Salmonella Choleraesuis

Salmonella Choleraesuis er svinets værtsspecifikke Salmonella, dvs. den overlever og opformeres primært i svin. Mus, rotter og fugle har altså ikke den samme betydning som bærere af Salmonella Choleraesuis, som de har med Salmonella Typhimurium, også kaldet musetyfus. Det kan dog ikke helt udelukkes, at de kan bære smitten i en kortere periode.

Fund i Danmark

Danmark har siden 1930'erne været betragtet som værende fri for Salmonella Choleraesuis.

Den 12. november 1999 blev der imidlertid påvist Salmonella Choleraesuis i en svinebesætningen i Hjerm, syd for Struer. Besætningen blev slået ned i samme måned og totalsaneret efter den daværende DT104-modellen. Yderligere to mindre aftagerbesætninger blev umiddelbart efter også fundet positive for Salmonella Choleraesuis og er efterfølgende totalsaneret.

En besætning ved Skjern blev yderligere konstateret positiv den 26. oktober 2000, og i 2012 er der fundet Salmonella Choleraesuis i Kjellerup.

I 2013 er der påvist Salmonella Choleraesuis i tre besætninger i Danmark.

DTU FOOD har sammenlignet de danske S. Choleraesuis fra 1999, 2012 og 2013 med en række udenlandske Salmonella Choleraesuis isolater. De danske Salmonella Choleraesuis er alle forskellige på DNA niveau og er smittemæssig derved ikke relateret til hinanden. Det kan derfor konkluderes, at Salmonella Choleraesuis er introduceret flere gange til Danmark og tilsyneladende uden smittemæssig sammenhæng.

Fund af Salmonella Choleraesuis vil blive vist på Supplerende Statusoplysninger hos Sundhedsstyringen i 5 år efter diagnosen. Herved kan købere af grise altid holde sig orienteret om aktuelle positive besætninger, inden der købes grise.

Smittebeskyttelse

Med flere tilfælde af Salmonella Choleraesuis i 2013 til danske svinebesætninger bør alle svineproducenter og transportører skærpe opmærksomheden på effektiv smittebeskyttelse på hver eneste ejendom og bil. Også for at hindre mere langt alvorligere sygdomme som klassisk svinepest eller afrikansk svinepest, der begge findes i Rusland tæt på den polske grænse.

Hver svineproducent må derfor sikre sin produktion bedst muligt ved at sikre en effektiv smittebeskyttelse, herunder efterspørge vaskecertifikater på biler, der skal hente grise til eksport.

Samme med dyrlægen bør svineproducenter gennemgå forholdene på bedriften og få sikret besætningen bedst mulig mod introduktion af smitte.

Nicolaj Nørgaard mener, at udbredelsen af S. Choleraesuis skal begrænses mest muligt.

Symptomer

Infektion med S. Choleraesuis kan dels være klinisk og subklinisk, dvs. at dyret ikke bliver syg af infektionen.

Voldsomme sygdomsudbrud ses typisk blandt ung- og slagtesvin, men dyr i alle aldersgrupper kan rammes. Hyppigst vil sygdommen vise sig som:

• En akut forløbende blodforgiftning
• Høj feber (40,5-41,5 °C)
• Slaphed
• Manglende ædelyst
• Hoste.

Overlevende dyr viser tegn på lunge- og leverbetændelse og får gullig diarré (se figur 1). Dyrene kan evt. udvise tegn på hjernebetændelse (streptokokinfektion). Dødeligheden er ofte høj. Opgørelser fra USA har vist, at i S. Choleraesuis-smittede besætninger vil der typisk blandt ungsvin være en dødelighed på 10-20 procent.

I den subkliniske form, hvor dyret ikke bliver syg af infektionen, kan infektionen svække dyrenes modstandskraft og gøre dem mere modtagelige for andre infektioner.

Salmonella Choleraesuis er således en produktionssygdom med store økonomiske konsekvenser, dels på grund af den høje dødelighed og dels på grund af komplikationer som lungebetændelse og tarmbetændelse, der ledsages af store produktionsomkostninger.

Differentialdiagnoser til Salmonella Choleraesuis er andre infektioner, der medfører akut blodforgiftning som fx:

• Transportsyge (Glässers syndrom)
• Knuderosen (rødsyge)
• Svinepest (klassisk)
• Svinepest (afrikansk)

De patologiske forandringer i lungerne kan være uadskillelige fra forandringer forårsaget af ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae).

Håndtering

I USA samt i en række østeuropæiske lande har der i en årrække været vaccineret mod Choleraesuis, fx med SC-54. Der anvendes forskellige varianter af levende modificerede stammer af Choleraesuis, der kan gives enten via vand eller direkte i næsehulen på grisen.

Vaccination kan som hovedregel hindre klinisk udbrud med Choleraesuis, men hindrer ikke smitte af grisene. Vaccinerede grise kan ligeledes smitte andre grise med Choleraesuis.

Velfærdsvurdering

Som beskrevet kan S. Choleraesuis forårsage betydelige kliniske symptomer hos svin, og det må forventes, at lidelsen er forbundet med stor ubehag for grisene.

Ud fra en velfærdsbetragtning bør klinisk syge grise behandles hurtigst muligt intramuskulært (i.m.) med antibiotika – se injektionsteknik til svin. Ligesom stifæller bør behandles præventivt med henblik på at forhindre klinisk sygdom hos flere dyr.

Udbredelse, udvikling og betydning

Choleraesuis forekommer i en del central-, øst- og sydeuropæiske lande og er meget udbredt på det amerikanske kontinent og i Asien. Her anvendes dels vaccination som præventivt tiltag mod klinik og dels antibiotika ved diagnosticeret klinik.

Choleraesuis regnes for en af de mest tabsvoldende sygdomme - på samme niveau som PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome).

Økonomi

I lande, hvor infektion med Salmonella Choleraesuis er vidt udbredt, regnes denne sygdom som meget tabsvoldende.

Udbrud af Choleraesuis forårsager store økonomiske tab. I USA alene taber svineproduktionen hvert år adskillige millioner US$ på grund af S. Choleraesuis.

Såfremt S. Choleraesuis spredes i større omfang i Danmark, må det forventes at medføre betydelige økonomiske tab for svineproducenterne i en lang årrække fremover.