Opdateret 25. februar 2020

Drægtighedsstald - indretning

I drægtighedsstalden opstaldes søer og gylte fra løbning og indtil de flyttes til farestalden. Søerne skal opstaldes i løsdrift senest 4 uger efter løbning i større eller mindre flokke. Gylte og søer skal opstaldes i større eller mindre grupper, i stier hvor indretningen typisk tager udgangspunkt i det valgte fodringsprincip. Uanset fodringsprincip skal drægtighedsstien indrettes med et veldefineret leje med fast/drænet gulv og strøelse samt et gødeområde.

Under hensyntagen til lovgivning indrettes stier til gylte og søer så dyrene har et veldefineret hvileareal, et gødeområde samt et område til foderoptagelse.

Adskillelse

Stiadskillelse og låger fra stien ud til inspektionsgang bør være cirka 1 meter høj. Gittervæg og låger skal udformes med lodrette rør, så søerne ikke kan kravle op ad inventaret.

Inventar inde i stien kan med fordel være lavere end 1 meter.

Adskillelse i gødeområdet kan med fordel være med åbent inventar, hvis det er orienteret mod gødearealet i nabostien. Herved udnyttes dyrenes adfærdsmønstre, så brugen af stien ”styres”. Når søer kan se/har kontakt med søer i nabostien, vil de udøver territorial adfærd og derfor gøde i dette område.

Gulvudformning

I drægtighedsstier skal lejet etableres med fast eller drænet gulv med strøelse – eller en kombination heraf.

I æde-/hvilebokse samt bokse i kontrolstalden skal der etableres minimum 90 cm fast gulv (målt fra krybbebagkant), og dette gulv bør have et fald på cirka 3 % mod spaltegulvet.

Gødeområdet etableres med betonspaltegulve. Spaltegulvet skal overholde anbefalinger vedrørende trædeflade og tolerance.

Tabel 2. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde (mindste bjælkebredde vælges sammen med mindste spalteåbning – og ligeledes med stigende bredde/åbning).
 Tabel 2: Anbefalede dimensioner på spaltegulv  Bjælkebredde  Spalteåbning
 Individuel opstaldning af søer (boks)  70-100 mm  18-22 mm
 Løsgående søer  90-150 mm  18-25 mm
 Individuelt opstaldede polte (boks)  70-100 mm  18-22 mm
 Løsgående polte  60-80 mm  18-20 mm

Gødningshåndtering

Da gødningen fra drægtige søer har et højt tørstofindhold og søerne oftest tildeles halm som strøelse, rode- og beskæftigelsesmateriale, anbefales det at der etableres linespil i gødningskanalerne.

Vælges der i stedet rørudslusning bør det være med bagskyl, og selv da er der risiko for, at den lagdelte gødning kan være svær at håndtere. Generelt vurderes det, at rørudslusning kun kan håndtere gødning baseret på tildeling af meget små mængder strøelse.

For at holde rent i søernes leje, anbefales det at der skrabes rent hver dag. Rester af gødning og halm skal placeres i god afstand fra lejet, så søerne ikke trækker det ind igen. Allerhelst bør der i spaltegulvet i hver sti etableres en gødningslem.

Ventilation

Valget af ventilationsprincip og dimensionering af ventilationskapaciteten skal tilpasses staldens og stiens indretning. Dimensionering af ventilationskapaciteten skal baseres på antallet af varmeproducerende enheder (VPE). Ved dimensionering af ventilationskapaciteten skal der tages højde for den ekstra varmeproduktion som tilføres staldrummet, hvis der etableres ovenlys og store gavlvinduer.

Behovet for supplerende varme skal afklares ved beregning i hvert enkelt tilfælde. Rumvarme, fx i form af varmerør, skal som udgangspunkt altid etableres under luftindtaget. Baggrunden for at tilføre varme er at forbedre luftkvaliteten i stalden og nærmiljøet i stierne.

Varme i gulvet kan etableres i redekassen, men generelt vurderes det ikke at være nødvendigt. Gulvvarme er dog en fordel i forbindelse med udtørring af eventuelt fugtige lejer, men det betinger, at anlægget er etableret med særskilte kredsløb og styring for hver sti.

Lejearealernes placering og stiernes indretning har indflydelse på valg og indstilling af ventilationsanlægget.

I isolerede drægtighedsstalde bør der etableres ventilationsanlæg baseret på stråleventilation. Diffus ventilation frarådes, fordi der i staldrummet er søer i alle stadier af drægtigheden. Derved er der meget uens varmeproduktion, og så kan diffus ventilation ikke fungere hensigtsmæssigt.

I delvist isolerede eller uisolerede stalde med dybstrøelse i enten hele eller en del af stiarealet er der behov for et højt ventilationsniveau. For at fjerne fugten fra dyrene og dybstrøelsen på grund af komposteringsprocessen anbefales det, at staldtemperaturen følger udetemperaturen. Naturlig ventilation (uisoleret bygning) eller naturlig, styret ventilation (delvist isoleret bygning) gennem faste åbninger vurderes at være tilstrækkeligt, under forudsætning af at lejeområdet i stien holdes tørt på overfladen. Det er muligt at opnå en højere staldtemperatur i forhold til udetemperaturen og at opnå et mere tørt staldklima hvis stalden isoleres, men det kræver at ventilationsåbningerne kan reguleres.
 
Det er vanskeligt at opnå ens nærmiljø i staldrum med en bredde på mere end cirka 25 meter, når de ventileres med vægventiler. Det lange kast af den indtagne luft medfører, at der opstår relativt store temperaturforskelle mellem området under luftindtag og området, hvor luften falder ned.

Foderstrenge, lysarmaturer og lignende skal placeres, så luftstrømme fra luftindtag ikke påvirkes.

Drægtighedsstier skal indrettes med et veldefineret leje med fast/drænet gulv og strøelse. Uanset hvor lejet er placeret, skal der tildeles strøelse (lovkrav). Mængden af strøelse vil være afhængig af staldens isoleringsgrad.

Strøelse

I isolerede stalde med begrænset strøelse er halmforbruget cirka 20 kg pr. stiplads pr. år.

Det anslåede halmforbrug i delvist isolerede bygninger med strøet leje og særskilt gøde-/aktivitetsareal er 300-400 kg pr. stiplads pr. år. Ved valg af dybstrøelse stiger forbruget til 800-1.000 kg pr. stiplads pr. år.

Allerede i projekteringsfasen af stalden skal der tages stilling til, hvordan strøelse skal tildeles.

Redekasser og liggevægge

For at sikre at alle søer i stien har adgang til en attraktiv liggeplads, anbefales det at indrette drægtighedsstien med flere mindre lejer – også kaldet redekasser.

Redekassernes størrelse tilpasses den øvrige stiindretning. De små redekasser er typisk cirka 2 meter dybe – svarende til soens kropslængde. Redekasser bør dog ikke være mere end cirka 3,5 meter dybe, da søerne ellers vil gøde midt i lejet. Bredden på redekasser skal som udgangspunkt være minimum 3 meter (lovkrav).
I store redekasser kan der med fordel etableres mindre, lave liggevægge, for at sikre at hele lejet udnyttes og holdes tørt. Lave liggevægge er cirka 40 cm høje, cirka 2 meter lange og cirka 5 cm tykke.

Det anbefales at drægtige søer opstaldes i stabile grupper typisk med 15-60 søer svarende til ét helt eller en andel af et ugehold. Fordelen med stabile grupper er, at der dannes rangorden én gang for alle, og ikke flere gange i løbet af drægtighedsperioden.

Dynamiske grupper derimod sammensættes kontinuerligt, fx ved en ugentlig indsættelse af søer, og er typisk grupper med 60-100 søer. Hvis der etableres dynamiske grupper af søer, bør der indsættes mindst 10-15 søer ad gangen. Det anbefales desuden, at de nyindsatte søer har afklaret den indbyrdes rangorden før indsættelse i den store dynamiske gruppe. Derved sikres det, at de nyindsatte søer integreres i gruppen.

Søer bør grupperes enten lige efter fravænning, lige efter løbning eller 4 uger efter løbning. Søer bør således ikke grupperes i implantationsperioden (fra cirka dag 7 til cirka 28 efter løbning), da dette kan påvirke deres reproduktion negativt.

I stalde, der er etableret efter 1. januar 2015, skal søerne være løsgående i grupper fra umiddelbart efter fravænning. Derfor bør sammensætningen og størrelsen af gruppen ved fravænning stemme overens med opstaldningen i drægtighedsstalden.

Dannelse af rangorden

Når en gruppe af søer dannes, vil der være rangkampe for at afgøre adgangen til stiens ressourcer (foder, leje, vand), og det er derfor vigtigt, at der er god plads og flugtveje i stien. Stien skal indrettes, så der ikke opstår snævre passager eller blinde hjørner, der kan afskære søernes flugt.

Rangkampene skal helst afsluttes i løbet af de første døgn og resultere i en relativ stabil rangorden. Jo mere stabil rangordenen er i stien, jo mere ro vil der alt andet lige være.

Rangorden dannes primært i relation til adgangen til foder, og derfor er det yderst vigtigt, at fodringen forløbet planmæssigt hver dag.

For at sikre at søerne ikke får skader i forbindelse med rangkampene, skal gulvet i stien være skridsikkert. Ligeledes kan det være en fordel, at grupperingen sker, når der er ro i stalden, at søerne er fodret inden indsættelse/gruppering og at der tildeles ekstra halm i stien.

Elektronisk sofodring (ESF) er opbygget, så flere søer deles om en eller flere foderstationer. Søerne går enkeltvis ind i foderstationen for at få foder. Hvis dyret har foder til gode, udfodres det i krybben. Alternativt åbner indgangen til stationen efter en fastsat tid, og et andet dyr får adgang til foderstationen.

Elektronisk sofodring opfylder kravene om individuel fodring af søerne.

Fodret tildeles i mindre rationer (typisk 100 gram/ration ved tørfoder), og hvis soen forlader foderstationen inden den har ædt hele dens dagsration, får hun adgang til det resterende foder senere i foderdøgnet.

I modsætning til mange andre fodringsprincipper er stien med elektronisk sofodring fleksibel med hensyn til antallet af søer i stien.
Det er uanset søernes drægtighedsstatus muligt at styre og kontrollere fodertildelingen til det enkelte dyr.

Via skærm, håndterminal eller printer kan der fremskaffes en række oplysninger om søernes brug af foderstationen. Levnelisten kan udskrives automatisk hver dag, og fortæller hvilke søer der ikke har ædt deres foderration indenfor den/de seneste dage. Listen kan derved bruges til at finde frem til problemsøer.

Management omkring indstilling og brug af foderstation

Ved valg af foderstation bør følgende punkter vurderes:

  • Indgangsforhold til foderstationen
  • Pladsforhold for soen i foderstationen
  • Adgangsforhold til krybben
  • Foderrester og kagedannelse i krybben
  • Foderspild på gulvet ved krybben
  • Udtagning af foderprøver i forbindelse med kontrolvejning
  • Brodannelse i foderbeholderen
  • Indstilling af tider så hver enkelt so har tilstrækkelig tid til at æde
  • Udgangsforhold fra foderstationen
  • Information på levnelisten

For at sikre at den enkelte so får sin foderration, skal stationerne gennemgås hvert kvartal. Forkert indstilling af låger, følere og ædetider kan medføre uro/slagsmål omkring stationerne, mange genbesøg og lang levneliste.

Find anbefalinger til indstilling af foderstation og produkttest af forskellige fabrikater

Foderkurver og foderdøgn

Foderstationen tildeler foder efter foderkurver. Foderkurven er forprogrammeret i computeren og skal være tilpasses søernes huld. Indstilling af udfodringshastighed og udfodringsmængde skal tilpasses den hastighed, som hver enkelt dyregruppe æder med. Gylte og magre søer æder typisk langsomt, og skal derfor sikres en længere samlet ædetid.

Hvis det vurderes, at soen ikke får tilstrækkelig med foder på den givne foderkurve, flyttes den til en anden foderkurve. Det frarådes at overføre restmængder fra det foregående foderdøgn.

Det anbefales, at foderdøgnet begynder mellem kl. 22 og 01 så de dominerende søer ”lokkes” til at æde om natten.

Hjælp til indkøring af anlægget samt indstilling af foderstation og foderkurver bør efterspørges ved de respektive firmaer.

Find anbefalinger til indstilling af foderkurver og foderdøgn

Antal søer pr. foderstation

Som hovedregel kan der være 60-65 søer om én station, hvis der er flere stationer i samme sti. Hvis der kun er én station i stien, kan den fodre 50-55 søer. Trænede gylte kan være 40-50 dyr om en station, og i en decideret træningssti kan der være cirka 30 dyr om én station.
Kapaciteten beregnes efter, at alle søer kan nå at æde i løbet af 12 timer, så der også er plads til periodiske fejl. Tommelfingerreglen er, at 5-6 søer kan nå at æde pr. time.

Indretning

Afstanden mellem leje- og gødeområdet bør være så kort som mulig. Indgang til foderstation bør ske fra gøde- og aktivitetsareal (og ikke et leje).
Gulvet bør være skridsikkert, specielt i området omkring foderstationer, så udskridninger undgås. Overbrusning er med til at sikre et skridsikkert gulv og placeres over spaltegulvet.

Træning af polte

Elektronisk sofodring kræver, at polte oplæres i at bruge foderstationen. Det er vigtigt, at denne oplæring er så skånsom som mulig. Får dyret en uheldig oplevelse i forbindelse med adgang til foderstationen, kan det bevirke, at dyret ikke tør gå ind i foderstationen, og derfor ikke optager foder i den efterfølgende periode. Dette kan påvirke reproduktionsresultatet og dyrets trivsel.

Træning af polte kan opdeles i flere faser med stigende sværhedsgrad, og derfor kan træning med fordel påbegyndes i poltestalden, når poltene er 90 kg/22 uger.
For at reducere arbejdsforbruget og gøre forholdene i forbindelse med træning af nye søer og gylte så skånsom som mulig, skal der etableres separate træningsstier med specielle træningsstationer.

Træning skal ikke foregå samtidig med sammenblanding, flushing, løbning eller i de første 4 uger efter løbning.

Poltene skal være grupperet i stabile grupper inden træning påbegyndes (afklaret rangorden). Det er en fordel, at poltene har fået isat et elektronisk øremærke, så deres foderoptagelse kan følges.

Træningsstien bør indrettes som drægtighedsstierne med hensyn til indretning af leje, placering af foderstation, niveauforskelle mv., og den bør desuden kunne deles i to, så det er nemt at se, hvilke dyr der har været igennem træningsstationen.

Læs anbefalinger til indstilling af træningsstation samt træningsforløb af polte.

Separation

Alle fabrikater af foderstationer kan etableres med mulighed for at separere søer fra, som skal vaccineres eller indsættes i farestalden. Ved hjælp af denne facilitet ledes søerne over i et separationsareal, hvorfra driftslederen kan hente søerne.

Mulighed for separation er kun relevant, når søerne opstaldes i dynamiske grupper, fordi flere ugehold går i samme sti.

Ved elektronisk sofodring kan separationsområder være en stor hjælp i forbindelse med det daglige arbejde, men samtidig er der en alvorlig risiko for, at disse hjælpeanordninger kan føre til beskadigede eller døde søer. Risikoen opstår typisk, når der ved et uheld lukkes for mange søer ud på et begrænset område. Det kan fx være et separationsområde, et træningsområde eller en returgang. Situationen kan forekomme ved såvel et svigt i den elektroniske styring, som ved en menneskelig fejl.

Separationsarealet skal dimensioneres, så der er minimum 2,0 m2 pr. so, dog skal arealet være mindst 10,0 m2. Hvis der etableres én eller flere separationsarealer, skal de hver især være store nok til, at alle de søer, man ønsker at separere fra, kan være på arealet på en gang.
 

Stier med én æde-/hvileboks pr. so er indrettet med én boks pr. so, som søerne har fri adgang til hele døgnet. Det anbefales at have stabile flokke i stier med en æde-/hvileboks pr. so.
Æde-/hvileboksene kan låses, mens søerne æder, hvilket giver mulighed for håndtering af enkelte søer, fx behandling, vaccination.

Æde- /hvilebokse

Der anbefales en indvendig bokslængde på minimum 2,10 meter (målt fra krybbebagkant) og en indvendig boksbredde på 60 cm.

Boksen skal være forsynet med selvfang, så hver so lukker efter sig, når den går ind i boksen. Derved undgås, at flere søer forsøger at komme ind i den samme boks, og desuden forhindres dominerende søer i at jage underlegne søer ud af boksen og æde deres foder.
Boksene kan have en låge foran i boksen ud til en inspektionsgang. På den måde er det lettere at tage enkelte søer ud til fx løbestalden (omløbere) og hvis der kommer to søer ind i en boks.

Ved valg af æde-/hvilebokse bør følgende punkter vurderes:

  • Adgangsforhold for so
  • Sikkerhed for so
  • Boksens lukke- og åbnemekanisme
  • Arbejdsforhold ved flytning af dyr
  • Adgangsforhold for personale ved tilsyn og vaccination
  • Fiksering med centrallås
  • Fiksering i enkeltboks
  • Ornekontakt
  • Holdbarhed, slid, stabilitet

Læs produkttest af forskellige fabrikater 

Indretning

Stier med æde-/hvilebokse kan indrettes på flere forskellige måder. Det anbefales, at stierne indrettes med en redekasse, det vil sige et stort sammenhængende leje med strøelse, fx T-stier og L-stier.

Stier med to rækker bokse, hvor der ikke er et stort sammenhængende strøet lejeareal i form af en ”redekasse”, fx U-stier, frarådes, da det er vanskeligt at indrette aktivitetsområdet med attraktive liggepladser.
Gulvet bør være skridsikkert og dette kan blandt andet sikres ved overbrusning af spaltegulvet udenfor boksene. Overbrusningen placeres over spaltegulvet, eventuelt med to strenge pr. sti.
Der kan med fordel være drænet gulv ved udgangen fra en eventuel redekasse.

Opti-Sti

I Opti-Stien kombineres æde-/hvilebokse med vådfodring i langkrybbe. I den ene side af stien etableres æde-/hvilebokse med selvfang, mens der i den anden side af stien etableres en langkrybbe.
Indretningen giver en optimal udnyttelse af stiarealet, men går på kompromis med beskyttelse af den enkelte so i fodringssituationen.

Det anbefales, at udfodringenen først sker i boksene, da det bevirker, at de ældre, dominerende søer er fikseret. Dermed skabes der mere ro ved vådfoderkrybben, hvor typisk de unge, lavt rangerende søer æder.

Indretning af stier til gulvfodring og vådfoder i langkrybbe

Stien anbefales at have et forhold mellem længde og bredde på mellem 1:1 og 3:2. Stiens dimensioner (længde × bredde) er fastsat, så søerne kan komme forbi hinanden, og således at stien er opdelt i et æde- og hvileareal samt et gøde- og aktivitetsareal.

Ved vådfodring i langkrybbe er antallet af søer og krybber afgørende for stiens dimensioner (55 cm pr. ædeplads, maksimal krybbelængde på cirka 6 meter).
I lejearealet skal inventaret mellem de enkelte stier være lukket og tætsluttet til gulvet, dels for at undgå træk, og dels for at søerne kan ligge uforstyrret af nabo-søer. Den lukkede del af skillevæggen føres 1 meter ud over spaltegulvet. Derved mindskes risikoen for svineri i lejearealet.

Den faste del af gulvet skal have en hældning mod spaltegulvet på cirka 3 %, for at sikre et tørt leje.

Generelt 

Manualer/management: https://svineproduktion.dk/Viden/I-stalden/Management 

Stiindretning og tildeling af halm

Petersen, Lisbeth Brogaard (2001): Dimensioner på spaltegulv i stier med løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 533, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/medd/533 

Petersen, Lisbeth Brogaard & Hansen, Michael Jørgen (2003): Erfaringer med metoder til halmtildeling i stalde til løsgående drægtige søer. Erfaring nr. 0307, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/erfa/0307 

Petersen, Lisbeth Brogaard & Hansen, Michael Jørgen (2003): Idékatalog vedrørende teknikken til halmtildeling. Notat nr. 0328, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/notater/notater/0328 

Lahrmann, Helle Pelant; Hansen, Lisbeth Ulrich & Oxholm, Louise (2012): Automatisk halmtildeling til søer med strømaskine. Erfaring nr. 1210, Videncenter for Svineproduktion.  https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/2012/1210

Hansen, Lisbeth Ulrich (2013): Vurdering af halmhække til løsgående drægtige søer. Erfaring nr. 1302, Videncenter for Svineproduktion. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/2013/1302

Hansen, Michael Jørgen; Hansen, Lisbeth Ulrich & Nielsen, Mai Britt Friis (2016): Lave liggevægge minimerer svineri på det fast gulv i drægtighedsstier. Meddelelse nr. 1086, Videncenter for Svineproduktion. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2016/1086

Hansen, Lisbeth Ulrich; Hansen, Michael Jørgen & Nielsen, Mai Britt Friis (2016): Stier til drægtige søer uden svineri i lejet. Meddelelse nr. 1063, Videncenter for Svineproduktion. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2016/1063

Gruppering af søer og valg af fodringsprincip

Fisker, Brian N. (1999): Foder med 60 pct. Pulpetter til drægtige søer opstaldet i stabile grupper. Meddelelse nr. 444, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/medd/444 

Rasmussen, Hanne Midtgaard & Hansen, Lisbeth Ulrich (2014): Opstaldning af gylte i stabile grupper eller dynamiske grupper. Meddelelse nr. 1011, Videnscenter for Svineproduktion.  https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2014/1011

Rasmussen, Hanne Midtgaard; Lahrmann, Helle Pelant & Hansen, Lisbeth Ulrich (2011): Socialisering af polte i poltestalden. Meddelelse nr. 906, Videncenter for Svineproduktion.   https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2011/906

Malene Jørgensen & Hansen, Lisbeth Ulrich (2010): Fem Forskellige Strategier til socialisering af polte, Erfaring nr. 1003, Videncenter for Svineproduktion. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/2010/1003

Hansen, Lisbeth Ulrich (2000): Sammenligning af bio-fix fodring og gulvfodring til drægtige søer i stabile grupper. Meddelelse nr. 484, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/medd/484 

Hansen, Lisbeth Ulrich (2002): Gruppestørrelsens betydning ved bio-fix fodring. Meddelelse nr. 550, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/medd/550

Sørensen, Gunner; Hansen, Lisbeth Ulrich & Nielsen, Mai Britt Friis (2016): Majsensilage til drægtige søer. Meddelelse nr. 1071, Videncenter for Svineproduktion. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2016/1074

Sørensen Gunner; Hansen, Lisbeth Ulrich & Nielsen, Mai Britt Friis (2016): Roepiller som supplement til foder til drægtige søer. Meddelelse nr. 1076, Videncenter for Svineproduktion. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2016/1076

Elektronisk sofodring

Nielsen, Niels-Peder & Bertelsen, Dorthe (1996): Elektronisk sofodring - foderdøgnets starttidspunkt. Meddelelse nr. 337, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/medd/337 

Hansen, Lisbeth Ulrich (2003): Sikkerhed ved separation i forbindelse med elektronisk sofodring. Notat nr. 0339, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/notater/notater/0339 

Hansen, Lisbeth Ulrich & Vinther, Jens (2004): Træning af polte i systemer med elektronisk sofodring (ESF). Erfaring nr. 0410, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/2004/0410 

Hansen, Lisbeth Ulrich & Nissen, Hanne (2007): Produkttest af foderstationer (ESF). Erfaring nr. 0709, Dansk Svineproduktion. Https://Svineproduktion.Dk/Publikationer/Kilder/Lu_Erfa/2007/0709 

Hansen, Lisbeth Ulrich & Nissen, Hanne (2013): Funktionsvurdering af foderstationer (ESF). Erfaring nr. 1310, Videncenter for Svineproduktion. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/2013/1310

Æde-/hvilebokse og Opti-Sti

Moustsen, Vivi Aarestrup; Poulsen, Lohmann, Helle Poulsen, & Nielsen, Mai Britt Friis (2004): Krydsningssøers dimensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2004/649 

Petersen, Lisbeth Brogaard & Moustsen, Vivi Aarestrup (2005): Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til krydsningssøer i løbe-, kontrol- og drægtighedsafdeling. Notat nr. 0502, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/notater/2005/0502 

Petersen, Lisbeth Brogaard (2000): Drægtighedsstalde med løsgående søer opstaldet i stier med en ædeboks pr. so. Erfaring nr. 0010, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/erfa/0010 

Petersen, Lisbeth Brogaard & Duus, Lene Kathrine (2005): Indretning af friareal til drægtige søer med én æde/hvileboks pr. so – T-sti. Erfaring nr. 0508, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/2005/0508 

Petersen, Lisbeth Brogaard & Duus, Lene Kathrine (2005): Indretning af friareal til drægtige søer med én æde/hvileboks pr. so – U-sti. Erfaring nr. 0510, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/2005/0510 

Petersen, Lisbeth Brogaard (2002): Drægtige søers brug af ædebokse i systemer med en æde-/hvileboks pr. so. Erfaring nr. 0201, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/erfa/0201 

Petersen, Lisbeth Brogaard & Duus, Lene Kathrine (2005): Fritstående liggevægge i stier til drægtige søer med én æde-/hvileboks pr. so. Meddelelse nr. 705, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2005/705 

Petersen, Lisbeth Brogaard (2006): Drænet Gulv i T-stier uden bokse til drægtige søer. Meddelelse nr. 765, Dansk Svineproduktion. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2006/765

Petersen, Lisbeth Brogaard (2002): Produkttest af æde-/hvilebokse til løsgående drægtige søer. Erfaring nr. 0204, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/erfa/0204

Petersen, Lisbeth Brogaard (2004): Produkttest II af æde-/hvilebokse til løsgående drægtige søer. Erfaring nr. 0405, Landsudvalget for Svin. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/2004/0405

Hansen, Lisbeth Ulrich & Rasmussen, Lone (2007): Strøet leje med dræn og kombineret fodring i langkrybbe og æde-/hvilebokse til drægtige søer. Erfaring nr. 0710, Dansk Svineproduktion. https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_erfa/2007/0710

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.