Navlebuler og lyskebrok

Lyskebrok skyldes, at lyskekanalerne ikke har lukket sig tilstrækkeligt sammen, efter at testiklerne er faldet ned i pungen. I lyskekanalerne løber:

• Sædstrenge   
• Nerver
• Blodårer

Der er erfaring for at kastration af en gris, med tendens til lyskebrok på kastrationstidspunktet, øger risikoen for tarmfremfald gennem lyskekanalen og ud gennem kastrationssåret.

I danske besætninger er der mange grise, som udvikler navlebuler. En Ph.d.-undersøgelse fra 2022, hvor grisene i 30 tilfældet udvalgte danske besætninger blev undersøgt for navlebuler, blev der fundet en frekvens af navlebuler i farestalden på 4,2 % (variation fra 0,8-13,6 %) og i klimastalden på 2,9 % med en variation på 1-5,3 % mellem besætningerne. Bulerne ved navlestedet skulle have en størrelse på mindst 2 x 2 cm for at blive medtaget i forsøget [8].

Hvis udposning ved navlestedet er opstået i forbindelse med en tidligere navleinfektion, bør du øge hygiejneniveauet i farestien, og desuden kan du foretage en desinfektion af navlen straks efter fødsel.

Besætningsdyrlægen kan desuden beslutte, at grisene bør behandles med et egnet antibiotikum i det første levedøgn for at behandle navleinfektionerne (Kilde: Vestergaard og Wachmann, 2002: Forebyggelse af navlebrok med jod eller antibiotika. Meddelelse nr. 556)

Navlebuler er en lidelse, som ikke helt kan forebygges, men forekomsten kan reduceres ved følgende tiltag:

• Lavt smittepres med bakterier
  -  Vask med sæbe, desinfektion og udtørring af farestalden før indsættelse af et nyt faringshold
  -  Fjern dagligt gødningsrester, våd halm og lignende fra farestien
  -  Vær opmærksom på, at man som medarbejder kan overføre bakterier fra en sti til en anden

• Benyt blød strøelse i pattegrisehulerne med udtørrende og evt. desinficerende effekt 
  -  Undgå brug af høvlspåner eller anden materiale der kan skade navlestrengen
• Lange navlestrenge klippes lige efter fødsel så de er mindst 3 cm 
• Antibiotikabehandling af pattegrisene inden for de første 24 timer efter fødsel kan reducere forekomsten af navlebrok, men må kun ske efter dyrlægens anvisninger [3]
• Minimere flytning af pattegrise, da grise, som flyttes minimum én gang efter fødsel, har en større frekvens af navlebrok end grise, som bliver liggende hos egen mor helt frem til fravænning.
• Forebyg diarré hos pattegrisene gennem god råmælksforsyning og et tørt og varmt nærmiljø
• Nænsom håndtering af grisene – f.eks. løft grisen under maven i stedet for i et ben

Selv forholdsvis store navlebuler er ikke nødvendigvis forbundet med smerte eller gener for grisen. I andre tilfælde opstår der imidlertid komplikationer som:

• Indeklemning af tarme eller krøs
• Bughindebetændelse
• Bughindebetændelse
• Hæmning af grisens bevægelse
• Sårdannelse på broksækken

Det er muligt at operere for navlebrok, men som regel er det ikke økonomisk fordelagtigt, og det praktiseres stort set ikke.

Store buler der rammer gulvet eller grisens ben i bevægelse er ikke transportegnede og skal aflives. Det samme gælder grise med broksår, hvor der ikke er udsigt til at de kan opheles. Ellers må øvrige grise med store buler gerne være enten i en sygesti - eller transporteres under særlige hensyn

Grise med mindre navlebrok kan slagtes.

Hvis lidelsen har baggrund i en tidligere navleinfektion, bør hygiejneniveauet i farestien øges, og desuden kan der foretages en desinfektion af navlen straks efter fødsel og/eller der kan behandles med et egnet antibiotikum i første levedøgn dog kun efter dyrlægens anvisninger [4].

Den dyreværnsmæssige vurdering af navlebuler er vanskelig. Selv forholdsvis store navlebuler er ikke nødvendigvis forbundet med smerte eller gener for grisen. I andre tilfælde opstår der imidlertid komplikationer som indeklemning, bughindebetændelse, hæmning af grisens bevægelse, sårdannelse på navlebulen, der kan medføre dyreværnsmæssigt betænkelige situationer.

Når en gris med en navlebule eller brok skal leveres til slagt er det vigtigt først at vurdere hele grisen før transport, og dernæst at kigge nærmere på bulen/ broksækken. 

Brokgrise må leveres til slagt når nedenstående er opfyldt:

• Grisen er trivelig, går normalt og har normalt huld 
• Grisen er ikke bevægelseshæmmet pga. broksækken  
• Broksækken er under 15 cm stort
• Broksækken rammer ikke gulvet 
• Der er ingen tegn på betændelse (brokket mærkes ikke varmt eller ømt) 
• Der er ingen sår på broksækken. Dog kan små overfladiske sår og tørre rifter på broksækken accepteres

En brok større end 15 cm og uden sår og hvis dyrets almenbefindende er normal, skal grisen transporteres adskilt fra andre dyr og med ekstra plads og strøelse.

Du kan læse mere om transport af brokgrise i denne vejledning: Brok_transportegnet_eller_ej

Mange grise med navlebuler når ikke frem til slagt [5]. En dansk undersøgelse har vist, at nedenstående faktorer er knyttet til en større risiko for, at grisen ikke når frem til slagt:

• Grise med dårlig almen tilstand
• Grise med blå-/rødlig hudfarve på navlebulen 
• Grise med STOR højde af navlebulen
  o Pattegrise (0-28 dage) ≥ 1.5 cm
  o Klimagrise (29-72 dage) ≥ 3 cm  
  o Slagtesvin ( > 72 dage) ≥ 6 cm 

Andelen af grise med navlebuler og lyskebrok som når frem til slagt, kan øges ved at flytte disse grise over i sygestier (gerne med en tyk halmstrøelse) tidligt i vækstperioden. 

Læs mere om sygestier: Sygestier: Krav til indretning