PCMV forekommer i en stor del af danske svinebesætninger, og prævalensen er høj inden for besætningen – specielt i perioden omkring fravænning [1, 2].
PCMV kan forværre symptomerne fra andre virus og/eller bakterier, influenza [4] og PCV2 [1].
PCMV kan, ligesom andre luftvejssygdomme, være et velfærdsmæssigt problem og bekæmpelse af virusset bør derfor indgå i den samlede strategi om at nedbringe mængden af smitte i besætningen.
Symptomer på PCMV
Tilstedeværelse af PCMV virusset på slimhinderne giver ikke nødvendigvis anledning til sygdomstegn, da det er nødvendigt, at virus kommer ind i cellerne, for at der udvikles symptomer.
Ved smitte mellem grise via spyt eller næseslim vil symptomerne typisk være uspecifikke luftvejssymptomer såsom nysen, åndenød og næseflåd. Grisene vil ofte også være utrivelige og have nedsat ædelyst. Jo yngre gris der smittes, jo værre symptomer. Hos grise ældre end 3 uger vil sygdommen ofte være uden de store symptomer.
Smittes grisefostrene af soen via børen, kan det medføre fosterdød. Hvis grisene fødes med smitten, er de små og utrivelige med forekomst af inklusionslegemer i de fleste organer og dør ofte inden for 14 dage. Smitte kan også ske via fødselskanalen eller gennem soens mælk de første par uger efter faring [1].
Sådan smitter PCMV
Virus smitter via spyt og snot mellem grise, men kan også smitte fra so til pattegris i løbet af drægtigheden. Soen er beskyttet af antistoffer, hvis den tidligere har mødt virus, og pattegrisene beskyttes via maternelle antistoffer fra råmælken. Dog vil grisene stadig udskille virus efter fødsel og beskyttelsen fra antistofferne er ikke total og kan således gennembrydes ved massivt smittepres.
Hvordan kan PCMV forebygges og behandles?
Der findes ingen vaccine eller behandling mod PCMV. Derfor bør fokus i stedet være på at forhindre smitte ved god intern smittebeskyttelse samt at mindske udbredelsen af andre luftvejssygdomme blandt grisene. Desuden er det vigtigt at sørge for rigelig råmælk med antistoffer til pattegrisene og være helt skarp på de rutiner, der normalt vil forhindre smitte og spredning af virus i besætningen.
Når dyrlægen udtager næsesvabere af grise med de typiske symptomer på PCMV (næseflåd, nysen og evt. utrivelighed) vil prøven ofte samtidig blive undersøgt for en række andre bakterier og vira såsom Glässer, Streptokok Suis type 2, Bordetella bronchiseptika (kighoste), Pasteurella, influenza og PCV2 – alle smitstoffer som kan blive forstærket af en samtidig infektion med PCMV.
Dyrlægen vil ud fra laboratoriesvaret forbedre behandlingsmuligheder og forebyggelsestiltag ved hjælp af vacciner mm. i den enkelte besætning.
Sådan diagnosticeres grise med PCMV
Hvis der er PCMV i besætningen, vil der kunne påvises virus i slimhinden på de fleste dyr i besætningen. Som regel er virus i det enkelte dyr udbredt i hele næseslimhinden.
Diagnostik på døde grise
Ved obduktion vil man ikke umiddelbart kunne skelne PCMV fra andre sygdomme i de øvre luftveje, da man vil kunne se næseflåd og eventuelt nedbrydelse af knoglevævet i næsehulen (figur 2). Disse fund ses ved flere forskellige lidelser og kan forværres, hvis PCMV gav anledning til en sekundær infektion med et andet smitstof. Derudover vil det ofte kun være på meget unge grise under tre ugers alderen, at man kan se disse tegn ved obduktion. Er grisene smittet med PCMV alene i en ældre alder, vil der ofte være meget få kliniske fund ved obduktion.
Da PCMV ikke kan diagnosticeres ved obduktion alene, bør yderligere diagnostik udføres for at være sikker på diagnosen. Traditionelt set har dette været gjort ved, at et snit af næseslimhinden studeres under mikroskop (kaldet histologi).
Sygdomstegn er her intranukleære inklusionslegemer i slimhindens celler samt inficerede, døde celler og vævsdød af slimhinden. Dette gøres på døde dyr.
Diagnostik på levende grise
På levende grise kan der undersøges for tilstedeværelse af virus i næsesvaberprøver. Næsesvaberen undersøges ved PCR både kvalitativt (er der virus) og kvantitativt (hvor meget virus er der). Da ikke alle grise vil udskille virus på et givent tidspunkt, bør der tages prøver fra flere grise på samme tid (gerne 3-5 grise pr. indsendelse).
Hvorfor får grise PCMV?
PCMV er et herpesvirus og kan, ligesom alle andre herpesinfektioner, danne en livslang latent infektion i grisen, der blusser op ved stress mm. Sygdommen kaldes også ’inklusionslegeme-rhinitis’ på grund af ophobning af virus inde i kernen af grisens celler, de såkaldte intranukleære inklusionslegemer (figur 1).
Referencer
[1] | Mettenleiter, T.C., et al., Herpesviruses, in Diseases of Swine, J.J. Zimmerman, et al., Editors. 2012, John Wiley & Sons, Inc. |
[2] | DTU-Veterinærinstituttet, Årsrapport 2017, Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU-Veterinærinstituttet og SEGES Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup. 2018, DTU-Veterinærinstituttet. |
[3] | Nielsen, G.B.M., S. L., Kortlægning af årsager til øvre luftvejsinfektion blandt pattegrise i en sønderjysk sobesætning samt beskrivelse af infektionsforløbet ved infektion med PCMV. 2014. |
[4] | Kusk, T.K.K., M. , Health monitoring in nursery and finisher pigs by extending laboratory diagnostic screening, in DTU-Veterinærinstituttet. 2018. |
[5] | Tolstrup, L.K., et al., Kvantitativ pcr kan være et godt supplement til påvisning af cytomegalovirus-infektion. 2019, SEGES Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. |
[6] | Sundhedsovervågning hos klimagrise og slagtesvin ved udvidet laboratoriediagnostik, veterinært speciale af Thomas Kjeldsen Kusk og Maja Kobberø, 2018 |