Drægtighedsstald - indretning

Gulvudformning

I løsdriftsstier til søer og gylte skal mindst 1,3 m² pr. so og mindst 0,95 m² pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv, eller en kombination heraf og med strøelse. Et drænet gulv defineres som fast gulv med et åbningsareal på maksimalt 10 %. Dette område udgør lejet – læs mere i afsnit 2.

I æde-/hvilebokse samt bokse i kontrolstalden skal der etableres minimum 90 cm fast gulv (målt fra krybbebagkant), og dette gulv bør have et fald på cirka 3 % mod spaltegulvet.

Gødeområdet etableres med betonspaltegulve. Spaltegulvet skal overholde anbefalinger vedrørende trædeflade og tolerance (tabel 1).

Overbrusning eller tilsvarende anordning

For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres.

Overbrusning er desuden med til at holde gulvet skridsikkert.

Følgende overbrusningsstrategi kan anbefales:

• Sommer (april-september): 1,5 minut – 2 gang i timen (i tidsrummet: kl. 8-20)
• Vinter (oktober-marts): 1 minut – hver 2. time (i tidsrummet: kl. 9-15)

Gødningshåndtering

Da gødningen fra drægtige søer har et højt tørstofindhold og søerne oftest tildeles halm som strøelse, rode- og beskæftigelsesmateriale, anbefales det at der etableres linespil i gødningskanalerne.

Vælges der i stedet rørudslusning bør det være med bagskyl, og selv da er der risiko for, at den lagdelte gødning kan være svær at håndtere. Generelt vurderes det, at rørudslusning kun kan håndtere gødning baseret på tildeling af meget små mængder strøelse.

For at holde rent i søernes leje, anbefales det at der skrabes rent hver dag. Rester af gødning og halm skal placeres i god afstand fra lejet, så søerne ikke trækker det ind igen. Allerhelst bør der i spaltegulvet i hver sti etableres en gødningslem.

Vandforsyning

Uanset fodringsprincip skal søerne have adgang til vand hele døgnet.

Vandforsyningen kan ske via en bideventil, drikkekop eller vandtrug. Vandforsyningen bør placeres i gødearealet.

Adskillelse

Stiadskillelse og låger fra stien ud til inspektionsgang bør være cirka 1 meter høj. Gittervæg og låger skal udformes med lodrette rør, så søerne ikke kan kravle op ad inventaret.

Inventar inde i stien kan med fordel være lavere end 1 meter.

Adskillelse i gødeområdet kan med fordel være med åbent inventar, hvis det er orienteret mod gødearealet i nabostien. Herved udnyttes dyrenes adfærdsmønstre, så brugen af stien ”styres”. Når søer kan se/har kontakt med søer i nabostien, vil de udøver territorial adfærd og derfor gøde i dette område.

Lys

Lovkravet er, at svin skal holdes i lys med en lysintensitet på mindst 40 lux i en periode på mindst 8 timer pr. dag.

Det anbefales at have lys i drægtighedsstalden 12-16 timer i døgnet. Lysstyrken skal mindst være på 100 lux i dyrenes opholdszone. Denne lysstyrke sikrer et godt arbejdsmiljø, som gør det lettere at observere og kontrollere dyrene.

Ventilation

Valget af ventilationsprincip og dimensionering af ventilationskapaciteten skal tilpasses staldens og stiens indretning. Dimensionering af ventilationskapaciteten skal baseres på antallet af varmeproducerende enheder (VPE). Ved dimensionering af ventilationskapaciteten skal der tages højde for den ekstra varmeproduktion som tilføres staldrummet, hvis der etableres ovenlys og store gavlvinduer.

Behovet for supplerende varme skal afklares ved beregning i hvert enkelt tilfælde. Rumvarme, fx i form af varmerør, skal som udgangspunkt altid etableres under luftindtaget. Baggrunden for at tilføre varme er at forbedre luftkvaliteten i stalden og nærmiljøet i stierne.

Varme i gulvet kan etableres i redekassen, men generelt vurderes det ikke at være nødvendigt. Gulvvarme er dog en fordel i forbindelse med udtørring af eventuelt fugtige lejer, men det betinger, at anlægget er etableret med særskilte kredsløb og styring for hver sti.

Lejearealernes placering og stiernes indretning har indflydelse på valg og indstilling af ventilationsanlægget.

I isolerede drægtighedsstalde bør der etableres ventilationsanlæg baseret på stråleventilation. Diffus ventilation frarådes, fordi der i staldrummet er søer i alle stadier af drægtigheden. Derved er der meget uens varmeproduktion, og så kan diffus ventilation ikke fungere hensigtsmæssigt.

I delvist isolerede eller uisolerede stalde med dybstrøelse i enten hele eller en del af stiarealet er der behov for et højt ventilationsniveau. For at fjerne fugten fra dyrene og dybstrøelsen på grund af komposteringsprocessen anbefales det, at staldtemperaturen følger udetemperaturen. Naturlig ventilation (uisoleret bygning) eller naturlig, styret ventilation (delvist isoleret bygning) gennem faste åbninger vurderes at være tilstrækkeligt, under forudsætning af at lejeområdet i stien holdes tørt på overfladen. Det er muligt at opnå en højere staldtemperatur i forhold til udetemperaturen og at opnå et mere tørt staldklima hvis stalden isoleres, men det kræver at ventilationsåbningerne kan reguleres.

Det er vanskeligt at opnå ens nærmiljø i staldrum med en bredde på mere end cirka 25 meter, når de ventileres med vægventiler. Det lange kast af den indtagne luft medfører, at der opstår relativt store temperaturforskelle mellem området under luftindtag og området, hvor luften falder ned.

Foderstrenge, lysarmaturer og lignende skal placeres, så luftstrømme fra luftindtag ikke påvirkes.

Det er vanskeligt at opnå ens nærmiljø i staldrum med en bredde på mere end cirka 25 meter, når de ventileres med vægventiler. Det lange kast af den indtagne luft medfører, at der opstår relativt store temperaturforskelle mellem området under luftindtag og området, hvor luften falder ned.

Foderstrenge, lysarmaturer og lignende skal placeres, så luftstrømme fra luftindtag ikke påvirkes.

Redekasser og liggevægge

For at sikre at alle søer i stien har adgang til en attraktiv liggeplads, anbefales det at indrette drægtighedsstien med flere mindre lejer – også kaldet redekasser.

Redekassernes størrelse tilpasses den øvrige stiindretning. De små redekasser er typisk cirka 2 meter dybe – svarende til soens kropslængde. Redekasser bør dog ikke være mere end cirka 3,5 meter dybe, da søerne ellers vil gøde midt i lejet. Bredden på redekasser skal som udgangspunkt være minimum 3 meter (lovkrav).

Valg af fodringsprincip

Det er af største betydning, at drægtige søer fodres individuelt eller tæt på individuelt, for at sikre at de er i et passende huld ved indsættelse i farestalden. For at sikre en optimal mælkeydelse i farestalden, anbefales det at søerne har 16-18 mm rygspæk.

Ved valg af elektronisk sofodring er der mulighed for fodring af den enkelte so via en foderkurve. Søer i samme ugehold med forskelligt huld og alder kan således opstaldes i samme gruppe.

Hvis der vælges én æde-/hvilebokse pr. so tildeles alle søer i stien samme ration, og det kan derfor være en fordel at opdele ugeholdet i 2-3 grupper: gylte og unge søer; ældre søer eventuelt opdelt i henholdsvis tynde og fede søer.

Ved valg af gulvfodring eller vådfodring i langkrybbe er der stor konkurrence mellem søer i forbindelse med den daglige fodring. Ugeholdet bør som minimum opdeles i 4 grupper: gylte; unge søer; tynde ældre søer; fede ældre søer.

Andre fodringsprincipper

Tidligere har der været benyttet andre fodringsprincipper til løsgående drægtige søer end ovennævnte.

Således har der være etableret stalde med fælles ædebokse, biofix fodring og ad libitum fordring. Disse principper er sjældent aktuelle ved nybyggeri, da de har vist sig uhensigtsmæssige på grund et højt foderforbrug, aggression omkring fodring og uens huld ved faring.

Elektronisk sofodring (ESF) er opbygget, så flere søer deles om en eller flere foderstationer. Søerne går enkeltvis ind i foderstationen for at få foder. Hvis dyret har foder til gode, udfodres det i krybben. Alternativt åbner indgangen til stationen efter en fastsat tid, og et andet dyr får adgang til foderstationen.

Elektronisk sofodring opfylder kravene om individuel fodring af søerne.

Fodret tildeles i mindre rationer (typisk 100 gram/ration ved tørfoder), og hvis soen forlader foderstationen inden den har ædt hele dens dagsration, får hun adgang til det resterende foder senere i foderdøgnet.

I modsætning til mange andre fodringsprincipper er stien med elektronisk sofodring fleksibel med hensyn til antallet af søer i stien.

Det er uanset søernes drægtighedsstatus muligt at styre og kontrollere fodertildelingen til det enkelte dyr.

Via skærm, håndterminal eller printer kan der fremskaffes en række oplysninger om søernes brug af foderstationen. Levnelisten kan udskrives automatisk hver dag, og fortæller hvilke søer der ikke har ædt deres foderration indenfor den/de seneste dage. Listen kan derved bruges til at finde frem til problemsøer.

Management omkring indstilling og brug af foderstation

Ved valg af foderstation bør følgende punkter vurderes:

• Indgangsforhold til foderstationen
• Pladsforhold for soen i foderstationen
• Adgangsforhold til krybben
• Foderrester og kagedannelse i krybben
• Foderspild på gulvet ved krybben
• Udtagning af foderprøver i forbindelse med kontrolvejning
• Brodannelse i foderbeholderen
• Indstilling af tider så hver enkelt so har tilstrækkelig tid til at æde
• Udgangsforhold fra foderstationen
• Information på levnelisten.

For at sikre at den enkelte so får sin foderration, skal stationerne gennemgås hvert kvartal. Forkert indstilling af låger, følere og ædetider kan medføre uro/slagsmål omkring stationerne, mange genbesøg og lang levneliste.

Foderkurver og foderdøgn

Foderstationen tildeler foder efter foderkurver. Foderkurven er forprogrammeret i computeren og skal være tilpasses søernes huld. Indstilling af udfodringshastighed og udfodringsmængde skal tilpasses den hastighed, som hver enkelt dyregruppe æder med. Gylte og magre søer æder typisk langsomt, og skal derfor sikres en længere samlet ædetid.

Hvis det vurderes, at soen ikke får tilstrækkelig med foder på den givne foderkurve, flyttes den til en anden foderkurve. Det frarådes at overføre restmængder fra det foregående foderdøgn.

Det anbefales, at foderdøgnet begynder mellem kl. 22 og 01 så de dominerende søer ”lokkes” til at æde om natten.

Hjælp til indkøring af anlægget samt indstilling af foderstation og foderkurver bør efterspørges ved de respektive firmaer.

Antal søer pr. foderstation

Som hovedregel kan der være 60-65 søer om én station, hvis der er flere stationer i samme sti. Hvis der kun er én station i stien, kan den fodre 50-55 søer. Trænede gylte kan være 40-50 dyr om en station, og i en decideret træningssti kan der være cirka 30 dyr om én station.

Kapaciteten beregnes efter, at alle søer kan nå at æde i løbet af 12 timer, så der også er plads til periodiske fejl. Tommelfingerreglen er, at 5-6 søer kan nå at æde pr. time.

Indretning

Afstanden mellem leje- og gødeområdet bør være så kort som mulig. Indgang til foderstation bør ske fra gøde- og aktivitetsareal (og ikke et leje).

Gulvet bør være skridsikkert, specielt i området omkring foderstationer, så udskridninger undgås. Overbrusning er med til at sikre et skridsikkert gulv og placeres over spaltegulvet.

Træning af polte

Elektronisk sofodring kræver, at polte oplæres i at bruge foderstationen. Det er vigtigt, at denne oplæring er så skånsom som mulig. Får dyret en uheldig oplevelse i forbindelse med adgang til foderstationen, kan det bevirke, at dyret ikke tør gå ind i foderstationen, og derfor ikke optager foder i den efterfølgende periode. Dette kan påvirke reproduktionsresultatet og dyrets trivsel.

Træning af polte kan opdeles i flere faser med stigende sværhedsgrad, og derfor kan træning med fordel påbegyndes i poltestalden, når poltene er 90 kg/22 uger.

For at reducere arbejdsforbruget og gøre forholdene i forbindelse med træning af nye søer og gylte så skånsom som mulig, skal der etableres separate træningsstier med specielle træningsstationer.

Træning skal ikke foregå samtidig med sammenblanding, flushing, løbning eller i de første 4 uger efter løbning.

Poltene skal være grupperet i stabile grupper inden træning påbegyndes (afklaret rangorden). Det er en fordel, at poltene har fået isat et elektronisk øremærke, så deres foderoptagelse kan følges.

Træningsstien bør indrettes som drægtighedsstierne med hensyn til indretning af leje, placering af foderstation, niveauforskelle mv.

Træningsstien bør desuden kunne deles i to, så det er nemt at se, hvilke dyr der har været igennem træningsstationen.

Separation

Alle fabrikater af foderstationer kan etableres med mulighed for at separere søer fra, som skal vaccineres eller indsættes i farestalden. Ved hjælp af denne facilitet ledes søerne over i et separationsareal, hvorfra driftslederen kan hente søerne.

Mulighed for separation er kun relevant, når søerne opstaldes i dynamiske grupper, fordi flere ugehold går i samme sti.

Ved elektronisk sofodring kan separationsområder være en stor hjælp i forbindelse med det daglige arbejde, men samtidig er der en alvorlig risiko for, at disse hjælpeanordninger kan føre til beskadigede eller døde søer. Risikoen opstår typisk, når der ved et uheld lukkes for mange søer ud på et begrænset område. Det kan fx være et separationsområde, et træningsområde eller en returgang. Situationen kan forekomme ved såvel et svigt i den elektroniske styring, som ved en menneskelig fejl.

Separationsarealet skal dimensioneres, så der er minimum 2,0 m² pr. so, dog skal arealet være mindst 10,0 m². Hvis der etableres én eller flere separationsarealer, skal de hver især være store nok til, at alle de søer, man ønsker at separere fra, kan være på arealet på en gang.

Søerne fodres med en "basis foderration", der tilrettelægges efter de fedeste søer i flokken. Det anbefales derfor at fordele et ugehold søer efter huld i flere stier, så fodringen i højere grad kan tilpasses huldet på søerne. Gylte og små søer kan derfor med fordel opstaldes i en sti for sig.

Stiudnyttelsen påvirkes, hvis det er nødvendigt at udtage dyr af flokken, idet der ikke bør indsættes nye dyr i den etablerede flok.

Management omkring fodring

Under fodring skal baglågen i boksen lukkes, så det undgås at flere søer forsøger at komme ind i den samme boks. Det anbefales at indstille centrallåsen til lukning af boksene cirka ½ time før fodring, for at sikre at alle søer er ”låst” inde, når fodringen påbegyndes. Når fodringen er afsluttet, åbnes alle bokse igen.

Hvis der er flere vådfoderventiler i samme sti, vil dosering af vådfoder medføre ventetid for søerne. Ventilernes udfodringsrækkefølge skal sikre, at alle søer i samme sti fodres efter hinanden, ellers bliver der meget uro i stien.

Ofte kan vådfoderkrybben ikke rumme hele dagsrationen, og det bevirker, at krybben typisk fyldes ad to gange (fx 60 henholdsvis 40%). Det er vigtigt, at søerne i samme sti oplever, at der ikke er en pause mellem de to tildelinger. I praksis betyder det derfor, at søerne i 2-3 stier fodres færdig, før søerne i de næste 2-3 stier fodres.

Æde- /hvilebokse

Der anbefales en indvendig bokslængde på minimum 2,10 meter (målt fra krybbebagkant) og en indvendig boksbredde på 60 cm.

Boksen skal være forsynet med selvfang, så hver so lukker efter sig, når den går ind i boksen. Derved undgås, at flere søer forsøger at komme ind i den samme boks, og desuden forhindres dominerende søer i at jage underlegne søer ud af boksen og æde deres foder.

Boksene kan have en låge foran i boksen ud til en inspektionsgang. På den måde er det lettere at tage enkelte søer ud til fx løbestalden (omløbere) og hvis der kommer to søer ind i en boks.

Ved valg af æde-/hvilebokse bør følgende punkter vurderes:

• Adgangsforhold for so
• Sikkerhed for so
• Boksens lukke- og åbnemekanisme
• Arbejdsforhold ved flytning af dyr
• Adgangsforhold for personale ved tilsyn og vaccination
• Fiksering med centrallås
• Fiksering i enkeltboks
• Ornekontakt
• Holdbarhed, slid, stabilitet

Indretning

Stier med æde-/hvilebokse kan indrettes på flere forskellige måder. Det anbefales, at stierne indrettes med en redekasse, det vil sige et stort sammenhængende leje med strøelse, fx T-stier og L-stier.

Stier med to rækker bokse, hvor der ikke er et stort sammenhængende strøet lejeareal i form af en ”redekasse”, fx U-stier, frarådes, da det er vanskeligt at indrette aktivitetsområdet med attraktive liggepladser.

Gulvet bør være skridsikkert og dette kan blandt andet sikres ved overbrusning af spaltegulvet udenfor boksene. Overbrusningen placeres over spaltegulvet, eventuelt med to strenge pr. sti.

Der kan med fordel være drænet gulv ved udgangen fra en eventuel redekasse.

Opti-Sti

I Opti-Stien kombineres æde-/hvilebokse med vådfodring i langkrybbe. I den ene side af stien etableres æde-/hvilebokse med selvfang, mens der i den anden side af stien etableres en langkrybbe.

Indretningen giver en optimal udnyttelse af stiarealet, men går på kompromis med beskyttelse af den enkelte so i fodringssituationen.

Det anbefales, at udfodringenen først sker i boksene, da det bevirker, at de ældre, dominerende søer er fikseret. Dermed skabes der mere ro ved vådfoderkrybben, hvor typisk de unge, lavt rangerende søer æder.

Tidligere undersøgelser og afprøvninger har vist, at cirka 10 % af søerne må tages ud af flokken, fordi de ikke kan klare sig. Årsagen til udtagne søer har blandt andet være problemer med aggression - specielt ved dannelse af rangorden og under foderoptagelsen på grund af manglende beskyttelse af den enkelte so.

Management omkring fodring

Fodring i langkrybbe og på gulvet giver ikke mulighed for individuel fodring, og derfor anbefales det, at ugeholdet som minimum opdeles i minimum 4 grupper: gylte; unge søer; tynde ældre søer; fede ældre søer. Derved kan tildeling af foder i højere grad tilpasses dyrenes huld.

Der anbefales kun én daglig udfodring, og derfor skal foderkasser (tørfoder) og krybber til vådfoder som udgangspunkt kunne indeholde hele dagsrationen.

Fodring i langkrybbe (vådfoder)

For at sikre at alle søer i stien har god adgang til foderet i krybben, skal ventiler i 
samme sti tildele foderet umiddelbart efter hinanden. Stien kan indrettes med henholdsvis en eller to krybber.

I stier med to krybber er det optimalt, hvis 10-20 % af rationen fodres ud i hver krybbe lige efter hinanden. Dette sikrer, at søerne relativt hurtigt vil fordele sig ved begge krybber. Derefter tildeles resten af foderet på skift mellem de to krybber.

Hvis der kun er en krybbe i stien, vælges det ofte at tildele foderet ad to gange, fx 60 % og derefter 40 %.

Der er meget vigtigt, at søerne i forbindelse med fodring af deres samlede ration ikke oplever, at krybben bliver tom. Derfor tildeles fx 60 % af rationen først og kort tid efter den resterende del. I praksis betyder det, at 4-5 stier fodres helt færdig, før der fortsættes til de næste stier.

Foderets indhold af vand og krybbens længde skal sikre, at foderet når enderne af krybben i løbet af kort tid (3 sekunder).

Det anbefales derfor at fodre med en tynd blanding (tør:våd 1:4-1:5) svarende til cirka 20 % tørstof.

Krybben skal dimensioneres, så alle søer kan æde på én gang. Der skal beregnes minimum 55 cm krybbeplads pr. so og krybben bør maksimalt være cirka 6 meter lang, for at sikre at fodret kan fordele sig i krybben. Der bør som udgangspunkt ikke være ædeadskillelse ved krybben.

Vådfoderventilens udløb ved krybben bør jævnligt rengøres, for at forhindre at der ophobes foderrester, der kan danne grobund for svampe mv.

Fodring på gulv (tørfoder)

For at sikre at alle søer i stien har god adgang til foderet, skal det fordeles over en så stor del af det faste gulv som muligt. Derved kan den dominerende so ikke holde de andre søer væk fra foderet.

Der anbefales minimum 1,3 m² ædeplads med fast gulv pr. so.

Foderanlæg indrettes typisk med to foderstrenge med volumenkasser, for at sikre at hele ædeområdet dækkes med foder. Undgå fodring op ad en væg, så der kun kan ædes fra en side.

Foderkasserne skal kunne rumme hele den daglige fodermængde, når samtlige søer er på højeste foderstyrke (sidst i drægtighedsperioden).

Det anbefales at tildele melfoder, da det giver længere ædetid end pelleteret foder.

Kontrolvejning af foderkasserne er vigtig, for at sikre en korrekt foderstyrke.

Indretning af stier til gulvfodring og vådfoder i langkrybbe

Stien anbefales at have et forhold mellem længde og bredde på mellem 1:1 og 3:2. Stiens dimensioner (længde × bredde) er fastsat, så søerne kan komme forbi hinanden, og således at stien er opdelt i et æde- og hvileareal samt et gøde- og aktivitetsareal.
Ved vådfodring i langkrybbe er antallet af søer og krybber afgørende for stiens dimensioner (55 cm pr. ædeplads, maksimal krybbelængde på cirka 6 meter).

I lejearealet skal inventaret mellem de enkelte stier være lukket og tætsluttet til gulvet, dels for at undgå træk, og dels for at søerne kan ligge uforstyrret af nabo-søer. Den lukkede del af skillevæggen føres 1 meter ud over spaltegulvet. Derved mindskes risikoen for svineri i lejearealet.

Den faste del af gulvet skal have en hældning mod spaltegulvet på cirka 3 %, for at sikre et tørt leje.