15. november 2019 | Opdateret/Gennemlæst 14. november 2024
Den dyreværnsmæssige vurdering af navlebuler er vanskelig. Selv forholdsvis store navlebuler er ikke nødvendigvis forbundet med smerte eller gener for grisen. I andre tilfælde opstår der imidlertid komplikationer som indeklemning, bughindebetændelse, hæmning af grisens bevægelse, sårdannelse på navlebulen, der kan medføre dyreværnsmæssigt betænkelige situationer.
Brok hos grise bruges ofte som en fællesbetegnelse for udposninger ved navlestedet.
Der findes forskellige former for udposninger ved navlestedet hos grise, som kan variere i størrelse, udseende og indhold. De fem hyppigste typer af udposninger omfatter:
Ofte ses de forskellige årsager til udposning ved navlestedet i kombination med hinanden. Det er ikke umiddelbart nemt at skelne de forskellige udposninger fra hinanden, og derfor er det nødvendigt at lave en grundig klinisk undersøgelse på den levende gris eller en patologisk undersøgelse på den aflivede gris for at fastslå årsagen. Årsagen er vigtig at kende, så man kan målrette forebyggelsen og behandlingen af grise med udposninger.
Ved undersøgelser af over 600 navlebuler fandt man, at 38 % af bulerne indeholdt tarm (klassisk brok), 13 % brok og byld/arvæv, 18 % cyster, 9 % byld/arvæv og hos 13 % blev der fundet andet [4, 6]. Da kun omkring halvdelen af navlebulerne er brok er flere begyndt at bruge betegnelsen navlebuler fremfor navlebrok.
Klassisk navlebrok er den hyppigste udposning ved navlestedet hos grise. Navlebrok er karateristeret ved at bughinde og tarme er krænket ud gennem et hul i bugvæggen (brokporten). Dermed opstår der en udposning, hvor det ofte er muligt at skubbe bughinde og tarme tilbage i bughulen.
Klassisk navlebrok opstår ofte fordi der er et tryk i bughulen, som skaber et svagt punkt, hvor bughinde eller organer trænger igennem navlearret. Hvis grisen har haft betændelse i navleregionen, kan det medføre stor risiko for navlebrok da navlearret og bughinden bliver svækket og bughinde og tarme krænker igennem.
Et navlebrok, som følge af betændelse i navlestrengen, antages at begynde i pattegrisenes første levedøgn før navlestrengen er helt indtørret.
Klassisk navlebrok ved navlestedet. Navlebrok er karakteriseret ved, at bughinde og tarme er krænket ud gennem et hul i bugvæggen (brokporten).
Cyster er den næst hyppigste udposning ved navlestedet hos grise. Cyster er en svulst-/cystelignende bindevævsmasse, der indeholder ét eller flere væskefyldte hulrum.
Cyster kan blive meget store, og kan findes både inden i og udenfor bughulen. Da cysterne kan blive meget store, skal man være ekstra opmærksom på, om der opstår slidsår på udposningen.
Det formodes at cyster skyldes en fejl i udviklingen af fosteret, men at cysterne først opstår hos grisene efter faringen.
Cyster er en svulst-/cystelignende bindevævsmasse, der indeholder ét eller flere væskefyldte hulrum.
Bylder er en ansamling af pus i huden, der opstår som følge af en infektion ved navlestedet, hvor grisens immunforsvar ikke har formået at bekæmpe bakterierne i tide.
Ofte ses bylder i kombination med klassisk navlebrok (beskrevet ovenfor under navlebrok).
En byld ved navlestedet. En byld består af en samling af pus og opstår, fordi grisen har haft en infektion ved navlestedet.
Arvæv er en fast bindevævsknude, som opstår, når eksempelvis en byld heles. Helingen begynder ca. fem til seks dage efter, at en skade er opstået.
Arvæv hos en gris ved navlestedet. Arvæv kan forekomme, når en byld er helet.
Flapper, eller paddelformede proliferationer, er aflange udvækster med en afrundet blære. De kan forekomme i kanten eller i bunden af udposningen eller forskellige steder i væggen på brok og cyster.
Flapper ses hyppigst i kombination med andre typer af udposninger. Det antages af flapper er et forstadium til cyster.
Flapper ved udposning hos en gris - flapper ses hyppigst i kombination med andre typer af udposninger.
Lyskebrok skyldes, at lyskekanalerne ikke har lukket sig tilstrækkeligt sammen, efter at testiklerne er faldet ned i pungen. I lyskekanalerne løber:
Der er erfaring for at kastration af en gris, med tendens til lyskebrok på kastrationstidspunktet, øger risikoen for tarmfremfald gennem lyskekanalen og ud gennem kastrationssåret.
I danske besætninger er der mange grise, som udvikler navlebuler.
En Ph.d.-undersøgelse fra 2022, hvor grisene i 30 tilfældet udvalgte danske besætninger blev undersøgt for navlebuler, blev der fundet en frekvens af navlebuler i farestalden på 4,2 % (variation fra 0,8-13,6 %) og i klimastalden på 2,9 % med en variation på 1-5,3 % mellem besætningerne. Bulerne ved navlestedet skulle have en størrelse på mindst 2 x 2 cm for at blive medtaget i forsøget [8].
SEGES Innovation har lavet en vejledning med ti bud om brok, du kan bruge for at nedsætte risikoen for brok hos dine grise.
Navlebuler er en lidelse, som ikke helt kan forebygges, men forekomsten kan reduceres ved følgende tiltag:
Selv forholdsvis store navlebuler er ikke nødvendigvis forbundet med smerte eller gener for grisen. I andre tilfælde opstår der imidlertid komplikationer som:
Det er muligt at operere for navlebrok, men som regel er det ikke økonomisk fordelagtigt, og det praktiseres stort set ikke.
Store buler der rammer gulvet eller grisens ben i bevægelse er ikke transportegnede og skal aflives. Det samme gælder grise med broksår, hvor der ikke er udsigt til, at de kan opheles. Ellers må øvrige grise med store buler gerne være enten i en sygesti - eller transporteres under særlige hensyn
Grise med mindre navlebrok kan slagtes.
Hvis lidelsen har baggrund i en tidligere navleinfektion, bør hygiejneniveauet i farestien øges, og desuden kan der foretages en desinfektion af navlen straks efter fødsel og/eller der kan behandles med et egnet antibiotikum i første levedøgn dog kun efter dyrlægens anvisninger [4].
Når en gris med en navlebule eller brok skal leveres til slagt, er det vigtigt først at vurdere hele grisen før transport og dernæst at kigge nærmere på bulen/ broksækken.
Brokgrise må leveres til slagt når nedenstående er opfyldt:
En brok større end 15 cm og uden sår og hvis dyrets almenbefindende er normal, skal grisen transporteres adskilt fra andre dyr og med ekstra plads og strøelse.
Mange grise med navlebuler når ikke frem til slagt [5]. En dansk undersøgelse har vist, at nedenstående faktorer er knyttet til en større risiko for, at grisen ikke når frem til slagt:
Andelen af grise med navlebuler og lyskebrok som når frem til slagt, kan øges ved at flytte disse grise over i sygestier (gerne med en tyk halmstrøelse) tidligt i vækstperioden.
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 26-06-2025
Ophavsretten tilhører Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Viden/Om-grisen/Sygdomme-og-behandling/Brok/Navlebuler_lyskebrok