Knudeorm (Oesophagostomum spp.) er udbredt i de danske besætninger, men den præcise udbredelse kendes ikke. Derudover vides det ikke med sikkerhed, om en høj belastning med knudeorm påvirker søer eller grise negativt.
Behandling af knudeorm
Knudeorm er følsomme for Fenbendazol og Ivermectin. Der findes produkter med Fenbendazol til opblanding i enten foder eller i drikkevand. Ivermectin kan gives som injektion eller opblandet i foder. For at få det maksimale ud af behandlingen er det vigtigt at planlægge behandlingen nøje med besætningsdyrlægen.
Knudeorms betydning for produktiviteten
Tidligere har smitte med knudeorm ikke været tillagt den store betydning for hverken grise eller søers produktivitet. Dog har ældre udenlandske forsøg i mange tilfælde vist lavere produktionsresultater, oftest med nedsat tilvækst og/ eller foderudnyttelse i den periode larverne ødelægger tarmvæggen. Som regel foregår eksperimentelle podningsforsøg ved at give en enkelt stor larvedosis, hvilket imidlertid ikke afspejler smitteforløbet under praktiske forhold. Der hersker således relativ stor usikkerhed om knudeorms produktionsmæssige betydning.
I 2024 blev der lavet en mindre dansk prævalensundersøgelse af knudeorm og spolorm i 11 indendørs sobesætninger. Kriterierne for at besætningerne kom med i undersøgelsen var: en forøget sodødelighed, utilfredsstillende foderoptagelse i farestalden og et lavt antal fravænnede grise pr. so. Besætninger med dårligt management, dårlig foderkvalitet eller besætninger med uro i PRRS og/eller influenza blev ikke taget med i undersøgelsen. I studiet blev der i hver besætning udtaget gødningsprøver fra fem gylte og fem søer i de første 7 dage efter faring.
Figuren nedenfor viser andelen af besætningerne, hvor der blev påvist Ascaris suum (spolorm) og Oesophagostomum spp. (knudeorm) i lav, moderat og høj. Der blev fundet en høj forekomst af både knudeorm og spolorm i besætningerne på 73 %.
Knudeormens livscyklus
Knudeorm er ca. 10 mm lange indvoldsorm, der lever i grisens blind- og tyktarm. Når ormelarver bliver optaget af grisene, borer de sig ind i tarmvæggen, hvor der opstår vævsreaktioner (knudedannelser). Efter to til flere uger vandrer larverne tilbage til tarmkanalen og bliver til voksne orm, der kan diagnosticeres ved påvisning af æg i gødningen. Knudeorms livscyklus tager således 3-6 uger, hvilket er væsentlig kortere end spolorms livscyklus, som er på 6-8 uger.
Larver af knudeorm kan overleve i miljøet i flere uger til måneder under optimale forhold, som inkluderer fugtige og varme omgivelser (obs. dybstrøelse). Disse larver er ret robuste, men deres overlevelsestid reduceres betydeligt i tørre eller kolde miljøer.