En løbestald er et staldrum, hvor søer opholder sig fra fravænning til de er løbet. Derefter flyttes de til kontrol- eller drægtighedsstald. Kontrolstalden kan være indrettet som en del af løbestalden.
Figur 2. Eksempel på løbestald til løsgående søer i flok. Søerne har mulighed for at opsøge orne og udvise brunstspecifik adfærd (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 377).
Det anbefales generelt at etablere løbestalde i isolerede stalde, dels af hensyn til arbejdsforhold, dels af hensyn til opbevaring af sæd i forbindelse med inseminering.
Løbestalden indrettes med bokse eller stier til individuelt opstaldede søer eller stier til løsgående søer i flok. 1. I alle nye stalde der etableres efter 1. januar 2015 skal søerne være løsgående i flok fra fravænning til faring. Dette gælder for alle stalde 1. januar 2035. Den nye lovgivning omfatter også polte fra de indsættes i løbestalden. Der er mulighed for at søerne kan opstaldes i boks i tre dage i den egentlige brunstperiode [0]. Der er desuden ornestier til opstaldning af orner og hvor bedækning kan foregå.
En løbestald bruges også til opstaldning af polte, der skal brunststimuleres eller løbes.
Indretning
Løbestalde kan indrettes med bokse eller stier til individuel opstaldning eller med stier med løsgående søer i flok [11],[17],[18],[21],[23],[24],[25],[26],[27],[28],[29],[30],[31],[32],[37],[38],[41]. Bokse til individuelt opstaldede søer er et velkendt og driftssikkert system [25].
Når søer opstaldes individuelt i boks, gøres det dels for at udnytte pladsen bedst muligt, dels for at undgå slagsmål mellem søerne, og endelig for at kunne gennemføre tilsyn og fodring efter hver enkelt so's behov. I stier til individuelt opstaldede søer er det ligeledes muligt at tage hensyn til den enkelte so. Indretningen er imidlertid pladskrævende. 1. I alle nye stalde der etableres efter 1. januar 2015 skal søerne være løsgående i flok fra fravænning til faring. Dette gælder for alle stalde 1. januar 2035. Den nye lovgivning omfatter også polte fra de indsættes i løbestalden. Der er mulighed for at søerne kan opstaldes i boks i tre dage i den egentlige brunstperiode [0].
Stier til løsgående søer i flokke er ligeledes pladskrævende. Vælges løsdrift i flok stilles der desuden høje krav til management. Det er vigtigt at have fokus på de svage søer og søer der får benproblemer. Dette skyldes at søer opstaldet i flok danner rangorden gennem slåskampe, hvorved skader kan opstå. Flokopstaldede søer i løbestalden har mulighed for at udføre seksualrelateret adfærd, hvorunder de bl.a. ”springer” på hinanden [6], [25_A]. Søernes adfærd stiller krav til indretning af leje/aktivitetsarealet, der skal give mulighed for flugt fra rangstærke søer og især skal der tages højde for at gulvet er skridsikkert [14],[34].
Flokopstaldning i implantationsperioden kan have negativ indflydelse på reproduktionsresultaterne [8], [9],[10],[15].
Stalden skal indrettes, så det uden besvær er muligt at kontrollere søernes foderoptagelse, vandforsyning og drægtighed. I den forbindelse er det en fordel med inspektionsgang.
Arbejdstidsforbruget i løbestalden er afhængig af bl.a. indretning [36]. Brede gange med strategisk placerede låget letter arbejdsgangen ved flytning af søer og polte/gylte til og fra løbestalden. Gangen skal være min. 1,0 m bred, så søerne kan vende sig på gangen, men gerne bredere. Områder hvor ornen kun er i forbindelse med inseminering (f.eks. inspektionsgangen foran søer/polte) kan være smallere. Hvis ornen skal kunne vende sig skal gangbredden være mindst 1,4 m. Hvis gangen benyttes til ornen under inseminering kan en smallere gang overvejes.
For at stimulere brunst hos søerne, skal der være mulighed for direkte (tryne mod tryne) kontakt med mindst én orne. Herved fremmes ikke alene indtræden af brunst, men også iagttagelse af den [12],[19].
Ved brug af KS skal insemineringsbokse være udformet, så inseminøren har mulighed for at stimulere soen ved at efterligne stimuli fra ornes kurtisering, f.eks. ved udførelse af flankepuf og rideprøve [20],[31].
Ornestiernes placering i løbestalden afhænger af, om søerne løbes ved bedækning og/eller via inseminering.
Ornestier kan indrettes med fuldspaltegulv eller dybstrøelse [7].
Overraskelseseffekt – strategisk brug af ornekan være i forbindelse med insemination.
Bemærk, at gangen kan opdeles med lågerne af
lukket inventar. Det opsættes typisk en låge for
hver 4-5 boks
(foto: Brian N. Fisker, billede 6385).
Hvis der vælges en løbestrategi, hvor ornen bruges strategisk (AHA – overraskelseseffekt) skal indretningen af løbestalden tage hensyn til dette [19],[33].
Dette betyder bl.a. at søerne kun har ornekontakt i forbindelse med inseminering. Ornen skal kun være i kontakt med det antal søer, der kan insemineres i løbet af 20-30 minutter. Inspektionsgangen eller ornestien skal derfor kunne opdeles af låger med lukket inventar.
BoksdimensionerI 2005 kom der nye anbefalinger til dimensioner på bokse til ikke-lakterende søer. Det omfatter bokse i løbe-/kontrolstald, æde-/hvilebokse, æde-/insemineringsbokse og ædebokse. Ændringerne er foretaget på baggrund af målinger af danske krydsningssøer [22],[43].
Tabel 1. Nye vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til danske krydsningssøer [43].
Staldafsnit | Bokstype | Bredde, cm | Længde, cm |
Løbe-/kontrolstald med boksopstaldning |
Standard Stor |
60 70 |
210 210 |
Løbe-/kontrolstald med løsdrift | Æde-/insemineringsboks | 65 | 210 |
Alle mål er indvendige mål. Længden er angivet fra bagkanten af krybben, det vil sige krybbekanten nærmest soen.
Adskillelser
Stiadskillelser i stier med løsgående søer bør være min. 1,2 m høje og være udformet med lodrette rør, der forhindrer dyrene i at kravle op ad inventaret.
Låger skal placeres i et hjørne, så det er let at flytte dyrene. Lukkeanordningen skal være udformet, så den kan betjenes med én hånd.
Af hensyn til holdbarheden bør den del af inventaret, der er i forbindelse med gulvet, være udført i massive rør eller forsynet med en rustfri kappe.
Af hensyn til styrke af låger og stiadskillelser anbefales det at bruge ekstra stærkt inventar til løsgående søer.
Alle stiadskillelser bør bestå af åbne gitterkonstruktioner for at øge muligheden for trynekontakt.
Det bør være muligt at hæve/sænke låger i takt med højden på dybstrøelsesmåtten.
GulvudformningI stier med flokopstaldning etableres skridsikkert underlag med drænet strøelsesmåtte [34],[35] eller dybstrøelse. Ved drænet strøelsesmåtte etableres en kumme på 10-15 cm. Ved dybstrøelse er kummedybden ca. 0,4 m i forhold til inspektionsgangen. Ved etablering af drænet strøelsesmåtte kan halmforbruget halveres i forhold til dybstrøelse [34]. Tildeling af spåner kan ikke anbefales [42].
Skal søerne benytte æde-/insemineringsbokse, placeres disse på betonrepos. Ved en kummedybde på maks. 0,4 m kan trappetrin op til boksene undgås. Det anbefales at etablere et betonspaltegulv på arealerne omkring boksene. Benyttes boksen også i perioden efter løbning skal der min. være 90 cm fast gulv – målt fra bagkanten af krybben [1].
Betonspaltegulve skal være skridsikre og dimensioneres som gulve til drægtige søer [13]. Endvidere skal de overholde de anbefalede dimensioner samt krav til trædeflade og tolerance.
Tabel 2. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde [13].
Bjælkebrbedde, mm | Spalteåbning, mm | |
Individuel opstaldning af søer | 70 - 100 | 18 - 22 |
Løsgående søer | 80 - 150 | 18 - 25 |
Orner | 60 - 80 | 16 -18 |
Indviduelt opstaldede polte | 70 - 100 | 18 - 22 |
Løsgående søer | 60 - 80 | 18 - 20 |
Forkert dimensioneret spaltegulv kan medføre, at soen får biklovene beskadiget eller revet af. Er gulvet på reposen med æde-/insemineringsbokse ikke skridsikkert, kan det medføre udskridninger og søerne får dårlige ben.
Fodring
Ikke drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med et højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge [1],[2],[3],[4],[5].
Søerne fodres med tør- eller vådfoder i enkeltkrybbe. Enkeltkrybber skal være 0,4 m målt fra forkant til bag-kant.
Fodres søerne med vådfoder, bør der være mindst én ventil for hver fire søer. Foderventilens udløb ved krybben bør udformes og placeres, så der ikke samles foder ved udløbet.
Vandforsyning
Uanset fodringsprincip skal søerne have adgang til vand hele døgnet [3]. Næseventiler er velegnede til individuelt opstaldede søer. Ventilen bør placeres 70-100 mm over krybbebunden, dog altid under krybbekanten for at undgå vandspild.
Lys
Lyskilder, f.eks. i form af lysstofrør, skal placeres, så der overalt i løbestalden er mindst 100 lux i dyrenes opholdszone. I løbestalden bør der være lys 16 timer pr. dag for at fremme brunsten.
Ventilation
Ventilationsanlæg skal dimensioneres efter gældende norm, svarende til 100 m³ pr. dyr pr. time.
Foderstrenge, -kasser, lysarmaturer og lignende skal monteres således, at luftstrømmene fra luftindtag ikke påvirkes.
Løbestalde bør etableres i isolerede bygninger med mulighed for styring og kontrol af klima. Rumtemperaturen bør være 18-20 °C, og der bør være mulighed for varmetilsætning i kolde og fugtige perioder.
Halmstrøelse kan kompensere for en lavere staldtemperatur.
Gødningshåndtering
Gylle kan fjernes via et rørudslusningsanlæg, skrabeanlæg eller linespilsanlæg. Et rørudslusningsanlæg skal dimensioneres til den mængde strøelse, der ønskes anvendt.
Der må påregnes at skulle strøs én gang dagligt [4],[5],[34].
Det frarådes at bruge høvlspåner som strøelse i løbestalden [16],[42].
Kontrolstalden
Kontrolstalden, hvor søer og gylte står opstaldet, indtil der er gennemført drægtighedskontrol ca. 4 uger efter løbning, kan med fordel placeres i løbestalden. Kontrolstalden kan udformes med en ornesti foran rækkerne med søer, hvorved ornekontakten øges og evt. tomme søer eller omløbere derved lettere findes.