28. april 2025

PRDC - Vækstgrisenes lungesygekompleks

PRDC (Porcine Respiratory Disease Complex) er blevet brugt til at beskrive et kompleks af lungebetændelser hos vækstgrise, som skyldes flere forskellige vira og bakterier. Ofte er Mykoplasma hyopneumoniae involveret i komplekset. Det mest fremtrædende symptom er hoste og varierende grader af utrivelighed hos grisene. Sammensætningen af ​​PRDC varierer mellem besætningerne og over tid sågar indenfor den samme besætning.

Porcine Respiratory Disease Complex (PRDC) er en alvorlig sygdom, der påvirker grises luftveje og giver varierende grader af økonomiske tab på grund af en dårligere foderudnyttelse og nedsat tilvækst.

PRDC er ikke en enkelt sygdom, men et kompleks af forskellige lungeinfektioner, der ofte optræder samtidig.  

De mest almindelige virusinfektioner involveret i PRDC er: 

  • PRRSV (porcine reproductive and respiratory syndrome virus) 
  • Svine Influenza virus (SIV) 
  • Circovirus type 2 (PCV2).

De mest almindelige bakterier, der er involveret i PRDC er:

  • Mycoplasma hyopneumoniae (almindelig lungesyge)
  • Pasteurella multocida
  • Actinobacillus pleuropneumoniae (ondartet lungesyge)
  • Glaesserella parasuis (Glässer eller transportsyge)
  • Bordetella bronchiseptica (smitsom kighoste)
  • Mycoplasma hyorhinis 

PRDC er en kompleks sygdom, der – udover at påvirke grisenes velfærd negativ – også kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte bedrifts produktionsøkonomi. Ved at implementere effektive forebyggelses- og behandlingsstrategier kan landmænd reducere sygdommens indvirkning og forbedre grisenes sundhed og produktivitet.

Syptomer og diagnose på PRDC hos grise

Grise, der lider af PRDC, viser ofte symptomer som hoste, åndedrætsbesvær, nedsat ædelyst og forskellige grader af utrivelighed. Disse symptomer kan variere i sværhedsgrad afhængigt af de specifikke patogener og miljømæssige faktorer.

PRDC har en betydelig negativ indvirkning på grisenes tilvækst og foderforbrug. Infektionerne forårsager ofte nedsat vækst, hvilket betyder, at grisene tager længere tid om at nå slagtevægt. Dette øger produktionsomkostningerne, da grisene skal fodres i en længere periode. Derudover kan PRDC føre til øget foderforbrug, da syge grise har en lavere foderudnyttelse.  

Diagnosen stilles typisk ved en kombination af kliniske observationer og laboratorieundersøgelser. Blodprøver kan bruges til at vise, om besætningen er smittet med mykoplasma lungesyge, ondartet lungesyge og/eller PRRS. Blodprøver kan desuden hjælpe med at vurdere, om PCV2 er under kontrol. Det, som blodprøver ikke kan, er at vise, hvor stor påvirkning de forskellige patogener har på lungerne, og dermed hvor stor indflydelse sygdommen har på grisenes præstation. Her kan en lunge-USK bruges. Til en lunge-USK indsendes lunger fra mindst 20-30 slagtedyr til Veterinært Laboratorium, Kjellerup. På laboratoriet bliver lungerne scoret ud fra graden af forandringer. Ud fra denne score kan der gives et bud på, hvor meget PRDC påvirker grisenes præstation og dermed den økonomiske betydning af lidelsen. Mange undersøgelser har nemlig vist en sammenhæng mellem hvor meget af lungen, der er betændelse i og grisens tilvækst. På slagtetidspunktet har man kunnet se, at for hver 10 % af lungen, der har betændelse, har grisen vokset 30-50 gram mindre om dagen. 

Forebyggelse og behandling af PRDC hos grise

Forebyggelse af PRDC kræver en kombination af:

  • Godt management
  • Vaccinationer
  • God ekstern og intern smittebeskyttelse  

Ved at sikre tilstrækkelig plads, korrekt temperaturstyring, ventilation og undgå overbelægning minimeres de forskellige stressfaktorer, som ellers kan have en negativ indflydelse på grisenes forsvar mod infektioner i luftvejene.  

For hver enkelt besætning udarbejder besætningsdyrlægen et vaccinationsprogram, som tager udgangspunkt i hvilke sygdomsmæssige problemer, der findes i besætningen og deres økonomiske betydning. Ofte vælges at vaccinere mod de primære patogener såsom mykoplasma og PCV2.   

Optimering af både den eksterne og interne smittebeskyttelse er desuden vigtigt, dels for at nedsætte risikoen for at slæbe nye sygdomme ind i besætningen og dels for at bryde smittekæder med de infektioner, som allerede findes i besætningen. Derfor praktiserer de fleste besætninger i dag også drift med alt-ind alt-ud (AI-AU) med grunding vask og desinfektion mellem holdene. Der kommer endvidere øget fokus på vigtigheden af, at alle nye avlsdyr indsluses via karantænerum. 

SPF-status kan opnås for tre af infektionerne i PRDC :

  1. PRRSV (porcine reproductive and respiratory syndrome virus) 
  2. Mycoplasma hyopneumoniae (almindelig lungesyge) 
  3. Actinobacillus pleuropneumoniae (ondartet lungesyge)