Universel tarmblødning

Årsag

Årsagen til lidelsen er ikke kendt, men der er muligvis tale om en allergisk reaktion overfor allergener i foderet. Der er påvist forskellige risikofaktorer, som øger risikoen for universel tarmblødning. Dårlig foderhygiejne, som fx belægninger i siloer og i vådfodertanke kan erfaringsvist være en medvirkede årsag til ballongrise.

Udvikling, udbredelse og betydning

Lidelsen kan i perioder i forårsage store tab (op til 10 % dødelighed).

Symptomer

Sygdommen forløber så hurtigt, at man ikke når at observere kliniske symptomer. Det typiske billede er ofte, at der i en kortere periode optræder en række dødsfald, hvorefter problemet igen forsvinder. Grisene findes som regel døde kort tid efter fodringen. De har oppustet bug og er blege i huden – se figur 1.

Diagnosen stilles på baggrund af de karakteristiske obduktionsfund. Størstedelen af tyndtarmen er misfarvet af blødninger – se figur 2, idet tyndtarmsslimhinden er belagt med en tynd blodfilm (ikke-koaguleret blod) - der er ingen blødninger til stortarmen.

En opgørelse fra Laboratorium for Svinesygdomme (2013-15) viser at 88% af tilfælde med universel tarmblødning har en drejning af tarmskiven, når man kigger ved krøsroden - se figur 3.

Forebyggelse

Behandling er ikke mulig bl.a. fordi grisene som regel dør, uden at der er observeret forudgående symptomer.
Der findes ikke sikre metoder til at forebygge sygdommen, men erfaringer viser, at en god foderhygiejne har en effekt, og at der derfor skal tjekkes og evt. fjernes belægninger i fodersystemet inkl. siloer og tanke.

Referencer