Løbestald - indretning

Indretning af løbestalden skal tage højde for den ønskede strategi omkring brunstobservation og løbning. 

En so-/polteplads skal altid placeres, så der kan opnås trynekontakt mellem so og orne, dermed stimuleres den stående brunst bedre. Der er dog tidspunkter, hvor polte ikke nødvendigvis skal have ornekontrakt, og det skal indretningen tage højde for. 

Opstaldning af søerne i løsdrift stiller høje krav til indretning af stien og til management. Det er vigtigt at have fokus på de unge søer, da de ofte er lavt rangerende i flokken og i risiko for at få benproblemer. Årsagen er, at søer opstaldet i flok dels springer på hinanden i brunstperioden, dels danner rangorden gennem slåskampe, hvorved skader kan opstå. 

Det anbefales at indrettet løbestalde til løsgående søer med én æde-/insemineringsboks pr. so og et stort aktivitetsområde for at give søerne mulighed for at kunne undvige aggressioner og gentagne opspring fra rangstærke søer. Boksene giver ligeledes mulighed for at opstalde søerne i den egentlige brunstperiode.

Gulvudformning i bokse

I æde-/insemineringsbokse samt bokse i kontrolstalden skal der etableres minimum 90 cm fast gulv (målt fra krybbebagkant), og dette gulv bør have et fald på cirka 3 % mod spaltegulvet.

Det anbefales, at spaltegulv og leje er i samme niveau, så klov- og benskader begrænses mest muligt. Spalteåbningen skal være parallel med soens længderetning for at undgå udskridninger.

Anbefalede dimensioner på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde (mindste bjælkebredde vælges sammen med mindste spalteåbning – og ligeledes med stigende bredde/åbning)

	Bjælkebredde, mm	Spalteåbning, mm
Individuel opstaldning af søer	70-100	18-22
Løsgående søer	80-150	18-25
Orner	60-80	16-18
Individuelt opstaldede polte	70-100	18-22

Gulvudformning i aktivitetsområdet

For at sikre at søerne står godt fast og ikke skrider ud i forbindelse med dannelse af
rangorden og brunstrelateret adfærd (opspring), er det meget vigtigt, at der er et skridsikkert underlag i leje-/aktivitetsarealet. Derfor anbefales det at etablere en drænet, strøet halmmåtte eller dybstrøelse. 

Ved at etablere en drænet, strøet halmåtte halveres halmforbruget i forhold til dybstrøelse. 

Drænet, strøet halmmåtte etableres i en kumme på 10-15 cm. Ved dybstrøelse er kummedybden 40 cm i forhold til inspektionsgangen. 

• Ved etablering af drænet, strøet halmmåtte er der følgende guidelines:
• Spaltegulvet under boksene har 80 mm trædeflade og 20 mm åbning.
• Spaltegulvet i aktivitetsområdet har 380 mm trædeflade og 19 mm åbning.
• Der dimensioneres med cirka 2 m2/so i aktivitetsområdet – heraf 1 m2/so i kummen.
• Der anvendes snittet halm og forbruget ligger på cirka 150 kg/stiplads/år.

Æde-/insemineringsbokse placeres på et beton-repos. Ved en kummedybde på maksimalt 40 cm kan trappetrin op til boksene undgås. 

Gødningshåndtering og strøelsesmateriale 

Når søer er individuelt opstaldet i bokse, etableres der typisk rørudslusningsanlæg. Hvis søernes derimod er løsgående i grupper og stien er indrettet med drænet, strøet aktivitetsområde anbefales et linespilsanlæg.

Der er vigtigt, at gødningssystemet kan håndtere de forventede mængder af strøelse (typisk halm).

Det frarådes at bruge høvlspåner som strøelse i løbestalden, da forsøg har vist, at det har en negativ indflydelse på søernes reproduktion.

Æde-/insemineringsbokse

Stier med én æde-/insemineringsboks pr. so er indrettet med én boks pr. so, som søerne har fri adgang til hele døgnet. Boksene kan låses, mens søerne æder, hvilket giver mulighed for håndtering af enkelte søer fx i forbindelse med inseminering.

I stier med en æde-/insemineringsboks anbefales en indvendig bokslængde på 210 cm og en indvendig boksbredde på 60 cm.

Ved brug af KS skal æde-/insemineringsbokse være udformet, så inseminøren har nemt ved at træde ind og ud af boksen for at kunne stimulere soen, foretage rideprøve samt inseminere soen.

Ved valg af æde-/insemineringsbokse bør nedenstående punkter vurderes: 

• Adgangsforhold for so
• Sikkerhed for so.
• Boksens lukke- og åbnemekanisme.
• Arbejdsforhold ved flytning af dyr.
• Adgangsforhold for personale ved tilsyn, brunstkontrol og inseminering.
• Fiksering med centrallås.
• Fiksering i enkeltboks.
• Ornekontakt.
• Holdbarhed, slid, stabilitet.

Adskillelser

Stiadskillelse og låger fra stien ud til inspektionsgang bør være cirka 1 meter høj. Gittervæg og låger skal udformes med lodrette rør, så søerne ikke kan kravle op ad inventaret.

Inventar inde i stien kan med fordel være lavere end 1 meter.

Adskillelse i gødeområdet kan med fordel være med åbent inventar, hvis det er orienteret mod gødearealet i nabostien. Herved udnyttes dyrenes adfærdsmønstre, så brugen af stien ”styres”. Når søer kan se/har kontakt med søer i nabostien, vil de udøve territorial adfærd og derfor gøde i dette område.

Boksenes sider bør være udført med lodrette rør, så søerne ikke kan kravle op ad inventaret. Over boksene kan der monteres et tværgående rør, cirka 1,1 meter over gulvet, for at stabilisere inventaret og for at undgå, at søerne hopper ud. Det tværgående rør må ikke forhindre gennemførsel af brunstkontrol (rideprøve) og inseminering (stimulering af soen).

Det nederste rør på bokssiderne skal være 100-150 mm over gulvet for at sikre søerne tilstrækkelig plads, når de ligger ned. Ved en større afstand, er der risiko for at små søer får hovedet klemt.

Lågernes lukkeanordning skal være udformet, så den kan betjenes med én hånd.

Låger på ornegangen skal være helt lukkede, så ornen kun har kontakt med et lille antal søer.

Gange 

Gange skal være minimum 1,0 meter bredde, så søerne kan vende sig på gangen, men gerne bredere.

Gangbredden være mindst 1,4 meter for, at ornen kan vende sig.

Hvis der benyttes ornevogn, skal gangbredde og områder, hvor vognen skal dreje, tilpasse vognens dimensioner og pladskrav.

Fodring 

Søerne fodres med tør- eller vådfoder i enkeltkrybber. Enkeltkrybber skal være 0,4 meter målt fra forkant til bagkant.

Fodres søerne med vådfoder, bør der være mindst én ventil for hver fire søer. Foderventilens udløb ved krybben bør udformes og placeres, så der ikke samles foder ved udløbet.

Vandforsyning

Uanset fodringsprincip skal søerne have adgang til vand hele døgnet.

Vandforsyningen kan ske via bideventil, drikkekop eller vandtrug. 

Ventilation

Ventilationsanlægget skal dimensioneres efter gældende norm, svarende til 100 m³ pr. dyr pr. time.

Foderstrenge, -kasser, lysarmaturer og lignende skal monteres således, at luftstrømmene fra luftindtag ikke påvirkes.

Løbestalde bør etableres i isolerede bygninger med mulighed for styring og kontrol af klima. Rumtemperaturen bør være 18-20 °C, og der bør være mulighed for varmetilsætning i kolde og fugtige perioder.

Lys

Det anbefales at have lys i løbestalden 16 timer i døgnet for at fremme brunsten. Lysstyrken skal mindst være på 100 lux i dyrenes opholdszone – også for søer placeret langs vægge. Denne lysstyrke sikrer et godt arbejdsmiljø, som gør det lettere at observere og kontrollere dyrene. Lysmængden bør som minimum tjekkes, når dagslængden bliver kortere.

Ved dimensioner af lys skal der tages højde for, at inventar vil skygge og at søerne i hjørnerne også har tilstrækkelig med lys. Derfor kan det være relevant at dimensionere med 150 lux.

Antal lux skal måles ved grisens trynehøjde i deres opholdszone efter indsættelse af dyr i stalden.

Lysintensiteten skal også være opfyldt i de måneder, hvor dagslængden er kort. Desuden vil mørke og beskidte vinduer samt lysstofrør nedsætte lysmængden. Lysstofrør skal skiftes hvert år for at sikre tilstrækkelig lysmængde.

Uanset valg af lyskilde (fx LED-lys) skal spredebilledet sikre, at alle søer opnår det anbefalede antal lux.

For at beskytte søerne mod at pådrage sig alvorlige skader under rangkampe og opspring, anbefales det at sortere søerne efter størrelse i løbestalden. Det vil dog være en fordel, hvis de grupper der etableres i løbestien, kan forblive intakte i drægtighedsstalden. 

Især aggressioner og opspring på søer, der ikke er i brunst, kan derfor forventes at føre til forøget udskillelse af stresshormon, med deraf negative konsekvenser for reproduktionen.

Frekvensen af opspring og andet brunstrelateret adfærd stiger over tid, og topper omkring dagen for stående brunst.

Frekvensen af opspringsforsøg, flankepuf samt frekvens af ornekontakt (soen stående tæt på ornesiden) i 3 grupper á 9 søer. Dag 0 referer til dagen for stående brunst.

Rangorden

Når en gruppe af søer lukkes sammen i en sti, vil der være rangkampe for at afgøre adgangen til stiens ressourcer (foder, leje, vand). Søerne vil stå ”skulder mod skulder” og teste hinandens styrke.

Det er vigtigt, at der er god plads i aktivitetsområdet, så den so der taber kampen kan undvige og flygte. Stien skal derfor indrettes, så der ikke opstår snævre passager eller blinde hjørner, der kan afskære søernes flugt.

For at sikre at søerne ikke får skader i forbindelse med rangkampene, skal gulvet i stien være skridsikkert. Ligeledes kan det være en fordel, at grupperingen sker, når der er ro i stalden, at søerne er fodret inden indsættelse/gruppering og at der tildeles ekstra halm i stien.

Rangkampene skal helst afsluttes i løbet af de første døgn efter sammenblanding og resultere i en relativ stabil rangorden. En relativ stabil rangorden vil sikre ro.

Gennemsnitligt antal konfrontationer i grupper af søer, der enten er usorterede eller grupper med henholdsvis unge/små søer og ældre/store søer (Kilde: Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Helle K. (2005): Sortering af søer i løbeafdelingen. Meddelelse nr. 698, Landsudvalget for Svin)

Karantænestald

Stierne og fodringssystemet i karantænestalden indrettes, så det passer til poltenes alder. 

Stalden skal vaskes, desinficeres og udtørres grundigt mellem hvert hold.

Karantænen skal dimensioneres, så der er mulighed for en tomperiode samt en opholdstid på mindst 8-12 uger jf. vaccinationsplanen. 

Hvis der ønskes en kontinuerlig tilførsel af polte fra karantænestalden til besætningen, er det nødvendigt med mere end én karantænestald. 

Immunisering 

Polte bør udsættes for de smitstoffer, der findes i besætningen, så immunitet opnås og bevares hos alle dyr. Kunsten er naturligvis at udsætte dyrene for så små mængder smitstof, at de ikke bliver syge, men kun udvikler immunitet mod sygdommen.

I moderne staldanlæg med sektionerede stalde med adskilte aldersgrupper, er der en nedsat mulighed for en naturlig spredning af smitstofferne i besætningen. Man skal derfor aktivt medvirke til en naturlig spredning og immunisering af moderdyrene.

En vigtig del i denne spredning kan ske i løbeafdelingen, hvor der kan være tæt kontakt mellem polte, gylte og ældre søer. Det er især gavnligt med kontakt mellem nyligt fravænnede søer og højdrægtige dyr, da dette medvirker til en høj koncentration af antistoffer i råmælken.

Antal stipladser/polte

Antallet af stipladser beregnes med udgangspunkt i, at der skal forventes en årlig udskiftningsprocent på 45-55 %. Det antal polte, der løbende indsættes, kan derfor beregnes med ret stor sikkerhed. Det er vigtigt at lave en plan for fordelingen af poltenes alder ved indsættelse i karantænestalden, så poltene har den rette alder og størrelse ved indsættelse i soholdet.

Uanset om der er egenproduktion eller indkøb af polte, skal der udvælges/indkøbes flere polte end der er brug for, fordi der skal forventes frasortering i løbet af vækstperioden, såvel som efter indsættelse i løbeafdelingen.

Behovet for udskiftning af søer varierer mellem besætninger, og der kan derfor være forskellige behov for ekstra polte mellem besætninger.

Foderinventar

Ved vådfodring af løsgående polte bør der være én ventil pr. 4-5 polte. Krybben bør deles op med adskillelser i relation til det antal polte, der fodres ved hver foderventil. Foderventilens udløb ved krybben bør udformes og placeres, så der ikke samles foder ved udløbet. Der skal beregnes 0,4 meter (svarende til skulderbredde) krybbeplads pr. polt. Der skal være cirka 0,3 meter målt fra krybbens forkant til bagkant.

Ved gulvfodring skal fodret spredes ud, så alle polte har god mulighed for at få deres ration. Der bør være 0,5-0,93 m2/polt (afhængig af størrelse) med fast gulv, hvor foderet spredes.

Areal, boks- og stidimensioner

For at sikre god holdbarhed af poltene skal de opstaldes ved en lavere belægningsgrad end loven foreskriver. Således anbefales 0,75-1,0 m2/polt fra 50-110 kg og 1,0-1,95 m2/polt fra 110 kg til løbning.

Gulvudformning og overbrusning

Det anbefales, at polte opstaldes i stier med delvist spaltegulv og det faste gulv skal have en hældning mod spaltegulvet på cirka 3 %. Overgangen mellem det faste gulv og spaltegulvet skal være i samme niveau.

Fuldspaltegulv må ikke etableres jf. gældende lovgivning. Dybstrøelse anbefales ikke, fordi poltene ikke opnår tilstrækkeligt klovslid.

Det er vigtigt, at spaltegulvet er af god kvalitet, og overholder kravene i DSK-ordningen. Ujævnheder eller grater kan medføre klov- og benskader.

I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtegrise samt gylte skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres.

Ornekontakt

Poltene bør holdes adskilt fra ornegrise under opvæksten. Ornekontakt etableres først, når polte bliver cykliske ved cirka 6-7 måneders alderen, når de flyttes til løbeafdelingen.

Poltestier i løbeafdelingen skal give mulighed for ornekontakt, enten ved at ornen kan ledes forbi stien eller at poltene kan flyttes hen foran ornestien.

Poltestier bør som minimum give mulighed for trynekontakt mellem polte og orne, men egentlig stimulering foretrækkes.

For at stimulere brunsten hos poltene skal der være mulighed for trynekontakt med mindst én orne, meget gerne flere. Herved fremmes indtræden af brunst, ligesom brunsten er lettere at observere. En kortvarig belastning (stress) – fx flytning, omrokering, gruppedannelse virker fremmende på brunsten. Dyrene skal dog flyttes så nænsomt som muligt.

Strategisk anvendelse af orne kan udføres på mange måder. En af måderne er at udsætte poltene for en overraskelseseffekt, så ornen kun er til stede i en periode af poltenes ophold i løbeafdelingen.

Træning af polte til brug af foderstationer

Træning som polt anbefales, da dyrenes naturlige nysgerrighed udnyttes. Dummy-station kan med fordel sættes op i karantæne- eller poltestald. Poltene fodres via en ad libitum automat i dummyen i maksimalt 2 uger. Der bør kun opstaldes 10 polte pr. automat/dummy. Rangorden skal være afklaret, inden poltene indsættes i stien med dummy-stationer.

Inden løbning bør de være trænet på en rigtig træningsstation med samme faciliteter som stationerne i drægtighedsstalden. Forvent at træning tager 2-4 uger.

Det er vigtigt, at rangorden i gruppen er afklaret inden de indsættes i træningsstien i stabile grupper med cirka 15-20 polte.

Ved træning af poltene er det vigtigt, at der afsættes tilstrækkelig med tid til at træne poltene og at poltene ikke tvinges ind i stationen. Dermed kan det sikres, at poltene ikke bliver bange for stationen, og det minimerer risikoen for problemer senere hen i drægtighedsstalden. 

Socialisering

Socialisering er en proces, hvorved dyrene tilegner sig sociale færdigheder gennem interaktion med andre dyr. Polte kan gennem opstaldning med ældre artsfæller lære at forholde sig mere passivt eller aktivt undgå angreb, og i mindre grad angribe en modstander, som de ender med at tabe til. Herved vil varigheden af rangkampene blive kortere og mindre intense og risikoen for skader mindskes.

Polte, der i perioden op til første inseminering kunne gå ind og ud af en sti med drægtige søer, lå som gylte i drægtighedsstien med søer mindre på spaltegulvet, når de hvilede. Poltene havde tilegnet sig sociale færdigheder gennem kontakt med søer, og samtidig stiftet bekendtskab med drægtighedsstien, fodringsprincippet og de daglige rutiner. Socialisering førte ikke til færre udsatte søer.

Erfaring med rangorden blandt drægtige søer kan måske være mere nyttig end erfaring med rangorden blandt store polte. 

Socialisering af poltene skal ikke foregå samtidig med introduktion til elektronisk sofodring (ESF), da poltene skal have tid til at forholde sig til både træning og socialisering uden at være unødigt stressede. De polte, der skal socialiseres, skal udgøre en stabil gruppe, før de introduceres til de større dyr. Det er bedst, at socialiseringen foregår, så poltene stadig har adgang til deres oprindelige sti.

Nærmiljø

Det kan være vanskeligt at tilgodese poltenes krav til staldtemperatur ved en given vægt, hvis indsættelsen af polte sker kontinuerligt, idet der er forskellige vægtklasser i samme staldrum. Derfor kan det være en fordel med etablering af to-klimasystem i stierne med mulighed for regulering af det overdækkede areal.

Ventilationsanlægget skal dimensioneres efter gældende norm, svarende til anbefalingerne til slagtegrisestalde. Der bør vælges stråleventilation, fordi der ofte vil være dynamisk indsættelse af dyr i sektionen. Diffus ventilation forudsætter en stringent holddrift i sektionen, så alle polte i sektionen til enhver tid har samme vægt. 

Ornestien

Ornestien skal være placeret og konstrueret således, at ornen kan vende sig, se, høre og lugte andre grise. Bruges stien i forbindelse med bedækning, skal den være minimum 2,5 meter bred.

Gangbredden skal være mindst 1,4 meter, hvis en orne skal kunne vende sig. 

Stiadskillelser bør være mindst 1,2 meter høje og være udformet med lodrette rør, der forhindrer ornen i at kravle op ad inventaret.

Gulvet i ornestien skal være skridsikkert og bør derfor udformes med en andel betongulv/spaltegulv. 

For at bevare og forbedre ornens benstyrke og kondition er det gavnligt, at ornen opstaldes med et skridsikkert gulv. Under bedækning er det vigtigt, at både orne og so kan stå fast uden risiko og frygt for, at de skrider ud og kommer til skade. Regelmæssig rengøring og vask af gulvet samt strøning af fx sand eller granuleret kalk kan være nødvendigt af hensyn til skridsikkerheden. 

Når soen skal insemineres

Det er vigtigt, at alt personale er helt klar til inseminationsarbejdet, når ornen lukkes foran søerne. I forbindelse med inseminering, flyttes en orne ind foran de søer, som ønskes brunstkontrolleret. Ornen skal kun være synlig for de søer, som ønskes brunstkontrolleret, og der skal være mulighed for trynekontakt. 

Når søerne skal insemineres, er det meget vigtigt, at ornen kun er synlig for de søer, som kan insemineres indenfor 15-20 minutter. Sørg for lukkede adskillelser på låger og stiadskillelser for hver 4.-6. so. Brug alternativ en ornevogn. 

For at sikre at ornen har fokus på søerne, skal der ikke være foderrester på gangen.

Indretning af foderinventar

Orner kan tildeles tør- eller vådfoder. Foderet tildeles i en enkeltkrybbe, der er 0,4 meter fra forkant til bagkant af krybben. Krybbens bredde skal være mindst 0,6 meter.

Hvis ornen fodres med vådfoder, skal der være en vådfoderventil pr. orne. Foderventilens udløb ved krybben bør udformes og placeres, så der ikke samles foder ved udløbet.