Opdateret 19. november 2020

Medicinering af grise - alt, hvad du skal vide

Når du har et medicinhåndteringskursus og en sundhedsrådgivningsaftale, må du som svineproducent eller medarbejder i stalden selv behandle grisene efter dyrlægens anvisninger. Husk, at med retten til at medicinere følger også pligten til at registrere.

Dyrlægens anvisningerne indeholder en beskrivelse af, hvilke grise der skal behandles, og hvordan – herunder hvilket præparat og dosis der skal bruges.

For at få et kursus i medicinhåndtering skal du kontakte din dyrlæge.

De hyppigst anvendte medicineringsmetoder er:

  • Injektion
  • Gennem munden

Læs mere om forskellige metoder til at behandle grise med medicin og hvordan du sikrer, at medicinen opbevares og håndteres korrekt.

Det er lovpligtigt at registrere brugen af alle receptpligtige lægemidler med undtagelse af vacciner, sera og V-mærkede jern- og vitaminpræparater. Spørg altid din dyrlæge, hvis du er i tvivl om registreringskrav.

Hvis du ikke har medicinhåndteringskursus, skal dyrlægen behandle grisene hver gang.

Vigtigt at vide:

  • For at du selv må give medicin til grisene skal du have et medicinhåndteringskursus og besætningen skal have en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge
  • Alt receptpligtigt medicin skal ordineres af dyrlægen og udleveres ofte via apotek 
  • Der er for det meste en tilbageholdelsestid, som altid skal overholdes, inden dyret kan slagtes. Tilbageholdelsestiden er fastsat for at undgå medicinrester i kødet ved slagtning
  • Dyrlægen skal give en anvisning for, hvordan medicinen skal anvendes, og hvor lang tilbageholdelsestiden er
  • Medicin må ikke blandes, medmindre det fremgår tydeligt af dyrlægens anvisning. Nogle medicintyper kan ophæve hinandens effekt eller være skyld i alvorlige bivirkninger
  • Medicin skal have stuetemperatur ved brug. Tag gerne den mængde medicin, du skal bruge, ud af køleskabet dagen før, så det kan nå at få stuetemperatur

 

Tabel 1. Formål med behandling og receptpligtighed ved forskellige medicintyper

Type

Behandlingsformål

Receptpligtig

Skal medicinen registreres?

Antibiotika

Behandling af bakterielle sygdomme

Altid

Ja

Vacciner og sera

Forebyggende behandling mod sygdomme forårsaget af virus eller bakterier

Altid

Nej

Anti-parasitære midler

Behandling/forebyggelse af parasitter, f.eks. coccidiose og indvoldsorm

Ja, med få undtagelser

Ja

Brunstsynkroniseringsmidler

Brunstsynkronisering af polte

Altid

Ja

Smertelindrende midler (NSAIDS og lokalbedøvelse)

Behandling eller forebyggelse af smerter ved infektioner, skader eller kastrationer

Altid

Ja

Jern

Forebyggelse af jernmangel ved pattegrise

Produkter, der kun indeholder jern, er sjældent receptpligtige

Kombinationsprodukter er ofte receptpligtige

Nej

Vitaminprodukter

Forebyggelse af vitaminmangel

Sjældent receptpligtige

Nej

Medicinsk zink

Til forebyggelse af fravænningsdiarré

Receptpligtig ved tilsætning til foder når indholdet overstiger 150 g pr. kg foder

Ja

 

Handsker og maske er vigtige værnemidler, når du håndterer medicin. Værnemidlerne skal anvendes for at undgå allergi og resistens ved kontakt eller indånding af medicin.

  • Brug handsker
  • Brug maske ved håndtering af medicin på pulverform eller medicineret foder
  • Sæt hætte på kanylen, når du ikke bruger den
  • Læs indlægssedler for at tage forholdsregler i forhold til allergi eller graviditet
  • Hav en førstehjælpskasse i forrummet/personalerummet
  • Fiksér so eller gris så meget som muligt ved injektion for at undgå selvinjektion og skade på dyrene.

Hvis uheldet er ude:

  • Skyl med rigelige mængder vand, hvis medicinen er kommet i kontakt med øjne, slimhinder eller hud
  • Kontakt din læge
  • Medbring indlægssedlen til din læge

Andre forsigtighedsregler

  • Hvis du ønsker at blive gravid, bør du være forsigtig ved brug af brunstsynkroniseringsmidler, da disse kan have p-pille-lignende effekt
  • Hvis du er overfølsom for én eller flere medicintyper, f.eks. penicillin, bør du lade en af dine kollegaer håndtere disse

 

Injektion giver mulighed for præcis dosering og hurtig effekt. Det er arbejdskrævende og medfører en risiko for injektionsskader – både ved grise og medarbejder. 

Det er vigtigt, at injektionsteknikken er korrekt, og at den korrekte kanyle anvendes (Figur 1). Ellers virker medicinen ikke, grisen kan blive påført skader, eller kanylen kan knække.

Læs her om injektionsteknikkerne:

  • Injektion i muskel (i.m.)
  • Injektion under huden (s.c.)
  • Kanylefri injektion (i.d. eller i.m.)

Fakta om injektion:

  • Bruges til enkeltdyrsbehandling
  • Skal altid foretages i nakken (jerninjektion i lysken og lokalbedøvelse er undtaget)
  • Kun tilladt for personer med medicinhåndteringskursus
  • OBS: Kun dyrlæge må udføre injektioner i blodårer
  • Brug altid nitrilhandsker, når du håndterer medicin

Forkortelser

  • i.m.: Injektion i muskulatur/intramuskulært
  • s.c.: Injektion under huden/subkutan (injektion i lyskefold)
  • i.d.: Injektion intradermalt dvs. gennem huden (kun kanylefri injektion)

Figur 1. Korrekt placering af kanyle ved injektion med forskellige teknikker.

 

Injektionen skal ALTID foretages i nakken. På slagteriet tjekkes nakkemuskulaturen for skader og knækkede kanyler, hvorfor det er vigtigt, at alle injektioner foretages i nakkemusklen.

Metoden anvendes til både antibiotika-, vaccine- og jerntildeling. Både kanylevalget og teknikken er vigtige.

Teknik

  • Brug en passende kanyle til injektion i nakkemuskulaturen (læs mere under ”Kanyler og sprøjter” )
  • So/gris forberedes ved at lægge en hånd på dyret i nærheden af det sted, der skal stikkes, for at undgå at overraske dyret
  • Pattegrise skal stikkes ca. en fingerbredde bag øret (Figur 2), og søer skal stikkes ca. tre fingersbredder bag øret (Figur 3)
  • Indfør kanylen vinkelret på huden og i fuld længde
  • Når kanylen er indført, trykkes stemplet i bund
  • Husk altid at registrere medicinforbruget i egnet skema og mærk grisen op
Korrekt injektionsteknik. Videoen demonstrerer teknikken på so og pattegrise.

Figur 2. Injektion af en gris i nakkemusklen (i.m.). Kanylen er indført vinkelret på grisens nakke, ca. én fingerbredde fra øret.

Figur 3. Injektion af so i nakkemusklen (i.m.). Kanylen er indført vinkelret på grisens hals, ca. tre fingersbredder bag øret.

 

Bruges primært til injektion af jern i lyskefolden. Jern kan dog også injiceres i nakkemusklen. Kombinationsprodukter som indeholder både jern og coccidiose-medicin skal altid injiceres i nakkemusklen.

Teknik

  • Benyt en kort kanyle (læs mere under ”Kanyler og sprøjter”)
  • Kanylen indføres vinkelret (90 grader), når der stikkes i pattegrisens lyskefold
  • Når kanylen er indført, trykkes stemplet i bund

 

Figur 4. Jerninjektion skal placeres i pattegrisens lyskefold. Den korte kanyle indføres vinkelret på huden.

Kanylefri injektion skal foretages i nakken.

Kanylefri injektion kræver specielt udstyr og evt. medicin som er specielt egnet til det. Afhængig af udstyret og indstillingsmuligheder, kan injektionen foretages enten i huden (intradermalt og forkortes i.d.) eller i nakkemusklen som ved injektion med kanyle.

Kanylefri injektion intradermalt kræver medicin, som er specielt egnet dertil.

Fordele

  • Ingen risici for knækkede kanyler
  • Ingen risici for personalet, der håndterer kanyler
  • Bedre immunitet ved injektion af vacciner i.d., fordi huden indeholder mange celler, der kan sætte et immunrespons i gang
  • Mindre risiko for spredning af sygdomme mellem grise, da der ikke skal stikkes 
  • Færre infektioner pga. mindre hul i huden

Ulemper

  • Investeringen i udstyret er større end ved brug af kanyle
  • Vedligehold af udstyret kan gøre det nødvendigt at undvære udstyret i en periode eller tilkalde service-specialist

For instruktion og gennemgang af teknik til kanylefri injektion henvises til producenter af udstyret. 

 

KANYLER

Du skal altid bruge kanyler, der passer til grisen og injektionsteknikken og kanylerne skal være sporbare. Metaldetektorer kan finde de sporbare på slagterierne. 

Eneste undtagelse er kanyler til lokalbedøvelse, da de er meget tynde og derfor ikke kan være sporbare

Er uheldet ude?

  • Knækker en kanyle under injektion, skal den tilbagesiddende rest straks fjernes. 
  • Er dette ikke muligt, skal grisen straks opmærkes og forsynes med et blivende øremærke. Inden levering af grisen skal vognmanden og slagteriet underrettes. Ved transporten skal grisen være tydeligt mærket, så den straks kan sorteres fra ved aflæsningen på slagteriet.

Figur 5. Kasser med kanyler. Kassen til højre indeholder sporbare kanyler (kassen er mærket med "detectable"). Kassen til venstre indeholder ikke-sporbare kanyler som kun må anvendes til lokalbedøvelse.

Skift kanylerne

Kanyler skal skiftes ofte. Slidte kanyler laver meget større huller i grisene end nødvendigt og påfører derfor grisen større smerter. Beskidte og slidte kanyler giver større risiko for infektioner.

Figur 6. Forskellen på en ny kanyle (til venstre) og en kanyle, der er brugt seks gange (til højre).

Retningslinjer

  • Skift kanyle efter en eller to søer, ti slagtesvin eller et kuld grise
  • Hvis kanylen bøjes, skal den straks skiftes, da risikoen for at den knækker er større 
  • Sæt hætte på kanylen, når den ikke bruges, da der ellers er stor risiko for at komme til at stikke sig på dem og de bliver uskarpe

 

Figur 7. Til venstre har kanylerne hætter på i en værktøjskasse, og til højre har kanylerne ingen hætter på i værktøjskasse. Kanylerne uden hætter er svære at se og bliver ødelagt. Pas på dig selv og din kollega, og sæt altid hætter på kanylerne, når du lægger dem fra dig. 

Figur 8: Kanyler bliver hurtigt slidte og bør skiftes efter brug ved 1-2 søer, 10 smågrise/slagtesvin eller et kuld grise.

Kanylestørrelser 

Det er vigtigt at vælge den rigtige kanyle, der passer  til grisens størrelse, for at undgå uheld med knækkede kanyler eller skader på grisen. Desuden afhænger anbefaling af kanylestørrelser af injektionsteknikken.

Injektion i nakkemuskel

Grisens størrelse

Kanylestørrelse

Kanyletykkelse

< 1 kg

0,9 x 9 mm

20G

1-5 kg

0,9 x 13 mm

20G

5-10 kg

1,3 x 16 mm / 1,2 x 16 mm

18G

10-30 kg

1,3 x 19 mm

18G

30-130 kg

1,6 x 25 mm

16G

> 130 kg

1,6 x 38 mm

16G

Injektion i lyskefold

Jerninjektion til pattegrise

0,9 x 9 mm

20G

Tabel 2. Anbefalede kanylestørrelser til injektion i nakkemuskel og lyskefolden.

Sprøjter

Ved injektion med kanyle kan følgende anvendes:

  • Engangssprøjte:
    • Bør udskiftes dagligt, da de bliver hurtigt slidt 
    • Anvend sprøjter med luer lock, hvor kanylen kan skrues fast på sprøjtens studs
  • Plexisprøjte: kan anvendes flere gange
  • Revolversprøjte, hvor kammeret fyldes inden brug
  • Automatsprøjte hvorpå medicinflaske kan monteres: fylder selv kammeret, hver gang der trykkes på stemplet

Figur 9. Sprøjten til venstre har luer lock, hvor kanylen skrues på sprøjtens studs, i modsætning til sprøjten til højre, hvor kanylen trykkes på studsen. Luer lock øger sikkerheden for, at kanylen ikke springer af under brug.

Figur 10. Automatsprøjter og engangssprøjter.

Rengøring

Sprøjter er forurenet med bakterier, virus og svamp uden at det kan ses. Forurening kan medføre, at medicinen ikke virker, og grisene derfor ikke får gavn af behandlingen.

  • Vask og evt. desinficér sprøjterne dagligt. Medicin(rester) må ikke opbevares i automatsprøjter, da medicinen kan blive forurenet, og sprøjterne kan stoppe til
  • Desinfektion foretages efter producenternes anvisninger med et egnet desinfektionsmiddel eller ved kogning
  • Desinfektionsmidler ødelægger vacciner. Sørg for, at rengjorte sprøjter er fri for desinfektionsmidler
  • Skift jævnligt automatsprøjterne ud, da gummiringe og andre dele bliver slidte og utætte

Figur 11. Vask automatsprøjter dagligt med varmt vand og sæbe. Beskidte sprøjter medfører, at medicinen ikke virker, eller at sprøjterne doserer forkert, fordi stemplet ikke kan køre frit.

Figur 12. Husk at skylle med rigelige mængder vand efter brug af sæbe og/eller desinfektionsmidler. Rester af sæbe eller desinfektionsmidler kan ødelægge medicinens effekt. 

Figur 13. I automatsprøjternes brugsanvisning kan du læse om, hvordan de skal desinficeres, f.eks. ved kogning. Følg altid producentens anvisninger, da ikke alle sprøjter tåler at blive kogt.

 

Injektionsskader kan være synlige som bylder/hævelser eller være gemt i musklerne (Figur 6). På slagteriet tjekkes nakkemuskulaturen for skader og knækkede kanyler, hvorfor det er vigtigt, at alle injektioner foretages i nakkemusklen. 

Injektionsskader kan og skal undgås. 

Gør følgende for at undgå at skade dyret:

  • Brug kun rengjorte og desinficerede sprøjter
  • Skift hyppigt kanyle og brug altid en ren kanyle i medicinflasken
  • Kassér en bøjet kanyle
  • Brug ikke medicin med en overskredet udløbsdato
  • Brug ikke medicin, der ser anderledes ud, end det plejer, f.eks. farve- eller konsistens
  • Brug kun medicin, der har stuetemperatur! Vacciner skal ofte opbevares på køl, så tag de doser ud, du skal bruge, og stil dem ved stuetemperatur dagen før 
  • Drøft jævnligt injektionsteknik og hygiejne ved injektion med dyrlægen

 

Figur 14. Injektionsskade i lårmuskel. Dette stykke kød skulle nødigt ende ude ved forbrugeren.

 

Er der flere syge grise i en sti, hvor der er behov for antibiotikabehandling, kan det tilsættes til drikkevandet eller foderet. Når der behandles flere grise på én gang, er det meget vigtigt at have styr på korrekt medicinering, f.eks. at medicinen blandes godt op i foderet, og at medicinblanderen doserer korrekt i vandet og tildeles til de rigtige grise.

Fordele ved at give medicin via vand eller foder:

  • Mange dyr kan behandles samtidig, enten på sektions- eller stiniveau
  • Arbejdsbesparende
  • Mindre stressende (ingen indfangelse, fastholdelse eller injektion af grise)

Ulemper

  • Syge dyr æder/drikker mindre eller måske slet ikke
  • Grise drikker forskellige mængder, hvorfor de også indtager forskellige mængder af medicinen 
  • Restmængder i vandrøret giver risiko for dårlig vandhygiejne
  • Flokbehandling medfører generelt et øget antibiotikaforbrug i forhold til enkeltdyrsbehandling

Medicin må aldrig blandes i foderblanderen/vådfodertanken eller transporteres via foderanlægget, da der er risiko for overslæb af medicinrester til de næste foderblandinger.

 

Figur 15. Bland ALDRIG medicin i foderblander eller vådtank, da det giver stor risiko for overslæb af medicin til foder til andre grise.

Det er vigtigt at afveje den rigtige mængde medicin i både vand og foder. Brug altid en vægt, da medicin har forskellig vægtfylde.

Figur 16: Medicin har forskellig vægtfylde og en kop af medicin A kan vejer dobbelt så meget som en kop af medicin B. På billedet er vist afvejning af en kop af tre forskellige antibiotika.
I videoen får du forklaret, hvordan du måler den korrekte dosering til flokbehandling af syge grise via drikkevand.

Tildeling af medicin via vand 

Lav stamopløsningen og kobl til medicinblanderen

Figur 17. Medicinblanderen kan være installeret, så enten hele stalden, sektioner eller der kan være monteret ventiler så stier kan medicineres. Det er vigtigt, at medicinblanderen virker, og at de rigtige haner åbnes, så medicinen kommer i vandet til de rigtige grise.
I denne video kan du se, hvordan du laver en stamopløsning, som er en blanding af medicin og vand, som medicinblanderen trækker fra.

 Gode råd ved brug af medicin i drikkevand

  • Bland aldrig flere typer medicin
  • Skyl vandrør godt igennem, og desinficér efter hver behandlingsperiode (husk godkendt desinfektionsmiddel, som grisene må drikke).
  • Skyl rørene og medicinblanderen grundigt igennem, før medicinen tilsættes. Selv små restmængder af desinfektion/biocider/syrer kan ødelægge effekten af antibiotika eller vacciner

Vejledningen herunder beskriver, hvordan du beregner den korrekte dosering af medicin i forhold til antal grise, og tabellen giver dig et overblik over, hvor meget vand du skal bruge til din stamopløsning. Print vejledningen med beskrivelsen på forsiden og tabellen på bagsiden og hæng den op ved medicinblanderen. Du kan downloade vejledningen med en tabel, der passer til en indstilling på medicinblanderen på hhv. 1 %, 2 %, 3 %, 4 % eller 5 %.

 

Figur 18. Til venstre ses vejledningen, og til højre ses tabellen, som angiver den mængde vand, medicinen skal iblandes.

Tildeling via tørfoder

For at sikre en god fordeling af medicinen i foderet bør det blandes vha. af en cementblander.

Husk kun at anvende cementblander og fodervogn til medicineret foder og mærk begge dele med ”Kun foder med medicin”.

Når medicindosis er beregnet og vejet, skal det blandes op i den mængde foder, grisene kan spise i løbet af et døgn.

Figur 19. Brug cementblander til at fordele medicinen jævnt i foderet.

Figur 20. Husk at mærke cementblander, fodervogn, spande og skovle, der bruges til foder med medicin, med "Kun foder med medicin". Dermed kan det undgås, at rester af antibiotika gives til andre grise. 

Topdressing (hvor medicinen hældes ned i foderautomaten) må ikke anvendes, da det ikke kan opblandes tilstrækkeligt til, at medicinen fordeles jævnt til alle grise. Nedenstående billedserie viser blandemetoders evne til at fordele medicinen i foderet.

I den følgende billedserie er en rød pulverfarve blandet i foderet i stedet for medicin med tre metoder. Prøver fra automaten er hældt på fadølsglas og tilsat vand, som får det røde pulver frem. Ved en god opblanding vil farven (medicinen) være ligeligt fordelt i alle glas - alle grise i stien får medicin.

 

Figur 21. Det røde pulver er hældt i foderautomaten som topdressing. Som det ses på foderprøverne, giver det en meget uens fordeling af pulveret. Det betyder, at mange af grisene, der fodres via automaten ikke vil få medicin.

Figur 22. Det røde pulver er blandet op ved at stikke en hånd i automaten og røre foderet rundt i ca. 15 sekunder. Det giver en bedre fordeling end topdressing, men det er stadig ikke jævnt dvs. ikke alle grise vil få medicin.

Figur 23. Medicinen er blandet i foderet vha. en cementblander. Foderprøverne i glassene viser, at medicinen bliver meget jævnt fordelt.

Tildeling via vådfoder 

Medicinen kan tildeles ved anvendelse af den automatiske dispenser Medliq® eller manuelt vha. vandkande/spand.

Den bedste fordeling opnås ved anvendelse af den automatiske dispenser Medliq®, der monteres på nedfaldsrørene og tilsætter medicinen til foderet, når det passerer nedfaldsrøret på vej ned i krybben. Medliq®-dispenseren fyldes med medicinen til et døgn og tildeler medicinen jævnt ved alle udfodringer i et døgn.

Figur 24: Medliq monteret på nedfaldsrør i en sti. Medliq doserer medicinen til fodret under udfodring

Den bedste fordeling af medicinen ved manuel tildeling opnås, når medicinen hældes i krybben samtidig med udfodring. På den måde undgås det at medicinen bliver skubbet ud i krybbens ender, når foderet flyder ud i krybben (Figur 26). Hos slagtesvin er det ofte for svært at komme til krybben under fodring, pga. grisenes størrelse og aktivitet, og det anbefales derfor at tilsætte medicinen umiddelbart inden fodring.

Figur 25: Til venstre er medicinen (tilsat rød farve) tildelt med vandkande efter udfodring og til højre er medicinen (tilsat rød farve) hældt i krybben inden udfodring.

Opløsning i vand afhænger af måden, medicinen skal tildeles på:

  • Ved brug af Medliq® følges producentens anvisninger
  • Ved manuel tildeling fordeles medicindosis ligeligt over de daglige udfodringer, som personalet kan være til stede ved.

Eksempel

Hvis det er muligt at være til stede ved tre udfodringer pr. dag, deles medicindosis i tre dele og opblandes i en vandmængde, så blandingen kan fordeles i hele krybbens længde, men uden at indholdet i krybben svømmer over under udfodring. 

Figur 26: Hvis muligt del gerne den samlede medicindosis over flere udfodringer

 

Medicin, der opløses i vand kan også tildeles via drench gun til enkeltdyr. Fordelen er, at der er stor sikkerhed for, at alle grise behandles og har fået den rette dosis. Ulemperne er, at det er arbejdskrævende og kan være stressende for grisen, som skal indfanges.

Tildeling via drench gun 

  1. Beregn og afvej medicindosis for de grise, der skal behandles
    Medicindosis beregnes på samme måde som ved behandling via drikkevandet
    Den udregnede dosis gælder for behandling i ét døgn ad gangen

  2. Beregn hvor meget vand medicinen skal opblandes i
    Vand til opblanding = ønsket behandlingsdosis x antal grise, der skal behandles
    Eksempel: Hvis 50 grise skal behandles, og der skal tildeles 2 ml pr. gris, skal du anvende 50 x 2 ml = 100 ml vand

    Vær opmærksom på, at der kan være angivet en maksimal opløsning for produktet (findes i indlægssedlen), som fortæller, hvor meget pulver der kan opløses i en liter vand. Hvis bundfald opstår skal produktet opløses i en større mængde vand.

  3. Vurdér, om den samlede mængde kan være i beholderen til drench gunnen, eller om medicinen skal blandes af flere omgange. 
I videoen får du forklaret, hvordan du måler den korrekte dosering til flokbehandling af syge grise via drikkevand.

 

Medicin skal altid opbevares efter anvisningerne. Hvis medicinen opbevares forkert, kan virkningen reduceres eller forsvinde. 

Figur 27. Et eksempel på en papæske fra et præparat, som angiver, hvordan præparatet skal opbevares (markeret med rød cirkel). Forkert opbevaring kan resultere i, at medicinen ikke virker. 

Medicin kan have en holdbarhed ned til 24 timer efter åbning.

Medicin, som har overskredet sidste anvendelsesdato eller holdbarhed, skal kasseres, da det har dårligere/eller ingen effekt.

Foder, der indeholder medicin, skal opbevares og håndteres som anvist for medicinen, det indeholder.

Figur 28. Køleskab til opbevaring af medicin og tilhørende automatsprøjter. Et termometer er placeret ved bagvæggen. 

Figur 29. Undgå at placere vacciner for tæt på køleskabets bagvæg, som er det koldeste sted i køleskabet, da de ikke tåler frost. Hav altid et termometer i køleskabet.

Figur 30. Sådan skal det ikke se ud. Køleskabet er beskidt, rodet, og der er intet termometer. Derudover er en flaske ikke taget af en automatsprøjte for at blive rengjort. Både medicin og sprøjter kan blive forurenet, så medicinen ikke virker. 
Anført opbevaringsforhold Korrekt opbevaring
Opbevares i køleskab
(2 oC-8 oC)
Opbevares altid i køleskab indstillet på det rigtige temperaturinterval.
Må ikke fryses/skal beskyttes mod frost Opbevaring kan ske i køleskab eller ved stuetemperatur. Det koldeste sted i køleskabet er ofte ved bagvæggen, så undgå at sætte medicinen her. Brug grøntsagsskuffen eller lågen.
Beskyttes mod lys Opbevaring i tilhørende papæske eller i anden uigennemsigtig emballage. Væsker, der ikke tåler sollys, kommer ofte i mørke flasker. Mørke flasker skal også opbevares i æsker eller uigennemsigtig emballage.
Opbevares tørt Opbevaring skal ske i tørre omgivelser og i lukkede eller forseglede emballager
Tabel 3. Eksempler på beskrivelser og korrekt opbevaring af medicin

Kontroller altid følgende når du modtager medicin:

  • Har du modtaget det rigtige medicin?
  • Har medicinen været opbevaret korrekt? (Er flasker der skal være på køl kolde ved modtagelse)
  • Er pakningerne hele og uden skader?
  • Andre afvigende forhold?

Bortskaffelse
Det er vigtigt at affald og restprodukter bortskaffes korrekt.

  • Tom yderemballage er ofte almindeligt affald og bortskaffes, afhængigt af materiale (f.eks. pap, papir, plastik, folie)
  • Tomme medicinflasker af glas bortskaffes som glasaffald
  • Tomme medicinflasker af plastik bortskaffes som hård plast
  • Medicinrester i intakt emballage skal behandles som farligt affald og kan afleveres på apoteket
  • Kanyler og skalpeller skal samles i godkendte beholdere og bortskaffes som farligt affald på genbrugsstationen.

Der kan være lokale kommunale regler for bortskaffelse af medicin og udstyr. Spørg altid din lokale tekniske forvaltning, om der gælder særlige regler for bortskaffelse i din kommune.

Figur 31. Tomme glasflasker samles i en spand og bortskaffes som glasaffald. Kanyler og skalpeller skal samles i godkendte beholdere og bortskaffes som farligt affald.

 

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.