Fodring af smågrise

Den overordnede målsætning i smågriseperioden er at producere sunde grise med høj tilvækst og lav dødelighed med de lavest mulige omkostninger til foder og medicin.

Foderomkostningen er den største enkeltpost i svineproduktionen. Foderprisen skal derfor stå mål med virkningen på grisene, for at holde omkostningerne nede.

Smågrise kan opnå gode produktionsresultater på et simpelt og billigt korn/sojaskrå-baseret foder. Forsøg har vist, at tildeling af dyre avancerede startblandinger (med høj andel af mælkeprodukter, tilsætningsstoffer, varmebehandlede kornprodukter mm.) kan forbedre produktionsresultaterne, men ikke nok til at betale merprisen for det såkaldt avancerede foder.

Brug af lav-protein blandinger og skåneblandinger til smågrise er udbredt for at modvirke diarréudbrud. Risikoen for markant lavere tilvækst og ringere foderudnyttelse er stor ved disse blandinger, da grisene typisk underforsynes med en eller flere livsvigtige aminosyrer. Forlang af din foderleverandør, at indholdet af tilsatte aminosyrer reduceres til lige over niveauet af den mest begrænsende aminosyre i blandingen og at foderet bliver tilsvarende billigere.

Det antages, at et vedvarende højt indtag af foder de første dage efter fravænning er vigtigt for, at tarmens overflade kan fungere optimalt. Ved fravænning ses typisk et fald i grisenes samlede indtag af næring.

Det vides ikke med sikkerhed, hvilke forhold ved foderet, der stimulerer foderoptagelsen hos nyfravænnede grise. Diarré efter fravænning kan mindskes ved at fodre grisene restriktivt, dog tyder udenlandske forsøg på, at man ikke bør fodre restriktivt de første 3 - 4 dage efter fravænning for ikke at begrænse indtaget af næring og energi til tarmen. Efter denne periode kan brug af restriktiv fodring være aktuelt. Et dansk forsøg viser dog, at faste i 24 timer ikke påvirkede diarréfrekvensen, men derimod havde negativ indflydelse på daglig tilvækst.

Nyfravænnede grise fodres oftest manuelt med enten tørt eller opblødt foder de første 1-2 uger efter fravænning. Det skyldes bl.a. et ønske om at kunne fodre grisene restriktivt samt tekniske begrænsninger ved de eksisterende foderanlæg.

Tildeling af opblødt foder de første 1-2 uger efter fravænning kan stimulere foderoptagelsen og dermed tilvæksten, men forsøg viser meget varierende effekt. Det er vigtigt, at tildeling af opblødt foder sker under hygiejniske forhold.

Melfoder modvirker diarré bedre end pelleteret foder.

Brug af fermenteret vådfoder til smågrise i praksis (herunder fermentering af korndelen) er under udvikling, og indtil der foreligger mere konkrete anvisninger bør man undlade brugen af dette fodringsprincip. Fermentering af foder til smågrise enten i tank eller som restmængde i foderrør kan medføre tab af aminosyrer i foderet og dermed dårligere tilvækst og foderudnyttelse. Brug af restløs vådfodring har i flere besætninger fungeret godt til smågrise, og i disse systemer kan fermenteret korn korn bruges til smågrise.

Vær opmærksom på, at andre forhold end foderet (smittepres, klima, belægningsgrad, mm.) kan begrænse foderoptagelse og tilvækst, samt fremprovokere udbrud af diarré, hvis ikke disse forhold er i orden.

En væsentlig forudsætning for en god foderoptagelse er, at grisene har adgang til rent og rigeligt drikkevand.

Den overordnede målsætning i smågriseperioden er at producere sunde grise med høj tilvækst og lav dødelighed med lavest mulige omkostninger til foder og medicin. Et kig på landsgennemsnittet for højeste og laveste produktivitet viser, at der er store forskelle mellem besætninger (se tabel 1). En god sundhed er ensbetydende med få behandlingsdage mod diarré og en lav dødelighed.

En nærmere gennemgang af årsagerne til diarré i smågriseperioden, herunder fravænningsdiarré, samt hvad der konkret kan gøres for at modvirke og afhjælpe diarréproblemer hos smågrise er beskrevet under fravænning af smågrise.

Tabel 1. Mål for produktionsresultat i smågriseperioden (7-30 kg)

Det er vigtigt med en simpel kontrol af de opstillede mål for at få et hurtigt overblik over det samlede resultat i det enkelte staldafsnit og afgøre i hvilke staldafsnit, der skal gøres en ekstra indsats. Fx kan en lav tilvækst i smågrisestalden skyldes, at de fravænnede grise vejer for lidt ved fravænning set i forhold til fravænningsalderen - jf. beskrivelse under Fodring af pattegrise.

Foderet skal sammensættes så grisene producerer optimalt, dvs. får dækket deres behov for næringsstoffer og energi til lavest mulige pris. Det skal altid nøje vurderes, om en ændring i fodersammensætningen med stigning i foderprisen til følge betaler sig tilbage i form af bedre produktivitet, bedre sundhed, mere hensigtsmæssig adfærd eller mindre arbejde (til fx sygdomsbehandlinger).

For at opnå en optimal produktivitet anbefales det at følge de gældende normer for næringsstoffer samt overholde de vejledende iblandingsprocenter for de enkelte foderstoffer.

Smågrise kan opnå gode produktionsresultater på et simpelt og billigt korn/sojaskrå-baseret foder [9], [10], [11], [12], [33] eller med en andel rapskage [39]. Sojaskrå indeholder bl.a. nogle vanskeligt nedbrydelige fibre (forgærbare oligosakkarider), som antages at kunne fremkalde diarré hos især nyfravænnede grise. Det anbefales derfor i dag, at foder til nyfravænnede grise indeholder en vis andel af sojaskrå, men også indeholder letfordøjelige råvarer såsom fiskemel, mælkepulver, sojaproteinkoncentrat eller lignende. Denne anbefaling er baseret på erfaringer fra praksis og er ikke dokumenteret i forsøg.

Sojaproteinkoncentrat er i et forsøg holdt op imod sojaskrå, hvor der ikke fandtes en bedre produktivitet ved at tildele sojaproteinkoncentrat (Medd. 1137). 
Forsøg med 25% hestebønner viste forbedrede produktionsresultater i form af højere tilvækst og lavere diarreforekomst (Medd. 1002).

Brug af lav-protein blandinger kan reducere diarréudbrud i smågriseperioden, men medfører lavere tilvækst og ringere foderudnyttelse, da grisene underforsynes med livsvigtige aminosyrer [34].

Kun fire af de 11 livsvigtige aminosyrer (lysin, methionin, treonin og tryptofan) findes i fri form og kan tilsættes foderet efter behov – de resterende syv kan kun tilføres via ekstra protein.

Underforsyning med bare én livsvigtig aminosyre vil begrænse produktionsresultaterne. Det er med andre ord spild af penge at tilsætte ekstra lysin, methionin, treonin eller tryptofan for at overholde normen på disse, når indholdet af én af de andre livsvigtige aminosyrer ligger under normen (se figur 1a og 1b).

Forlang af din foderleverandør, at indholdet af tilsatte aminosyrer reduceres til lige over niveauet af den mest begrænsende aminosyre i blandingen og at foderet bliver tilsvarende billigere. Ved et indhold på 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEsv vil der typisk mangle 15 pct. af visse livsvigtige aminosyrer (dem fra protein) i forhold til smågrisenes behov – konsekvensen er tab i form af lavere tilvækst og ringere foderforbrug svarende til ca. 10 kr./gris.

Det antages, at foder med en høj syrebindingsevne kan medvirke til, at grisene får diarré. Det skyldes antagelig, at grisene umiddelbart efter fravænning har en lav syreproduktion i maven, som bevirker, at skadelige bakterier lettere kan passere maven uskadt og etablere sig længere nede i tarmkanalen. Der er foreslået en maksimal syrebindingskapacitet på 750 meq i startfoder [7]. Syrebindingskapaciteten sænkes ved at reducere indholdet af kridt, monocalciumfosfat og råprotein eller ved at tilsætte organiske syrer. Tilsætning af organiske syrer har vist at kunne reducere antallet af diarrébehandlinger [6], [19].

Brug af tilsætningsstoffer i foderet til forbedring af produktiviteten kan være relevant. Organiske syrer er den gruppe af stoffer, som har vist de bedste resultater på produktivitet og sundhed. Der er en lang række syreprodukter samt andre typer tilsætningsstoffer på markedet til iblanding i foder, se afsnittet om tilsætningsstoffer.

I tabel 2 er vist de vejledende anbefalinger for sammensætning af foder til smågrise.

Tabel 2. Anbefalinger for sammensætning af foder til smågrise.

Struktur og formalingsgrad

Foderets struktur påvirker i mindre grad mave-tarm-sundheden hos smågrise og produktionsresultaterne end hos slagtesvin. Det er derfor primært et spørgsmål om, hvilken foderstruktur, der er lettest at håndtere i besætningen.

Smågrise udnytter stivelse i valset hvede - hvor flagerne er maks. 1 mm tykke - lige så godt som i fint formalet hvede. Produktionsresultaterne påvirkes således ikke negativt ved en grovere formaling/valsning[17], [18]. Indholdet af stivelse i gødningen vil dog stige, jo grovere kornet formales [17] - jf. beskrivelse under Foder og sundhed.

En anden afprøvning indikerer, at der kan forekomme produktionstab, når smågrisefoderet har en meget grov struktur (valset/dampet hvede kontra hammermølle formalet pelleteret foder) [20]. Yderligere retningslinjer for optimal struktur og formalingsgrad findes i afsnittet om Formaling og foderstruktur.

Om smågrise fodres med piller eller mel har tilsyneladende ikke den helt store betydning. Forsøg tyder på, at melfoder giver lidt ringere produktionsresultater, men også lidt mindre diarré [23] lige efter fravænning – jf. resultater under Hjemmeblanding kontra færdigfoder. De målte forskelle skyldes antagelig forskellig konsistens af maveindholdet ved de to typer foder (se foto 1 og 2).

I to afprøvninger var produktionsresultaterne på niveau [5] eller forbedret [4] sammenlignet med tørfoder, og i to nyere afprøvninger var resultaterne markant ringere end [25] eller på niveau [26] med brug af tørfoder.

Udenlandske forsøg viser generelt en klar positiv virkning af at tildele opblødt foder til nyfravænnede grise [14] – i modstrid med de danske afprøvninger. Der kan pt. ikke gives en klokkeklar anbefaling for eller imod brug af opblødt foder til nyfravænnede grise – i stedet anbefales at vurdere virkningen i den enkelte besætning.

Tilstræb en god foderhygiejne ved brug af opblødt foder. En undersøgelse viste, at rester af opblødt foder i trug, som blev stående i stien i et døgn, havde mere end 650 gange højere indhold af enterobakterier (herunder E. coli) sammenlignet med frisk opblødt foder. En afprøvning af forskellige udfodringsmetoder i hhv. kontrolgruppen (simpel tørfoderautomat og én udfodring/dag) og forsøgsgruppen (langtrug og ca. fire udfodringer/dag) er gennemført. Resultaterne viste ingen forbedring i tilvækst, men ringere foderudnyttelse ved fodring i langtrug, formentlig forårsaget af et større foderspild. Følgende opskrift og fremgangsmåde anbefales ved brug af opblødt foder:

Opskrift:

• 1 del foder + ca. 2 dele vand

Tildeling:

• 2-4 gange pr. dag
• Der skal samtidig være adgang til tørfoder
• Grisene skal æde op inden for 15-30 minutter (truget skal være rent)
• Fremstilling og brug af opblødt foder skal ske under hygiejniske forhold

Brug af fermenteret vådfoder til smågrise i praksis (herunder fermentering af korndelen) er under udvikling, og indtil der foreligger mere konkrete anvisninger bør man undlade brugen af dette fodringsprincip. Fermentering af foder til smågrise enten i tank eller som restmængde i foderrør kan medføre tab af aminosyrer i foderet og dermed dårligere tilvækst og foderudnyttelse. Brug af restløs vådfodring har i flere besætninger fungeret godt til smågrise, og i disse systemer kan fermenteret korn korn bruges til smågrise.

Vær opmærksom på, at andre forhold end foderet (smittepres, klima, belægningsgrad, mm.) kan begrænse foderoptagelse og tilvækst, samt fremprovokere udbrud af diarré, hvis ikke disse forhold er i orden.

Det antages, at et vedvarende højt indtag af næringsstoffer de første dage efter fravænning er vigtigt for, at tarmens overflade kan fungere optimalt [24], dvs. kunne optage næringsstoffer og modvirke tilhæftning af skadelige bakterier [32]. Ved fravænning ses typisk et fald i grisenes samlede indtag af næring.

En fransk undersøgelse har vist, at en lav foderoptagelse i ugen efter fravænning er den væsentligste risikofaktor for, om grisene får diarré (tabel 3). Dette har ikke kunnet bekræftes i en dansk undersøgelse [35] (tabel 4).

Tabel 3. Lav foderoptagelse den første uge efter fravænnig øger risikoen for diarré [22].

Tabel 4. Faste efter fravænning. Effekt på diarré og produktivitet de første tre uger.

Avancerede og dyre startblandinger med bl.a. højt indhold af protein, højt indhold af mælkeprodukter, raffinerede proteinkilder, skånsom pelleteringsproces mm. kan stimulere foderoptagelse og tilvækst markant hos nyfravænnede grise (4-6 uger) [27]. Det vides ikke præcist, hvilke forhold ved foderet, der stimulerer foderoptagelsen.

Den gode start indhentes dog som regel delvist inden afgang fra smågrisestalden sammenlignet med grise, som får et simpelt sammensat startfoder (korn/sojaskrå/fiskemel) [27]. En afprøvning har vist, at en dyr og avanceret blanding reducerede forekomsten af diarré [29]. 　

Et højt indhold af mælkeprodukter garanterer i sig selv ikke en højere foderoptagelse. Det er vist i afprøvninger af startfoder med højt indhold af hhv. sødt vallepulver [28] og skummetmælkspulver [14], hvor foderoptagelsen (4-7 uger) var uændret, men grisene både voksede og udnyttede foderet bedre sammenlignet med et kontrolfoder.

Diarré efter fravænning kan mindskes ved at fodre grisene restriktivt eller efter skånenorm den første periode efter fravænning [2], [13]. Dette øger dog samtidig risikoen for, at grisene mister tilvækst, [2], [13], [21], [40]. Foderstrategien skal derfor nøje tilpasses sundhedsniveauet i den enkelte besætning.

Udenlandske forsøg tyder på, at grisene skal fodres efter ædelyst de første 3-4 dage efter fravænning, for at maksimere indtaget af næring og energi til tarmen [24].

Følgende foderstrategi anbefales:

• Dag 1-3 efter fravænning skal grisene stimuleres til hurtigt at indtage foder efter fravænning (næring og energi til tarmen).
• Dag 4–12 skal grisene fodres restriktivt for at mindske risikoen for diarré. Husk følgende:
• Alle grise skal kunne æde på samme tid (mindst 12 cm/gris ved langtrug)
• Mindst fire udfodringer dagligt i perioden med restriktiv fodring
• Foderstyrken justeres efter, hvor meget diarré, der ses hos grisene (jo mere diarré = mindre foder)
• Tildel elektrolytopløsning i stier hvor grisene har diarré
• De mindste 10-20 pct. af grisene skal tildeles et fravænningsfoder i længere tid end de øvrige grise for at sikre højest mulig vægt ved afgang hos denne gruppe.

Resultater fra en afprøvning viser, at dødeligheden og omfanget af uønsket adfærd hos grisene er lavere ved fire daglige udfodringer sammenlignet med kun to [21].

Ved udbrud af diarré, bør der tildeles en elektrolytopløsning til de pågældende stier for at modvirke dehydrering.

I smågriseperioden skiftes der foderblanding en eller flere gange. I den forbindelse opstår der ofte nye diarréudbrud. Det er derfor vigtigt, at overgangen til den nye blanding sker gradvist over ca. en uge ved, at andelen af det nye foder gradvist øges i den tildelte fodermængde. Tidspunktet for foderskift skal tilpasses, så foderets indhold af næringsstoffer passer til det vægtinterval, grisene får blandingen i.

Foderomkostningen er den største enkeltpost i svineproduktionen. Foderprisen skal derfor (pine død) stå mål med virkningen på grisene, for at holde omkostningerne nede.

Brug af dyre startblandinger kan forbedre produktionsresultaterne og tilmed virke diarréhæmmende [27], [29]. Forbedringen er dog sjældent stor nok til at betale merprisen for dette foder sammenlignet med en simpel korn/sojaskrå/fiskemel-baseret blanding [27].

Prisen for en dyr avanceret startblanding er typisk det dobbelte af en mere simpel blanding svarende en meromkostning på rundt regnet 10 kr./gris alene for startfoderet. Det anbefales derfor nøje at vurdere effekten af foderet i forhold til prisen – kan den samlede effekt af foderet ikke betale merprisen, er det penge ud af vinduet at fortsætte med at bruge det.

En afprøvning har vist, at fiskemel i foder til smågrise kan erstattes med andre proteinkilder uden, at det går ud over produktionsresultater eller foderprisen [30]. Fra grisene vejer 9 kg kan de sagtens have en tilfredsstillende produktivitet med en foderblanding, der indeholder sojaskrå (27%) som eneste proteinkilde. Afhængigt af prisrelationen mellem fiskemel, kartoffelproteinkoncentrat og sojaskrå kan der være en merindtjening på op til 35 pct. [33]. Brug af 15 pct. rapskage i smågrisefoder (9-30 kg) påvirker ikke produktiviteten negativt, men derimod økonomien positivt.

Fodringen af smågrise er i høj grad lagt an på at modvirke diarré i smågriseperioden. Men selv det bedste foder kan ikke afhjælpe diarréproblemer når andre basale forhold ikke er i orden. Hvad der kan gøres generelt for at afhjælpe og modvirke diarréproblemer i smågriseperioden er beskrevet i afsnittet Fravænning af smågrise.

Vand er det billigste fodermiddel. En væsentlig forudsætning for en god foderoptagelse er, at grisene har adgang til rent og rigeligt drikkevand. Læs mere om vand i afsnittet om vand og vandkvalitet.