Fodring af polte

Fodringen af poltene skal tilrettelægges, så poltene kan løbes i anden brunst ved en alder på 230-250 dage, hvor de vejer 135-155 kg og har en rygspæktykkelse på mindst 12 mm. Derudover skal fodringen også sikre, at poltene har en ensartet størrelse ved samme alder, god mavesundhed, ben- og knoglestyrke, samt konstitution. Der er således mange forhold, der skal tilgodeses ved fodring af polte.

Næringsstofindhold

I 2014 blev der udarbejdet næringsstofnormer for foderblandinger til polte [1]. Normerne blev udarbejdet for at sikre en daglig tilvækst på ca. 725 g/dag i intervallet 30-140 kg og samtidig en større fedtaflejring end hidtil [2]. Normerne er baseret på en anvendelse af fasefodring med tre foderblandinger fra 30 til 140 kg eller på anvendelse af en polteenhedsblanding fra 20 til 105 kg og derefter fodring med drægtighedsfoder. Alle detaljerne omkring normerne findes i Normer for Næringsstoffer. Der er i fastlæggelsen af normerne taget højde for, at det skal være muligt at anvende foderblandinger, som i forvejen findes i et sohold:

• Polte 30-65 kg: Startfoder til polte (6.6 g fordøjeligt lysin. 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEsv og 2,5 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv)
• Polte 65-105 kg: Løbestaldsfoder (5,0 g fordøjeligt lysin pr. FEsv, 95 g fordøjeligt råprotein pr. FEsv og 2,3 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv)
• Polte over 105 kg: Drægtighedsfoder (dog 4,0-4,5 g fordøjeligt lysin pr. FEso og min. 90 g fordøjeligt råprotein pr. FEso og 2,0 g fordøjeligt fosfor pr. FEso)
• Polte 30-105 kg: Polteenhedsblanding (6,0 g fordøjeligt lysin pr. FEsv og 100 g fordøjeligt råprotein pr. FEsv og 2,5 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv)

På baggrund af gennemførte forsøg på Københavns Universitet og Aarhus Universitet samt igangværende afprøvninger, er der sket en mindre ændring i den anbefalede forderkurve, som nu tager udgangspunkt i anvendelsen af polteenhedsblanding.

Fodringsstrategi

Figur 1 illustrerer den anbefalede foderkurve til polte i hele vækstintervallet 30-145 kg ved anvendelse af en polteenhedsblanding. Ved anvendelse af polteenhedsblandingen kan der fodres efter tilnærmet ædelyst fra 30 til 65 kg, mens der i resten af perioden anvendes nedenstående foderkurve. For at favorisere aflejring af rygspæk anbefales det at skifte til en foderblanding med 4,0-4,5 g fordøjeligt lysin pr. FEsv/FEso fra ca. 105 kg.

Hvis der anvendes foder med en højere lysin- og råproteinkoncentration f.eks. diegivningsfoder, vil det medføre, at poltene bliver markant tungere ved løbning. Derfor skal den daglige foderstyrke i det tilfælde reduceres i forhold til nedenstående foderkurve, idet den daglige tilvækst ellers bliver for høj. Dette kan føre til problemer med manglende rygspæk ved løbning, idet fedtaflejringen ved en lavere daglig foderstyrke reduceres.

Ved ad libitum fodring af polte i perioden 65-105 kg er der stor risiko for, at den daglige tilvækst bliver for høj. I tilfælde af at ad libitum fodring vælges, har modelberegninger vist, at der bør anvendes en blanding med 5,0 g st. ford. lysin og 95 g st. ford. råprotein pr. FEsv/FEso, og at energiindholdet bør være under 1,02 FEsv/FEso pr. kg [2].

Nedenstående tabel fremviser data til indtastning af foderkurve. Det anbefales at lade poltenes indgangsvægt bestemme foderstyrken ved opstart. Foderkurven er baseret på brug af en blanding indeholdende 6,0 g fordøjeligt lysin pr. FEso dvs. svarende til en polteenhedsblanding til perioden 30-105 kg. Overgangen fra den hidtidige anbefalede foderkurve til den nye anbefaling vil ved anvendelse af en polteenhedsblanding i hele perioden forventes at øge vægten ved løbning med ca. 6 kg og samtidig sikre, at poltene har 0,5-1 mm mere rygspæk ved løbning. Hvis der skiftes til en foderblanding med med 4,0-4,5 g fordøjeligt lysin pr. FEsv/FEso fra ca. 105 kg vil aflejring af rygspæk yderligere favoriseres, og poltenes vægt ved løbning vil kunne reduceres med ca. 4 kg (Tabel 1).

Tabel 1. Data til inddatering af foderkurve i f.eks. vådfodringscomputer.

Ensartede polte

Poltene er normalt opstaldet i grupper og kan derfor ikke fodres individuelt. Ved restriktiv tildeling skal tørfoder tildeles i langkrybbe med flere volumenkasser eller på gulv og vådfoder i langkrybbe to til tre gange dagligt (se også staldindretning for polte). Dette sker for at sikre, at alle poltene kan æde samtidig. Blandingens indhold af fibre påvirker ædehastigheden [3], og et højt fiberindhold er den nemmeste metode til at sikre ensartede polte i en gruppe. Samtidigt skal det sikres, at der uanset udfodringsmetoden skal være tilstrækkeligt med ædepladser for at reducere risiko for konkurrence om foderet på udfodringstidspunktet.

Mavesundhed

Foderets formalingsgrad påvirker mavesundheden og dermed også frekvensen af maveforsår/-ar [4]. Det samme gælder fodringshyppigheden, hvor det er vist, at 1-2 daglige fodringer giver statistisk sikkert færre mavesår og ar efter mavesår end ad libitumfodring, når der anvendes pelleteret foder. Samme forhold, dog ikke statistisk sikkert, blev fundet ved brug af melfoder, men der var andelen af mavesår og ar efter mavesår på et lavt niveau (ej publ.). Poltene skal derfor fodres med groft formalet hjemmeblandet foder, ekspandat eller pelleteret foder tilsat 10-20 pct. ikke-varmebehandlet, formalet korn (korn uden om). En grovere formaling forringer foderudnyttelsen med op til 5 pct., men dette må betragtes som en investering for at opnå et langt, produktivt soliv.

Konstitution og benstyrke

Poltens væksthastighed har betydning for konstitution og sandsynligvis også for bens-tyrken. Derfor bør polte ikke have maksimal tilvækst i opvækstperioden [2,5]. En dansk undersøgelse [6] viste, at en daglig tilvækst på 700-900 g pr. dag i perioden fra cirka 60 kg og frem til cirka 125 kg ikke havde betydning for den efterfølgende kuldstørrelse og holdbarhed.

Det anbefales, at polte har en tilvækst på 700-850 g fra 65 kg og en maksimal foderstyrke på 2,9 FEso pr. dag frem til ca. 105 kg. Herefter fodres de efter huld frem til løbning. Hvis det ikke er muligt at fodre poltene restriktivt, kan tilvæksten også begrænses ved at øge blandingens fiberindhold og reducere indholdet af lysin og protein.

Rygspæktykkelse

Danske og udenlandske undersøgelser har vist, at poltens fedningsgrad kan ændres ved at reducere proteintildelingen i vægtintervallet 100-130 kg [2,7]. Rygspæktykkelsen øges ved at reducere foderets lysin- og råproteinkoncentration og samtidig øge den daglige energitildeling. Dette er indarbejdet i de nye normer og den vejledende foderkurve. Poltens fedningsgrad udtrykkes ved huldet og måles med en rygspækscanner. Der anbefales en rygspæktykkelse ved første løbning på mindst 12 mm.

Knoglestyrke

Foderet skal sikre, at poltene får de nødvendige mineraler til knogledannelse mv. Tildeling af ekstra mineraler – ud over normerne – har ingen positiv effekt på knoglestyrke, holdbarhed eller reproduktionsresultatet [8]. Der er i de nye normer indregnet 10 pct. ekstra fosfor pr. kg tilvækst i forhold til normerne hos slagtesvin, hvilket sikrer, at der er fosfor til rådighed til maksimal indlejring i knoglerne [2].

Stærke led

Flere forsøg har vist, at for høj daglig tilvækst i opvækstperioden giver en højere fore-komst af osteochondrose [9], og der er indikationer på, at en højere andel af poltene senere udsættes for tidligt som søer [10,11,12]. Osteochondrose er en speciel type ledskader (læs mere om osteochondrose i afsnittet: Ledsvaghed / ledbrusksygdomme / osteochondrose).

Alder ved første brunst

Alder ved første brunst (kønsmodenhed) påvirkes kun i ringe grad af foderstyrken, når poltene har en rygspæktykkelse på mellem 12 og 18 mm [2,5]. Hvis polte er meget tynde eller meget fede vil det påvirke deres kønsmodenhed. Det anbefales tidligst at løbe poltene i anden brunst (læs mere om poltens reproduktion).

Flushing

Når foderstyrken hæves til 3,3-3,5 FEso pr. dag i mindst syv dage før forventet løbning (flushing), øges antallet af løsnede æg [13]. Det er vigtigt, at foderstyrken igen sænkes til ca. 2,2-2,4 FEso efter løbning, idet efterfølgende kuldstørrelse og/eller faringsprocent kan påvirkes negativt af for høj foderstyrke i implantationsperioden.

For yderligere uddybende litteratur omkring energi-, protein- og mineralniveau i foder til polte henvises til [2,5].

Referencer