Bakterien Streptococcus suis (S. suis), i daglig tale streptokokker, findes i mundhulen hos de fleste grise, både i besætninger med problemer og i besætninger, hvor streptokokker ikke er en udfordring. Én besætning kan huse flere typer, men ikke alle har potentiale til at give sygdom.
Streptokokker kan give ledbetændelse, hjernebetændelse, blodforgiftning og dødsfald. Udbrud af streptokoksygdom ses ofte, når grisens immunforsvar er svækket, f.eks. ved dårlig luftkvalitet, træk og i perioder på året, hvor der er en stor forskel på dag- og nattemperatur. Desuden menes virusinfektioner (influenza, PRRS og PCV2) at øge risikoen for udbrud af streptokokker.
Der findes desværre intet ”quickfix” til et streptokokproblem, så der skal optimeres på de forhold, som kan øge grisens robusthed overfor infektioner.
S. suis er en zoonose, men i Danmark er det sjældent, at mennesker angribes.
Årsag til streptokokker hos grise og disponerende faktorer
Streptokokker findes i mund- og næsehulen hos de fleste grise, både i besætninger med problemer og i besætninger, hvor streptokokker ikke er en udfordring. En besætning kan huse flere typer, men det er ikke alle, der giver sygdom. I Danmark er det serotype 7 og dernæst serotype 2 og 9, der oftest isoleres fra indsendte syge grise.
Bakterierne spredes både fra so til grise og internt mellem grisene samt ved indgreb som f.eks. kastration og tandslibning, hvis hygiejnen ikke er i orden.
Streptokokker kan give sygdom i farestalden, men de største tab opleves i smågrisestalden, hvor infektionen kan give ledbetændelse, hjernebetændelse, blodforgiftning og dødsfald. Især i uge 2 efter fravænning er der risiko for problemer med streptokokker.
Alvorlige udbrud af sygdom på grund af streptokokker ses sjældent uden en eller flere disponerende faktorer, som svækker grisene, f.eks. dårlig luftkvalitet (højt CO2 og NH3), træk og i perioder på året, hvor der er en stor forskel på dag- og nattemperatur. Smitte med PRRS-virus og sandsynligvis også influenza og PCV2 kan forværre symptomerne og medføre større tab som følge af streptokokinfektion.
Siden forbuddet mod brug af medicinsk zink i juni 2022 oplever flere dyrlæger og landmænd, at udbrud med streptokokker er blevet hyppigere især i den tredje og fjerde uge efter fravænning. Der har været forskellige bud på årsagerne til dette bl.a., at E.coli diarreer i de første to uger efter fravænning øger risikoen for fænomenet ”leacky gut” (utæt tarm), hvilket giver streptokok-bakterien mulighed for at inficerer grisene via tarmen.
Behandling af streptokokinfektioner
Syge dyr behandles med penicillin i henhold til dyrlægens anvisning, og ved akutte udbrud vil flokbehandling ofte være indiceret. Resistens overfor penicillin er for nuværende ikke et problem hos streptokokker, men trods det er effekten af behandlingen ikke altid god, især ved hjernebetændelse. Det er muligt at vaccinere enten so eller grise mod streptokokker, enten med en kommerciel vaccine (Streptovac), der indeholder serotype 2 og ½ eller med autovacciner. Vaccinerne er dog ikke altid fuldt effektive. Årsagen til manglende effekt kan være, at autovaccinen er fremstillet på en forkert bakteriestamme i forhold til den, der forårsager problemet, eller at forholdene omkring grisene ikke er optimale.
Uanset, om der vaccineres eller ej, er det vigtigt at huske, at antibiotikabehandling og eventuel vaccinationen altid skal suppleres med en gennemgang og opstramning af forholdene omkring de fravænnede grise, da behandling ikke er effektiv, hvis de bagvedliggende disponerende faktorer ikke håndteres.
Forebyggelse af streptokoksygdomme
Udbrud af streptokoksygdom kan forebygges ved at sikre, at grisenes forhold er optimale, så der undgås dårlig luftkvalitet, træk og dårlig klimastyring i perioder på året, hvor der er en stor forskel på dag- og nattemperatur. Derudover skal der fokus på at have robuste grise ved fravænning. Robuste grise har en alder ved fravænning, så de er kompetente til at kunne fordøje foder og har et udviklet immunsystem.
Ved at kigge på farven på grisenes gødning 24-48 timer efter fravænning kan det vurderes, om grisene har haft en tilstrækkelig foder- og vandoptagelse før og efter fravænning. Hvis gødningsklatterne er gullige eller hvidlige har grisene ikke ædt tilstrækkeligt i farestalden. Målet er at grisene har ædt mindst 500-600 g foder i farestalden.
Hvis gødningen er meget tør og knoldet har grisene ikke drukket nok vand. Nyfravænnede grise har svært ved at bruge bideventiler, så de bør altid have mulighed for at drikke fra et drikketrug med et vandspejl.
I de første dage efter fravænning bør grisene hjælpes op flere gange dagligt – gerne mindst 6 gange, så de kommer op til foder og vand. Ved at lade lyset være tændt i mindst 16 timer pr. døgn bliver det lettere for grisene at orientere sig og finde vand og foder.
Flere virusinfektioner – PRRS, influenza, PCV2 – kan svække grisenes modstandskraft overfor bakterielle infektioner som streptokokker. Derfor bør du sammen med besætningsdyrlægen udarbejde management- og vaccinationsprogrammer for at bringe virusinfektioner både før og efter fravænning under kontrol.
Ved fravænning bør grisene indsættes i en helt ren stald. En grundig udtørring er lige så væsentlig, da en fugtig stald øger risikoen for sygdom, da grisene fryser. Når udetemperaturen er over 20 °C kan sektionen udtørres alene ved hjælp af en øget ventilation. I Danmark har vi ikke mange dage med en udetemperatur på over 20 °C, derfor kræves oftest, at der tilføres varme til sektionen. Som tommelfingerregel anvendes cirka 3 kW pr. m2 gulvflade. En grundig udtørring tager lang tid, men det bør prioriteres. Stalden er først tør, når temperaturen er ens målt på gulvet og i rummet.