9. januar 1996 | Opdateret/Gennemlæst 22. januar 2020
Grisene flyttes typisk fra smågrisestalden til slagtesvinestalden, når de vejer 30 kg og går her indtil de leveres til slagteriet.
Slagtesvinestalde skal indrettes, så alle stier kan overvåges og desuden skal staldmiljøet (lys, ventilation, temperatur m.v.) være i orden.
I stierne skal der være plads til at grisene kan ligge ned, bevæge sig, æde, drikke og få tilfredsstillet deres grundlæggende adfærdsbehov.
Du kan læse mere om slagtesvinestalden på denne side.
Grise betegnes slagtesvin fra de er ca. 11-12 uger gamle og vejer 30 kg, og indtil de er 5-6 måneder gamle, hvor de sendes til slagtning, når de vejer 95-100 kg.
Grisene flyttes typisk fra smågrisestalden til slagtesvinestalden, når de vejer 30 kg, og går her indtil de leveres til slagteriet.
Der er flere muligheder for fodringsprincip og stiindretning. Det anbefales at vælge systemer, der er produktionssikre. Ved etablering eller renovering af slagtesvinestalde er det vigtigt, at man på et tidligt tidspunkt beslutter, hvilket system der ønskes. Når beslutningen er taget, bør planlægning af detaljer i indretning formes ud fra retningslinier for de enkelte opstaldningsformer og fodringsprincipper.
Slagtesvinestalde skal indrettes, så alle stier kan overvåges, og desuden skal staldmiljøet (lys, ventilation, temperatur m.v.) være i orden. Der skal være plads i stierne til, at grisene kan ligge ned, bevæge sig, æde, drikke og få tilfredsstillet deres grundlæggende adfærdsbehov. Pladskrav og krav til stiudformningen er defineret i lovgivningen.
Ved avls- og slagtesvin forstås grise fra 10 uger indtil slagtning eller avlsbrug (indsættelse i løbeafdeling) [1], [2].
ArealkravDer er ifølge dyreværnsloven krav om et mindsteareal pr. gris. Arealet pr. gris skal opfylde kravene som anvist i Bekendtgørelse om beskyttelse af svin [1].
Arealkravet er defineret som det samlede frie gulvareal, dvs. eksklusiv krybber og inventar. Arealet under en ophængt krybbe eller f.eks. halmautomat kan ikke medregnes til det tilgængelige gulvareal.
Tabel 1. Arealkrav ifølge bekendtgørelse om beskyttelse af svin, [1]. Arealet er nettoareal ud fra gennemsnitsvægten i stien.
| Gennemsnitsvægt, kg | Mindste areal, m² |
| 10 eller derunder | 0,15 |
| 10-20 | 0,20 |
| 20-30 | 0,30 |
| 30-50 | 0,40 |
| 50-85 | 0,55 |
| 85-110 | 0,65 |
| mere end 110 | 1,00 |
Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde [1].
Alle svin skal fodres mindst én gang daglig. Hvis svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem der fodrer dyrene individuelt, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken. [1].
Dyrene skal endvidere fodres ved hjælp af et system der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede [1].
Foderet skal tilpasses dyrenes alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov [1].
Mindst 1/3 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav skal være med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf [2].
Et drænet gulv defineres som fast gulv med et åbningsareal på maksimalt 10 procent.
Loven har været gældende siden 1. juli 2000 ved etablering af nye stalde. Eksisterende stalde må anvendes og vedligeholdes til og med den 30. juni 2015. Loven er altså gældende for alle stalde den 1. juli 2015 [1], [2].
Anvendes eksisterende stalde, er kravene til fuldspaltegulve af beton, at bredden af spalteåbningen ikke må være over 18 mm, og bjælkebredden mindst skal være 80 mm for at de må anvendes frem til 1. juli 2015 [1]. Eksisterende stalde, der ikke opfylder ovennævnte krav til spalte- og bjælkebredde, må anvendes og vedligeholdes til og med den 31. december 2012 [1].
Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for at svinene kommer til skade, og gulvene skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset grisenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade [1]. Hvert svin skal kunne lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.
Fast gulv anbefales i stedet for drænet gulv i lejet, da det giver mulighed for at tildele beskæftigelses- og rodemateriale på gulvet og ammoniakfordampningen mindskes ved den mindre gylleoverflade. Det faste gulv begrænser også risikoen for træk og gylleventilation fra gyllekanalen, samt giver mulighed for at etablere gulvvarme. Risikoen ved fast gulv er svineri med forøget ammoniakfordampning og større arbejdsindsats til rengøring.
Beskæftigelses- og rodematerialerSlagtesvin og avlsdyr skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses og rodemateriale [3].
Loven har været gældende for alle stalde siden 15. maj 2003.
OverbrusningI stier til slagtesvin skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur [2].
Loven har været gældende for nye stalde siden 1. juli 2000, og gælder alle stalde pr. 1. juli 2015 [2].
SygestierHver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.
Svin, som holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder individuelle stier [1].
Hvis slagtesvin, smågrise og avlssvin holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal som angivet i tabel 2 [4].
Tabel 2. Frit tilgængeligt stiareal i sygestier.
| Frit tilgængeligt areal, m2 pr. dyr | ||
| Dyregruppe | Et dyr i stien | Flere dyr i stien |
| Grise, 15 – 30 kg | 0,69 | 0,58 |
| Grise, 30 – 60 kg | 1,14 | 0,91 |
| Grise, 60 – 100 kg | 1,70 | 1,29 |
| Grise, 100 – 130 kg | 2,05 | 1,53 |
| Grise, 130 – 150 kg | 2,28 | 1,69 |
Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 trådte i kraft den 1. januar 2005, og er gældende for alle besætninger. Der er således ingen overgangsperioder for eksisterende besætninger [4], [5]. Bekendtgørelsen er en tilføjelse til Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin [1].
Sammenblanding, skjul og aggressive dyrSlagtesvin skal holdes i stabile flokke, og blandes mindst muligt.
Hvis svin, der ikke kender hinanden skal opblandes, skal det ske i så ung en alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning [1]. Når svin blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra eller skjule sig for andre svin. Blanding af svin skal ske under opsyn [6]. Når der viser sig tegn på alvorlige kampe, skal årsagerne straks undersøges, og der skal træffes passende foranstaltninger, f.eks. ved om muligt at give dyrene rigeligt med halm eller andet rodemateriale [1].
Opstaldes slagtesvinene flokvis, skal der træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd.
Svin skal holdes i en belysning, der følger en 24-timers rytme og har sammenhængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. Lyset skal have en lysintensitet på mindst 40 lux [6].
Alle svin skal tilses dagligt af den ansvarlige for dyreholdet [1].
IndretningGrisenes alder, vægt samt fodringsprincip ved indsættelse er afgørende for de krav, der stilles til staldens indretning og klimastyring. Jo lavere grisenes vægt er ved indsættelse, desto større krav er der til temperaturen i stalden. Stalden og stierne skal udformes, så temperatur og luftfugtighed omkring grisene er optimal, hvilket er beskrevet under de forskellige stald- og stityper.
Stierne skal indrettes således, at der ikke opstår uhensigtsmæssige luftbevægelser i dyrenes opholdszone. Slagtesvinene skal som minimum have plads til at ligge, stå, æde og drikke samt udføre komfortadfærd. Nærmiljøet skal så vidt muligt sikre slagtesvinene et tørt og trækfrit leje. Lysstofrør, foderrør etc. placeres så det ikke påvirker luftstrømmene i staldrummet.
Valg af staldindretningSlagtesvinestalde kan indrettes med fast eller delvist drænet gulv i lejet. Desuden kan slagtesvinestalde indrettes med storstier.
Stier med fuldspaltegulv må ikke længere etableres, men må anvendes og vedligeholdes indtil 30. juni 2015. De blev tidligere etableret, da de krævede mindst arbejde med at få gødningen væk. Men nu kan de volde problemer, da mange af staldene ikke er etableret med hensigt på at skulle kunne håndtere halm. Åbningerne i gulvet er ofte for små til at få halm igennem, hvorved gødning og halm kitter spaltegulvet til, og øger arbejdsfrekvensen. Slagtesvinestalde kan indrettes med enten tørfoder eller vådfoder. Uanset om der er tør- eller vådfoder kan foderet tildeles enten restriktiv eller efter ædelyst/ad libitum.
Ved etablering eller renovering af slagtesvinestalden er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at gøre sig klart, hvilket system der ønskes. Grundlaget for beslutningen bør omfatte ønske til foder, fodringsstrategi og gulvprofil, ligesom ønsket om uisoleret eller isoleret stald samt strøelsesmængder skal ses i relation til investeringsomkostning og variable omkostninger. Arbejdsopgaverne ved forskellig indretning bør ligeledes inddrages for at dagligdagen i stalden udnytter ejer/medarbejderes kunnen og interesse bedst muligt.
| [1] | Bekendtgørelse om beskyttelse af svin.Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003. |
| [2] | Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 104 af 14. februar 2000. |
| [3] | Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003. |
| [4] | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om svin. Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004. |
| [5] | Nielsen, Niels-Peder; Mathiasen, Johnny; Jensen, Torben & Okholm, Elisabeth (2005): Indretning og brug af sygestier. Notat nr. 0505, Landsudvalget for Svin. |
| [6] | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om svin.Bekendtgørelse nr. 1735 af 22. december 2006. |
Grise regnes som slagtesvin fra de er ca. 11-12 uger gamle og vejer 30 kg, og indtil de er 5-6 måneder gamle, hvor de sendes til slagtning, når de vejer 95-100 kg.
Grisene flyttes typisk fra smågrisestalden til slagtesvinestalden, når de vejer 30 kg, og går her indtil de leveres til slagteriet.
Der er flere muligheder for fodringsprincip og stiindretning. Det anbefales at vælge systemer der er produktionssikre. Ved etablering eller renovering af slagtesvinestalde er det vigtigt at man på et tidligt tidspunkt beslutter, hvilket system der ønskes. Når beslutningen er taget, bør planlægning af detaljer i indretning formes ud fra retningslinier for de enkelte opstaldningsformer og fodringsprincipper.
Slagtesvinestalde skal indrettes, så alle stier kan overvåges og desuden skal staldmiljøet (lys, ventilation, temperatur m.v.) være i orden. Der skal være plads i stierne til, at grisene kan ligge ned, bevæge sig, æde, drikke og få tilfredsstillet deres grundlæggende adfærdsbehov. Pladskrav og krav til stiudformningen er defineret i dyreværnsloven.
I slagtesvinestier anbefales en flokstørrelse på 17-21 grise pr. sti af hensyn til tilvækst, vægtspredning og stifunktion.
Figur 1. Slagtesvinesti med tørfodring. Inventaret er åbent de øverste 40 % for at forbedre ventilationen. (foto: Dorte Calmann-Hinke, billede nr. 0003144.jpg).
Grisenes alder, vægt samt fodringsprincip ved indsættelse er afgørende for de krav, der stilles til staldens indretning og klimastyring. Jo lavere grisenes vægt er ved indsættelse, desto større krav er der til temperaturen i stalden. Stalden og stierne skal udformes, så temperatur og luftfugtighed omkring grisene er optimal, hvilket er beskrevet under de forskellige stald- og stityper.
Stalden skal indrettes så inspektion af dyrene er let at foretage fra en inspektionsgang, som med fordel samtidig kan fungere som drivgang. Inspektionsgangen bør være mindst 0,8 m bred.
Stierne skal indrettes således, at der ikke opstår uhensigtsmæssige luftbevægelser i dyrenes opholdszone. Slagtesvinene skal som minimum have plads til at ligge, stå, æde og drikke samt udføre komfortadfærd. Nærmiljøet skal så vidt muligt sikre slagtesvinene et tørt og trækfrit leje. Lysstofrør, foderrør etc. Placeres, så det ikke påvirker luftstrømmene i staldrummet.
Det anbefales at indrette stierne med fast gulv i lejearealet og spaltegulv i gødearealet, således at slagtesvinene har et veldefineret leje- og gødeareal. Adgang til stien bør ske via en låge i endevæg af gødearealet, da en låge i lejearealet medfører risiko for træk i lejet. Der skal etableres overbrusningsanlæg til køling af slagtesvinene i sommerperioden. Overbrusningen skal kunne styres, så gødearealet i varme perioder med faste intervaller overbruses med moderate mængder vand[1].
Stiarealet dimensioneres efter antallet af slagtesvin. Alle slagtesvinene skal have plads til at stå, ligge og udføre komfortadfærd [2]. Et nettoareal på 0,7 m² pr. slagtesvin anbefales ved en leveringsvægt på ca. 100 kg.
Stien bør være mindst 2,20 m bred, for at sikre uhindret passage mellem leje og gødeområde. Forholdet mellem længde og bredde bør være mellem 2:1, hvilket sikrer mulighed for passage mellem leje og gødeareal. Stiens længde bør ikke overstige ca. 6 m.
I slagtesvinestier anbefales en flokstørrelse på 17-21 grise pr. sti af hensyn til tilvækst, vægtspredning og stifunktion. Flokstørrelsen bør maksimalt være 30 slagtesvin [3], [4]. Ønskes større flokke bør storstier overvejes.
AdskillelserStiadskillelser og låger bør være ca. 1,0 m høje; gittervæg og –låger bør udformes med lodrette rør, så slagtesvinene ikke kan kravle op ad inventaret.
Stiadskillelser og adskillelser mod inspektionsgang bør være lukkede fra gulv og op i 60 pct. af adskillelsens højde, og åbne i den resterende del [5]. Helt lukkede stiadskillelser kan medvirke til en dårlig luftfordeling.
For at undgå smitteoverførsel mellem nabostier, samt give mulighed for rengøring, bør stiadskillelserne være fremstillet af et glat/tæt materiale. Adskillelserne skal slutte helt tætte ved gulv. Stiadskillelserne i gødearealet bør kun være åbne ved hver anden sti. Herved udgør to stier en smittemæssig enhed, som bør fyldes og tømmes på én gang.
Figur 3. Stald med åben stiadskillelse i gødearealet. Kun hver anden stiadskillelse har åbent inventar. (Foto: Erik Damsted,billede nr. 8171).
Mindst 1/3 af stien skal være med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf. Spaltegulvet bør samtidig udgøre mindst 1,40 m af stiens længde for at sikre at slagtesvin der nærmer sig leveringsvægt, kan være på spaltegulvet uden at gøde på det faste gulv.
Fast gulv i lejet anses for at forbedre velfærden, sammenlignet med drænet gulv i lejet. Et fast gulv giver bl.a. mulighed for at tildele halm på gulvet som beskæftigelsesmateriale, mindske ammoniakfordampningen ved reduceret gylleoverflade, forbedre luftkvaliteten i stalden som følge af en lavere staldtemperatur, minimere risikoen for træk og gylleventilation fra gyllekanalen og muliggøre brug af gulvvarme. Ovenstående plusser kan dog vendes til minusser, hvis grisene sviner på det faste gulv. Det er derfor vigtigt med en målrettet temperaturstrategi kombineret med overbrusning.
Spaltegulvet skal være af beton med en bjælkebredde på 70-90 mm og en spalteåbning på 20-23 mm, der sikrer god gødningsgennemgang, så spaltegulvet ikke kitter til. Derved bevares god hygiejne i stien.
Gulvet omkring foderautomater bør overfladebehandles 50 cm ud fra foderautomat/krybbe for at mindske tæring pga. foderspild [6].
Alle grise skal have dækket deres behov for rode- og beskæftigelsesmaterialer. Det betyder at materialet skal være permanent tilstede i stien og det skal være et manipulerbart naturmateriale. De hyppigst anvendte materialer er halm og træ i form af træklodser. Træ kan anvendes i alle stityper, hvorimod halm kun kan anvendes i stier med en vis andel fast gulv og et gødningssystem, som kan håndtere halmen. I stier med drænet gulv i lejet vil spildet blive stort, med mindre halmen tildeles fra en automat, som kan justeres efter grisenes behov.
Som reglerne fortolkes i dag, kan foder i en rørfodringsautomat anvendes til at dække grisenes behov for rodemateriale. Der skal være mindst en rørfodringsautomat i en sti med op til 18 slagtesvin. Dermed er det kun deres beskæftigelsesbehov grisene skal have dækket på anden vis. Behovet for beskæftigelsesmateriale kan opfyldes ved hjælp af ophængt reb eller træklodser placeret i en vippeanordning eller holdere på f.eks. stiadskillelserne. Der skal være mindst to reb evt. med knuder eller to træklodser/kævler af blødt træ i en sti med 18 slagtesvin.
En sti med delvist spaltegulv er egnet både til tørfodring og vådfodring. Stier med restriktiv vådfodring fungerer bedst, hvis de er indrettet med 2/3 spaltegulv eller 1/3 spaltegulv og 1/3 drænet gulv. Rørfodringsautomater forårsager ligeledes fugtigt gulv, og kræver omhyggelig og jævnlig justering.
Til stier med restriktiv vådfodring, bør krybben være 450-500 mm bred, hvis det er en dobbeltkrybbe og 300 mm bred, hvis det er en enkeltkrybbe. Krybben bør være afrundet, så grisene ikke kan få fodfæste. Krybben monteres, så krybbebunden er vandret og i niveau med gulvet. Rengøringen lettes og risikoen for at grisene gøder i krybben begrænses med at montere lukket inventar over krybben og repos langs krybben.
Rørfodringsautomater placeres i overgangen mellem leje- og gødearealet nær den åbne stiadskillelse. Foderautomater, der betjener grise fra to stier, placeres nødvendigvis i åben stiadskillelse. Der er oftest vand i automaten, og supplerende vand placeres enten på den samme væg eller på endevæggen i gødearealet.
Ædepladsbredde uddybes i afsnittet om fodertildeling her på Infosvin.
Uanset fodringsprincip skal slagtesvinene have fri adgang til vand hele døgnet. Der kan bruges bideventiler eller drikkekopper. Drikkekopper giver mindst vandspild, men der er - afhængig af drikkekoppens udformning - risiko for dårlig hygiejne [7]. Vandforsyning placeres i gødearealet. Der bør altid være vandforsyning uafhængigt af foderautomaten.
Der bør være 1 drikkeventil pr. 10 slagtesvin - dog mindst 2 ventiler pr. sti. En drikkekop kan, afhængigt af koppens udformning, dække 15-35 slagtesvins vandbehov. Man bør undlade at sætte mere end én drikkekop op pr. sti, da erfaringer viser, at grisene er tilbøjelige til at drikke af den ene og gøde i den anden [8]. Hvis det vælges at montere to drikkekopper i den samme sti, bør de placeres med ca. 50 cm afstand, da en større afstand øger risikoen for, at grisene sviner i kopperne.
Ydelsen på vandventiler kan variere afhængig af type samt, for drikkekoppers vedkommende, af koppens udformning. Generelt er ydelsen i drikkekopper dog større end fra bideventiler. Ydelsen på drikkeventiler bør være 0,8-1,2 l/minut, i drikkekopper mindst 1 l/minut.
Hvis stien er i en uisoleret bygning bør vandrørene frostsikres. Stierne kan blive oversvømmet med vand i tilfælde af frostsprængning af vandrørene, eller hvis der sætter sig halm rundt om drikkeniplen i drikkekoppen. En elektronisk overvågning kan kobles på vandledningen, så vandforsyningen lukkes ved pludseligt stort vandforbrug eller en rørsprængning.
Slagtesvins optimale temperaturområde ligger mellem 12-20 °C, med den højeste temperatur hos nyindsatte grise. Tildeling af strøelse samt overdækning af lejearealet gør det muligt at have en lavere staldtemperatur.
Ved maksimum ventilation er der behov for 75-100 m³ luft pr. slagtesvin pr. time, mindst ved kontinuerlig produktion og størst ved sektioneret drift.
Varmebehovet afhænger af grisenes alder og mulighed for at opretholde et godt nærmiljø på stiniveau.
Tabel 4. Anbefalet temperatur i stalde med fast gulv i lejet.
| Vægt, kg | 25 | 30 | 40 | 50 | 60 | 70 | 80 | 90 | 100 |
| Temperatur ved diffust luftindtag, °C | 18 | 17 | 16 | 16 | 15 | 14 | 14 | 13 | 13 |
| Temperatur ved stråleventilation, °C | 20 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 15 | 15 |
| Vægt, kg | 25 | 30 | 40 | 50 | 60 | 70 | 80 | 90 | 100 |
| Temperatur ved diffust luftindtag, °C | 20 | 19 | 18 | 18 | 17 | 16 | 16 | 15 | 15 |
| Temperatur ved stråleventilation, °C | 21 | 20 | 20 | 19 | 19 | 18 | 18 | 18 | 18 |
Grisenes adfærd viser, at temperaturen er passende ved at lægge sig i lejet i ét lag, og fylde op fra bagvæggen.
Målet med overbrusning er at køle grisene og at markere det ønskede gødeområde. Det er derfor vigtigt at overbrusningsanlægget monteres korrekt, og det sikres at dyserne giver det ønskede og korrekte spredebillede.
Vandtrykket skal være ens fra første til sidste dyse på overbrusningsstrengen – dette sikres ved at montere en trykudligningsventil/trykreduktionsventil.
Styringen skal som minimum kunne regulere pause- og brusetider afhængig af temperaturforholdene ude og i stalden samt have mulighed for at indlægge længere pauser om natten. Styringen skal regulere overbrusningen sektionsvis.
OverbrusningsstrategiBrusetid indstilles som udgangspunkt til 1–2 minutter. Brusetiden skal være så lang, at konkurrencesituationer mellem grisene undgås. Intervallerne tilpasses grisenes adfærd – se på grisene.
En tommelfingerregel kan være at overbruse i tidsrummet kl. 9-20 som følger ved udetemperaturer:
| < 14="" °c=""> | anvendes overbrusning kun til anvisning af gødeområde |
| 14-18 °C | 1-2 minutter 1-2 gange i timen |
| > 18 °C | 2-3 minutter 2-3 gange i timen |
I meget varme perioder kan et overbrusningsanlæg reducere forekomsten af svineri i lejet væsentligt [1].
Hvis slagtesvin holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal som angivet i tabel 6.
Tabel 6. Frit tilgængeligt stiareal i sygestier.
| Frit tilgængeligt areal, m2 pr. dyr | ||
| Dyregruppe | Et dyr i stien | Flere dyr i stien |
| Grise, 30 – 60 kg | 1,14 | 0,91 |
| Grise, 60 – 100 kg | 1,70 | 1,29 |
| Grise, 100 – 130 kg | 2,05 | 1,53 |
| Grise, 130 – 150 kg | 2,28 | 1,69 |
I sygestier skal der også være en kølemulighed. Den kan enten etableres ved hjælp af overbrusning eller et køligt betongulv fri for strøelse. Ligeledes skal der være en varmekilde, f.eks. en overdækning. Sygestierne placeres bedst i en sygestald/opsamlingsstald, da klimaet der kan optimeres alene i forhold til de syge dyr.
Nogle foretrækker at indrette sygestierne inde i sektionerne. Det giver dog ikke de samme muligheder for at optimere klima, flokstørrelse og fodertildeling, som placering i en separat sektion vil gøre. Når der er fulddrænet gulv i stien, kan det bløde leje ikke etableres med halmstrøelse, derfor må lejet etableres med en gummimåtte. Gummimåtten bør være gennemtrængelig for vand og urin, for at den kan holdes tør. I forbindelse med etablering af en separat sygestald skal man udnytte de muligheder den giver for intensiveret overvågning og optimering af klimaet.
Rørudslusningsanlæg er det mest anvendte system.
For at sikre en god udslusning, er det vigtigt, at kummer og rør er tætte, og at der i kummebunden er en sump omkring udslusningshullet [9]. Alternativt kan linespilsanlæg eller bagskylleanlæg anvendes. Denne type gødningshåndtering gør det muligt at anvende større mængder halm.
I hver sektion bør der være mindre stier til opsamling af "restgrise", så sammenblanding af grise over 45 kg undgås. Aflastning af syge grise bør ske i en særskilt aflastningssti eller et særskilt staldafsnit. Grise fra aflastningsstier og -staldafsnit bør ikke flyttes tilbage til raske grise. Aflastningsstier bør være forsynet med strøelse og evt. to-klimasystem.
Foderautomater tømmes én gang ugentligt og justeres i henhold til foder-/vækstkurve. Vandforsyning skal tilses - og evt. rengøres - dagligt.
Det er sjældent nødvendigt at rense ud i stierne. I dele af vækstperioden kan det være, at en begrænset del af det faste gulv har et fugtigt område. I så fald er det som regel i umiddelbar forlængelse af gødearealet og udgør sjældent et problem.
Tilsyn bør gennemføres om eftermiddagen, hvor grisene er mest aktive eller i forbindelse med halmtildeling.
Stierne bør vaskes og desinficeres inden indsættelse af et nyt hold. Efter vask skal stierne tørres helt, idet fugt i lejearealet vil få de nyindsatte grise til at gøde vilkårlige steder i stien. Fra overfladerne føles tørre og til der indsættes nye grise, skal der gå mindst 24 timer. Hvis vask undlades, er det hensigtsmæssigt at skrabe stierne rene inden indsættelse af et nyt hold grise.
Erkendelse og håndtering af problemSammenklumpning af grise kan i stalde med uens belægning, f.eks. kontinuerlig drift, finde sted, selv om de største grise i staldrummet ikke har behov for varmetilførsel. Overdækning af lejet i stierne med nyindsatte grise kan etableres for at undgå en varmetilsætning.
Halebid kan skyldes forekomst af træk, overbelægning, forkert næringsstofsammensætning i foder, sammenblanding af grise, uhensigtsmæssig indsættelsesstrategi mm. Hvis grisene allerede ved indsættelse har tegn på halebid, bør problemet rettes i dét staldafsnit grisene kommer fra.
Alle stald-, foder- og driftsforhold bør gennemgås og evt. fejl rettes for at løse problemet.
| [1] | Petersen, Lisbeth Brogaard; Jensen, Karin Hjelholt; Andersen, Heidi M.L.(1997): Køling af slagtesvin ved brug af overbrusningsanlæg. Meddelelse nr. 355, Landsudvalget for Svin. |
| [2] | Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003. |
| [3] | Jensen, Torben (2003): Flokstørrelse og gulvudformning i slagtesvinestier med delvist spaltegulv. Meddelelse nr. 603, Landsudvalget for Svin. |
| [4] | Pedersen, Johan Skovgaard (1990): 16 kontra 48 slagtesvin pr. sti. Meddelelse nr. 182, Landsudvalget for Svin. |
| [5] | Jensen, Torben (1998): Effekten af lukkede stiadskillelser til forebyggelse af kontaktsmitte. Meddelelse nr. 397, Landsudvalget for Svin. |
| [6] | Jensen, T; Hviid, J; Pedersen, J. H. (2009): Overfaldebehandling af betongulve. Erfaring nr. 0901, Dansk Svine-produktion |
| [7] | Petersen, Lisbeth Brogaard (1994): Drikkekopper til ung- og slagtesvin. Erfaring nr. 9417, Landsudvalget for Svin. |
| [8] | Smidth, Jens (1990): Drikkeventilen Lund 7 og drikkekoppen Gørlev A til slagtesvin. Meddelelse nr. 186, Landsud-valget for Svin. |
| [9] | Pedersen, Poul (1999): Gyllesystemer - funktion og luftkvalitet. Erfaring nr. 9904, Landsudvalget for Svin. |
En storsti er et større areal indrettet til en gruppe af slagtesvin på flere hundrede individer. Storstien er opdelt i leje-, aktivitets- og fodringsområder, som grisene kan bevæge sig frit mellem.
Grisene vejes automatisk på en sorteringsvægt, hver gang de går via denne til fodringsområdet. I vækstperioden kan slagtesvinene efter vægt sorteres til fodringsområderne og tildeles forskellige foderblandinger. Når slagtesvinene er færdige med at æde, forlader de fodringsområdet via envejslåger. Informationen fra sorteringsvægten kan bruges til at sortere slagtesvinene til slagteriet. Disse daglige vejninger af slagtesvinene giver mulighed for en meget præcis overvågning af tilvæksten.
Grise regnes som slagtesvin fra de er ca. 11-12 uger gamle og vejer 30 kg, og indtil de er 5-6 måneder gamle, hvor de sendes til slagtning, når de vejer 95-100 kg.
Slagtesvinestalde skal indrettes, så alle grise kan overvåges. Desuden skal staldmiljøet (lys, ventilation, temperatur m.v.) være i orden. Der skal være plads til, at grisene kan ligge ned, bevæge sig, æde, drikke og få tilfredsstillet deres grundlæggende adfærdsbehov. Pladskrav og krav til stiudformningen er defineret i Dyreværnsloven og Bekendtgørelse om beskyttelse af svin [2], [10].
Storstier kan indrettes efter forskellige principper, men typisk indrettes storstien med et separat fodringsområde delt i to, hvor en sorteringsvægt er placeret imellem disse. Grisene vejes automatisk på en sorteringsvægt hver gang de går via denne til fodringsområdet. Sorteringsvægten kan have to eller tre udgange.
I vækstperioden kan slagtesvinene efter vægt sorteres til fodringsområderne og tildeles forskellige foderblandinger. Når slagtesvinene er færdige med at æde, forlader de fodringsområdet via envejslåger.
Informationen fra sorteringsvægten kan bruges til at sortere slagtesvinene til slagteriet. Grise, der har nået den ønskede slagtevægt, lukkes fra vægten ud til et udleveringsrum. Derfra kan grisene ikke gå tilbage til flokken.
Storstier har den fordel, at udvejning og udlevering af slagtesvin i storstier er automatisk, og det hårde fysiske arbejde med at veje slagtesvin og sortere dyr ud af stierne er dermed fjernet.
Flere slagtesvin bliver leveret ved den optimale slagtevægt med en øget afregning til følge, hvis alternativet er visuel udvælgelse af slagtesvin [1].
Storstien er indrettet med fodringsområde, lejeområde og gødeområde. Fodringsområdet er afgrænset fra resten af stien med stiadskillelser. For at slagtesvinene kan komme ind i fodringsområdet, skal de passere gennem sorteringsvægten.
Ved valg af sorteringsvægt skal der tages højde for, om der ønskes to eller tre udgange fra vægten. De to udgange bruges til separate fodringsområder. Den tredje udgang bruges, hvor der er adgang til et udleveringsrum. Slagteklare grise kan via tredje udgang lukkes ud til udlevering samtidig med, at fodringsområderne fungerer upåvirket.
Grisenes alder, vægt samt valg af fodringsprincip ved indsættelse er afgørende for de krav, der stilles til staldens indretning og klimastyring. Jo lavere grisenes vægt er ved indsættelse, desto større krav er der til temperaturen i stalden. Stierne skal udformes, så temperatur og luftfugtighed omkring grisene er optimal.
Stierne skal indrettes således, at der ikke opstår uhensigtsmæssige luftbevægelser i dyrenes opholdszone. Slagtesvinene skal som minimum have plads til at ligge, stå, æde og drikke samt udføre komfortadfærd [2]. Nærmiljøet skal så vidt muligt sikre slagtesvinene et tørt og trækfrit leje. Lysstofrør, foderrør etc. placeres, så det ikke påvirker luftstrømmene i staldrummet.
Det anbefales at indrette stierne med fast eller drænet gulv i lejearealet og spaltegulv i gødearealet, således at slagtesvinene har et veldefineret leje- og gødeareal. Der skal etableres overbrusningsanlæg til køling af slagtesvinene i sommerperioden. Overbrusningen skal kunne styres, så gødearealet med faste intervaller overbruses med moderate mængder vand i varme perioder [3].
StidimensionEt nettoareal på 0,7 m² pr. slagtesvin fordelt med 0,53 m2 leje- og aktivitetsområde og 0,17 m2 fodringsområde ved en leveringsvægt på ca. 95 kg.
Stalde uden udleveringsrum må dimensioneres til opsamling af slagteklare grise i stien. Hvis det er et fodringsområde, der anvendes til opsamling af dyr til udlevering, skal dette område dimensioneres, så der er plads til et helt udleveringshold. Alternativt kan et område af leje- og aktivitetsområdet lukkes af med låger, og opsamlingen foregå her.
I Danmark ses storstier med 250-350 grise per sorteringsvægt – sorteringsvægtene har forskellig kapacitet.
StiadskillelserInventar bør være ca. 1,0 m højt; gittervægge og –låger bør udformes med lodrette rør, så slagtesvinene ikke kan kravle op ad inventaret.
Adskillelser mod fodringsområde, udleveringsstier og evt. liggevægge i lejearealerne bør være lukkede fra gulv og op i 60 % af adskillelsens højde, og åbne i den resterende del [4]. Helt lukkede adskillelser kan medvirke til en dårlig luftfordeling og kan ikke anbefales.
GulvudformningLoven foreskriver minimum 1/3 fast eller drænet gulv i stier til slagtesvin. Et fast gulv giver bl.a. mulighed for at tildele halm på gulvet som beskæftigelsesmateriale, mindske ammoniakfordampningen ved reduceret gylleoverflade, minimere risikoen for træk og gylleventilation fra gyllekanalen. Ovenstående plusser kan dog vendes til minusser, hvis grisene sviner på det faste gulv. Det er derfor vigtigt med en målrettet temperaturstrategi kombineret med overbrusning.
Fast eller drænet gulv i lejet anses for at forbedre velfærden, sammenlignet med spaltegulv i lejet. Årsagen er, at det faste eller drænede gulv øger mulighederne for tildeling af beskæftigelsesmaterialer og forbedrer liggekomforten. Det er dog en forudsætning, at lejet er tørt og skridsikkert.
Gulvet bør være skridsikkert. Den faste del af gulvet skal have en hældning ned mod gødearealet på 3 % for at urin, og vaskevand løber ned i gødearealet [5].
Spaltegulvet skal være af beton med en bjælkebredde på 70-90 mm og en spalteåbning på 20-23 mm, der sikrer god gødnings- og halmgennemgang, så spaltegulvet ikke kitter til. Derved bevares god hygiejne i stien.
Gulvet omkring foderautomater bør overfladebehandles 50 cm ud fra foderautomat.
Alle grise skal have dækket deres behov for rode- og beskæftigelsesmaterialer. Det betyder, at materialet skal være permanent tilstede i stien, og det skal være et manipulerbart naturmateriale. De hyppigst anvendte materialer er halm og træ i form af træklodser. Træ kan anvendes i alle stityper, hvorimod halm kun kan anvendes i stier med en vis andel fast gulv og et gødningssystem, som kan håndtere halmen. I stier med drænet gulv i lejet vil spildet blive stort, med mindre halmen tildeles fra en automat, som kan justeres efter grisenes behov.
Som reglerne fortolkes i dag, kan foder i en rørfodringsautomat anvendes til at dække grisenes behov for rodemateriale. Der skal være mindst en rørfodringsautomat i en sti med op til 18 slagtesvin. Dermed er det kun deres beskæftigelsesbehov, som grisene skal have dækket på anden vis. Behovet for beskæftigelsesmateriale kan opfyldes ved hjælp af ophængt reb eller træklodser placeret i en vippeanordning eller holdere på f.eks. stiadskillelserne. Der skal være mindst to reb, evt. med knuder eller to træklodser/kævler af blødt træ i en sti med 18 slagtesvin.
Storstien fungerer ved, at slagtesvinene, når de vil have foder, går gennem sorteringsvægten ind til fodringsområdet. Når grisene har ædt, forlader de fodringsområdet igen. Da alle slagtesvinene ikke æder samtidig, er det ikke muligt at fodre grisene restriktivt.
Storstier er bedst egnede til tørfodring. Tørfoder kan tildeles i rørfodringsautomater eller simple tørfoderautomater.
Fasefodring kan ske meget præcist, da grisene tildeles foder efter deres vægt. Med to fodringsområder ledes de mindste slagtesvin ind i et foderområde med én foderblanding, de større slagtesvin ind i et andet foderområde med en anden foderblanding.
Uanset fodringsprincip skal slagtesvinene have fri adgang til vand hele døgnet. Der kan bruges bideventiler eller drikkekopper. Drikkekopper giver mindst vandspild, men der er - afhængig af drikkekoppens udformning - risiko for dårlig hygiejne [6]. Vandforsyning placeres i gødearealet. Der bør altid være vandforsyning uafhængigt af foderautomaten.
Der bør mindst være 1 drikkeventil pr. 10 slagtesvin. En drikkekop kan, afhængigt af koppens udformning, dække 15-35 slagtesvins vandbehov. Ydelsen på vandventiler varierer bl.a. med type, samt for drikkekoppers vedkommende, af koppens udformning. Generelt er ydelsen i drikkekopper dog større end fra bideventiler. Ydelsen på drikkeventiler bør være 0,8-1,2 l/minut, i drikkekopper mindst 1 l/minut.
Hvis stien er i en uisoleret bygning, bør vandrørene frostsikres. Stierne kan blive oversvømmet med vand i tilfælde af frostsprængning af vandrørene, eller hvis der sætter sig halm rundt om drikkeniplen i drikkekoppen. En elektronisk overvågning kan kobles på vandledningen, så vandforsyningen lukkes ved pludseligt stort vandforbrug eller en rørsprængning.
Varmebehovet afhænger af grisenes alder og mulighed for at opretholde et godt nærmiljø i lejearealerne. Da slagtesvin i storstier ikke er jævnt fordelt i staldrummet og varmeproduktionen derfor uensartet, anbefales stråleventilation.
Slagtesvins optimale temperaturområde ligger mellem 12-20 °C, med den højeste temperatur hos nyindsatte grise. Tildeling af strøelse samt overdækning af lejearealet gør det muligt at have en lavere staldtemperaturer.
Ved maksimal ventilation er der behov for 100 m³ luft pr. slagtesvin pr. time.
Tabel 4. Anbefalet temperatur i stalde med delvist fast gulv.
| Vægt, kg | 25 | 30 | 40 | 50 | 60 | 70 | 80 | 90 | 100 |
| Temperatur ved stråleventilation, °C | 20 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 15 | 15 |
Tabel 5. Anbefalet temperatur i stalde med fulddrænet gulv.
| Vægt, kg | 25 | 30 | 40 | 50 | 60 | 70 | 80 | 90 | 100 |
| Temperatur ved stråleventilation, °C | 21 | 20 | 20 | 19 | 19 | 18 | 18 | 18 | 18 |
Som tommelfingerregel skal summen af temperaturen i sektionen og luftfugtigheden i procent give ca. 90.
Grisenes adfærd viser, at temperaturen er passende ved at lægge sig i lejerne i et lag og fylde op fra bagvæggen.
Målet med overbrusning er at køle grisene og at markere det ønskede gødeområde. Det er derfor vigtigt, at overbrusningsanlægget monteres korrekt, og at man sikrer, at dyserne giver det ønskede og korrekte spredebillede.
Dyserne placeres over det ønskede spredeområde, ca. 2 m over gulv. Placering og type af dyse vælges, så inventar, foderautomater, gang mv. ikke overbruses. Husk at placere dyser min. 1 meter fra udsugningsenheder.
Vandtrykket skal være ens fra første til sidste dyse på overbrusningsstrengen. Dette sikres ved at montere en trykudligningsventil/trykreduktionsventil.
Styringen skal som minimum kunne regulere pause- og brusetider afhængig af temperaturforholdene ude og i stalden, samt have mulighed for at indlægge længere pauser om natten. Styringen skal regulere overbrusningen sektionsvis.
OverbrusningsstrategiBrusetid indstilles som udgangspunkt til 1–2 minutter. Brusetiden skal være så lang, at konkurrencesituationer mellem grisene undgås.
En tommelfingerregel kan være at overbruse i tidsrummet kl. 9-20 som følger ved nedenstående udetemperaturer:
| < 14="" °c=""> | anvendes overbrusning kun til anvisning af gødeområde |
| 14-18 °C | 1-2 minutter 1-2 gange i timen |
| > 18 °C | 2-3 minutter 2-3 gange i timen |
I varme perioder kan et overbrusningsanlæg reducere forekomsten af svineri i lejet væsentligt [3].
Hvis slagtesvin holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal som angivet i tabel 6.
Tabel 6. Frit tilgængeligt stiareal i sygestier.
| Frit tilgængeligt areal, m2 pr. dyr | ||
| Dyregruppe | Et dyr i stien | Flere dyr i stien |
| Grise, 30 – 60 kg | 1,14 | 0,91 |
| Grise, 60 – 100 kg | 1,70 | 1,29 |
| Grise, 100 – 130 kg | 2,05 | 1,53 |
| Grise, 130 – 150 kg | 2,28 | 1,69 |
I sygestier skal der også være en kølemulighed. Den kan enten etableres ved hjælp af overbrusning eller et køligt betongulv fri for strøelse. Ligeledes skal der være en varmekilde, f.eks. en overdækning. Sygestierne placeres bedst i en sygestald/opsamlingsstald, da klimaet der kan optimeres alene i forhold til de syge dyr.
Nogle foretrækker at indrette sygestierne inde i sektionerne. Det giver dog ikke de samme muligheder for at optimere klima, flokstørrelse og fodertildeling, som placering i en separat sektion vil gøre. Når der er fulddrænet gulv i stien, kan det bløde leje ikke etableres med halmstrøelse, derfor må lejet etableres med en gummimåtte. Gummimåtten bør være gennemtrængelig for vand og urin, for at den kan holdes tør. I forbindelse med etablering af en separat sygestald skal man udnytte de muligheder den giver for intensiveret overvågning og optimering af klimaet.
Rørudslusningsanlæg er det mest anvendte system.
For at sikre en god udslusning, er det vigtigt, at kummer og rør er tætte, og at der i kummebunden er en sump omkring udslusningshullet [7].
Alternativ til rørudslusningsanlæg er linespilsanlæg eller bagskylleanlæg.
Tilsyn med slagtesvin i storstier blev i en erfaringsundersøgelse vurderet at være lettere at sammenholde med det traditionelle system på grund af lettere adgang til stierne [1]. Opsynet kræver dog en systematisk gennemgang af grisene og stien, hvis overblikket skal bevares. Det at udtage en enkelt gris fra stien er vanskeligt, og ligeledes er det tidskrævende at finde enkeltdyr i storstien til f.eks. genbehandling. Ligeledes er sygdomsudbrud og halebid vanskeligt at håndtere i storstier. Det er derfor vigtigt, at kvaliteten af grisene, der indsættes, er høj, så sygdomsudbrud og halebid foregribes [1].
Ulemperne ved storstier er lavere produktionsresultater, da der er sammenhæng mellem stigende flokstørrelse og faldende tilvækst [8], [9]. Desuden er det vanskeligt at udtage enkeltgrise af storstien til opsamlings- og sygestier.
Aflastning af syge grise bør ske i en særskilt opsamlingssti eller et særskilt staldafsnit. Grise fra opsamlingsstier og -staldafsnit bør ikke flyttes tilbage til raske grise. Opsamlingsstier kan optimeres med strøelse og evt. to-klimasystem.
Foderautomater tømmes én gang ugentligt og justeres i henhold til foder-/vækstkurve. Vandforsyning skal tilses - og evt. rengøres - dagligt.
Det er sjældent nødvendigt at rense ud i stierne. I dele af vækstperioden kan det forekomme, at en begrænset del af det faste gulv har et fugtigt område. I så fald er det som regel i umiddelbar forlængelse af gødearealet, og udgør sjældent et problem.
Tilsyn bør gennemføres om eftermiddagen, hvor grisene er mest aktive eller i forbindelse med halmtildeling.
Stierne bør vaskes og desinficeres inden indsættelse af et nyt hold. Efter vask skal stierne udtørres helt, idet fugt i lejearealet vil få de nyindsatte grise til at gøde vilkårlige steder i stien. Ligeledes kan der i en fugtig stald overføres smitte fra hold til hold og føre til dårligere trivsel og vækst. Tørretiden er afhængig af staldens størrelse, men som tommelfingerregel skal der bruges 3 kW/m2 gulvoverflade til tørring ved udetemperaturer under 15˚C.
| [1] | Steinmetz, Henriette Viuf; Jørgensen, Malene (2009): Erfaringsundersøgelse af slagtesvin i storstier. Erfaring nr. 836, Dansk Svineproduktion. |
| [2] | Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003. |
| [3] | Petersen, Lisbeth Brogaard; Jensen, Karin Hjelholt & Andersen, Heidi M.L.(1997): Køling af slagtesvin ved brug af overbrusningsanlæg. Meddelelse nr. 355, Landsudvalget for Svin. |
| [4] | Jensen, Torben (1998): Effekten af lukkede stiadskillelser til forebyggelse af kontaktsmitte. Meddelelse nr. 397, Landsudvalget for Svin. |
| [5] | Petersen, Lisbeth Brogaard (1995): Gulvudformning i strawflowstier til slagtesvin. Meddelelse nr. 321, Landsud-valget for Svin. |
| [6] | Petersen, Lisbeth Brogaard (1994): Drikkekopper til ung- og slagtesvin. Erfaring nr. 9417, Landsudvalget for Svin. |
| [7] | Pedersen, Poul (1999): Gyllesystemer - funktion og luftkvalitet. Erfaring nr. 9904, Landsudvalget for Svin. |
| [8] | Jensen, T; Damsted, E.; Hinke - Calmann, D.: (2007): Storstier med sorteringsvægte-studietur til USA og Tysk-land. Notat nr. 0443, Landsudvalget for Svin. |
| [9] | Pedersen, J. S.: (1990). 16 kontra 48 slagtesvin pr. sti. Meddelelse nr. 182, Landsudvalget for Svin. |
| [10] | Dyreværnsloven. Bekendtgørelse af dyreværnsloven. Lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007 |
Konceptstalden, som er en del af "Fremtidens slagtesvinestald", er et fremtidssikkert produktionskoncept, som kun indeholder det allermest nødvendige for at kunne drive en slagtesvineproduktion.
I Konceptstalden er der primært fokuseret på opbygning og indretning af selve stalden. Det vil sige bygninger/råhus samt mekanisering bestående af inventar, ventilation og foderanlæg i stalden - og ikke mere. Baggrunden for dette er, at man kan etablere en konceptstald i forbindelse med et eksisterende staldsystem, eller som barmarksprojekt. Etableres stalden i forbindelse med eksisterende staldsystem, kan mange af de disse staldes faciliteter som f.eks. foderlade, udlevering, gylle- og vejanlæg osv. anvendes. Opføres Konceptstalden som et barmarksprojekt, vil det være nødvendigt at tilpasse og etablere nogle af disse faciliteter i forbindelse med det nye staldanlæg.
Basismodellen består af:
Tilkøb ved barmarksprojekt:
Det konkrete skitseprojekt er dimensioneret med 4.200 stipladser fordelt på 6 sektioner med 700 stipladser i hver, hvilket giver en produktion på ca.18.000 slagtesvin, fra 30 kg. til slagtning. Det vil sige baseret på levering af 700 smågrise hver anden uge.
For at tilpasse stalden til lige netop din fremtidige produktion, med enten flere sektioner eller anden sektionsstørrelse, kan sektioner blot forlænges eller tilføjes – stalden er den samme.
Forudsætninger for brugen af konceptstalden:
Stalden bund er traditionelt opbygget, med gyllekanaler opbygget i enten fundamentsblokke, præfabrikerede elementer eller forskalling, placeret på en betonbund (gyllekummebund).
Den bærende konstruktion er stålspær, med indvendig placering.
Facader udføres i sandwichelementer, brandhæmmende PIR skum med stålpla- de på begge sider.
Tag opbygges som traditionelt, dvs. stålplade inderst og yderst, fastgjort på træ åse, med mineraluld og dampspærre i mellem.
Der er ingen fastlagt leverandør af inventar, ventilation eller foderanlæg.
Forudsætninger:
Du kan med fordel bruge det udbudsmateriale, som SEGES Svineproduktion har udarbejdet, til indhentning af priser. Først er der et generelt grundlag for udbuddet, som specificerer betingelserne for tilbudsgivningen, herunder hvilke leverancer, du som bygherre selv ønsker at stå for. Dette kan naturligvis tilpasses efter behov. Dernæst er der en beskrivelse af de forskellige fagentrepriser, som passer til skitsetegningerne samt en tilbudsliste, som de forskellige leverandører skal udfylde ved afgivelse af tilbud.
Råhus-entreprise:
Mekanisering:
Slutteligt skal der tilknyttes et sæt aftalebetingelser, som er afhængige af, hvordan du ønsker at udbyde dit projekt.
Skal det udbydes i fagentreprise, dvs. du får priser på alle fagentrepriserne, og er selv ansvarlig for koordinering, skal du bruge AB92 med tilhørende ændringer og tilføjelser.
Skal det udbydes i totalentreprise, dvs. du får en samlet pris på alle fagentrepriser, skal du benytte ABT93, med tilhørende ændringer og tilføjelser.
Hent dokumenter vedrørende konceptstalden:
I takt med at udetemperaturen stiger, øges behovet for overbrusning i staldene. For slagtesvin er anbefalingen:
Du kan med fordel downloade vores to vejledninger fra Manual om Vækstmanagement:
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 5-12-2024
Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Viden/I-stalden/Staldsystem/Stiindretning/Slagtesvinestald
