Mykoplasma-ledbetændelse hos svin skyldes infektion med mykoplasmen M. hyosynoviae. Som regel angribes kun nogle få grise i en sti. Men i enkelte besætninger kan sygdommen i perioder være udbredt og være årsag til mange behandlinger.
Andre kendte mykoplasmer er M. hyopneumoniae, der giver almindelig lungebetændelse og M. hyorhinis, der også kan give lungebetændelse.
Almindelig penicillin har ingen effekt på mykoplasma-ledbetændelser, og der findes ingen vacciner mod mykoplasma-ledbetændelse.
HVORDAN SER DET UD?
Mykoplasma-ledbetændelse viser sig ved, at grisen kan være:
- Ømbenet
- Halt på et eller flere ben
- Meget halt på bagparten, grisen vil helst ikke ståHævet omkring haseleddene
Når dyret hjælpes op, er det typisk, at det syge ben virker stift. Derfor kan det være vanskeligt at skelne mellem en fysisk skade og mykoplasma-ledbetændelse. Ved forsøg på at støtte på det syge ben, er der tydelig smertereaktion. I det akutte stadie kan der være en let temperaturstigning, men ikke over 40 °C.
Mykoplasma-ledbetændelse kan forveksles med:
- Ledbetændelse forårsaget af fx Streptococcus suis
- Transportsyge (Glässers syndrom)
- Ledsvaghed (osteochondrose)
- Skader på muskulatur, sener og knogler
- Klovsygdomme (klovskader)
BEHANDLING AF SYGE GRISE
Grise med alvorlig ledbetændelse bør sættes i sygesti. Behandling:
- Antibiotika behandling (ikke penicillin), som aftalt med dyrlægen
- Smertebehandling
Langt de fleste tilfælde af mykoplasma-ledbetændelse helbredes fuldstændigt.
DIAGNOSE
Diagnosen mykoplasma-ledbetændelse baseres primært på sygdomshistorie og sygdomstegn. Hvis man vil have stillet en laboratorie-diagnose, gælder for alle problemer med ledbetændelser, at man kan sende hele grisen, og gerne flere grise.
Akut syge dyr (de primære mikroorganismer findes kun kortvarigt i de inficerede led). Send ikke dyr med kronisk forandrede led. Ved mistanke om blodforgiftning sendes hele grisen. Ved lokaliserede ledforandringer kan led indsendes. Sav ikke knoglerne af for tæt på de uåbnede led, da det vanskeliggør undersøgelsen. Kun uåbnede led kan undersøges mikrobiologisk.
HVORDAN SMITTES GRISENE?
Mykoplasmen spredes primært ved kontaktsmitte, og i en smittet besætning må man forvente at alle ungdyr er smittet. Søer kan være raske smittebærer med ledmykoplasmer. Pattegrise kan blive raske smittebærer i dieperioden. En større spredning af smitten sker formentlig i smågriseperioden og i slagtesvineperioden.
Sygdommens betydning er meget forskellig fra besætning til besætning. I perioder kan der ses meget hyppige tilfælde og flokvis behandling kan være påkrævet, og i andre perioder kan lidelsen være uden betydning. Årsagen til disse udsving er ikke nærmere kendt.
FOREBYGGELSE
Forebyggelse af sygdommen er vanskelig. Som nævnt tidligere kendes årsagen til udsving i antal af tilfælde i en besætning ikke. Der er ikke nogen vaccine på det danske marked. Forebyggelse af fysiske belastninger i forbindelse med flytninger og sammenblanding kan formentlig gøre grisene stærkere.