Fodring af FRATS-grise

Når grisene ikke flyttes ved ca. 30 kg, er der mulighed for at anvende fasefodring med andre vægtintervaller end de traditionelle for smågrise (7-30 kg) og slagtesvin (30-100 kg). Der kan fx anvendes fire blandinger i hele vækstperioden (7-100 kg):

• Blanding 1: 7-10 kg (150 g ford. råprotein pr. FEsv)
• Blanding 2: 10-20 kg (144 g ford. råprotein pr. FEsv)
• Blanding 3: 20-60 kg (135 g ford. råprotein pr. FEsv)
• Blanding 4: 60-100 kg (125 g ford. råprotein pr. FEsv)

Fordelen ved at skifte fra blanding 2 til 3 ved 20 kg frem for 30 kg, som ved traditionel smågriseproduktion, er, at der i blanding 2 kan anvendes en højere andel af dyre råvarer med højt næringsstofindhold (fx fiskemel), uden at det får væsentlig negativ betydning for den samlede foderudgift i vækstperioden. Anvendelse af foderblandinger med dyre råvarer skal generelt begrænses for at opnå en god produktionsøkonomi.

Fodring af FRATS-grise skal generelt følge anbefalingerne for fodring af smågrise og fodring af slagtesvin. Der kan anvendes enten tørfoder eller vådfoder i hele vækstperioden.

Tørfodring efter ædelyst fx i rørfodringsautomater [1] er et enkelt og billigt fodringsprincip, men der er ikke så god mulighed for at styre foderoptagelsen som ved restriktiv vådfoder (se afsnittet: Tørfoder kontra vådfoder).

Hvis der fodres med vådfoder, bør der være langkrybber til restriktiv fodring for at kunne begrænse foderoptagelsen sidst i vækstperioden og derved opnå en tilfredsstillende foderudnyttelse og kødprocent.

Restriktiv vådfodring i smågriseperioden giver samtidig mulighed for at nedregulere fodertildelingen i perioder med diarréproblemer.

Ved vådfodring i dobbelt-FRATS-systemer er der den ulempe, at der ikke er plads til alle grise ved langkrybben fra grisene vejer ca. 20 kg og indtil udtagning af halvdelen af grisene ved 30 kg. Det kan medføre uens grise, når alle grise ikke kan være ved langkrybben samtidig. Dette problem kan dog delvist løses ved at udtage de største grise fra stierne i de sidste uger inden grisene i gennemsnit vejer ca. 30 kg [2].  

En anden mulighed er at opsætte en skilleplade midt i langkrybben og bruge den ene halvdel af langkrybben til ad libitum fodring indtil grisene vejer ca. 30 kg og halvdelen af grisene udtages fra stien.

Dette princip blev anvendt i forsøg gennemført i en dobbelt-FRATS besætning, hvor fodringsstrategi i begyndelsen af vækstperioden (ad libitum kontra restriktiv) kombineret med kønsopdeling af grisene blev undersøgt [3]. Kønsopdeling i FRATS stalde har generelt den fordel, at konkurrencen ved krybben bliver mere ligelig, når galtgrisene ikke kan dominere over sogrisene, hvilket forventes at kunne reducere vægtspredningen. Ad libitum fodring kan desuden muligvis løse problemet med for få ædepladser ved FRATS i vækstperioden ca. 15-30 kg, da der vil være hyppig tildeling af foder.

Resultaterne af forsøget viste, at der er en gevinst at hente ved at fodre smågrisene ad libitum i perioden indtil 30 kg og derefter restriktivt i resten af perioden. Ved ad libitum fodring i smågriseperioden var produktionsværdien pr. gris statistisk sikkert 8 procentpoint højere end når grisene blev fodret restriktivt i smågriseperioden. I slagtesvineperioden var produktionsværdien pr. stiplads pr. år statistisk sikkert 8 procentpoint højere ved restriktiv fodring end ved at fodre ad libitum i begyndelsen af slagtesvineperioden (indtil ca. 60 kg) og derefter restriktivt. Den kønsvise opdeling havde ingen effekt på resultaterne i smågriseperioden, men viste sig at have en positiv effekt i den efterfølgende slagtesvineperiode, hvor produktionsværdien pr. stiplads pr. år var statistisk sikkert 4 indekspoint bedre ved kønsvis opdeling af grisene. Ved restriktiv fodring var der dog ikke en væsentlig effekt af kønsopdeling, når der blev anvendt samme foderkurve til begge køn. Der var mere svineri og mere beskidte grise i stierne med ad libitum fodring sammenlignet med restriktiv fodring, og i disse stier var der ligeledes et større foderspild og mere svineri i krybben.

Referencer