika behandling (ikke penicillin), som aftalt med dyrlægen
• Smertebehandling

Langt de fleste tilfælde af mykoplasma-ledbetændelse helbredes fuldstændigt.

Diagnose

Diagnosen mykoplasma-ledbetændelse baseres primært på sygdomshistorie og sygdomstegn. Mykoplasmen kan påvisning ved dyrkning af ledvæske og fra heparinstabiliseret blod hos akut syge grise. Hvis man ønsker at få stillet en diagnose, skal et eller flere kadavere indsendes til Laboratorium for Svinesygdomme, alternativt kan man indsende ben med uåbnede led fra en ubehandlet gris.

Hvordan smittes grisene?

Mycoplasmen spredes primært ved kontaktsmitte, og i en smittet besætning må kan man forvente at alle ungdyr er smittet. Søer kan være raske smittebærer med ledmykoplasmer. Pattegrise kan blive raske smittebærer i dieperioden. En større spredning af smitten sker formentlig i smågriseperioden og i slagtesvineperioden.

Sygdommens betydning er meget forskellig fra besætning til besætning. I perioder kan der ses meget hyppige tilfælde og flokvis behandling kan være påkrævet, og i andre perioder kan lidelsen være uden betydning. Årsagen til disse udsving er ikke nærmere kendt.

Forebyggelse

Forebyggelse af sygdommen er vanskelig. Som nævnt tidligere kendes årsagen til udsving i antal af tilfælde i en besætning ikke. Der er ikke nogen vaccine på det danske marked. Forebyggelse af fysiske belastninger i forbindelse med flytninger og sammenblanding kan formentlig gøre grisene stærkere.