Salmonella i grisebesætninger

Smittekilder til grise

Grisebesætninger bliver ofte inficeret med Salmonella via indkøbte salmonella-positive smågrise eller avlsdyr, og mere end halvdelen af de danske grisebesætninger er salmonella-positive, men andre smittekilder spiller også en rolle, hvor ekstern smittebeskyttelse skal forhindre introduktion af Salmonella:

• Indkøbte råvarer eller foder
• Mennesker
• Hunde
• Katte
• Redskaber
• Gnavere
• Fugle

Tiltag og håndtering af salmonella i grisebesætninger

Når Salmonella er til stede i besætningen, er der mange faktorer, der har indflydelse på forekomsten og infektionsniveauet. Sæt fokus på: 

• Indkøb af dyr

• Driftsform
  • Sektioneret drift eller alt-ind alt-ud produktion frem for kontinuerlig drift

• Management
  • Foderhåndtering
  • Undgå sammenblanding og kontakt mellem forskellige aldersgrupper
  • Undgå overbelægning
  • Fokus på forebyggelse og behandling af diarré og andre sygdomme i besætningen
  • Anvend sygestier
  • Undgå gylleoversvømmelse
  • Brug ikke samme redskaber i forskellige staldafsnit
  • Støvle- og tøjskift
  • Vask af hænder

• Rengøring og desinfektion af stald
  • Rengøring til gødningsfrit niveau
  • Brug kun højtryksrensning i tomme stalde
  • Kalkning af gulve, vægge og skillerum (1,5 m) efter rengøring
  • Udtørring i to døgn inden indsættelse af nye grise

Indkøb af dyr

Indkøb af smågrise, der er inficeret allerede ved ankomst, udgør den væsentligste risikofaktor for høj salmonella-forekomst blandt slagtegrisene. Bakteriologisk undersøgelse af gødningsprøver fra 30 kg’s grise ved ankomst kan anvendes til påvisning af infektionen.

Salmonella kan også introduceres til besætningen ved indkøb af salmonella-inficerede avlsdyr. Brug af karantænestald og anvendelse af salmonella-reducerende foder og organisk syre kan reducere denne risiko.

Det absolut dårligste sted at opstalde de indkøbte polte/orner er i ung- og slagtegrisestalden med risiko for hurtig spredning af bakterier til/fra ung- og slagtegriseholdet. Polte-rekruttering fra slagtesvinestalden bør af samme grund undgås. 

Driftsform

Kontinuerlig drift er en risikofaktor for salmonella-problemer. Det skyldes primært, at den gødningsbårne spredning af Salmonella mellem grisene på intet tidspunkt afbrydes.

Men også i sektionerede systemer med konsekvent holddrift kan salmonella-niveauet være uacceptabelt højt. Erfaring har imidlertid vist, at bekæmpelse i inficerede besætninger er nemmere, når smågrise-, ung- og slagtegrisestaldene er sektionerede, samt når der gennemføres konsekvent holddrift, idet rengøring og desinfektion kan foregå mere effektivt i tomme sektioner. Sektionering bør kombineres med alt-ind alt-ud produktion.

Risikoen for salmonella-problemer stiger med stigende antal flytninger/sammenblandinger, ligesom det gælder for de fleste andre infektiøse lidelser.

Overbelægning medfører ofte, at der flyttes rundt med grisene mellem hold. Endelig vanskeliggøres effektiv rengøring og desinfektion, når staldanlægget udnyttes meget hårdt.

I ældre staldanlæg med unggrisestald ses ofte kontinuerlig drift, og en nedlæggelse af unggrisestalden skal derfor altid vurderes nøje for at mindske smittespredningen med bl.a. Salmonella.

Gylleoversvømmelse

Gylle indeholder ofte store mængder salmonella-bakterier. Selv i besætninger med et lavt salmonella-niveau kan gylleoversvømmelser medføre en kraftig forøgelse af salmonella-niveauet i besætningen.

Diarré og indvoldsorm

Forekomst af diarréer hos slagtegrise af anden årsag end Salmonella er erfaringsmæssigt en risikofaktor for høj salmonella-forekomst. Som et led i salmonella- kontrol skal andre sygdomme, som f.eks. dysenteri og regional tarmbetændelse (Lawsonia) bekæmpes.

Foderbetingede og uspecifikke diarréer, der ses som løs gødning, forekommer ofte. Det påvirker ikke nødvendigvis produktionsresultaterne, men i salmonella-sammenhæng skal disse diarréer undgås. Et højt indhold af protein i foderet kan give diarré, og det kan forværre et salmonella-problem. Lavere indhold af protein end næringsstofnormerne angiver, påvirker daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent negativt.

Flere undersøgelser har vist, at infektion med indvoldsorm (knudeorm, spolorm) nogle gange forværrer salmonella-infektion hos grise, idet grisene så udskiller mere Salmonella og i længere tid. En dansk undersøgelse af et muligt samspil mellem Salmonella og spolorm hos unge slagtegrise viste dog ingen fremmende effekt af spolorm på salmonella-forekomst eller -udskillelse [25].

Foder

Pelleteret foder/melfoder

Foderets fysiske form har stor betydning for forekomsten af Salmonella:

Pelleteret foder	Risikoen for at få et salmonella-problem er større ved pelleteret foder sammenlignet med melfoder [1], [4], [5], [10], [13] og [23]. Pelleteret foder, hvor kornet er groft formalet, reducerer Salmonella set i forhold til, hvis kornet er fint formalet [5], [11]. Pelleteret foder har den fordel i forhold til melfoder, at det forbedrer produktionsresultaterne, specielt foderudnyttelsen.
Korn uden om	Foderstofindustrien producerer "Salmonella-blandinger", hvor en del af kornet iblandes som ikke-varmebehandlet og ikke-pelleteret. Denne type foder med "korn uden om" reducerer forekomsten af Salmonella hos slagtegrise [8], hvorimod der ikke er fundet sikker effekt af denne type foder i sohold [17]. Ulemperne ved at anvende korn uden om er, at det kan være vanskeligt at håndtere på foderfabrikken, afblandingen øges [7], og endelig forventes foderudnyttelsen forringet.
Ekspanderet foder	Nogle foderstofvirksomheder sælger ekspanderet foder, dvs. fuldfoder, der er varmebehandlet, men ikke pelleteret. Ekspanderet foder reducerer forekomsten af Salmonella i forhold til pelleteret foder [5]. Ekspanderet foder forringer foderudnyttelsen sammenlignet med pelleteret foder, og derudover fylder foderet mere og kan danne bro i silo og foderautomat.
Melfoder	Melfoder giver færre salmonella-problemer hos slagtegrise end pelleteret foder. Forklaringen er antagelig, at melfoder medfører forhold i mavesækken, som giver Salmonella dårlige vækstbetingelser [21]. Der er hos smågrise ikke set samme effekt af melfoder på Salmonella [12], [26]. Derfor anbefales brug af organiske syrer til smågrise fremfor ændring af foderets fysiske form, hvis der skal løses et salmonella-problem. Grundlaget for at anbefale melfoder til søer til at reducere Salmonella er ikke så stærkt [14], [15], [28]. Dog peger tallene mest på, at melfoder også bør indgå i en handlingsplan mod Salmonella i soholdet.

Foderstruktur

Grov formaling kan reducere forekomsten af Salmonella [4], [5]. Når foderet formales groft, skal man være meget opmærksom på, at det påvirker grisenes foderudnyttelse negativt. Der skal derfor altid være en hyppig kontrol af formalingsgraden.

Pelleteret foder med groft formalet korn er bedre end pelleteret foder med fint formalet korn til besætninger med et salmonella-problem [5], [11].

Fodersammensætning

Byg [20] samt roepiller[11] har sammenlignet med hvede vist sig at kunne reducere salmonella-forekomsten blandt slagtegrise. Det må forventes, at andre træstofholdige råvarer (havre) muligvis også kan reducere salmonella-forekomsten.

En vis del hvedeklid (15 pct. af korndelen) i en hvedebaseret blanding reducerede ikke forekomsten af Salmonella statistisk sikkert [19].

Pelleteret foder kan forbedres med henblik på at reducere et salmonella-problem ved valg af råvarer og tilsætning af organisk syre [20].

Brug af organiske syrer

Syrer har en hæmmende/dræbende effekt som følge af et lavt pH, idet Salmonella hæmmes ved pH under 4,5. Desuden har organiske syrer også en direkte bakteriedræbende effekt. Brug af organiske syrer i foder eller vand har vist sig at kunne reducere forekomsten af Salmonella [6], [9], [12], [28]. Dog har et enkelt forsøg i en besætning med høj forekomst af Salmonella hos smågrise vist, at tilsætning af syre ikke var tilstrækkeligt til reducere Salmonella målt ved afgang fra smågrisestalden efter 5 uger [24]. Det kunne tyde på, at syre i den anvendte dosering alene ikke på kort sigt kan afhjælpe et højt salmonella-niveau i smågrise, men det kan muligvis kan være med til at forebygge nye infektioner.

Tilsætning af syre til vand er kun lovligt, såfremt produktet er mærket ”tilskudsfoder”. Håndtering af syre som tilsætningsstof kræver en HACCP-registrering hos Fødevarestyrelsen. Tilsætning af syre til drikkevandet kan reducere grisenes vandoptagelse. Ved tilsætning af syre til foderet kan der anvendes en højere dosering af syre sammenlignet med tilsætning af syre til vand, hvilket er en fordel i besætninger med salmonella-problemer.

Ud fra den nuværende viden forventes det, at der skal en vis dosering af syre til for at opnå en tilstrækkelig effekt på forekomsten af Salmonella. Tilsæt 0,5-1 pct. syre i foderet, hvis du skal et salmonella-problem til livs. Der forventes en øget effekt med stigende dosering, dog bør der ikke doseres mere end ca. 1,4 pct. myresyre og ca. 3 pct. mælkesyre, da det kan påvirke grisenes ædelyst negativt.

De syrer, som er testet i forsøg, og som har vist en effekt er mælke- og myresyre. Det vurderes også at benzoesyre kan reducere Salmonella. Det er vigtigt ved brug af et blandingsprodukt at tage højde for produktets indhold af syre - nogle produkter kan have et indhold på ca. 50 pct. syre, hvor ren mælke- eller myresyre har et syreindhold på 80- 85 pct. Tilsætning af organiske syrer til smågrisefoder har i flere forsøg vist en positiv effekt på produktiviteten, og et forsøg med benzoesyre til slagtegrise har også vist, at syretilsætning forbedrer slagtegrisenes produktivitet [29].

Vådfoder kontra tørfoder

Brug af vådfoder mindsker risikoen for Salmonella forudsat en lav pH-værdi (under 5). Den lave pH værdi skyldes, at der i et velfungerende vådfoderanlæg foregår en fermenteringsproces med produktion af organiske syrer. Er der salmonella-problemer i en vådfoderbesætning anbefales det at tilsætte 2 promille myresyre (husk, at det kræver HACCP-registrering) – som alternativ til myresyre kan anvendes opvarmet vand (25 grader C), hvis fodersuppens pH-værdi er over 5. Brug af opvarmet vand øger fermentering i vådfoderet og dermed den naturlige produktion af organiske syrer.

Effekten af fermenteret pelleteret foder er undersøgt på forekomsten af bl.a. Salmonella hos slagtegrise. Der blev i undersøgelsen ikke fundet sikker forskel i salmonella- forekomsten, hvad enten grisene fik ikke-fermenteret vådfoder eller fermenteret vådfoder [18].

Intern smittebeskyttelse

Saneringer

Delsanering af grisebesætninger for salmonella-infektion har ikke vist sig nyttig. En sanering for salmonella-infektion i grisebesætninger er derfor en totalsanering.

Erfaringer fra totalsaneringer i Salmonella DT104 inficerede besætninger har dog vist, at en totalsanering for Salmonella er meget omfattende og dyr, og risikoen for reinfektion er høj. I langt de fleste tilfælde anbefales derfor i stedet en reduktionsstrategi, hvor fodertiltag kombineres med øvrige salmonella-reducerende tiltag som rengøring og desinfektion, gnaverbekæmpelse og optimering af driftsform og managementrutiner.

Infektionsforløb

I subklinisk inficerede besætninger vil søer, orner og pattegrise almindeligvis kun være lavgradigt inficerede, og Salmonella påvises kun sjældent i gødningsprøver fra disse dyregrupper. En stor del af disse besætningers søer og gylte vil have antistoffer mod Salmonella (seropositive), dog ofte med ret lave serologiske værdier, og søerne vil videregive råmælksantistoffer til pattegrise. Derfor kan der umiddelbart efter fravænning ses svagt seropositive smågrise som følge af råmælksantistoffer.

En undersøgelse i subklinisk inficerede besætninger har vist, at udskillelsen af Salmonella starter allerede i smågrisestalden [16]. Om dette skyldes smitte overført fra søerne eller restsmitte i stierne i smågrisestalden kunne ikke klarlægges. Stressfaktorer omkring fravænning (flytning, sammenblanding, foderskifte) vil øge risikoen for salmonella-problemer, hvis Salmonella er til stede.

Salmonella forekomst blandt mennesker

I flere tilfælde er det kød, der er årsag til, at mennesker smittes. Grøntsager, frugt, æg, mælk – ja stort set alle levnedsmidler kan dog være forurenet med salmonella- bakterier og dermed smitte mennesker. Det sker også, at mennesker smitter hinanden. Danskere bliver smittet med Salmonella i Danmark og på udlandsrejser [1].

Det hyppigste symptom hos mennesker er diarré. Der kan ses komplikationer i form af blodforgiftning eller ledbetændelse. Ca. 25 procent af de registrerede salmonellatilfælde hos mennesker bliver indlagt på hospitalet. Det sande antal salmonellasmittede mennesker formodes at være 5 til 20 gange højere end det registrerede antal.

I det såkaldte Salmonella-smittekilde-regnskab, som udarbejdes hvert 2.-3. år af DTU Food, fremgår det, hvor mange danskere der bliver smittet af forskellige kilder [1, side 6].

Referencer