Salmonella Choleraesuis er grisens værtsspecifikke Salmonella, dvs. den overlever og opformeres primært i grise. Mus, rotter og fugle har altså ikke den samme betydning som bærere af Salmonella Choleraesuis, som de har med Salmonella Typhimurium, også kaldet musetyfus. Det kan dog ikke helt udelukkes, at de kan bære smitten i en kortere periode.
Salmonella Choleraesuis regnes dog for at have samme overlevelsesgrad i besætningsmiljøet som f.eks. Salmonella Typhimurium. Infektionsdosis, dvs. antallet af bakterier der skal til for at smitte en gris, regnes heller ikke for at være forskellig fra Salmonella Typhimurium.
De hyppigste smitteveje er:
- Omsætning af subklinisk inficerede dyr
- Materialer inficeret med gødning
Salmonella Choleraesuis kan også udgøre et zoonotisk problem, idet den, om end sjældent, kan give sygdom hos mennesker. Andelen af mennesker, der får komplikationer, såsom blodforgiftning og forandringer i led, er større end for infektioner med Salmonella Typhimurium og Salmonella Enteritidis.
Choleraesuis forekommer i en del central-, øst- og sydeuropæiske lande og er meget udbredt på det amerikanske kontinent og i Asien. Her anvendes dels vaccination som præventivt tiltag mod klinik og dels antibiotika ved diagnosticeret klinik.
Choleraesuis regnes for en af de mest tabsvoldende sygdomme - på samme niveau som PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome).
Klinisk syge grise skal behandles hurtigt
Salmonella Choleraesuis forårsage betydelige kliniske symptomer hos grise, og det må forventes, at lidelsen er forbundet med stort ubehag for grisene.
Ud fra en velfærdsbetragtning bør klinisk syge grise behandles hurtigst muligt intramuskulært (i.m.) med antibiotika. Ligesom stifæller bør behandles præventivt med henblik på at forhindre klinisk sygdom hos flere dyr.
