UNIVERSEL TARMBLØDNING

Lidelsen udvikles over meget kort tid.

Det typiske billede er, at der i en kortere periode optræder en række dødsfald, hvorefter problemet igen forsvinder. Den foregår oftest sporadisk hos enkeltindivider men kan forekomme i højere antal, hvor den i perioder kan forårsage store tab (op til 10 % dødelighed). I henhold til tilstandens udvikling anses den for fatal.

 Indledningsvist skal det siges, at denne tilstand har flere differentialdiagnoser, og du bør derfor være særligt opmærksom på dine kliniske fund og kun tænke universel tarmblødning, hvis de nævnte symptomer herunder er karakteristiske.

Sygdommen forløber så hurtigt, at man ikke når at observere kliniske symptomer. Grisene findes som regel døde kort tid efter fodringen. De får en oppustet bug umiddelbart (ned til en til to timer), efter de er døde. Dette er i modsætning til grise, som er døde af andre årsager og oftest først oppustes efter 24 timer [6]. Den døde gris fremstår bleg i huden (Figur 1).

Figur 1. Akut død gris med bleg hud og oppustet bug.

Diagnosen stilles på baggrund af de karakteristiske obduktionsfund. Den indledende del (30-60 cm) af tyndtarmen ser normal ud [1,3], men resten af tyndtarmen er misfarvet af blødninger (Figur 2), idet tyndtarmsslimhinden er belagt med en tynd blodfilm (ikke-koaguleret blod). Tarmvæggen fremstår endvidere tynd [2]. Disse forandringer ses indtil blindtarmen, hvilken igen fremstår normal.

I henhold til hvor lang tid der skal gå, efter at grisen er død, og indtil den obduceres, er det vigtigt at være opmærksom på, at indholdet i tyndtarmen kan fremstå mørkere – nærmest mørkerødt eller mørkebrunt [6]. Der ses ingen blødninger i tyktarmen, og indholdet i denne er normalt, grødet og voluminøst men af normal farve.

I sjældne tilfælde kan der ske overløb af blod fra tyndtarmen til den orale del af tyktarmen. Forandringerne i tarmsættet er altså velafgrænsede og karakteristiske, og såfremt de ikke er det, bør du overveje differentialdiagnoser.

Umiddelbare differentialdiagnoser:

• Blodige (akutte) form af lawsoniadiarré/tarmbetændelse (regional tarmbetændelse (proliferativ hæmoragisk enteropati, PHE)) forsaget af Lawsonia intracellularis.
• Mavesår
• Bakteriel toksikæmi (akutte infektioner med Salmonella, toksinproducerende E. coli eller Clostridium perfringens type C)
• Mangel på vitamin K
• Andre årsager til pludselig død

Figur 2. Ukoaguleret blod i hele tyndtarmen. Slimhinden er blank.

Begge vil lede til en udvidelse (dilatation) af tyktarmen og altså et øget tryk i bughulen. En følge heraf er, at blodkarrene i tarmophænget bliver presset sammen, og blodets afløb fra tarmen bliver nedsat [7]. Dette forklarer i øvrigt, hvorfor der ikke ses en påvirkning af lever, bugspytkirtel, mavesæk og den indledende del af tyndtarmen (duodenum), da disse organers blodforsyning har et andet venøst afløb.

Konsekvensen af et blokeret venøst afløb vil være, at tarmens iltforsyning nedsættes, hvilket har en række negative konsekvenser for tarmen og hermed også for grisen. Tilstanden fører til uoprettelige skader i tarmen: Opformering af bakterier, som kan vokse uden tilstedeværelsen af ilt (anaerob mikroflora) med yderligere dilatation til følge (den karakteristiske udvidelse af bughulen, som man ser umiddelbart før og efter døden) og skader på tarmvæggen, så det karakteristiske blod i tarmlumen fremstår [8,9].

En fremlagt hypotese er, at fodring med valle kan give anledning til en overfølsomhedsreaktion. I denne forbindelse er der for eksempel demonstreret dannelse af antistoffer i grise imod netop mælkeproteiner. De samme antistoffer er dog påvist ikke at give anledning til overfølsomhedsreaktioner og dermed spontane dødsfald som følge af universel tarmblødning [6]. At valle, indeholdende mælkeproteiner, kan forsage overfølsomhedsreaktioner hos grise, må derfor fortsætte med at være en formodning.

Valle er et hurtigt fermenterbart produkt. Vallens indhold af laktose nedbrydes af tyktarmsbakterier til mælkesyre, som giver anledning til produktion af metan, kuldioxid og brint i tyktarmen. En høj andel af valle i foderrationen, eller som følge af enkeltstående store foderrationer (f.eks. ved restriktiv fodring), vil derfor kunne give anledning til udvidelse af tyktarmen og dermed et øget bughuletryk. Det er samtidig nævnt, at grise, som er fravænnet tidligt, kan have et fravær af laktase til fordøjelse af vallens laktose og dermed være yderligere disponeret [9].

Dårlig foderhygiejne i vådfoderet er direkte påvist at have en sammenhæng med øget dødelighed i forbindelse med universel tarmblødning [3]. I rapporten over denne sag beskrives det, hvorledes en besætning i Schweiz i en periode nedbragte dødeligheden i sin slagtesvinebesætning over to omgange fra henholdsvis 3,5 % til 1,5 % og 3,1 % til 1,4 %.

I perioderne med en højere dødelighed var denne hovedsageligt forsaget af spontane dødsfald med de samme symptomer som universel tarmblødning (se ”symptomer” herunder). Dødeligheden nedbragtes i begge perioder ved stabilisering af pH-værdier i vådfoderet med tilsætning af myresyre (1,5 ‰), rengøring af vådfoder- og valletanke samt ophold med brug af profylaktisk tiamulinbehandling imod Brachyspira hyodysenteriae (dysenteri-bakterien). Den følgende analyse af foderet viste en kontaminering af vådfoderet på 1,4 til over 1,5 mio. CFU/g enterobacteriacea, hvor referenceværdien er ≤ 10.000 CFU/g. En nærmere analyse viste, at kontamineringen kom fra valletanken, i hvilken mælkesyrebakterier formentlig ikke har haft de rette betingelser til at danne mælkesyre, så pH-værdien holdes på et stabilt lavpunkt.

Valle er desuden et følsomt produkt i forhold til mikrobiel kontaminering (SEGES Svineproduktion anbefaler at stabilisere valleprodukter med myresyre i forhold til pH-værdien af det leverede valleprodukt.

Behandling er umiddelbart ikke mulig, bl.a. fordi grisene som regel dør, uden at forudgående symptomer er observeret. Man bør lede efter årsagen til problemet i henhold til korrekt diagnosticering og udelukkelse af differentialdiagnoser. Herunder kan det anbefales at være særlig opmærksom på at kontrollere foderhygiejnen samt den hygiejniske tilstand af siloer og fodertanke.

Foderets pH-værdi er en god indikator for foderets hygiejniske tilstand og kan nemt og billigt udføres med lakmuspapir. Hvis pH- værdien er over 5,0 i almindeligt vådfoder med restmængder i rørstrengene og over pH 6,0 i restløst vådfoder, og der samtidig er udfordringer med akutte dødsfald, bør du sende dine vådfoderprøver til mikrobiologisk analyse.