Farestier til løse søer - Staldindretning

Derfor indrettes kvadratiske stier ofte med fulddrænet gulv. Det betyder, at der ikke er behov for, at en side er mindst 3 meter – men til gengæld skal alle sider være mindst 2,40 m.

Danske søer har stigende kuldstørrelse, og uanset om farestierne er rektangulære eller kvadratiske, bør man overveje at etablere større farestier for at give plads til større kuld i stien som alternativ til at øge antallet af ammesøer.

Færre miljøtiltag ved mere fast gulv

For at søerne kan bevæge sig, er farestier til løse søer større end kassestier. Det medfører, at gylleoverfladen i stierne også ofte er større end i normale kassestier, særligt hvis farestierne til løse søer har fuldspaltegulv. Emissionen af ammoniak, lugt og drivhusgasser er derfor også større. Det medfører krav om miljøreducerende tiltag, som er forbundet med yderligere omkostninger, som ikke dækkes af eventuelle tilskud til etablering af farestier til løse søer.

Af miljømæssige hensyn er der derfor interesse for, at stierne etableres med en så stor andel fast gulv som muligt men også indrettet, så soen ikke gøder på det faste gulv. Jo mindre gødningsafsætning der er på det faste gulv, jo mere reduceres fordampningsarealet og jo lavere bliver investeringen, da der ikke skal implementeres tekniske miljøreducerende tiltag. 

I SEGES Svineproduktion har vi i de senere år arbejdet med den rektangulære stitype for at reducere gylleoverfladen. Det er vigtigt, da stier med delvist fast gulv både kan danne ramme om høj dyrevelfærd og lav miljøpåvirkning. Fast gulv i soens hvileområde mindsker desuden risikoen for skuldersår, giver god mulighed for at fastholde redebygningsmateriale og giver mulighed for at anvende gulvvarme.

GULVUDFORMNING

SEGES Svineproduktions anbefaling i rektangulære stier er, at stien indrettes med mest muligt fast gulv men med tilstrækkeligt spaltegulv til, at der kan opretholdes en god hygiejne. Gulvet kan eksempelvis være udformet med 60 % fast gulv og 40 % spaltegulv svarende til 1,8 m fast gulv og 1,2 m spaltegulv i en sti, der er 3 m lang. Det faste gulv bør have et fald på 2-3 % hældende mod spaltegulvet. Det er vigtigt, at gulvet støbes helt jævnt, da selv små fordybninger samler fugt.

 

Spaltegulvets udformning har betydning for hygiejnen i stien. Runde bjælker frarådes, fordi de giver en dårligere gødningsgennemgang end bjælker med en plan overflade og afrundede kanter. På runde bjælker sidder der altid gødningsrester, idet dyrene ikke kan træde gødningen ned igennem spalteåbningerne.

Søer står generelt bedre fast på spaltegulve med en ru overflade end på gulve med en glat overflade. De fleste støbejernsriste har en ru overflade og en god skridsikkerhed, hvorimod plastspaltegulve har en mindre god skridsikkerhed. Plast vurderes endvidere at yde et for varmt underlag for soen, og soen kan ødelægge plast. Derfor frarådes at bruge plastspaltegulv i soens område.

Støbejernsriste med plan overflade og afrundede kanter er derfor de hyppigst anvendte, fordi de yder en god gødningsgennemgang samtidig med, at de er mere skridsikre end f.eks. plastgulve og billigere end f.eks. triangelriste.

Renseåbninger i spaltegulvet, der skal lede efterbyrd, halm og eventuelle større eller tørre gødningsrester i gylletanken, skal placeres, så nyfødte pattegrise ikke falder i/sidder fast i åbning. Der bør anvendes en fastmonteret afdækning den første uge efter faring. Afdækning med løse plader er utilstrækkeligt, da soen vil skubbe dem væk. Alternativt kan renseåbning placeres i overgang mellem sti og gang, som set på billedet.

For anbefalinger vedr. spaltegulvets dimensioner se tabel 2.

Tabel 2. Anbefalede dimensioner på forskellige spaltegulvstyper

Pattegrisehulen sikrer pattegrisene et godt nærmiljø. Hulen indrettes med fast gulv, en overdækning og gerne gulvvarme.

Det anbefales at placere hulen ved gangen, da det letter tilsyn og håndtering af pattegrisene, som set på billedet.

FARESTIER MED LØS FARENDE SO

Gælder for rektangulær sti

Det kan være en udfordring at sikre høj hygiejne i farestier til løse søer, hvor søerne er i boks omkring faring, og hvor der er delvist fast gulv. Det skyldes, at søerne, mens de er i boks, står, så møget og urin falder længst væk fra krybben. Derfor indrettes stierne med spaltegulv i dette område. 

Når søerne senere er løse, vender de væk fra krybbe, når de gøder [4], og dermed falder meget af møget i området omkring krybben.

Gælder for rektangulære stier

Argumenter for at indrette farestier med delvist fast gulv til løse søer er, at det reducerer gylleoverfladen og dermed alt andet lige miljøpåvirkningen. Et delvist fast gulv forbedrer samtidig muligheder for tildeling og tilgængelighed af redebygnings- og rode-/beskæftigelsesmateriale. 

Rektangulære stier kan være med til øge soens zoneopdeling af stiarealet i et hvile- og et gødeområde.

Gælder for begge stityper

 For at sikre en god start for pattegrisene i farestierne til løsdrift, er det vigtigt at følgende indgår:

• Pattegrisene skal tilbydes et godt nærmiljø i form af en pattegrisehule. 
• Hulen skal være indrettet med fast gulv (eller tilsvarende). 
• Gulvvarme samt en overdækning anbefales.
• Det anbefales at placere hulen mod gangen, da det letter tilsyn og håndtering af pattegrisene.

Indretning

Løsdriftsstien indrettes med en krybbe, skrå liggevægge og/eller friholderbøjler og et pattegrisehjørne. Alle del-elementerne i løsdriftsstien påvirker soen og pattegrisenes brug af stien. I de fleste farestier til løse søer anvendes fareboksen kun i få dage. I farestier til løse farende søer, som fx i Antonius-konceptet, er søerne løse fra indsættelse til fravænning.

Når søerne er løse, kan deres brug af stien ikke ’styres’, hverken i forhold til gødningsafsætning eller liggeadfærd. Men stiindretningen kan ’lede’ søerne til at bruge stierne på bestemte måder. Derfor er indretningen af løsdriftsstien, især placeringen af delelementerne, særlig vigtig for stiens funktionalitet.

Ved indretning af løsdriftsstien bør der lægges vægt på følgende parametre:

• Soens
  • bevægelsesfrihed
  • mulighed for at orientere sig
  • mulighed for at vælge afskærmet redested
  • mulighed for at få tildelt redebygningsmateriale

• Pattegrisenes
  • sikkerhed
  • sundhed
  • nærmiljø
• Arbejdsforhold
• Stiens
  • holdbarhed og økonomi
  • størrelse og indretning

Ved indretning og dimensionering af løsdriftsstien skal der som minimum være plads til, at soen kan ligge i sideleje, både for at kunne blotlægge yveret, så pattegrisene kan komme til at die, men også for at soen skal kunne afgive eventuel overskudsvarme.

Der skal desuden være plads til, at soen uhindret kan vende sig rundt, men stiens areal er ikke alene afgørende for, hvor godt stien fungerer. Stiens dimensioner, dvs. længde og bredde, og hvordan de tilgodeser soens og pattegrisenes behov er lige så vigtige som stiens totale areal.

I Tyskland forventes/vedtages i 2021 lovgivning om, at alle nye farestier skal indrettes til løse søer og med arealkrav på mindst 6,5 m2. 

Mål AF STI OG DELELEMENTER

Målene på løsdriftsstien skal sikre plads til soen, pattegrisene, diegivning og stiens delelementer.

Søernes størrelse har ikke ændret sig fra 2004 til 2017. Det viste opmålinger af danske krydsningssøer foretaget senest i 2017.

Tabel 1. Dimensioner på 95 % af de danske krydsningssøer [Meddelelse 1113].

Figur 8. Principskitse af anbefalede mål på rektangulær løsdriftssti

Sådan afgør du størrelsen på den rektangulære sti:

• Stiens bredde bør svare til soens længde, hvilket betyder, at bredden minimum bør være 2 m. Alternativt indrettes ca. 25-30 procent af stierne med 1,9 m – og anvendes til gylte og unge søer, mens bredden i de øvrige stier øges til 2,1 for at sikre tilstrækkelig plads til ældre og større søer og deres kuld.
• Stiens bredde skal sikre, at soen uhindret kan placere sig korrekt i forhold til krybben, så der ikke er foderspild eller dårlig hygiejne omkring krybben pga. dårlige ædeforhold.
• Stier med delvist fast gulv skal være brede nok til, at soen kan stå med hele kroppen på spaltegulvet, når den gøder, hvilket vil sige, at soen skal kunne stå på tværs i stien.
• I den modsatte ende af spaltegulvet skal der være plads til hulen samt at soen kan ligge i sideleje – og pattegrisene kan die uhindret, så de kan udnytte soens mælkeproduktion og deres eget vækstpotentiale.
• Hvileområdet skal være indrettet således, at pattegrisene kan komme til yveret og die.
  • Soen fylder ca. 70 cm, når den ligger i sideleje, og pattegrise er ved fire uger ca. 53 cm lange. Det vil sige, at der kræves en diebredde på mindst 123 cm der, hvor soen forventes at ligge mest for, at der er plads nok til diegivningerne.
• Stiens længde skal sikre plads til bevægelse samt et gøde- og hvileområde.
  • Søer bruger op til 50 cm ud over deres egen kropslængde, når de lægger eller rejser sig, hvilket vil sige op til 250 cm i stiens længde. 

Gælder for rektangulære stier

• Der skal være tilstrækkeligt med spaltegulv i den anden ende af stien for at sikre, at soen kan zoneinddele stien og dermed søge væk fra hvilearealet, når den skal gøde.
• Det anbefales derfor, at løsdriftsstien har en længde på 3 m for rektangulære stier.

Redebygningsmateriale

Et halvt til et helt døgn før faring begynder soen at udføre redebygningsadfærd. Den bliver urolig og søger efter redebygningsmateriale. Søerne skal ifølge både dansk [3] og europæisk lovgivning (ref: KO Nr.3.43) tildeles redebygningsmateriale. Det giver også god mening, da redebygning før faring kan reducere faringslængden og reducere risikoen for ihjellægning af pattegrisene [1]. Hvor meget redebygningsmateriale søerne bruger, varierer mellem søerne.

For at tilgodese søernes motivation for redebygning anbefales det at indrette løsdriftsstien med en halmhæk, der sikrer soen adgang til redebygningsmateriale. For at lette arbejdsgangen med at fylde halmhækken op, anbefales det at placere den på stilågen eller ved stiside mellem to stier – men så den kan påfyldes fra gangen. Dvs. påfyldningshøjde skal også være, så personalet kan nemt at fylde halm i hækken.

Når der er halmhæk ved alle stier, giver det også mulighed for at tildele søerne en tot halm, når man går forbi stien eller ind i stien og derved vænne gylte og søer til personalets tilstedeværelse.

Mulighed for gulvvarme

Gælder for rektangulære stier med løse søer under faring

Da omgivelserne som regel er 18-20 ºC i farestien, oplever nyfødte pattegrise et kraftigt fald i kropstemperatur, når de fødes. Hvis søerne er løse under faring, kan fast gulv give mulighed for brug af gulvvarme i området, hvor grisene fødes. Pattegrise, der fødes på fast gulv med gulvvarme, kommer sig hurtigere over dette fald i temperatur og derved mindskes risikoen for ihjellægning.

Ædeområde

Krybbens placering bestemmer, hvor i stien soens ædeområde er. Når soen skal gøde, vil den oftest søge væk fra dette område [4], dvs. vende trynen væk fra krybben, og der er derfor en sammenhæng mellem krybbens placering i stien, og hvor i stien det er hensigtsmæssigt at have spaltegulv.

Gødeområde

Soen søger mod åbent inventar, når den skal gøde, og derfor kan åbent/lukket inventar bruges til at motivere soen til at orientere sig i en bestemt retning under gødningsafsætning. Løsdriftsstien bør indrettes, så soen motiveres til at vende sig væk fra krybben, i kombination med at den orienterer sig mod åbent inventar under gødningsafsætning. Det vil sige, at inventaret bør være åbent i modsatte side af krybben for derved at opnå den bedst mulige kontrol af gødningsafsætningen i forhold til gulvprofilen i stien.

Gødevæg

Gælder kun for rektangulære stier

 Løsdriftsstier kan være indrettet med en gødevæg for at opretholde god hygiejne i stien (figur 9). Når soen vender hovedet mod det åbne inventar, vil gødevæggen medvirke til, at bagparten placeres over spaltegulvet. Derved opnås større kontrol med gødningsafsætningen og dermed også en bedre hygiejne. 

Inventar kan hindre ihjellægning

Liggevægge

Soens bevægelsesfrihed i løsdrift medfører risiko for flere døde pattegrise i stien. Det anbefales derfor, at stien indrettes med liggevægge og/eller friholderbøjler, der kan beskytte pattegrisene mod klemning, når soen lægger sig ned. Risikoen for, at pattegrise bliver klemt, er størst, hvis soen lægger sig midt i stien uden støtte, mens risiko for klemning er mindre, hvis soen lægger sig ned med støtte [2].

Da søer hellere vil lægge sig med støtte fra en skråvæg frem for op ad vægge med friholderbøjler, er det hensigtsmæssigt at have mindst en liggevæg i stien. Ved at motivere soen til at lægge sig op ad stisiden frem for midt i stien, reduceres antallet af situationer, der kan resultere i ihjellægning af pattegrisene. En liggevæg kan dermed også være med til at definere soens hvileområde, og ved at indrette spalter et andet sted i stien kan man sikre, at soen gøder væk fra hvileområdet.

Den mest hensigtsmæssige placering af liggevæggen er i nærheden af pattegrisehulen. Pattegrisene er bedst beskyttet mod klemningssituationer, når de er i hulen, og derfor bør de være mest muligt i hulen. Da soen gerne vil være tæt på pattegrisene, vil det være mest optimalt at placere liggevæggen i nærheden af hulen.

• Liggevæggen bør dimensioneres efter, at soen får støtte i det meste af lægge-sig bevægelsen.
• Overkanten af en skrå liggevæg bør være 70-90 cm over gulvet, og liggevæggen bør være mindst 160-180 cm i bredden.
• Frihøjden mellem liggevæggens nedre kant og gulvet bør være 20 cm for, at de nyfødte pattegrise kan slippe under skråvæggen.
• Der bør imidlertid ikke være mere end 20 cm, da gylte/tynde søer ellers vil kunne komme i klemme, når de ligger op ad væggen.
• Den indvendige afstand mellem stisiden og liggevæggen bør være 15 cm, svarende til skulderbredde på en fire uger gammel pattegris, så pattegrisene frit kan færdes mellem stiside og liggevæg.
• Undgå at placere beslag, der forhindrer pattegrisene i at færdes bag den skrå liggevæg.
• Desuden bør der være plads til, at pattegrisene kan komme ind bag ved og ud i begge ender af den skrå liggevæg.

Friholderbøjler

De resterende vægge skal indrettes med friholderbøjler [3]. Dette gøres for dels for at beskytte pattegrisene, hvis soen lægger sig ved stisiden, og dels for at motivere soen til at bruge stisiden med liggevæggen.

Friholderbøjler bør ligeledes have en frihøjde fra gulvet og op til bøjlen på 20 cm, og den indvendige afstand mellem bøjle og stiside bør være 15 cm.

Afstanden på to ’fingre’, der adskiller hulen fra soens område, bør være ca. 15-20 cm, så pattegrisene kan komme ind og ud, uden at soen kan få sit hoved ind mellem fingrene.

STIADSKILLELSER

Løsdriftsstiens sider bør være 90 cm høje for at forhindre, at soen springer ud af stien.

Derudover anbefales det, at inventaret er delvist lukket ved soens leje for at give soen mulighed for at isolere sig fra andre søer omkring faringen.

Helt åbent inventar kan gøre soen utryg omkring faring, da det åbne inventar ikke giver følelsen af, at soen er beskyttet mod de andre søer. Samtidig øger åbent inventar dog soens mulighed for at orientere sig i forhold til aktiviteter i resten af stalden.  

Er en stor andel af inventaret lukket, er der risiko for lavt luftskifte i stien og dermed dårlig luftkvalitet i soens opholdszone. Stiadskillelser skal være fremstillet af et materiale, der er smudsafvisende og let at rengøre.

Lågen ind i stien bør kunne betjenes med en hånd.

Gælder for rektangulære stier

Hvor der er fast gulv, skal stiadskillelser være tæt ved gulvet for at hindre træk. 

Ved at undgå at gå ind i hver sti reduceres risiko for smitte, arbejdstid til at åbne og lukke låger samt risiko for, at soen reagerer negativt (aggressivt) på personalet. Der bør derfor også være etableret mulighed for at lukke pattegrisene inde i hulen, når de skal håndteres.

Tilsynet med pattegrisene bliver desuden lettere, hvis flere hulers overdækning kan åbnes samtidigt. Hulerne bør dog kun åbnes i forbindelse med tilsyn og derefter straks lukkes. Varmetab til omgivelserne reduceres ved nedadbukket forkant samt isolering mod gangareal og enten gulvvarme i hulen, isoleret gulv, skumfyldt gummimåtte og/eller gulvvarme i gangareal.

Pattegrisehulen skal være lukket i siderne, og i løsdriftsstien bør hulens åbning desuden være afskærmet med lodrette ’fingre’ for at sikre, at pattegrisene kan komme ud, hvis soen ligger foran hulen (figur 5). Afskærmningen bør desuden være høj nok til, at soen ikke kan springe ud.

Dimensionering af pattegrisehulen

• Alle pattegrise i et kuld skal ifølge dansk lovgivning kunne ligge på fast underlag samtidigt [3].
• Der bør derfor være 1,5 m² fast underlag til pattegrisene for, at alle pattegrise i et kuld kan ligge på fast underlag ved 4-5 uger – også ved stigende kuldstørrelse.
• Den overdækkede del af hulen bør have et areal på 0,8-1 m2 og større ved større kuld.
• Højden bør være 50 cm, så det er nemt for personalet at tilse grisene i hulen.

Varmelampe i pattegrisehulen

Hvis grisene ligger jævnt fordelt i hulen – uden at ligge oven på hinanden – er det et udtryk for godt nærmiljø i hulen (figur 7). For at opnå dette gode nærmiljø skal man have korrekt brug af varmelampe/-element og gulvvarme.

I mange besætninger bruges ’huletræning’. Men en klargøring af pattegrisehulen med cirka 2 cm snittet halm, sok med hvedekerner og en jutesæk med duft af soen kan medføre, at flere grise benytter hulen på dag to efter faring sammenlignet med huletræning i forbindelse med fodring af soen 

I de første 3-5 dage efter faring bør det være muligt at bruge en varmelampe (100 W) i stien. Varmelamper eller varmeelementer medvirker til

• at opfylde pattegrisenes behov for en høj temperatur.
• at pattegrisene ikke afkøles efter fødsel, og at de trækker sig væk fra soen.

Hvis der anvendes en varmelampen placeret i hulelåget, skal hullet i låget kunne lukkes (figur 6), hvis lampen fjernes.

Vand og foder til pattegrisene

Alle grise over 14 dage skal have permanent adgang til vand. Hvad angår vandtildeling til pattegrisene, er bideventiler og ventiler med selvrensende drikkeplade velegnede. Ventilens ydelse må højest være 0,5 liter pr. minut ved 2,0-2,5 atm. En bideventil skal placeres ca. 10 cm over spaltegulvet og bør monteres over spaltegulv i samme side som pattegrisehulen. Soen kan komme til at ligge og trykke på ventilen, så vandet løber ned i gyllen, og derfor bør der monteres en bøjle omkring ventilen.

 

Tildeling af foder til pattegrisene kan ske bag afskærmningen til hulen, da soen ellers kan æde foderet. Er hele pattegriseområdet overdækket, kan det være nødvendigt at tildele foderet direkte på det fast gulv i hulen – eller åbne overdækningerne ved tildeling af foder.

Overdækning ved hule

I farestalde med løsgående diegivende søer er pattegrisehulen større og er af arbejdsmæssige årsager oftest placeret mod gangarealet. Disse forhold kræver større varmeeffekt, som yderligere øges, hvis hulen er uisoleret.

Overdækkede pattegrisehuler er med til at reducere energiforbruget til opvarmning. Varmetab til omgivelserne kan ligeledes reduceres ved nedadbukket forkant samt isolering mod gangareal og med gulvvarme. Hulens åbningshøjde anbefales at være mindst mulig, svarende til ca. 20 cm ved faring og ca. 32 cm fravænning.

I farestalde med løsgående diegivende søer anbefales der for nuværende at dimensionere gulvvarmen med en effekt på 150 – 180 W per pattegrisehule. ”Samtidighedsværdien” skal sikres, det vil sige, at varmeforsyning fra energikilden skal kunne dække de aktive huler samt det øvrige varmeforbrug i besætningen.

Varme i gulvarealet

Gulvvarmen har til formål at sikre udtørring af stien, før grisene fødes, og at sikre en overfladetemperatur tilpasset grisenes behov. Overfladetemperaturen skal være ca. 35 °C ved faring. I takt med, at grisene vokser, reduceres varmetilførslen. Pattegrisene skal kunne ligge trækfrit, og det opvarmede område skal derfor være placeret op ad stivægge, som slutter tæt mod det faste gulv.

Gulvtemperatur - delvist fast gulv

Gælder kun rektangulære stier

For at sikre optimal stifunktion under faringen og i den første periode herefter anbefales det at etablere et ekstra kredsløb i det forventede faringsområde i stien. Kredsløbet i stien kan med fordel anvendes både til varmetilsætning og som køling. I forbindelse med faringen opvarmes gulvet i stien til ca. 30 – 32° C, og i forbindelse med kølingen reduceres temperaturen til 17 – 19°C.

  

I uisolerede pattegrisehuler vendt mod gangarealet vil der være et vist varmetab til gangen, ligesom der kan opstå en kuldebro i hulen, hvor pattegrisene ikke vil ligge.

I forbindelse med diffust luftindtag vil gangarealet samtidigt være koldt område, og indsugningsluften vil af termiske årsager søge hertil.

For at eliminere disse forhold kan der etableres varmeforsyning i gangarealet. Varmekredsløb i såvel pattegrisehule og gangareal (og det faste gulv i stier med delvist fast gulv) vil samtidig være en væsentlig varmekilde i forbindelse med udtørring efter vask.

Varmeforsyningen skal dimensioneres så forskellen mellem frem- og returløb (ʌT) ligger på 3 – 5° C, ligesom de enkelte kredsløb maksimalt må have en længde på 120 – 130 m. 

 

Gødningshåndtering – delvist fast gulv

Hvis der er fugt eller gødningsrester på den faste del af gulvet, bør det fjernes mindst én gang om dagen, således at fugt og dårlig hygiejne modvirkes. Hvis gulvet er fugtigt og beskidt, medfører det dels en ringere luftkvalitet og dels, at søerne bliver beskidte.

Når søerne lægger sig op ad skrå liggevægge, bliver disse beskidte, og der bruges mere tid til iblødsætning og vask.

Gødning og urin kan fjernes via et rørudslusningsanlæg, skrabeanlæg eller linespilsanlæg. Rørudslusningsanlæggets dimensioner skal tilpasses, således at der ikke opstår problemer med tilstopning af anlægget ved brug af redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale.

Andre karakteristika ved farestien

Et eksempel på en stitype med delvist fast gulv og mulighed for at begrænse soen i få dage omkring faring er SWAP-stien.

SWAP står for Sow Welfare And Piglet protection. Udgangspunktet for SWAP-stien er en sti til løse farende søer kaldet FF-stien, hvor FF står for ’Fri Faring’. FF-stien blev udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet, Dyrenes Beskyttelse, en række firmaer og SEGES Svineproduktion.

     

Tilpasningen ved SWAP-stierne skal sikre, at stien fungerer i tre ’perioder’ – hvor funktionen er forskellig perioderne imellem.

SWAP er et eksempel på en rektangulær faresti, som er udviklet med udgangspunkt i en faresti til helt løse søer – men med mulighed for at begrænse soen, så pattegrisene kan beskyttes i de første kritiske døgn efter faring.

Yderligere anbefalinger

• Pattegrisene kan holdes inde i pattegrisehulerne med fx spærreplade – men der skal samtidig være et tilstrækkeligt luftskifte i hulen
• Når soen er løs, kan baglågen til boksen kunne opbevares i stien (eller i sektionen)
• Når soen er løs, skal vandforsyningen, (hvis den fx er ved boksens indgangslåge), kunne lukkes
• Det skal være nemt for personalet at komme ind i stierne, og lukke boksen om soen
• Boksen skal svare til ’so-dimensioner’ (min. samme ’krav, som der er til en fareboks)
  • So-længde, –bredde og –dybde (rygrad til under yver)
  • Yderligere til bevægelse (40-50 cm udover soens egen længde, (det kan være plads over krybben)
• Stien svarer til forventet kuldstørrelse – også om 15-20 år
  • Adgang til yver (min. som krav til kassesti)
  • Fast gulv til at alle pattegrise kan hvile samtidigt
  • Nem adgang til hule for pattegrise
• Der er gode forhold for personalet – det er nemt at
  • Yde faringshjælp
  • Håndtere pattegrise
  • Tømme krybber
  • Holde opsyn med so og pattegrise
• Hvis der er fast gulv, kan dette holdes tørt og rent af hensyn til arbejdstid og lav smitterisiko for pattegrise.
• Der skal kunne tildeles redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale

Indretning af faresti med SWAP

Med SWAP er det muligt at have løse søer hele tiden eller i tiden efter de første kritiske dage efter faring.

Hensyn til soen:

• Skrå liggevæg, som støtter soen i dens lægge-sig bevægelse.
• Brede baglåger, som sikrer plads til, at soen uhindret kan rejse og lægge sig, når den begrænset med beskyttelsesbøjlerne.

Hensyn til pattegrisene:

• Soens bevægelse kan begrænses i de første dage, så risikoen for, at pattegrisene ihjellægges, bliver reduceret.
• ’Fingre’ nederst på den skrå liggevæg, som sikrer god adgang til yver, uanset om soen ligger på den ene eller anden side, mens soen er begrænset af beskyttelsesbøjlerne.
• Pattegrisehule med klima, som tilgodeser, at pattegrisene har højere temperaturbehov end soen.

Hensyn til personalet:

• Det er vigtigt, at personalet sikkert, hurtigt og nemt kan passe pattegrisene i de første kritiske dage. Derfor er det vigtigt, at soen kan begrænses af beskyttelsesbøjlerne.
• Gulvprofilen er en kombination af fast gulv, drænet gulv og spaltegulv, som samtidig sikrer god hygiejne og mulighed for tildeling af materialer.

Andre vigtige karakteristika ved farestien er:

• For at sikre lav miljøpåvirkning uden investeringstunge miljøtiltag er stierne indrettet med delvist fast gulv, hvorved gylleoverfladen reduceres.
• Alle dimensioner og afstande er baseret på opmåling af danske krydsningssøer og deres pattegrise med henblik på at sikre bedst mulig funktion og høj produktivitet i stierne.
• Det er dokumenteret, at søernes faringsforløb og stressniveau (udtrykt ved indhold af cortisol i spyt) ikke påvirkes af, at søernes bevægelse begrænses fra dag 114 i drægtighed og indtil dag 4 efter faring.
• Inventar udfylder flere funktioner, f.eks. er
  • den skrå liggevæg en støtte til soen i lægge-sig bevægelser og en beskyttelse for pattegrisene
  • afskærmningen mod pattegrisehulen en specialformet farevinge, så den sammen med den skrå liggevæg gør det muligt at begrænse soens råderum i de første kritiske dage efter faring, hvor risikoen for ihjellægning af pattegrisene er størst.