Der kan være forskellige mål med en foderblanding. Et foder skal dække grisenes behov for næringsstoffer til vedligehold og til produktion (vækst og mælkeproduktion) og skal sikre en økonomisk optimal fodring. Derudover kan målene også være, at fodringen skal være med til at sikre en god sundhed hos grisene, undgå unormal adfærd, sikre god spisekvalitet eller lav forekomst af hangriselugt.
Ved optimering af foder er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke mål, der ønskes opfyldt, da det påvirker de krav, der er til foderet. Udover de allerede nævnte mål, kan der også være hensyn til miljøet (f.eks. reduceret ammoniakfordampning, reduceret fosfor og kvælstofudledning samt lugt), der påvirker kravene til foderet.
Forskellige EDB-programmer kan optimere den billigst mulige blanding ud fra opstillede krav omkring:
- indhold af næringsstoffer
- valgte råvarer
- eventuel minimum- og maksimumgrænser for indhold af en enkelt blanding/råvare.
Ved sammensætning af et foder er der oftest mulighed for at anvende mange forskellige råvarer, og der er stor forskel i foderets pris afhængig af, hvilke råvarer, der anvendes. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem foderets pris og de opnåede produktionsresultater. Den foderblanding, som giver det bedste produktionsresultat, medfører ikke altid den bedste økonomi.
Ved optimering af foder kan der anvendes følgende udgangspunkt for indhold af energi:
|
Smågrise |
ca. 120 FEsv i fravænningsfoder og ca. 115 FEsv i smågrisefoder pr. 100 kg foder |
|
Slagtesvin |
ca. 110 FEsv pr. 100 kg foder i vægtintervallet ca. 20-45 kg og ca. 105 FEsv pr. 100 kg foder i vægtintervallet ca. 45-100 kg. Anvendes en enhedsblanding er udgangspunktet: ca. 107 FEsv pr. 100 kg. |
|
Søer |
ca. 100 FEso i foder til drægtige søer og ca. 108 FEso i foder til diegivende søer. |