Nyrebækkenbetændelse

Den smittede so eller gylt vil ofte være uden specifikke symptomer, men er infektionen mere alvorlig, kan der ses blodig og/eller pustilblandet urin.

Besværet og hyppig urinering kan observeres.

Det smittede dyr vil eventuelt udvise manglende ædelyst og afmagring, men vil ofte være uden feber.

Ved infektion med A. suis, eller hvis soen i forvejen er svækket af anden sygdom, kan det medføre pludselig dødsfald.

Lidelsen kan forebygges ved at sikre en god vandforsyning og ved brug af KS.

Ved klinisk sygdom behandles med antibiotika i flere dage og der gives gerne smertestillende.

Da der kan være tale om infektion med såvel Actinobaculum suis (gram-positive bakterier) som med coli-lignende bakterier (gram-negative bakterier), bør der laves en dyrkning af urinen for at typebestemme bakterien. Derudover anbefales det at udføre en resistensbestemmelse. Det er vigtigt at følge dyrlægens anvisninger for behandlingslængde, da bakterien kan være tilstede, selv om symptomerne forsvinder. Det er forsøgt at forebygge infektion hos søerne ved at behandle ornerne med antibiotika. Det ses dog, at ornerne hurtigt smittes igen [5].

I og med at ornerne i besætningen sjældent løber søer i dag, vil behandling med antibiotika dog også kun i ganske få besætninger være relevant og selv her ligger den væsentlige forebyggelse i hygiejne og tilstrækkelig vandtildeling til søerne.

Får søerne nok vand, vil det være med til at forhindre bakterien i at trænge op i urinvejene, da de vil blive udtyndet og skyllet ud.

Her tyder franske undersøgelser på, at soen skal optage mindst 14 liter vand dagligt for at holde smittepresset lavt. Diegivende søer har et endnu større behov for vand [4].

Diagnosen kan stilles på levende søer på basis af urinens udseende og soens øvrige symptomer.

Urinen kan dyrkes med henblik på at fastslå en bakteriel årsag.

Nyrebækken-betændelse kan forveksles med andre lidelser i urinvejene eller børbetændelse.

Bakterien Actinobaculum suis (A. suis) har været den hyppigste og mest alvorlige årsag til lidelsen, men også andre bakterier fra soens nærmiljø kan være ansvarlige.

I dag er det sjældent, at A. suis findes ved urinvejsinfektioner, da det er en bakterie, der lever på or-nens forhud. Den smitter derfor kun, hvis soen og ornen har kontakt ved bedækning [1].

Sæd fra KS-orner er behandlet mod bakterien og findes derfor ikke i KS-sæden.

Ved obduktion af grisen kan man se, at nyremarven er ødelagt, når nyren skæres igennem.

Ved akutte tilfælde kan der ses pus eller blod i nyrerne, urinvejene er fortykkede, og urinblæren er ofte fortykket. Er tilstanden kronisk, vil man kunne se og mærke bindevæv i områder, hvor der tidligere har været en infektion. 
Hos søer, der er døde af nyrebækkenbetændelse, vil der være et indhold af urinstof på mere end 140 mg urinstof-kvælstof pr. liter i øjenkammervæsken [5].

De bakterier, der giver nyrebækkenbetændelse, vil ofte være bakterier, der findes i stald-miljøet, ligesom ved blærebetændelse [2].

A. suis vil kunne findes i nogle besætninger, men løbning med KS reducerer risikoen for smittespredning betydeligt. 

Generelt er nyrelidelser hos søer i dag et sjældent fund og nyrebækkenbetændelse er sjældent årsag til udsættelse eller død hos søerne [3][4]. 

I den enkelte besætning og for den enkelte so har lidelsen begrænset betydning, da hyp-pigheden af lidelsen er lav, og ofte forløber uden alvorlige symptomer.

Utilstrækkelig vandforsyning har stor velfærdsmæssig betydning for dyrene.
Specifik nyrebækkenbetændelse giver store skader i organerne, så det må forventes, at dyrene har smerter i forbindelse med infektionen.
Der bør gives smertestillende lægemidler, hvis soens almenbefindende er påvirket. Hvis soen er påvirket af infektionen, skal den flyttes til sygesti, indtil symptomerne er væk.
Hvis nyreskaderne er så omfattende, at soen ikke bedres efter nogle uger, bør slagtning eller aflivning foretages.

Nyrebækkenbetændelse er en sjælden lidelse, og blev ikke registreret som dødsårsag efter obduktion af 169 aflivede og 93 selvdøde søer [4], ligesom der ved undersøgelse af nyrer fra 165 slagtesøer blev fundet meget få tilfælde [3].

Lidelsen må derfor anses som værende meget sjælden i dagens sohold.

Ved løbning med orne og problemer med vandtildelingen kan nyrebækkenbetændelse fortsat forventes at have betydning i enkelte sohold, og kan medføre nedsat produktion og dødsfald blandt drægtige søer.