Fodring af polte

I 2024 blev der udarbejdet nye næringsstofnormer for foderblandinger til polte [1,2], som blev vedtaget i Normudvalget. Ved fastlæggelsen af disse normer blev det valgt, at koncentrationen af fordøjeligt lysin og øvrige aminosyrer skulle justeres som følge af den genetiske udvikling i de polte, der indgår i griseproduktionen. Dette arbejde sker løbende, og de seneste gange næringsstofnormerne for polte blev justeret var i 2014 [3] og 2019 [4]. 

Protein og lysin 

De nye normer fra 2024 [1] blev udarbejdet for at holde den gennemsnitlige daglige tilvækst i vægtintervallet 30-150 kg på ca. 900 g pr. dag og samtidig sikre tilstrækkelig rygspækaflejring, uden at polten samtidig bliver for tung ved første løbning. Yderligere skulle de valgte koncentrationer medvirke til at undgå uønsket adfærd som hale- og ørebid, hvilket kædes sammen med anvendelse af for lavt protein- og aminosyreindhold i forhold til grisenes behov ved en given vægt [5-9].

Mulighederne for samtidigt at styre den daglige tilvækst, aflejring af rygspæk og undgå uønsket adfærd er årsagen til, at der skal anvendes tre blandinger i vægtintervallet fra 30 kg og frem til løbning. Bruges færre blandinger, vil man ikke kunne optimere de tre kriterier samtidig, og det kan få konsekvenser for poltenes holdbarhed som søer [10].

De helt overordnede retningslinjer for de tre foderblandinger er: 

• Polte 30-60 kg: 7,7 g fordøjeligt lysin pr. FEsv, minimum 114 g fordøjeligt protein pr. FEsv og 2,5 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv. Information om alle øvrige næringsstoffer, se normkolonne 49 [1].
  
  
• Polte 60-110 kg: 6,0 g fordøjeligt lysin pr. FEsv, 100 g fordøjeligt protein pr. FEsv, 2,3 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv. Information om alle øvrige næringsstoffer, se normkolonne 51 [1].
  
  
• Polte over 110 kg: 4,0 g fordøjeligt lysin pr. FEso og minimum 80 g fordøjeligt protein pr. FEso, 2,0 g fordøjeligt fosfor pr. FEso. Information om alle øvrige næringsstoffer, se normkolonne 54 [1] 

Der er i fastlæggelsen af normerne taget højde for, at det skal være praktisk muligt at lave kompromisser ved at anvende foderblandinger, som i forvejen findes i et sohold, og derfor kan diegivningsfoder anvendes til polte fra 30-60 kg. En blanding af 55% diegivningsfoder og 45% drægtighedsfoder kan anvendes fra 60-110 kg, og drægtighedsfoder kan anvendes fra 110 kg og frem til løbning. 

Anvendelsen af lavere niveauer af fordøjeligt lysin og protein end til slagtegrise betyder, at foderudnyttelsen vil være dårligere [9]. Dette kan ikke undgås, når det er foderets indhold af fordøjeligt lysin og øvrige aminosyrer og ikke den daglige foderstyrke, der anvendes til at kontrollere forholdet mellem muskelaflejring og fedtaflejring. Til gengæld betyder dette, at der vil være mere af de øvrige næringsstoffer pr. kg tilvækst, hvilket i praksis betyder, at der er indlagt ekstra sikkerhedsmargin for disse i normerne til polte. 

Calcium, fosfor og D-vitamin  

Calcium og fosfor indgår sammen med magnesium i grisens knogler, og vitamin D bidrager til regulering af optagelsen af calcium fra tarmen samt omsætning af calcium i kroppen.

Det er i et detaljeret studie undersøgt, hvordan forskellige niveauer af calcium og vitamin D3 samt kilder til vitamin D påvirker poltes knoglestyrke ved 100 kg og 180 kg. Uanset om der blev anvendt norm for vitamin D3 (800 i.e. pr. FEso) eller 1.869 i.e. vitamin D3 pr. FEso eller 1.869 i.e. 25-hydroxyvitamin D3 pr. FEso, så påvirkede dette, uanset calciumniveau (norm for calcium ved 300% fytasetilsætning eller 2 g calcium over norm inkl. 300% fytasetilsætning), hverken poltenes salgsegnethed, halthed, knoglesammensætning eller-styrke [11,12]. Studiet viste dermed, at trods variationer i mængden af calcium, så var hverken calcium eller fosfor begrænsende for aflejringen i knogler eller den opnåede knoglestyrke. Et ældre studie viste tilsvarende, at ekstra calcium og fosfor fra 7 til 130 kg ikke påvirkede hverken poltenes efterfølgende reproduktion som søer eller deres holdbarhed [13].

Foderkurve til polte fra 30 kg til løbning

På baggrund af gennemførte forsøg på Københavns Universitet [15], Aarhus Universitet [16] samt afprøvninger og studier fra SEGES Innovation [2-10,17-19] er der sket en revurdering af den anbefalede foderkurve til polte. 

Figur 1 illustrerer den anbefalede foderkurve til polte i hele vækstintervallet 30 kg og frem til løbning ved anvendelse af fasefodring.

Foderstyrken er fastlagt under samtidig hensyntagen til foderets indhold af fordøjeligt lysin og øvrige aminosyrer og skal sikre, at den daglige tilvækst ikke bliver for høj.

Fra 110 kg og frem til løbning anvendes en foderstyrke på 3,4 FEso pr. dag, hvilket er tæt på det, som polte ville kunne æde, hvis de blev fodret ad libitum – dette skal sikre, at der aflejres tilstrækkeligt med rygspæk, før polten skal løbes.  

Hvis der anvendes færre foderblandinger, eller et højere niveau af fordøjeligt lysin end i gældende normer, er der risiko for, at poltene bliver mere muskuløse og for tunge ved første løbning. Det vil få konsekvenser for den efterfølgende holdbarhed som so [10], og dette er også årsagen til, at en enhedsblanding til polte ikke længere kan anbefales, idet denne i starten af vækstperioden vil øge risikoen for hale- og ørebid, og i slutningen af vækstperioden vil bidrage til en alt for høje muskelaflejring og derved for høj tilvækst [2].

Tabel 1 viser den forventede sammenhæng mellem poltenes alder, anbefalet foderstyrke og forventet vægt. Data angivet med kursiv kan bruges til at indtaste foderkurve på f.eks. vådfodringsanlæg. Det anbefales, at lade poltenes indgangsvægt og ikke deres alder ved indgang, bestemme foderstyrken ved opstart.  

Tabel 1. Sammenhæng mellem poltenes alder og forventet vægt ved anvendelse af anbefalet foderkurve [2]. Data fra tabellen kan anvendes til indtastning af foderkurve i f.eks. vådfodringscomputer ved at anvende værdierne angivet i fed kursiv. 

Ingen grund til at praktisere Flushing længere

Tidligere undersøgelser har vist, at flushing, hvor foderstyrken i en kortere eller længere periode før første løbning øges for at øge antallet af løsnede æg [20-22] således potentielt kan øge kuldstørrelsen i første kuld.

Det har hidtil været anbefalet, at polte skulle have forøget foderstyrken og dermed udsættes for flushing de sidste 5-7 dage før løbning, idet en undersøgelse viste, at dette var tilstrækkeligt for at øge antallet af totalfødte grise pr. kuld [20], og dette bekræftede en ældre undersøgelse [23]. En yderligere analyse af data fra senest gennemførte danske forsøg med flushing viste, at polte med lav rygspæktykkelse med fordel kunne få flushing i 21-28 dage før løbning [24].  

Da flushing kræver en markant øget daglig foderstyrke, er der med den nye anbefalede foderkurve til polte ingen grund til at praktisere flushing længere. En foderstyrke på 3,4 FEso pr. dag er så tæt på det, en polt ville kunne æde, at en forøgelse af foderstyrken ikke er nødvendig.

Studier har vist, at en konstant høj foderstyrke før løbning giver samme reproduktionsresultater som en strategi med flushing før løbning [21,25].  

For gylte er det anbefalet, at foderstyrken de første fire uger efter løbning skal være 2,2-2,4 FEso pr. dag. Når der anbefales en forholdsvis lav foderstyrke til gylte i implantationsperioden, skyldes det, at der i ældre forsøg er fundet, at koncentrationen af progesteron falder ved stigende foderstyrke, fordi mere progesteron omdannes i leveren [26], og at den embryonale overlevelse og dermed kuldstørrelsen reduceres [27]. Det vides ikke, om dette respons stadig ses ved moderne genetik, idet der ikke er lavet forsøg for at dokumentere dette ved højproduktive søer.   

Vægt og rygspæktykkelse og alder ved første løbning 

Danske og udenlandske undersøgelser har vist, at poltens fedningsgrad og dermed rygspæktykkelse kan ændres ved at reducere proteintildelingen og/eller øge foderstyrken i vægtintervallet fra 30 kg og frem til løbning [15-17,28-32], men den daglige foderstyrke har størst indflydelse på aflejringen af rygspæk [28]. De danske normer og anbefalet foderkurve er sammensat, så der opnås den ønskede rygspæktykkelse, uden at polten bliver for tung ved løbning [2]. 

Anbefaling: Løb polte første gang ved 150-165 kg og 13-15 mm rygspæk

Baseret på viden omkring ovenstående samt et stort dansk studie gennemført med polte over flere år i to besætninger [17-19] og beregninger gennemført i forbindelse med normændringer i 2024 [1,2] anbefales det, at polte løbes første gang, når de vejer 150-165 kg, har 13-15 mm rygspæk og er 210-230 dage gamle.

En alder på 230-250 dage ved første løbning har tidligere været anbefalet, men det var med en anden foderkurve og et andet indhold af fordøjeligt lysin i foderblandingerne [3], og med gældende normer [1] vil en så høj løbealder medføre, at poltene bliver væsentligt tungere end de anbefalede 150-165 kg – dette er baggrunden for at den anbefalede alder ved første løbning er reduceret. 

Kuldstørrelse i første kuld 

To forsøg med dansk genetik har vist, at antallet af totalfødte grise pr. kuld i første kuld afhænger af poltens vægt enten lige før eller ved løbning [19,20,24].

For hvert ekstra 10 kg kropsvægt ved løbning viste et studie gennemført i 2017-2018, at antallet af totalfødte grise blev øget med 0,2 gris pr. kuld [24].

Et studie gennemført med polte løbet i 2018-2020 viste, at kuldstørrelsen steg med 0,4 totalfødte grise pr. kuld for hvert 10 kg ekstra polten vejede ved første løbning [19].

I et review konkluderes det, at polte, der kommer tidligt i brunst og løbes i en tidlig brunst, og dermed er lettere, har en øget sandsynlighed for at gennemføre flere kuld før udsætning [33], og dette understreger, at man skal være varsom med at fokusere på alene at maksimere kuldstørrelsen i første kuld, da dette opnås ved løbning af tungere og ældre polte, som til gengæld har større risiko for tidlig udsætning [10,33,34]. 

Formalingsgrad, partikelstørrelse og mavesundhed 

Foderets formalingsgrad påvirker mavesundheden og dermed også frekvensen af mavesår og ar efter mavesår [35,36].

Mavesår kan opstå på få uger, hvis foderets partikelstørrelse bliver for lav, og afhele igen i løbet af få uger, når foderets formalingsgrad er grovere [36].

Et nyere studie fandt ingen forskelle i produktivitet, når slagtegrise fik hjemmeblandet melfoder med henholdsvis 57%, 73% eller 90% af partiklerne under 1 mm, hvilket indikerer, at en indsats for at sikre mavesundheden på poltene ikke behøver at have indflydelse på poltenes produktivitet [37]   

For at sikre at polte, der indgår i soholdet, ikke har mavesår eller ar efter mavesår, skal de fodres med groft formalet hjemmeblandet foder, ekspandat eller pelleteret foder tilsat 10-20 pct. ikke-varmebehandlet, formalet korn (korn uden om) [38]. Der kan også anvendes en grovere formaling i pelleteret foder, når blot der er sikkerhed for, at den grove formaling bevares i pillerne. En grovere formaling kan forringe foderudnyttelsen, men ikke nødvendigvis i alle tilfælde [37]. Det må dog betragtes som en investering for at opnå et langt og produktivt soliv.

Kontrol af formalingsgrad bør gennemføres regelmæssigt

Den anbefalede sigteprofil til polt er den samme som til søer.

Poltene er normalt opstaldet i grupper og kan derfor ikke fodres individuelt.

Indenfor hver sti ønskes så ensartede polte som muligt, da det gør den efterfølgende huldstyring i soholdet lettere, hvis polte løbes ved en ensartet vægt og rygspæktykkelse.

Når polte ikke kan fodres individuelt, kan det blive nødvendigt at tage de hurtigst- og langsomstvoksende polte ud af stien.

Det anbefales, at de hurtigstvoksende polte rykkes frem og løbes ved en yngre alder, da vægt ved løbning har større betydning end alder i forhold til både kuldstørrelse og livstidsydelse [10].

De langsomstvoksende polte i en sti vokser langsomt, fordi de optager for lidt foder og bør samles i stier, hvor der er bedre plads ved truget for at sikre, at de ikke bliver for gamle, før de opnår den optimale løbevægt. 

Foderoptagelse er væsentlig, idet den nye foderkurve til polte ender med en foderstyrke, der er tæt på ad libitum.

Foderets energiindhold kan være et indsatsområde, hvis poltene ikke opnår den optimale rygspæktykkelse ved løbning. Det kan være problematisk med meget fiberrige blandinger, da de medfører, at poltene skal æde flere kilo foder for at de optager nok energi.

Generelt vil andelen af fibre også påvirke poltes ædehastighed og kan bidrage til større mæthedsfølelse – og dermed begrænse foderoptagelsen hos de polte, der ellers ville æde mest, men andelen af fibre må ikke blive så høj, at foderkurven ikke kan følges. 

Uanset om der anvendes tør- eller vådfodring, skal der være tilstrækkeligt med ædepladser for at reducere risiko for konkurrence om foderet på udfodringstidspunktet.

Den robuste polt

Poltens væksthastighed har betydning for konstitution [41] og for forekomsten af osteochondrose [42,43], som er en ledlidelse, der også kan påvirke dyrenes benstilling [44-46].