Opdateret 28. januar 2013

Halebid

Halebid ses hos smågrise og slagtesvin, og er et tegn på, at grisene er stressede.

Halebid ses hos smågrise og slagtesvin og er kendetegnet ved, at en eller flere grise i en flok har blodige halespidser. Halebid er et tegn på, at grisene er stressede som følge af en frustration, som ofte er længerevarende. Frustrationen opstår oftest som følge af fejl i nærmiljøet, f.eks. manglende beskæftigelsesmateriale, forkert klima i stien eller fodringsfejl.

Håndtering af halebid omfatter tre essentielle elementer:

  • Finde og fjerne den eller de grise, der bider haler
  • Behandling af grise med halebid
  • Fejlfinding i miljøet

Beskrivelse

Enkelte tilfælde af halebid forekommer i de fleste smågrise- og slagtesvinebesætninger. Et mindre antal besætninger har alvorlige problemer, som har en tendens til at gå op og ned med tiden.

Halebidning erkendes ofte først, når halerne er bidt til blods. Det er dog muligt at erkende problemet før. I tiden før halebidsudbrud vil man ofte se, at grisene ændrer adfærd. Der kan ses ændringer i:

  • Det normale aktivitetsmønster
  • Halepositur (grisen putter halen)
  • Ædeadfærd
  • Drikkeadfærd
  • Liggeadfærd
  • Gødeadfærd
  • Socialadfærd

I ugen før et udbrud af halebid, vil der ofte være haler, som er suttede rene, og hale som er røde på grund af irritation af huden. Halebidene kan derefter udvikle sig fra overfladiske rifter og hudafskrabninger til alvorlige halebid, som inddrager hud og underliggende sener og knogler.

Lugten og smagen af blod fra en hale tiltrækker andre grise. Derfor kan udviklingen fra mindre halebid til alvorlige halebid ske hurtigt. Desuden kan halebid hurtigt brede sig blandt grisene i en sti.

Hos grise, hvor såret på halen heler, kan der efterfølgende ses ar og sommetider korte fortykkede haler.
Halebid kan medføre følgesygdomme, fordi bakterier kan sprede sig fra såret og rundt i grisens krop (det kan du læse mere om i næste kapitel).

Betydning - herunder følgesygdomme

Overfladiske halebid medfører muligvis kun lidt smerte, mens alvorligere halebid må antages at medføre betydelig smerte. Grise med halebid vil ofte forsøge at gemme halen og kan have svært ved at klare sig blandt stifællerne.

Halebid kan medføre infektion i halen. Bakterier kan derpå sprede sig fra halen og forårsage blodforgiftning og bylder andre steder i kroppen, ofte i knoglerne. Det kan medføre utrivelighed og halthed. Bylder i rygsøjlen kan medføre lammelser i grisens bagben. Man skal være opmærksom på, at følgesygdomme efter halebid sommetider først ses efter, at såret på halen er helet.

Bylderne vil ofte medføre kassation ved slagtning. Desuden medfører halebid økonomiske tab som følge af øgede udgifter til behandling samt nedsat tilvækst.

Årsager til halebid

Foto 2. Halesutning.
(foto: Kjeld Dahl Winther, billednr. 5507)

Halebid er et tegn på, at grisene er stressede som følge af en frustration, som ofte er længerevarende. Frustrationen opstår oftest som følge af fejl i nærmiljøet [1], [2], [3], [4], [5].

Udbrud af halebid ses, når summen af fejl i nærmiljøet overskrider et vist niveau. Ofte vil der være mere end én årsag til, at halebidning opstår. Eksempler på fejl i nærmiljøet er:

  • Manglende beskæftigelsesmateriale
  • Træk
  • Overbelægning
  • Fodringsfejl

Fejl i nærmiljøet behandles senere i denne tekst.

Det er også muligt, at andre sygdomsproblemer blandt grisene kan medvirke til, at forekomsten af halebid øges.
Halebidning er ikke en naturlig del af svinets adfærd men derimod en omdirigeret adfærd. Det vil sige, at grisen udfører halebidning, fordi den ikke kan komme til at udføre den adfærd, som den egentligt gerne vil udføre.

Fejlfinding i nærmiljø

Umiddelbart efter at der er taget hånd om eventuelle halebidte grise, bør grisenes nærmiljø undersøges for at finde eventuelle fejl.

Halebidning kan være fremprovokeret af faktorer som:

  • Mangel på beskæftigelse
  • Træk
  • Overbelægning – læs om arealkrav i afsnittet om LOVGIVNING - SLAGTESVINESTALDE
  • Manglende mulighed for temperaturregulering af kroppen
  • Utilstrækkelig foderforsyning og/eller -sammensætning
  • Utilstrækkelig vandforsyning
  • Sygdom
  • Forkert stiindretning

Artikel i bladet SVIN om brugen af beskæftigelsesmateriale mod halebid (pdf)

Nogle fejl er lette at erkende, så som manglende foder eller vand. Andre fejl kan findes ved at betragte grisene og finde ændringer i deres adfærd.

I tabel 1 er beskrevet hvilke typer af adfærdsændring, man kan se ved forskellige fejl i stimiljøet. Ved observation af bestemte typer af adfærdsændring kan fejlen i stalden indkredses og problemet løses.

Tabel 1. Oversigt over ændret adfærd og fejl i stien eller stalden

 

Fejltilstande i miljø

 

Foder

Vand

Stalde

Sygdom

Ændret adfærd 

For-
syning

Sammen-
sætning

 

Stiind-
retning

Gulv-
kvalitet

Sektio-
nering

Belæg-
ning

Venti-
lation

 

Højt agressionsniveau

X

X

X

X

 

 

X

X

 

Lavt agressionsniveau

 

 

 

 

 

 

 

X

X

Hyperaktivitet

X

X

 

 

 

 

 

X

 

Pludselige adfærdsskift

 

X

X

 

 

 

 

X

 

Øget vejrtrækning

 

 

 

 

 

 

 

X

X

Nedsat ædeaktivitet

 

 

 

 

 

 

 

X

X

Gødeadfærd i leje

 

 

 

X

 

 

 

X

X

Liggeadfærd i gødeareal

 

 

 

X

X

 

X

X

X

Sutteadfærd på andre grise

 

 

 

 

 

 

 

X

 

Vejrtrækningsproblemer

 

 

 

 

 

X

 

X

X

Sammenklumpning af grise

 

 

 

 

 

 

 

X

X

Skrig

X

X

X

X

X

 

X

X

X

Bugleje i hvileareal

 

 

 

 

X

 

X

X

X

Øget drikkeadfærd

 

X

X

 

 

 

 

X

X

Øget aktivitet ved foder

X

X

 

 

 

 

X

X

 

Halekupering

Halekupering kan til dels forebygge halebid men må betragtes som symptombehandling. Grunden til, at halekupering nedsætter risikoen for halebid, er muligvis, at halen bliver mere følsom, og grisen derfor reagerer hurtigere på eventuelle bid i halen. Det er dog også muligt, at effekten ses, fordi kuperede haler er mindre attraktive for grisene at bid i.

Pattegrise må kun halekuperes indenfor dyrets 2.-4. levedøgn, og kun hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget. Desuden skal der forudgående være gjort andre tiltag for at løse problemerne med halebid. Højest halvdelen af halen må fjernes.

Transport af grise med halebid

Om grise med halebid må transporteres, afhænger af hvor dybt såret er, om det bløder eller er betændt, og om grisen har normalt almenbefindende.

Yderligere læsning

Referencer

[1]

Hjarvad, B. & Jensen, K.H. (2006). Der er ikke kun den halebidende gris, der er stresset. Hyologisk, Årgang 28 nr. 3, s. 44-46 Publ. 15.

[2]

Indretning af Stalde til Svin. Tværfaglig rapport. Landbrugets Rådgivningscenter, 1993

[3]

Saunders, W.B. (1987). Farm animal behavior. Veterinary Clinics of North America

[4]

Environmental management in animal agriculture. The Iowa State University Press, 1983

[5]

Jensen, K.H. (2006). Halebid kan afhjælpes i praksis. Hyologisk, Årgang 28 nr. 5, s. 10-13 Publ. 16.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.