Fire bakterier står bag stort set alle tarminfektioner hos vækstgrise
Det er fire bakterier, E. Coli F4, E. Coli F18, L. intracellularis og B. pilosicoli, som står bag næsten 100 % af de tarminfektioner, som forårsager diarré i løbet af vækstperioden hos grise.
Tidsmæssigt dominerer E. Coli i de første ca. 4 uger efter fravænning, hvorefter L. intracellularis og B.pilosicoli begynder at tage over fra sidst i klimastalden og begyndelsen af slagtesvinestalden.
Særligt hyppigt isoleres L. intracellularis og B. pilosicoli samtidig i diarréprøver fra slagtegrisestalden. De to bakterier menes at kunne øge hinandens diarréfremkaldende effekt.
Infektioner med bakterierne Brachyspira hyodysenteria (dysenteri) og salmonella ses hyppigt ved diarré hos slagtegrise i udlandet, men er sjældne i Danmark på grund af sanering (dysenteri) og hygiejne hos foderproducenterne (salmonella).
Sikker diagnose vigtig ved diarré
Ved diarré er det vigtigt med en sikker diagnose, så diarreen kan håndteres effektivt med behandling og forebyggelse.
Diarré er den hyppigste årsag til anvendelse af antibiotika, så kravene til at kunne forebygge tarminfektioner og til at gennemføre en målrettet behandling vil kun øges fremadrettet. I besætninger, som får ordineret antibiotika til flokbehandling af tarmbetændelser, er det desuden et lovkrav, at der forefindes en laboratoriediagnose af den primære smittekilde, som maksimalt er et år gammel. Svaret skal dokumentere, at behandlingen forsat er nødvendig. Dette krav gælder også ved flokbehandling af luftvejsinfektioner.
Sokkerprøver til diagnostik af diarré
Sokkeprøver bruges ofte til diagnostik af diarréproblemer. En metode, som er hyppigt brugt, er at tage en sokkeprøve, når der i gennemsnit er mere end 1,5 diarreklatter pr. sti. Ud fra laboratoriesvaret fremgår det, om grisene udskiller E. Coli F4, E. Coli F18, L. intracellularis og/eller B. pilosicoli, samt i hvor store mængder de enkelte smitstoffer findes (kvantitativ PCR-undersøgelse).
Hvis det samlede antal sygdomsfremkaldende bakterier er højere end 35.000 bakterier/gram gødning på sokken, så er der en meget høj sandsynlighed for, at niveauet af grise med bakteriel tarmbetændelse i de udvalgte stier er større end 15 %. Grisene i disse stier bør således antibiotikabehandles. Valget af antibiotika betinges af, hvilket antibiotikum der bedst bekæmper det aktuelle smitstof, hvilke antibiotika et smitstof er resistent overfor, om antibiotikum skal tildeles i vand eller i foder og prisen på de enkelte antibiotika. Det er ikke muligt at afklare resistens overfor antibiotika ved den kvantitative PCR-undersøgelse. Resistensbestemmelse kræver derfor, at der foretages dyrkning fra sokkerne.
Behandling af diarré
Grise med diarré skal behandles af flere forskellige årsager. I svære tilfælde kan diarre medføre øget dødelighed. Samtidig påvirker diarre grisenes velfærd, da grisen kan have smerter ved diarre. De syge grise udskiller mange bakterier, som smitter de raske grise i stien. Endelig vil høje niveauer af bakterier give en dårligere tilvækst og et øget foderforbrug.
Ved lav forekomst af diarre i en sti eller en sektion, hvilket ofte defineres ved at under 15 % af grisene har diarre, anbefales ofte enkeltdyrsbehandlinger.
Ved mere udbredt diarre i en sti eller en sektion med mere end 1,5 diarreklatter i gennemsnit pr. sti, hvilket svarer til at over 15 % af grisene er syge, behandles alle grise enten i foderet eller i vandet med egnet antibiotika. Behandlingerne udføres efter besætningsdyrlægens vejledning.
Forebyggelse af diarréer
For at sænke behovet for brug af antibiotika er forebyggelse af tarmbetændelser vigtigt. Et af værktøjerne er at bruge vacciner. Der er udviklet vacciner mod både E. Coli F4 og E. Coli F18 samt L. intracellularis.