Fodertildeling

Svin kan tildeles foder fra foderautomat, krybbe, ædeboks, bio-fix, foderstation og gulv.

Tørfoder kan tildeles som mel eller piller. Grise indtager pelleteret foder ca. dobbelt så hurtigt som melfoder. Ved samtidig tildeling af væske øges hastigheden af foderindtagelsen yderlig. Ved vådfoder har grisene således den hurtigste foderindtagelse. Vejledende normer for antal grise pr. ædeplads fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Vejledende normer for antal grise pr. ædeplads ved forskellige fodringsmetoder.

Ud fra dyregruppe, opstaldningsform, fodertype og foderstrategi vælges det princip for fodertildeling, der passer bedst.

Tabel 2. Oversigt over fodringsmetoder i relation til opstaldningsform og dyrekategori.

En automat til opblødt foder består af en foderbeholder, en doseringsenhed og en krybbe. Der er monteret drikkeventil i krybben, så grisen kan blande foder og vand. Automaten er enten udformet med en krybbe uden adskillelser (rørfodringsautomat), hvor der er plads til to eller flere grise, eller med hovedadskillelse så én gris kan æde uforstyrret (enkeltdyrsautomat). Ved hjælp af justeringshåndtag kan fodermængden i krybben reguleres.

 

Automaten skal have et tilstrækkeligt rumindhold i foderbeholderen i forhold til det antal gange automaten fyldes i løbet af et døgn. Automaten skal være dimensioneret til det antal grise, der er i stien.

Den enhed som fungerer under uddosering af foder skal fungere som foderrager, så der ikke opstår brodannelse i foderbeholderen. Automaten skal være let at justere, selvom der er foder i foderbeholderen.

Automaten skal kunne afmonteres uden brug af værktøj, så den let kan rengøres. Desuden er det en fordel, hvis automaten let kan tømmes for resterende foder før vask. Alle materialer skal være korrosionsfrie og slidstærke. Der må ikke være skarpe kanter eller bolte, som stikker frem.

Bredden på én ædeplads skal mindst svare til skulderbredden på den største gris i stien. Ædepladsens bredde beregnes udfra grisens vægt ved afgang fra stien, figur 3.

Afprøvninger og videostudier har vist, at én enkeltdyrsautomat kan betjene 10 grise. Hvis der opsættes ekstra vandforsyning i stien, kan automaten betjene 15 grise [1], [2], [3].

Ved andre typer af automater til opblødt foder, uden beskyttelse af ædepladsen med hoved/skulderadskillelse, kan en automat betjene 10 grise pr. ædeplads, hvis der er ekstra vandforsyning i stien – se tabel 1, [4].

Krybber benyttes ved tildeling af våd- og tørfoder. Krybbens udformning afhænger af fodringsmetode.

    

Grise fortrækker at æde fra en position i niveau med gulvet eller nogle få centimeter over.

Grisen skal have plads til hele hovedet inde over krybben. Krybbens bagplade skal være tilpasset grisenes un-derkæbe, så de kan holde krybben ren. Krybben skal udformes med rund eller oval bund. Krybbedimensioner fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Krybbedimensioner.

Materialet i krybberne skal være syrebestandig, idet der dannes svage syrer ved bakteriel nedbrydning af foder i og omkring krybben. Krybbematerialet skal være bidefast. Materialet skal være glat og rengøringsvenligt.

Føleren i en kortkrybbe skal placeres modsat uddoseringsrøret, 3 cm over krybbens bund, og således at grisene holder rent omkring føleren. Drikkeventiler placeres, så grisen kan holde rent omkring dem.

En kortkrybbe skal være forsynet med gitter og hovedadskillelser, så den opdeles i ædepladser.

Rumindhold i en dobbelt langkrybbe skal være ca. 40 l pr. meter. Ved en enkelt langkrybbe skal rumindholdet være 20 l pr. meter. Enkeltkrybber til diegivende søer skal have et rumindhold på mindst 10 liter, hvis der an-vendes tørfoder og mindst 15 liter ved vådfodring.

Enkeltkrybber til diegivende søer skal være forsynet med spildkant og høje endeplader, så soen ikke kan rage foderet uden for krybben.

Fodres drægtige søer med vådfoder, bør der være én ventil for hver 8 søer i dobbeltrækker (2 gange 4 søer) og én ventil for hver 4 søer i enkeltrækker. Krybben bør udformes og placeres, således at der ikke samles foder ved udløbet. I farestalden opsættes normalt én ventil for hver so, evt. en ventil for hver to søer.

Ved vådfodring efter ædelyst skal foderet fordeles i hele kortkrybben. Doseringsrøret skal være udformet som et omvendt Y eller med et omvendt T-stykke for enden, hvis krybbebredden er mere end 1 m. Ved fodring af drægtige søer kan røret være forsynet med et T-stykke.

Restriktiv fodring forudsætter, at der er plads til alle dyr ved krybben samtidig. Mens fodring efter ædelyst be-tinger, at flere grise kan benytte den samme ædeplads.

Ædepladsens bredde ved hhv. restriktiv fodring og fodring efter ædelyst fremgår af tabel 1 og figur 3. Ved fod-ring med vådfoder efter ædelyst skal der beregnes 4-7 grise pr. ædeplads afhængig af hvor lang en pause der er mellem udfodringerne.

Figur 3. Sammenhæng mellem grisens vægt, skulderbredde og bredden af ædeplads (foto: Iben Boykel, billede nr. 6241.jpg)

Placering

Krybber til vådfoder skal placeres i en stiadskillelse.

Krybben skal placeres så der er fri passage:

• mellem hvileareal og gødeareal
• mellem krybbe og drikkeventil/drikkekop
• bag de grise der står ved krybben

Foderspild kan opstå, hvis krybben er forkert udformet, eller hvis der udfodres for store mængder foder ad gangen. Foderspild kan også opstå i sokrybber, hvis udløb på vådfoderrør vender mod bagkanten af krybben. Krybben bør maksimalt fyldes halvt op ved udfodring for at minimere foderspild.

Kagedannelse er et problem, jo mere stejl krybben er, eller hvis den er placeret for højt. Ved problemer med kagedannelse må krybben enten udskiftes eller sænkes.

Svineri i langkrybber undgås som regel ved krybber med afrundet eller oval bund, som grisene ikke kan få fodfæste i. Hvis der alligevel er svineri i krybben, kan der monteres et rør over krybben, så dyrene ikke kan gå i krybben.

Uens huld hos drægtige søer eller uens tilvækst hos ung- og slagtesvin kan undgås, hvis der er få dyr pr. ventil og/eller foderet er for tyndtflydende.

Halebid kan opstå, hvis der er begrænset med ædeplads, eller krybben er forkert placeret i stien. Fodertildelin-gen bør ske i den periode, hvor grisene er mest motiverede til at æde, nemlig mellem kl. 6-11 og 13-20.

Tabel 2. Vejledende normer for antal grise pr. ædeplads ved forskellige fodringsmetoder

*15 grise pr. ædeplads kun, hvis der er ekstra vandforsyning i stien.
**10 grise pr. ædeplads kun, hvis der er ekstra vandforsyning i stien.

Referencer og ekstra læsning

Simpel tørfodringsautomater består af en foderbeholder, hvorfra foderet falder ned i krybben evt. ved hjælp af foderragere eller lignende. Krybben er opdelt i flere rum enten ved krybbeadskillelser eller hoved/skulderadskillelser. Ved hjælp af et justeringshåndtag kan fodermængden i krybben reguleres.

      

Figur 1. Eksempler på simpel tørfodringsautomater (Billede nr. 0388 og 2471).

Krav

Automaten skal have et tilstrækkeligt rumindhold i foderbeholderen i forhold til det antal gange automaten fyldes i løbet af et døgn. Automaten skal være dimensioneret til det antal grise, der er i stien.

For at hindre brodannelse skal der være foderragere eller lignende. Foderbeholderens åbningsgrad til krybben skal være let at justere, selvom beholderen er fyldt med foder.

Automaten skal kunne afmonteres uden brug af værktøj, så den let kan rengøres. Alle materialer bør være korrosionsfrie og slidstærke. Der må ikke være skarpe kanter eller bolte, som stikker frem.

Bredden på én ædeplads skal mindst svare til skulderbredden på den største gris i stien. Ædepladsens bredde beregnes udfra grisens vægt ved afgang fra stien (figur 2).

Automaten skal placeres, så der er fri passage:

• mellem hvileareal og gødeareal
• mellem foderautomat og drikkeventil/-kop
• bag de grise, der står ved automaten

Foderspild på gulvet og et registreret stort foderforbrug pr. gris kan opstå, hvis åbningsgrad til krybben er forkert indstillet. Derfor skal indstilling af åbningsgraden kontrolleres:

• når der skiftes mellem mel og piller
• når der skiftes foderblanding
• når der indsættes nye grise i stien
• når antal af grise i stien ændres
• i takt med at grisene vokser

Størrelsen af foderspild er undersøgt for en række foderautomater [4].

Foderspild kan også opstå, hvis der ikke er tilstrækkelig med spildkanter på foderkrybben. Ved fodring på friland kan foderspild reduceres ved brug af automat frem for fodring direkte på jorden [5].

Afblanding af foder i foderbeholder kan opstå ved meget strukturrigt foder.

Brodannelse i foderbeholder opstår, hvis der ikke er stejle sider på foderbeholderen, mangel på foderragere eller lignende og meget fedt eller fiskemel i foderet. Over en længere periode kan der opstå surt lugtende kager i foderbeholderen. Derfor skal automaten køre tom mindst én gang om ugen, og foder med et højt indhold af fedt og fiskemel bør undgås.

Kagedannelse kan opstå, hvis krybben har blinde hjørner eller er dimensioneret forkert i forhold til grisenes hoved og tryne.

Skader på grisenes hoved sker under foderoptagelsen, hvis skarpe kanter eller bolte stikker frem. Halebid opstår, hvis der er for få ædepladser og en forkert placering af automaten.

På grund af dyrenes døgnrytme er det bedst at tilse foderautomater efter kl. 20. Er der på det tidspunkt stor aktivitet ved en automat, er der enten for få ædepladser, eller også er automaten indstillet forkert.

En lang række simple foderautomater til smågrise og slagtesvin er funktionsafprøvet med hensyn til foderspild, brodannelse, kagedannelse, justering og rengøring [1], [2], [3].

Smågrises og slagtesvins tilvækst og foderforbrug ved brug af forskellige automater er undersøgt - jf. [6], [7], [8], [9].