Opdateret/Gennemlæst 14. januar 2020
Flere forhold har indflydelse på, hvilken fodringsstrategi, der bør vælges i den enkelte besætning, så der opnås de mest økonomiske resultater med hensyn til tilvækst, kødprocent og foderforbrug. Tilvæksten har kun en økonomisk værdi, hvis der er overskud af smågrise til indsættelse i slagtesvinestalden og hvis loftet for maksimal tilladte produktion af slagtesvin ikke er nået samt hvis slagtevægten er for lav. Kødprocenten har størst økonomisk værdi ved specialproduktion. Højt foderforbrug kan blandt andet skyldes, at foderoptagelsen er for høj.
Foderforbruget bør begrænses ved at fodre mere eller mindre restriktivt efter 60 kg. Det er især galtgrise, der kan have et højt foderforbrug (dårlig foderudnyttelse) og lav kødprocent ved høj foderoptagelse. Kønsvis opstaldning af so- og galtgrise kan derfor anbefales, så foderoptagelsen til galtgrisene kan begrænses mere end til sogrisene. Hangrise kan fodres ad libitum i hele vækstperioden.
Restriktiv vådfodring giver i modsætning til ad libitum tørfodringssystemer gode muligheder for at regulere foderoptagelsen. Ved brug af rørfodringsautomater, enkeltdyrsautomater med vand eller vådfodring i kortkrybber er der ofte en høj foderoptagelse, hvilket kan give en dårlig foderudnyttelse. Selv om fodringssystemerne er designet til ad libitum fodring, er der flere muligheder for en vis begrænsning af foderoptagelsen. Men det kan medføre adfærdsmæssige problemer, hvis automaterne bliver tomme eller der er for lange pauser i udfodringen.
Foderet skal sammensættes så det dækker slagtesvinenes næringsstofbehov og det skal sikre en økonomisk optimal fodring. Der gives eksempler på sammensætning af foderblandinger.
I besætninger med diarréproblemer bør fodersammensætningen eller fodringsstrategien ændres for at reducere problemet. Grise med diarré må ikke overforsynes med protein, og der bør ikke anvendes foderstoffer, der fordøjes dårligt af grisene. I vådfoder bør pH være 4,5-5,0, medmindre der benyttes restløs vådfodring, hvor pH ligger mellem 5,0 og 6,0.
Indenfor økologisk fodring er der opstillet krav om tildeling af grovfoder til slagtesvin. Det kan give dårligere produktionsresultater at anvende grovfoder, da det udnyttes dårligt af slagtesvin sammenlignet med traditionelt foder.
Den daglige fodertildeling påvirker daglig tilvækst, kødprocent og foderforbrug pr. kg tilvækst (figur 1). Ved stigende foderstyrke stiger tilvæksten, men når grisenes potentiale for kødproduktion bliver begrænsende, falder kødprocenten. En meget høj foderstyrke medfører derfor et højt foderforbrug (dårlig foderudnyttelse), da der kræves mere energi til fedtaflejring end til kødaflejring. Ved meget lav foderstyrke er foderforbruget også højt, da en stor del af energioptagelsen går til vedligeholdelse af kroppen. De præcise sammenhænge afhænger af grisenes køn [1], [2], [3], [4] og [5] og avlsniveau for kødproduktion [6].
Ved valg af fodringsstrategi er det vigtigt, at foderstyrken kan ligge inden for det økonomisk optimale område, så foderforbruget kan holdes på et lavt niveau. Dernæst er det et spørgsmål, om man ønsker høj tilvækst eller høj kødprocent ved henholdsvis at øge eller sænke foderstyrken. I hvert enkelt tilfælde afhænger den økonomisk optimale foderstyrke af prisen på foder samt værdien af tilvækst og kødprocent.
Økonomisk værdi af tilvækstVed overskud af smågrise til indsættelse i slagtesvinestalden og med tilladelse til at producere flere grise har ekstra tilvækst en økonomisk værdi, idet en stigning i tilvæksten ved øget foderstyrke kan øge antal producerede grise pr. stiplads pr. år. Der bør i så fald optimeres på dækningsbidraget (DB) pr. stiplads pr. år. Jo større DB, der kan opnås pr. gris og dermed pr. stiplads pr. år, desto større økonomisk værdi har tilvæksten, se tabel 1.
Tabel 1. Værdi af tilvækst ved overskud af smågrise: + 50 g i daglig tilvækst i intervallet 30-100 kg.
DB pr. gris, kr. | Ændring i DB pr. stiplads pr. år, kr.* | Max. tab på kødprocent og foderforbrug, kr. pr. gris** |
100 | + 25 | -7 |
150 | + 37 | -10 |
Tilvæksten har også en økonomisk værdi, hvis slagtevægten er for lav, fordi sektionerne skal tømmes for at gøre plads til nye grise.
Ved stigning i tilvæksten som følge af øget foderstyrke sker der som nævnt ofte et fald i kødprocenten og måske også en stigning i foderforbruget. Dette skal modregnes værdien af øget tilvækst, jf. tabel 1.
Er der god plads i slagtesvinestalden eller er der ikke tilladelse til at producere flere grise, kan ekstra tilvækst ikke tillægges nogen konkret økonomisk værdi. Der bør i stedet optimeres på DB pr. gris [7] og [8].
Økonomisk værdi af kødprocent
Hvis der stilles særlige krav til kødprocenten, f.eks. ved specialproduktion, har kødprocenten en stor værdi. Jo højere kødprocentudbetalingen er, desto større økonomisk værdi får kødprocenten.
Økonomisk værdi af foderforbrug
Generelt har foderforbruget en højere økonomisk betydning end kødprocenten og tilvæksten, så der bør i højere grad fokuseres på at reducere foderforbruget end at forbedre tilvækst eller kødprocent. Hvis foderstyrken er højere end det optimale område (se figur 1), bliver foderforbruget så højt, at det ikke kan modsvare den økonomiske gevinst ved højere daglig tilvækst.
Den økonomiske værdi af foderforbrug pr. kg tilvækst afhænger af foderprisen. Jo højere foderprisen er, desto større økonomisk værdi opnås der ved at reducere foderforbruget, se tabel 2. Ved tungsvineproduktion opnås en større gevinst pr. gris ved at reducere foderforbruget end ved normal slagtevægt.
Tabel 2. Værdi af reduceret foderforbrug med 0,1 FEsv pr. kg tilvækst
Foderpris, kr. |
30-100 kg, kr. pr. gris |
30-115 kg, kr. pr. gris |
1,20 |
8,40 |
10,2 |
1,00 |
7,00 |
8,50 |
Et højt foderforbrug (dårlig foderudnyttelse) kan skyldes mange forskellige forhold, blandt andet foderspild eller for grov foderstruktur. Fin formaling af især melfoder, men også pelleteret foder, forbedrer foderudnyttelsen, men samtidig øger fin formaling og pelletering risikoen for mavesår. Pelleteret foder medfører generelt en bedre foderudnyttelse end hjemmeblandet melfoder. Ved vådfodring giver fint formalet korn en statistisk sikker højere produktivitet end groft formalet korn (Medd. 981).
Højt foderforbrug kan også skyldes andre forhold, der ikke har noget med foderet at gøre, som fx dårlig sundhedsniveau, klimaforhold, stiindretning, management mm. En stor undersøgelse har kortlagt risikofatkorer for dårlig foderudnyttelse hos slagtesvin [29]. Konklusion var, at den relative risiko for dårlig foderudnyttelse er
Ved fodring efter ædelyst regulerer grisene foderoptagelsen ud fra en mæthedsfornemmelse, som enten er fysisk eller kemisk reguleret.
Hos grise op til 50-60 kg er det primært mave-tarm-kanalens kapacitet, der begrænser foderoptagelsen. Når mave-tarm-kanalen er fyldt, føler grisene sig mætte, og foderoptagelsen nedsættes.
Hos tungere grise er det primært en høj koncentration af næringsstoffer (glukose, aminosyrer og fedtsyrer) i blodet, som påvirker sult-/mæthedsfornemmelse [14], hvorefter foderoptagelsen reduceres. Hvornår den kemiske regulering indtræder, afhænger af grisenes genetiske evne til at omsætte næringsstoffer i tilvækst. Grise med høj vækstkapacitet kan æde flere FEsv, før den kemiske regulering nedsætter foderoptagelsen.
Restriktiv vådfodring giver i modsætning til ad libitum tørfodringssystemer god mulighed for at regulere foderstyrken – jf. afsnittet Tørfoder kontra vådfoder.
Indtil grisene vejer cirka 60 kg bør der fodres efter tilnærmet ædelyst, svarende til, at grisene har ædt op cirka 30 minutter efter udfodringen [8] og [9]. Efter en vægt på cirka 60 kg bør der fodres mere eller mindre restriktivt (læs mere i afsnittet: Vådfodring).
Foderstyrken skal tilpasses de ønskede produktionsresultater [10], [11], [12], [13] og [14].
Foderforbruget pr. kg tilvækst er typisk mindst ved en foderstyrke, der giver 800-900 g daglig tilvækst. Ved at øge foderstyrken derudover, kan der som regel forventes ændringer i produktionsresultaterne som angivet i tabel 3.
Tabel 3. Tommelfingerregel for effekt af øget foderstyrke med 0,1 FEsv pr. dag for grise over 50 kg*
Daglig tilvækst, g: |
+ 40 |
FEsv pr. kg tilvækst: |
+ 0,004 |
Kødprocent, %-enheder: |
÷ 0,3 |
Foderkurven i den enkelte besætning bør justeres, så den passer bedst muligt til besætningens forhold, så man på den ene side udnytter grisenes vækstpotentiale og på den anden side undgår at overfodre grisene og dermed får en dårlig foderudnyttelse og lavere kødprocent. Ved restriktiv fodring i langkrybber kan man som udgangspunkt bruge foderkurven angivet i afsnittet om Vådfoderkurver.
Kønsvis opstaldning og fodringKønsvis opstaldning af galte og sogrise i slagtesvineperioden kan anbefales på grund af grisenes forskelle i ædelyst og anlæg for kødproduktion [1], [2], [3], [4], [5], [15], [16] og [30]. Galte har som regel en høj foderoptagelse ved vådfodring, hvilket medfører, at grisene bliver for fede (kødprocenten falder) og foderudnyttelsen forringes, hvis de fodres efter ædelyst. Ved restriktiv vådfodring kan der anvendes samme foderkurve til so- og galtgrise, da den kønsvise opstaldning vil sikre, at galtgrisene ikke æder foderet fra sogrisene, der er langsommere om at æde. Hvis kødprocenten er for lav på trods af den kønsvise opstaldning kan foderkurven til galtgrisene reduceres med 0,10-0,15 FEsv pr. dag i forhold til foderkurven for sogrisene fra ca. 60 kg. Det vil dog samtidig bevirke, at tilvæksten bliver lavere for galtgrise end for sogrise, så produktionstiden skal være længere for galtgrise for at opnå optimal slagtevægt. Hangrise har et større potentiale for kødaflejring end sogrise [16], så hangrise kan fodres med vådfoder eller tørfoder efter ædelyst i hele vækstperioden [17] og [18].
Ved produktion af tungsvin kan der i den sidste del af vækstperioden (75-125 kg) spares 10 pct. på aminosyreniveauet i foderet til galtgrise i forhold til sogrise, uden at det medfører produktionstab [31].
Regulering af foderoptagelsen i ad libitum systemer
Ved brug af tørfoder i simple automater uden vand kan der fodres efter ædelyst i hele perioden, også ved tungsvin [7] og [19]. Melfoder i simple automater uden vand øger dog risikoen for foderspild og dermed dårlig foderudnyttelse. Anvendes der rørfodringsautomater med vandforsyning [20], [21], [22], [29] og [30] eller ad libitum vådfoder i kortkrybber [23], kan der i besætninger med høj tilvækst blive problemer med for høj foderoptagelse og dermed dårlig foderudnyttelse og lav kødprocent. Anvendes der begrænset ad libitum fodring i slutningen af slagtesvineperioden, kan det give en bedre kødprocent, men dog ikke en bedre foderudnyttelse (Medd. 946).
Der er flere muligheder for en vis regulering af foderstyrken ved fodring efter ædelyst. Ved anvendelse af rørfodringsautomater, enkeltdyrsautomater med vand eller vådfodring i kortkrybber vil det oftest være relevant at begrænse foderoptagelsen.
Begrænsning af foderoptagelsen i de forskellige automater kan ske på følgende måder.
Tørfodring i rørfodringsautomat og enkeltdyrsautomater med vand:
Vådfodring i kortkrybbe:
Slagtesvinefoderet skal sammensættes så det dækker grisenes næringsstofbehov til vedligeholdelse og produktion, og det skal sikre en økonomisk optimal fodring. Desuden skal foderet sikre en god sundhed hos grisene, og der kan være hensyn til miljøet (udledning af kvælstof og fosfor), som også skal indgå i optimeringen af foderet. Foderet kan sammensættes ud fra mange forskellige råvarer, men der anvendes oftest et begrænset antal råvarer, især ved hjemmeblanding af foder. Produktionsværdien forringes med ca. 10% ved brug af danskproducerede proteinkilder. Dog opleves der bedre mørhed i kødet (Medd. 1112).
Forsøg med rapskager med hhv. højt og lavt indhold af glukosinolater viser, at der ikke er forskel i produktiviteten mellem grupperne, men der er generelt en lavere foderudnyttelse ved tilsætning af rapskager (Medd. 1046 og medd. 1031).
I det følgende gives tre eksempler på sammensætning af foderblandinger til slagtesvin:
Eksempel på indkøbt pelleteret færdigfoder til slagtesvin |
|
Råvarer |
Procent af foder |
Byg |
30 |
Hvede |
40 |
Hvedeklid |
3 |
Sojaskrå, toasted |
17 |
Rapskage |
5 |
Melasse |
1 |
Vegetabilsk olie |
1 |
Vitaminer, mineraler og aminosyrer |
3 |
Eksempel på hjemmeblandet tørfoder til slagtesvin |
|
Råvarer |
Procent af foder |
Byg |
36 |
Hvede |
39 |
Sojaskrå, toasted |
21 |
Svinefedt (udtaget UK- og specialgrise) |
1 |
Vitaminer, mineraler og aminosyrer |
3 |
Eksempel på vådfoder til slagtesvin |
|
Råvarer |
Procent af foder |
Byg |
6 |
Hvede |
17 |
Sojaskrå, toasted |
6 |
Vitaminer, mineraler og aminosyrer |
0,7 |
Valle |
68 |
Vand |
3 |
Når der skiftes fra en smågriseblanding til en slagtesvineblanding, og grisene samtidig flyttes, udsættes dyrene for en stress-situation af kortere varighed, idet tarmfloraen skal stabiliseres på et andet niveau. Denne situation kan dog være tilstrækkelig til, at sygdomme bryder frem eller forværres. Øvrige stress-faktorer bør derfor minimeres så meget som muligt. Dette indebærer blandt andet, at tiltag, der forventes at forebygge sygdomme, bør gennemføres.
Foder/fodringsstrategi ved diarréproblemer
Hvis grisene overforsynes med næringsstoffer, kan det give anledning til vækst af sygdomsfremkaldende bakterier i mave-tarm-kanalen. Det samme er tilfældet, hvis foderet indeholder foderstoffer, der fordøjes dårligt af grisen, men som kan udnyttes af skadelige mikroorganismer i tarmen. Endelig kan foderstoffer med skadelige stoffer (fx lektiner, glycosinolater og tanniner) udløse diarré. Se afsnittet om skadelige stoffer (ANF).
Er den anvendte foderblanding ikke så skånsom som ønskeligt, er der mange muligheder for at nedsætte diarréproblemerne ved forskellige ændringer af foderet. Følgende muligheder kan overvejes:
Staldforhold/management
Diarréproblemer kan også skyldes, at stald- og managementforholdene ikke er optimale – jf. afsnittet om Opstaldning af slagtesvin. Læs mere om staldforhold og management på temasiden Produktionskoncept slagtesvin.
Grovfoder til slagtesvin
Indenfor økologisk fodring er der opstillet krav om tildeling af grovfoder til slagtesvin. Det kan give dårligere produktionsresultater at anvende grovfoder, da det udnyttes dårligt af slagtesvin sammenlignet med traditionelt foder [26], [27] og [28].
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 16-10-2024
Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Viden/I-stalden/Foder/Udfodring/Slagtesvin