Konsekvenserne af at have en høj forekomst af fravænningsdiarré, ses som reduceret tilvækst hos grisene, øget dødelighed, samt øget medicinforbrug. Derudover mener mange landmænd og dyrlæger, at problemer med fravænningsdiarre i de første to uger efter fravænning øger problemer med streptokoksygdom i uge 3 og 4 efter fravænning.
Fravænningsdiarré hos dine pattegrise - sådan håndterer og behandler du det
Effektiv håndtering af fravænningsdiarré består af behandling hurtigst muligt med et virksomt antibiotikum. Antibiotikabehandlingen kan suppleres med tildeling af vand med elektrolytter og af inflammationshæmmende stoffer.
Ved udbrud af diarre i en sti er det nødvendigt at igangsætte behandling hurtigt for at forhindre dødsfald og udbredelse af sygdom til flere grise. Der er således ikke tid til at vente med til behandling, til der er modtage et dyrkningssvar fra laboratoriet [3].Ved fravænningsdiarré, er det derfor tilladt at igangsætte behandling inden laboratoriesvar og resistensbestemmelse foreligger, hvilket også gælder for andre diarresygdomme [14].
Alle grise, der observeres med grødet/vandig gødningskonsistens, eller med gødningstilsmudsning af bagparten, bør behandles med antibiotika [10].
Ved tarmbetændelse anbefales almindeligvis, at flokmedicinering startes op, når over 15 % af grisene har diarre. Det svarer til, at der i gennemsnit er 1-3 diarréklatter pr. sti i en sektion (gælder ved 18-50 grise pr. sti) [10]. Da fravænningsdiarre forårsaget af E.coli har et meget akut forløb med høj dødelighed anbefales det, at flokmedicinering startes op tidligere.
- Behandling af enkelte grise i stien:
Ved behandling af enkelte grise kan antibiotika enten ordineres ud fra en empirisk klinisk diagnose eller ud fra en laboratoriediagnose og resistensbestemmelse [16]. Empirisk behandling med antibiotika er baseret på dyrlægens kliniske erfaring og kvalificerede antagelser.
- Flokbehandling (alle grise i stien behandles ved at blande antibiotika i foder eller drikkevand):
Når der ordineres antibiotika til flokbehandling af mave-/tarmlidelser, skal dyrlægen udtage prøver til laboratorieundersøgelse, for at bekræfte den kliniske diagnose [15]. Det anbefales, at der løbende udføres dyrkning og resistensbestemmelser på gødningsprøver eller på tarmindhold fra døde dyr ved nye sygdomsudbrud, da typen af sygdomsfremkaldende bakterier og deres resistensforhold kan ændre sig i den samme besætning over tid og nogle gange i løbet af få måneder. Man kan herefter løbende justere behandlingen efter dyrknings- og resistenssvaret.
Supplerende behandlingstiltag:
- Ved tegn på diarré fodres restriktivt, men med fri adgang til vand
- Tilskud af elektrolytblanding til drikkevand
- Eventuel tildeling af valset byg på gulvet
- Flyt grise, der har behov for ro, varme, mv. til sygestier
- Behandling med inflammationshæmmende midler
Valg af antibiotika
Dyrlægens valg af antibiotika til behandling af E. coli-betinget fravænningsdiarré afhænger af, hvilket antibiotikum, der har klinisk effekt i den enkelte besætning. Dette vurderes ud fra typen af sygdomsfremkaldende bakterier og deres følsomhed overfor antibiotika. Samtidig skal den nationale lovgivning om, hvilke antibiotikatyper, som må anvendes i den animalske produktion følges.
Empirisk behandling med antibiotika bør basere sig på den nyeste viden om den mest sandsynlige type af sygdomsfremkaldende bakterier ved de givne omstændigheder samt bakteriens forventede følsomhed. Spørg altid dyrlægen til råds.
Symptomer på fravænningsdiarré hos pattegrise
Symptomerne hos grise med E. coli-betinget fravænningsdiarré er vandig eller grødet diarré, se foto 1 [1,4,6]. Antallet af diarréklatter i stibunden kan bruges til at vurdere, hvor stor en andel af grisene, som har diarre [10].
1a ”Fast”. Normal afføring, der er formet som en pølse. Formen bevares, hvis afføringen opsamles i en pose.
1b ”Blød”. Normal afføring. Strukturen er udflydende, men formen bevares, hvis afføringen opsamles i en pose.
1c ”Løs”. Diarré. Strukturen er blød, og formen ændres, hvis afføringen opsamles i en pose.
1d ”Vandig”. Diarré. Afføringen vil fordele sig jævnt i bunden af en pose.
Diarré ses som tilsmudsning af grisens bagpart, samt gødningsklatter på stibunden med nedsat (grødet) eller manglende (vandig) konsistens, se foto 2. Tilstanden medfører dehydrering, som gør grisene, afmagrede at se på, med indsunkne øjne, indfaldne flanker og strithåret udseende [1,2,6]. Hvis væskemanglen ikke bliver behandlet, kan det føre til, at grisen dør.
I akutte tilfælde kan ses pludselige dødsfald hos en eller flere grise [1,6,7]. Disse pludselige dødsfald skyldes systemisk shock, som følge af bakterier eller toksiner (giftstoffer fra bakterier) i blodet [6,7]. De døde grise har ofte blålige ører og blålig misfarvning af bugvæg og ekstremiteter, se foto 3 [6].
