Blærebetændelse er oftest uden symptomer, og infektionen kan først påvises, når urinen undersøges for bakterier, eller når blæren undersøges ved obduktion. Lidelsen er hyppig, især hos søer, og kan være forstadiet til en nyrebækkenbetændelse eller til en skede- eller børbetændelse.
Hvis soens almenbefindende er påvirket, skal den behandles med antibiotika og gerne med smertestillende midler.
Syptomer på blærebetændelse hos grise
Blærebetændelse er hyppigst symptomløs. Den eneste sikre metode er at undersøge for bakterier i urinen. Der kan ses uklar urin eventuelt med pus iblandet.
Hvis en gris har blærebetændelse, kan urinen lugte stærkt af ammoniak, hvis bakterierne nedbryder urinstof, og der kan eventuelt ses en mørkfarvning af urinen. Sidstnævnte kan skyldes tilstedeværelse af blod, men også at soen har fået for lidt vand og dermed har en meget koncentreret urin.
Ved enkelte tilfælde af blærebetændelse kan der påvises reaktioner med urinstiks, men dette er ikke en sikker diagnostisk metode [2][4].
Sådan kan du forebygge og behandle blærebetændelse
Forebyg urinvejsinfektioner ved:
- En god vandforsyning
- En god hygiejne
- Et godt staldklima
Antibiotikabehandling af blærebetændelse er sjældent relevant, da betydningen af blærebetændelse er usikker, og frekvensen af spontan heling og reinfektion er høj [1].
Et forhøjet niveau af søer med blærebetændelse bør give mistanke for fejl omkring vandforsyning, hygiejne og staldklima. Det er især i løsdriftsstalde, at man skal være opmærksom på, at søerne får indtaget nok vand.
Selv om anbefalingerne for antallet af drikkenipler / -trug, vandkvalitet og vandflow er overholdt, kan der være nogle søer, som ikke kommer op og drikke. Det kan være, fordi de eksempelvis er trætte ved høje temperaturer, eller fordi de er nederst i hierarkiet.
Årsager til blærebetændelse hos grise
Den primære årsag til blærebetændelse er bakterier fra staldbunden. E. coli er den hyppigste bakterie, der findes, men andre bakterietyper kan også forekomme. Tidligere så man ofte alvorlige infektioner med Actinobaculum suis (tidligere Eubacterium suis), som udover blærebetændelse gav alvorlige nyreinfektioner med død til følge.
Urinvejsbetændelse skyldes således ikke en smitte, der er kommet ind i besætningen, men faktorer der nedsætter immuniteten, så almindelige staldbundsbakterier kan starte en infektion. Der skal sandsynligvis en eller flere faktorer til for at fremme infektionen.
Involverede faktorer kan være:
- Nedsat urinproduktion (væskemangel)
- Træk hen over bagkroppen
- Tilsmudsning af bagkroppen Inaktivitet / manglede motion
Sådan diagnosticeres blærebetændelse
Obduktion af slagtemateriale eller på selvdøde søer kan stille en diagnose med blærebetændelse. På levende søer bestemmes en diagnose af antal bakterier i urin opsamlet fra spontant urinerende søer. Urin fra slagtesøer kan også benyttes. Da urinen i alle tilfælde kan indeholde normalflora (bakterier) fra urinrøret, bør diagnosen blærebetændelse kun stilles, hvis der kan påvises mere end 100.000 bakterier pr. ml urin ved urin taget fra spontant urinerende søer eller 1.000 bakterier pr. ml urin, hvis urinprøven er taget sterilt fra ikke åbnede og helt friske blærer fra slagtesøer [2][4].
En anden metode, som kan give en god indikation på, om søerne har blærebetændelse, er at tjekke urinen for gennemsigtighed. Man opsamler spontant afsat urin i klare plastbøtter eller glas og holder denne op mod lys. Hvis urinen er uklar er der stor sandsynlighed for, at der er bakterier i [2]. Har man mange af disse urinprøver, kan man med fordel bekræfte fundet ved at dyrke for bakterier.
Hvad viser en obduktion?
Ved obduktion ses en fortykket blærevæg, eventuelt med sår og forhorning i slimhinden (figur 1).
En normal blære skal være lys i slimhinden, og der kan være svagt lyserøde områder, uden at det er tegn på blærebetændelse (figur 2).
Der er eventuelt unormal lugt fra urinen. Man kan undersøge urinen for bakterieindhold ved at undersøge en urinprøve, der er udtaget med en steril kanyle fra blæren før åbning af denne [2][4]. Man skal være opmærksom på, at blæreslimhinden kan blive stærkt rød kort tid efter åbning, uden at dette skyldes blærebetændelse. Kun mikroskopi kan afklare diagnosen endeligt.
