Det kræver samarbejde i hele værdikæden, hvis det skal lykkes at sænke CO2-ækvivalenterne i dansk griseproduktion. Det gælder især for fodersammensætningen. For at kunne beregne bedriftens klimaaftryk skal foderstoffirmaerne levere tallene for klimaaftrykket på foder og foderblandinger, og rådgiverne beregne klimaaftrykket på hjemmeblandet foder. Tallene indgår i det digitale klimaværktøj ESGreen Tool, der samler al data og beregner bedriftens samlede klimaaftryk.
”Det er helt tydeligt, at når vi beregner bedriftens og grisens klimaaftryk, så har landmanden et stort ansvar i hele produktkæden. Den forbedring, man laver, slår næsten 100 procent igennem på selve grisekødet,” forklarer Finn Udesen, Chefkonsulent ved Center for Klima & Bæredygtighed hos SEGES Innovation.
Flere faktorer spiller ind
Nogle af eksemplerne, der påvirker klimaaftrykket og indgår i ESGreen Tool, er foderration, foderforbrug, tilvækst samt stald- og gødningssystem. Og på slagteriet er det faktorer som udnyttelse af grisen, ressourceforbrug og håndtering af affald, der er udslagsgivende for klimaaftrykket.
Via ESGreen Tool kan man få en samlet beregning af bedriftens klimaaftryk, som er antallet af CO2-ækvivalenter for hele bedriften – herunder fordelingen af metan, CO2 og lattergas. Dernæst får man via scenarierne et overblik over de CO2-reducerende virkemidler, der har den største effekt.
Slagtegriseproducent Jens Gudike Fly Christensen fra Enghave nord for Skive har været med til at give inputs til beregningsmodellen i ESGreen Tool. Han har allerede gjort sig tanker om, hvad de på bedriften vil gøre for at mindske klimaaftrykket.
”Fra min stol er det interessant, at foderet har så stor indvirkning på grisens klimaaftryk. Så ja, foderet, men også gyllehåndtering er nok de to områder, jeg ville sætte ind på i forhold til at mindske klimaaftrykket på grisene i min bedrift”, fortæller han.
Blandt de tekniske miljøtiltag er hyppig udslusning af gylle, specielt med linespil, en af de klimatiltag, der kan tages i brug i de fleste slagtegrisestalde med gyllesystemer. Effekten af hyppig udslusning er især stor, hvis frisk gylle hurtigt leveres til et biogasanlæg. Anvendelse af øvrige miljøteknologier som gyllekøling og staldforsuring kan også have en positiv virkning i klimaregnskabet.