1. Forside
  2. Viden
  3. I stalden
  4. Foder
  5. Indhold i foder
  6. Fodervurdering

Opdateret/Gennemlæst 28. november 2019

Fodervurdering

I Danmark vurderes energiindholdet i svinefoder på grundlag af næringsstoffernes fysiologiske energiværdi.

Analyse af råprotein, råfedt, aske, vand og 2 fordøjelsesbestemmelser i reagensglas (EFOS og EFOSi) bruges til beregning af 6 næringsstoffraktioner. Ud fra disse næringsstoffraktioners fysiologiske energiværdi beregnes foderets indhold af foderenheder, enten til svin i vækst (FEsv) eller til søer (FEso).

Målet med det danske energivurderingssystem er, at det beregnede foderforbrug pr. kg tilvækst skal være uafhængigt af foderblandingens sammensætning, når blot der er samme indhold af essentielle næringsstoffer pr. foderenhed.

Dette er både forudsætningen for at kunne lave lineær programmering efter billigste foderenhed og for at kunne handle foder efter pris pr. foderenhed ved et givet næringsstofindhold pr. foderenhed.

Det danske energivurderingssystem er et enkelt og kontrollerbart system. I forhold til udenlandske systemer er det unikt, at man for under 1.000 kr. pr. prøve kan analysere et fodermiddel eller en foderblanding for indhold af næringsstoffer og fordøjelighed både ved ileum og i hele fordøjelseskanalen - og derfra beregne energiindholdet. Analysenøjagtigheden muliggør en latitude på 4 foderenheder pr. 100 kg færdigfoder.

Det danske fodervurderingssystem er udviklet ud fra ønsket om, at det skal være så fagligt korrekt som muligt, samtidig med at energiværdien skal være kontrollerbar med god nøjagtighed og til en overkommelig pris.

Et energivurderingssystems nøjagtighed afhænger især af tre faktorer:

  1. Det analysemæssige grundlag for foderets indhold (kemiske analyser)
  2. Kendskabet til foderets fordøjelighed
  3. De relative energiværdier af næringsstoffraktionerne og udformningen af den ligning, som beregner energiværdien.

I det danske system er hele vurderingen af energiværdien i praksis baseret på fire kemiske analyser og to in vitro fordøjeligheder. Det har vist sig, at disse få analyser kan estimere de næringsstoffraktioner, som er nødvendige for at opnå en tilfredsstillende energivurdering.

For at opnå den bedst mulige vurdering anvendes følgende to energiværdier:

  • FEsv, som er foderenheden for grise i vækst: smågrise og slagtesvin
  • FEso, som er foderenheden for søer, orner og polte over normal slagtevægt.

Analysegrundlaget er det samme, men der anvendes to forskellige ligninger til de to foderenheder.

Det nye fodervurderingssystem baseres på følgende kemiske analyser:
  • Tørstof, pct.
  • Råaske, pct. af tørstof
  • Råprotein (N × 6,25), pct. af tørstof
  • Råfedt (syrehydrolyse + petroleumsæter), pct. af tørstof.

Ovenstående kemiske analyser suppleres med in vitro analyser, som efterligner fordøjelsesprocesserne i grisenes fordøjelseskanal. Det nye fodervurderingssystem opererer med to in vitro analyser. Den første simulerer grisenes fordøjelse til enden af tyndtarmen (ileum), hvorfor betegnelsen enzymfordøjeligt organisk stof ved ileum (EFOSi). Den anden simulerer fordøjelighed af organisk stof over hele fordøjelseskanalen og betegnes enzymfordøjeligt organisk stof (EFOS).

Ud fra disse 6 analyser kan man således bestemme energiindholdet i alle fodermidler.

I den officielle kontrol af energi i færdigfoder sparer man analysen af EFOSi, idet EFOSi beregnes ud fra EFOS med den deklarerede I-faktor, hvor I-faktoren er procentandelen af det totalt fordøjede, som kan fordøjes ved ileum. I-faktoren er EFOSi / EFOS x 100 beregnet på blandingen ud fra råvarernes EFOS og EFOSi.

EFOSi for færdigfoder findes derefter som:

EFOSi = Analyseret EFOS x deklareret I-faktor /100

Der foreligger officielle analyseforskrifter for analyserne EFOS og EFOSi [1]:
  • Ved EFOSi-analysen måles tørstof og aske før og efter inkubation i pepsin og pancreatin, som efterligner fordøjelsen i mave og tyndtarm
  • Ved EFOS-analysen måles ligeledes tørstof og aske før og efter enzyminkubationen. Der startes også her med pepsin og pancreatin, men i EFOS-analysen er der desuden et inkubationstrin med en enzymblanding (Viscozyme), som efterligner fordøjelsen i tyktarmen.

Ved EFNi (enzymfordøjelig kvælstof ved ileum) anvendes samme metode som ved EFOSi, blot med den forskel, at man måler kvælstof i stedet for aske før og efter inkubationen. EFNi er ikke implementeret på praktiske laboratorier, og der anvendes i praksis kun tabelværdier ud fra analyser gennemført på DJF. Fodermiddelspecifikke værdier for EFNi anvendes kun i proteinvurderingssystemet, mens der ved energivurderingen anvendes en fast værdi.

I praksis er der indført en række forenklinger, som muliggør beregning af næringsstoffraktioner og energiværdi ud fra ovenstående analyser.

Forenklingen gør, at der bruges faste værdier for de reelle protein- og fedtfordøjeligheder (EFNi = 91 pct. og FKråfedt = 90 pct.), svarende til værdierne for typisk færdigfoder, hvor eventuelt tilsat fedt er svinefedt eller palmeolie. Derfor kan man på grundlag af de fire kemiske og de to in vitro analyser beregne følgende næringsstoffraktioner:

Organisk stof: Org. stof

Org. stof, [g/kg ts] = 1.000, [g/kg ts] ÷ aske, [g/kg ts]

Reelt fordøjeligt råprotein ved ileum: RFRP

RFRP, [g/kg ts] = råprotein, [g/kg ts] × 0,91

Reelt fordøjeligt råfedt: RFRF

RFRF, [g/kg ts] = råfedt, [g/kg ts] × 0,9

Fermenterbare kulhydrater: FMK

FMK, [g/kg ts] = Org.stof, [g/kg ts] × (EFOS ÷ EFOSi)/70

Let fordøjelige kulhydrater: LFK

LFK, [g/kg ts] = Org. stof, [g/kg ts] × EFOS/100 ÷ RFRP, [g/kg ts] ÷ råfedt, [g/kg ts] × 0.97* ÷ FMK, [g/kg ts]

Ufordøjeligt tørstof ved ileum: UTSi

UTSi, [g/kg ts] = Org. stof, [g/kg ts] × (100 ÷ EFOS)/100 + FMK, [g/kg ts] + 0,07* × råfedt, [g/kg ts] + 0,3 × aske, [g/kg ts]

Fermenterbare kulhydrater til søer: FMKso

FMKso, [g/kg ts] = FMK, [g/kg ts] + 0,18 × Org. stof, [g/kg ts] × (100 ÷ EFOS)/100

*

I disse ligninger tages der hensyn til, at fedtfordøjeligheden i gennemsnit er 97 pct. i EFOSi-metoden, mens den gennemsnitlige reelle fordøjelighed af råfedt kun er 90 pct. i grisene.

Energifaktorerne er baseret på næringsstoffernes fysiologiske energiværdi, der er mængden af energi, som grisen har til rådighed efter korrektion for tab i stofskiftet. Energiværdien er fastlagt ud fra den gennemsnitlige sammensætning af næringsstoffer i de anvendte næringsstoffraktioner. Eksempelvis er proteinets værdi fastlagt ud fra aminosyresammensætningen i en typisk blanding af korn og sojaskrå.

Tabel 1 viser næringsstoffraktionerne sammen med de energifaktorer, der bruges ved beregninger i praksis.

Tabel 1. Næringsstoffraktioner og energiværdi i FEsv og FEso

Næringsstoffraktion

FEsv, kJ/g

FEso, kJ/g

RFRP = Reelt fordøjeligt Råprotein, [g/kg ts]

9,9

9,9

RFRF = Reelt fordøjet råfedt, [g/kg ts]

31,7

31,7

LFK = Letfordøjeligt kulhydrat, [g/kg ts]

11,7

11,7

FMK = Fermenterbart kulhydrat, [g/kg ts]

7,0

-

FMKso = Fermenterbart kulhydrat, Søer, [g/kg ts]

-

9,0

UTSi = Ufordøjeligt tørstof ved ileum, [g/kg ts]

÷ 2,8*

÷ 2,8*
* Den negative værdi angiver, at UTSi medfører et energitab ved fordøjelsen på 2,8 kJ pr g UTSi.

I ligningerne nedenfor er næringsstoffraktionerne angivet som gram pr. kg tørstof og tilhørende energiværdi i kJ/g. Det bemærkes, at der anvendes de samme ligninger til fodermidler, færdigfoder og tilskudsfoder.

FEsv, pr. kg ts = (RFRP, [g/kg ts] × 9,9 kJ/g + RFRF, [g/kg ts] × 31,7 kJ/g + LFK, [g/kg ts] × 11,7 kJ/g + FMK, [g/kg ts] × 7,0 kJ/g ÷ UTSi, [g/kg ts] x 2,8 kJ/g) / 7.380 [kJ/FEsv]

FEso, pr. kg ts = (RFRP, [g/kg ts] × 9,9 kJ/g + RFRF, [g/kg ts] × 31,7 kJ/g + LFK, [g/kg ts] × 11,7 kJ/g + FMKso, [g/kg ts] x 9,0 kJ/g ÷ UTSi, [g/kg ts] × 2,8 kJ/g ) / 7.700, [kJ/FEso]

7.380 [kJ/FEsv] = skaleringsfaktor for omregning fra fysiologisk energi til foderenheder til voksende grise. Fastlagt så energiindholdet i FEsv er identisk med indholdet af FEs i en standardblanding til slagtesvin, hvor FEs er indholdet af foderenheder i det gamle fodervurderingssystem.

7.700 [kJ/FEso] = skaleringsfaktor for omregning fra fysiologisk energi til FEso, fastlagt så FEsv = FEso i vårbyg. (Gennemsnitanalyser af årets kornhøst 2003 + 2004)

Indsættes de reelle fordøjeligheder for råprotein (91 pct.) og råfedt (90 pct.), kan ligningerne sammenskrives som følger

FEsv, pr. kg ts = (råprotein, [g/kg ts] × 9,01 kJ/g + råfedt, [g/kg ts] × 28,53 kJ/g + LFK, [g/kg ts] × 11,7 kJ/g + FMK, [g/kg ts] × 7,0 kJ/g ÷ UTSi, [g/kg ts] × 2,8 kJ/g) / 7.380 [kJ/FEsv]

FEso, pr. kg ts = (råprotein, [g/kg ts] × 9,01 kJ/g + råfedt, [g/kg ts] × 28,53 kJ/g + LFK, [g/kg ts] × 11,7 kJ/g + FMKso, [g/kg ts] × 9,0 kJ/g ÷ UTSi, [g/kg ts] × 2,8 kJ/g ) / 7.700, [kJ/FEso]

I ovennævnte ligninger kan indholdet af næringsstof pr. kg tørstof erstattes af indhold af næringsstof pr. kg vare, hvorved man får FEsv henholdsvis FEso pr. kg vare.

En samlet oversigt over udvalgte fodermidlers næringsstofværdi i relation til energivurderingen kan ses i appendiks 1. Tabellen viser udvalgte fodermidlers analyseværdier, næringsstoffraktioner og energiværdi, som er baseret på ovenstående ligningssystem. Bemærk, at tabellen ikke opdateres, men alene viser aktuelle tabelværdier primært fra 2004 analyser.

Brug af 7.700 kJ pr. foderenhed (FEso) til søer medfører, at letfordøjelige fodermidler får lavere værdi til søer end til slagtesvin, hvor der er 7.380 kJ pr. foderenhed (FEsv). Omvendt får fodermidler med lavt energiindhold højere værdi til søerne. I kJ får søerne enten det samme eller højere værdi for alle fodermidler.

Brug af en separat foderenhed for søer har som effekt i praksis, at lavenergifodermidler i højere grad er attraktive i sofoder, hvor udnyttelsen af disse fodermidler er større end hos de voksende grise.

I praksis har det vist sig, at der er enkelte fodermidler, hvor den generelle kontrolligning ikke er tilstrækkelig præcis, nemlig melasse, valle og visse fedttyper. Alle andre fodermidler håndteres indtil videre med de generelle ligninger.

Disse fodermidler, hvor den generelle ligning ikke regner korrekt, håndteres ved, at der indføres en korrektionsfaktor, så

               FEsv = FEsvkontrolligning x korrektionsfaktor
               FEso = FEsokontrolligning x korrektionsfaktor

Hvor "FEsvkontrolligning" og "FEsokontrolligning" er de ligninger fra forrige afsnit, som anvendes ved kontrol af foderets energiindhold.

Der er to kriterier for, om et fodermiddel kan håndteres med den generelle ligning, eller om fodermidlet skal have en korrektionsfaktor. For at få en korrektionsfaktor skal begge kriterier være opfyldt:

  1. De generelle ligninger skal give en værdi for FEsv eller FEso, som er minimum 3 procent forkert ud fra kendt viden, hvor kendt viden både kan være påvirkning af foderudnyttelse i fodringsforsøg og viden om næringsstoffraktionernes sammensætning (Fx at LFK-fraktionen har væsentlig lavere værdi end stivelse).
  2. Ved normal anvendelse af fodermidlet skal fejlen kunne medføre en fejl på minimum 0,5 FEsv pr. 100 kg færdigfoder.

Sidstnævnte betyder, at tilsætningsstoffer som organiske syrer, aminosyrer mm. kan håndteres med den generelle ligning uden hensyn til de indgående næringsstoffers nøjagtige fysiologiske energiværdi. Konsekvensen er, at tilsætningsstoffer indregnes til samme værdi, som de vil indgå med i den officielle kontrol af energi i færdigfoder.

De aktuelle fodermidler med korrektionsfaktorer er vist i tabel 2. De anvendte korrektionsfaktorer fra tabel 2 forventes at fungere, så længe disse fodermidler anvendes normalt.

Tabel 2. Kontrolværdi, korrektionsfaktor og anbefalet anvendt energiværdi (FEsv) for ”afvigende” fodermidler. (FEsv = FEsvkontrol × korrektionsfaktor).

Fodermiddel

FEsvkontrol

 FEsv 

 

 

(FEsv/kg ts.)

(FEsv/kg ts.)

Korrektions-
faktor

Roemelasse

1,31

1,05

0,80

Rørmelasse

1,27

1,02

0,80

Valle (små forskelle i FEsvkontrol mellem typer)

Ca. 1,40

ca. 1,20

0,86

Soja-, raps- og solsikkeolie (99,5 % fedt i ts)

3,81

4,04

1,06

Bl. fedt af palmeolie og PFAD (99,5 % fedt i tørstof)

3,81

3,58

0,94

Fedt med mindre end 90 % fedtsyrer

 

 

Formel1

Eks: Restfedt med 99,5 % råfedt i ts. og 70 % fedtsyrer af råfedt

3,81

2,84

0,761
1) Korr. faktor fedt med under 90 pct. fedtsyrer i tørstof = (råfedt, [g/kg ts] × (pct. fedtsyrer af råfedt / 100) × 31,7 [kJ/g]) ÷ (1.000 g ÷ pct. fedtsyrer af råfedt × 10) × 2,8 [kJ/g] ) / 28.107 kJ, hvor 28.107 kJ er energiindholdet for standardfedt med en fordøjelighed på 90 pct. og med 99,5 pct. råfedt i tørstof. Korrektionsligningen forudsætter smeltepunkt under ca. 40 °C, da fordøjeligheden kan være endnu lavere ved højere smeltepunkt.

Generelt gælder for fodervurderingssystemet, at der forventes god sammenhæng mellem de analyserede foderenheder og grisenes foderudnyttelse, så længe foderet er indenfor normalområdet.

De generelle ligninger har dog også visse begrænsninger. Det er fx ikke muligt at tage højde for, at mere end ca. 15 procent rapsprodukter både medfører reduceret foderoptagelse og lidt forringet foderudnyttelse, formentlig på grund af for højt glucosinolatindhold i foderet. I praksis håndteres indhold af skadelige stoffer med anbefalinger for maksimal iblanding.

Tilsvarende kan kontrolanalyserne ikke forudsige effekten af kulhydratspaltende enzymer, idet effekten af fx produktet Porzyme 9300 er ca. 1 foderenhed pr. 100 kg foder for de kontrollerbare foderenheder, mens effekten på grisene er ca. 3 procent forbedret foderudnyttelse.

Enzymerne håndteres rent beregningsteknisk ved oprette "fodermidler med enzym", hvor EFOSi er hævet ud fra in vitro forsøgsdata. For Porzyme 9300 hæves EFOSi med 0,9 procent for hvede og hvedeklid, med 0,8 procent for tritikale, med 0,7 procent for rug og med 0,5 procent for byg.

Der findes ingen effekt af organiske syrer på de analyserbare foderenheder, selv om organiske syrer ofte forbedrer foderudnyttelsen hos især smågrise. Organiske syrer indregnes derfor kun med den energiværdi, som opstår, fordi de beregningsmæssigt bidrager til foderets indhold af let fordøjelige kulhydrater (LFK).

En foderblanding med indhold af organiske syrer og / eller kulhydratspaltende enzymer vil derfor ofte give en bedre foderudnyttelse i FEsv pr. kg tilvækst end en blanding uden syrer og enzymer – når foderudnyttelsen måles som "kontrollerbare foderenheder" pr. kg tilvækst.

Bestemmelse af indholdet af FEsv og FEso i foderblandinger sker som nævnt med kemiske analyser for vand, aske, råprotein og råfedt og med bestemmelse af in vitro fordøjelighederne EFOS og EFOSi, hvor EFOSi fra 2010 ikke længere analyseres, mens bestemmes ud fra den deklarerede I-faktor på blandingen, nemlig som følger:

EFOSi = Analyseret EFOS x deklareret I-faktor /100,

hvor I-faktoren er deklareret som (beregnet EFOSi) / (beregnet EFOS) x 100 for den aktuelle foderblanding.

Herefter kan næringsstoffraktionerne beregnes og indholdet af FEsv og FEso bestemmes med ligningerne vist i tidligere afsnit.

Såfremt der ikke er oplyst I-Faktor på mærkningssedlen for foderblanding til svin, hvori der ønskes bestemt energiindhold til svin, anvendes I-Faktorerne vist i tabel 3.

Tabel 3. I-faktorer til anvendelse ved bestemmelse af energi i foderblandinger uden deklareret I-faktor.

 

Smågrise 

Slagtesvin 

Søer 

Fuldfoder

92,0*

90,7*

92,0

Tilskudsfoder

83,5

79,5 

79,5
*Forudsat tilsætning af xylanase. Såfremt xylanase ikke er tilsat, fratrækkes 0,7 fra nævnte I-faktor.

Det bemærkes, at I-faktorerne i tabel 3 er i den lave ende af normalområdet, hvorved der bliver et incitament til at deklarere den beregnede I-faktor for blandingen.

Der er gennemført to store ringanalyser for at bestemme analysenøjagtigheden på bestemmelse af FEsv og FEso. I sommeren 2003 blev der gennemført en ringanalyse på 7 foderstoflaboratorier for at få den nye analyse af foderenheder med hjælp af EFOSi til at fungere i praksis. Samme ringanalyse blev anvendt til at vurdere, hvor stor tolerances skulle være ved kontrol af færdigfoder, da den nye metode til bestemmelse af foderenheder blev taget i officiel brug den 1. april 2004.

Denne ringanalyse viste, at målesikkerheden på samme neddelte færdigfoderprøve var ca. ± 3 FEsv mellem laboratorier (ca. 95 pct. indenfor ± 3 FEsv) – også da ringanalysen blev genberegnet efter indførelse af nye ligninger i 2006. I 2012 er der gennemført en ny ringanalyse med mange gentagelser på 4 laboratorier for at teste betydning af formaling af kornprøver og prøvemængde i EFOS og EFOSi analyserne. Denne ringanalyse viste en spredning mellem laboratorier på ca. 1,0 FEsv på analysen af færdigfoder, dvs. at 95% af bestemmelserne er indenfor ± 2 FEsv, når der blev anvendt den optimale prøvemængde (0,5 g). Spredningen var stort set den samme, når FEsv blev bestemt med analyse af EFOSi eller med anvendelse af fast I-faktor på tværs af laboratorier.

Analysenøjagtigheden er den samme for FEso som for FEsv.

I begge ringanalyser var analysesikkerheden lidt dårligere på råvarer end på færdigfoder. Formalingstest har i øvrigt medført, at der anbefales anvendelse af retschmølle med 1 mm sold ved analyser af EFOS og EFOSi, og at hele kornkerner formales 2 gange på denne mølle for at få tilstrækkelig fin formaling.

For at tage hensyn til både blandeusikkerhed, usikkerhed på råvareanalyser og usikkerheden på færdigfoderanalyserne er den samlede konklusion, at der anvendes en tolerance på 4 FEsv ved kontrol af færdigfoder. Det betyder, at de analyserede foderenheder skal være minimum 4,5 FEsv eller FEso mindre end de deklarerede, for at prøven kan klassificeres som en "dumper".

Det nye proteinvurderingssystem er baseret på standardiserede ileale fordøjeligheder, fordi dette er vurderet at være det bedste mål for aminosyrer til rådighed for grisens stofskifte. I det nye system er der en fordøjelighed for hver enkelt essentiel aminosyre i alle fodermidler.

Basis for proteinvurderingen af et fodermiddel er en kemisk analyse af råproteinmængden kombineret med tabelværdier for aminosyreindholdet i procent af råprotein. For byg og hvede anvendes dog regressionsligninger, hvormed aminosyreindholdet i procent af råprotein beregnes som funktion af råproteinindholdet.

Der bruges tabelværdier for den standardiserede proteinfordøjelighed på hovedparten af fodermidlerne. Undtagelsen til denne regel er korn og kornbiprodukter, hvor fordøjeligheden beregnes ud fra ligningen:

 

 

EFNi

 

 

ST. FK, Råprotein =

Råprotein [g/kg ts] ×

100

÷ 0,066[g/g UTSi] × UTSi [gUTSi/kg ts]

× 100

 

Råprotein [g/kg ts]

 

I ligningen anvendes fodermiddelspecifikke tabelværdier for EFNi, mens UTSi beregnes efter aktuelle EFOS-analyser. Som eksempel vises nedenfor beregningerne for vårbyg 2004 – og de anvendte værdier for vårbyg 2004 er opsummeret i tabel 3.

I det nye system er det rent beregningsteknisk valgt at relatere aminosyrernes fordøjelighed til proteinfordøjeligheden, hvorved aminosyrens relative fordøjelighed udtrykkes. Denne omregning til relative fordøjeligheder muliggør, at hvis fx proteinfordøjeligheden ændres, så vil aminosyrefordøjelighederne automatisk blive justeret tilsvarende. Proteinfordøjeligheden i korn ændres, hvis man ændrer proteinindhold eller EFOS-værdier.

En samlet oversigt over udvalgte fodermidlers protein- og aminosyretilgængelighed i relation til proteinvurderingen kan ses i appendiks 2.

Eksempel på beregninger og værdier for vårbyg

I praksis er beregningerne for fordøjelig lysin i byg som følger – ud fra analyseværdierne i tabel 3:

Lysin [% af råprotein] = 5,41 ÷ 0,15 × Råprotein, [% i tørstof] = 5,41 ÷ 0,15 × 10,8 = 3,79

Lysin [g/kg ts] = Råprotein, [g/kg ts] × Lysin, [% af råprotein] / 100 = 108 × 3,79 / 100 = 4,09

Og fordøjelighedskoefficienten (ST. FK., Råprotein) beregnes som følger:

 

 

90

 

 

ST. FK, Råprotein =

108 [g/kg ts] ×

100

÷ 0,066[g/g UTSi] × 230[g UTSi/kg ts]

× 100= 76 %

 

108 [g/kg ts]

 

Beregning af standardiseret fordøjeligt lysin pr. kg tørstof (ST. F., Lysin) er følgende:

ST. F., Lysin [g/kg ts]

= Lysin [g/kg ts] × (ST. FK, Råprotein / 100) × relativ fordøjelighed, lysin

 

= 4,09 × 76/100 × 0,94 = 2,92 [g/kg ts]

Eller pr. FEsv:

ST. F., Lysin [g/FEsv]

= 2,92 [g/kg ts] / 1,22 [FEsv/kg ts] = 2,39 [g/FEsv]

Tabel 3. Proteinvurdering af vårbyg, tabelværdier 2004 høst

Protein

Aminosyre

 

Pct.

 

Pct. af råprotein

Relativ fordøjelighed

Råprotein i tørstof

10,8

Lysin

3,79

0,94

EFNi

90

Methionin

1,72

1,08

UTSi i tørstof

23

Cystin

2,39

1,03

ST.FK, råprotein.

76

Treonin

3,52

0,95

Appendiks 1. Udvalgte fodermidlers næringsstofværdi i relation til energivurdering

Fodermiddel

Analyseret Indhold

Beregnet Fraktion

Energiværdi


Tørstof

Aske

Råprot.

Råfedt

EFOSi

EFOS

RFRP

RFRF

LFK

FMK

FMKso

UTSi

FEsv

FEso


Pct.

% i ts

% i ts

% i ts

Pct.

Pct.

g/kg ts

g/kg ts

g/kg ts

g/kg ts

g/kg ts

g/kg ts

FEsv/
kg ts

FEso/
kg ts

Vårbyg1

85,0

2,3

10,8

3,1

79,3

84,5

98

28

624

73

101

234

1,22

1,22

Rug

85,0

2

9,7

2,1

83,4

90,3

88

19

680

97

114

199

1,29

1,29

Hvede1

85,0

1,9

11,5

2,4

86,9

91,2

104

22

706

61

77

155

1,35

1,33

Tritikale

85,0

2,1

10,9

2,5

85,5

91,4

99

22

689

82

98

175

1,33

1,32

Havre

85,0

2,6

9,8

5,4

65,4

67,9

89

49

485

35

91

359

0,99

1,03

Majs

87,5

1,5

9,6

4,6

88,2

90,3

87

41

728

30

47

133

1,43

1,39

Sojaskrå

87,6

7,4

48,7

2,9

72,2

91,3

443

26

121

253

267

358

1,00

1,04

Sojaskrå, afsk.

87,0

6,2

3,2

0,8

86

90

487

25

123

242

250

312

1,07

1,10

HP 300

92,1

7,6

60,2

2,6

76,2

93,1

548

23

64

223

235

312

1,03

1,06

Rapsskrå

88,2

8,4

38,8

4,2

58,3

79,0

353

38

59

271

305

492

0,80

0,88

Rapskage

89,0

6,8

32,7

16,4

60,7

82

298

148

23

284

314

484

1,16

1,22

Solsikkeskrå

89,0

8,6

41,7

3,0

61,7

77,7

379

27

93

209

246

441

0,80

0,87

Fiskemel

90,9

15,8

77,5

8,4

94,5

94,4

705

76

9

-1

7

100

1,25

1,20

Kartoffelprot.

90

0,6

87,3

2,6

90

90

794

23

75

0,0

18

103

1,25

1,22

Hvedeklid

87,1

5,8

18,3

4,6

50,6

63,4

167

41

214

172

234

538

0,70

0,79

Roepiller, umel.

88,4

7,0

9,6

1,2

36,9

87,6

87

11

42

674

694

811

0,56

0,74

Valle B

7,0

10,0

4,7

0,7

98

99

43

6,3

828

13

14

52

1,204

1,154

Gærfløde, NOVO

14,7

9,7

50,4

4,10

76,9

90,7

459

37

143

178

193

294

1,06

1,08

Roemelasse

74

12,7

13,0

0,1

97,5

99,8

118

0,9

723

29

29

69

1,054

1,014

Svinefedt

99,0

0,0

0,0

100,0

97,5

97,5

0

900

0

0

5

100

3,83

3,67

Methionin

99,7

0

58,7

0

100

100

534

0

4662

0

0

0

1,46

1,39

Lysin, HCL

98,5

20

94,8

0

100

100

863

0

-632

0

0

60

1,04

0,99

Treonin

99,5

0

72,4

0

100

100

659

0

341

0

0

0

1,43

1,37

Kridt

99,5

100

0

0

0

0

0

0

0

0

0

300

-0,113

-0,113
1) Gennemsnit af 2003 og 2004 høst.
2) For aminosyrer opstår LFK-fraktionen, fordi N × 6,25 (råprotein) afviger fra 100 pct. af organisk stof.
3) Negativ værdi fremkommer, fordi mineraler ikke har positive energibidrag, men medfører et energitab til fordøjelsen. (UTSi-bidraget, nemlig 0,3 x aske, [g/kg ts] x (÷2,8) [kJ/g]).
4) De generelle ligninger gælder ikke for valle og roemelasse, hvor FEsv og FEso er regnet med en korrektionsfaktor på 0,86 henholdsvis 0,80.

Appendiks 2. Standardiserede protein- og relative aminosyrefordøjeligheder for udvalgte fodermidler

Ford.

St. Ford. aminosyre (%)


Råprot.

Lys

Met

Cys

Tre

Try

Fodermiddel

EFNi ST.FK.

ST. FK2

Rel3

ST. FK

Rel

ST.FK

Rel

ST.FK

Rel

ST.FK

Rel

Vårbyg 041

90

76

71

0,94

82

1,08

78

1,03

72

0,95

73

0,96

Rug

90

77

75

0,97

80

1,04

78

1,01

68

0,88

76

0,99

Hvede 041

93

84

77

0,92

84

1,00

82

0,98

78

0,93

83

0,99

Tritikale1

93

84

82

0,98

88

1,05

87

1,03

80

0,95

77

0,92

Havre1

91

69

72

1,04

79

1,15

66

0,95

63

0,92

74

1,07

Majs1

91

86

76

0,88

88

1,02

85

0,99

80

0,93

74

0,86

Sojaskrå

95

88

88

1,00

90

1,02

85

0,97

85

0,97

90

1,02

Sojaskrå, afsk.

96

88

90

1,02

92

1,05

89

1,01

87

0,99

91

1,03

HP 300

96

93

94

1,01

94

1,01

91

0,98

90

0,97

92

0,99

Rapsskrå

86

76

77

1,01

87

1,14

81

1,07

76

1,00

75

0,99

Rapskage

86

76

77

1,01

87

1,14

81

1,07

76

1,00

75

0,99

Solsikkeskrå

93

84

81

0,96

89

1,06

85

1,01

82

0,98

85

1,01

Fiskemel

95

91

93

1,02

96

1,05

89

0,98

94

1,03

91

1,00

Kartoffelprot.

90

89

88

0,99

90

1,01

71

0,80

86

0,97

71

0,80

Hvedeklid1

82

65

65

1,00

72

1,10

68

1,04

67

1,03

68

1,04

Roepiller

83

50

52

1,04

61

1,22

22

0,44

30

0,60

41

0,82

Valle B

98

76

68

0,89

81

1,06

79

1,04

77

1,01

82

1,08

Gærfløde, NOVO

95

85

85

1,00

85

1,00

85

1,00

85

1,00

85

1,00

Roemelasse

90

50

50

1,00

50

1,00

50

1,00

50

1,00

50

1,00

1) Den standardiserede proteinfordøjelighed er beregnet fra in vitro analyser og ændrer sig løbende, hvis analysegrundlaget ændres.

2) Standardiserede aminosyrefordøjelighed: ST. FK.

3) Relativ aminosyrefordøjelighed: Rel.

Appendix 2 fortsat

St. Ford. aminosyre (%)


Iso

Leu

His

Fen

Tyr

Val

Fodermiddel

ST.FK

Rel

ST.FK

Rel

ST.FK

Rel

ST.FK

Rel

ST.FK 

Rel

ST.FK

Rel

Vårbyg 041

76

1,00

77

1,01

76

1,00

79

1,04

74

0,97

73

0,96

Rug

77

1,00

79

1,03

79

1,03

82

1,06

77

1,00

76

0,99

Hvede 041

83

0,99

84

1,00

83

0,99

86

1,02

84

1,00

81

0,96

Tritikale1

85

1,01

85

1,01

87

1,03

89

1,06

84

1,00

82

0,98

Havre1

76

1,10

77

1,12

80

1,16

80

1,16

77

1,11

75

1,08

Majs1

85

0,99

89

1,03

84

0,98

86

1,00

88

1,02

83

0,97

Sojaskrå

87

0,99

86

0,98

89

1,01

88

1,00

87

0,99

85

0,97

Sojaskrå, afsk.

89

1,01

88

1,00

90

1,02

90

1,02

90

1,02

89

1,01

HP 300

94

1,01

93

1,00

90

0,97

93

1,00

91

0,98

92

0,99

Rapsskrå

78

1,03

81

1,07

83

1,09

81

1,07

79

1,04

77

1,01

Rapskage

78

1,03

81

1,07

83

1,09

81

1,07

79

1,04

77

1,01

Solsikkeskrå

83

0,99

83

0,99

85

1,01

85

1,01

83

0,99

82

0,98

Fiskemel

93

1,02

94

1,03

91

1,00

93

1,02

86

0,95

93

1,02

Kartoffelprot.

86

0,97

88

0,99

86

0,97

89

1,00

85

0,96

87

0,98

Hvedeklid1

70

1,07

70

1,08

75

1,15

73

1,13

74

1,14

68

1,04

Roepiller

60

1,20

59

1,18

59

1,18

51

1,02

52

1,04

42

0,84

Valle B

80

1,05

83

1,09

80

1,05

78

1,02

85

1,12

80

1,05

Gærfløde, NOVO

85

1,00

85

1,00

85

1,00

85

1,00

85

1,00

85

1,00

Roemelasse

50

1,00

50

1,00

50

1,00

50

1,00

50

1,00

50

1,00

1) Den standardiserede proteinfordøjelighed er beregnet fra in vitro analyser og ændrer sig løbende, hvis analysegrundlaget ændres.

2) Standardiserede aminosyrefordøjelighed: ST. FK.

3) Relativ aminosyrefordøjelighed: Rel.

Cookiepolitik Privatlivspolitik

Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 19-04-2024

Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. 

Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.

Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Viden/I-stalden/Foder/Indhold_foder/Fodervurdering