HALEBID

Halebidning er ikke en naturlig del af grisens adfærd men derimod en omdirigeret adfærd. Det vil sige, at grisen udfører halebidning, fordi den ikke kan komme til at udføre den adfærd, som den egentligt gerne vil udføre. Frustrationer opstår oftest som følge af fejl i grisens nærmiljø, og udbrud af halebid ses, når summen af fejl i nærmiljøet overskrider et vist niveau. Ofte vil der være mere end én årsag til, at halebidning opstår.

Eksempler på fejl i nærmiljøet er:

• Manglende eller utilstrækkeligt rode- og beskæftigelsesmateriale   
• Træk
• Overbelægning   
• Fodringsfejl
• For få ædepladser
• Sygdomme som fx influenza, PRRS eller diarré

Håndtering af halebid omfatter fire essentielle elementer:

1. Observer og reager på hængende haler (=tidligt tegn på halebidsudbrud)
2. Finde og fjerne den eller de grise, der bider haler
3. Behandling af grise med halebid.
4. Fejlfinding i miljøet.

Halebidning skal spottes tidligt

Spottes halebidningen i dets tidlige stadier er erfaringen, at udbruddet er nemmere at standse, så de alvorlige haleskader undgås. Haleposituren (halens stilling) er en rigtig god indikator for, om et halebidsudbrud er under opsejling.

Halens stilling er vigtig for at spotte et udbrud af halebid tidligt. Ser du en hængende hale, skal du reagere.

Haleposituren påvirkes dog ikke alene af haleskader, men sandsynligvis også af grisenes generelle sundhedstilstand og er ydermere også påvirket af, hvad grisene foretager sig. 

1-2 dage før et halebidsudbrud begynder grisene at have hængende haler, dvs. de trykker halen ind mellem bagbenene. Den hængende hale er ofte våd og huden er rødlig pga. af irritation af huden, fordi den er blevet suttet på af de andre grise i stien. Skaderne på halen kan derefter udvikle sig fra overfladiske rifter og hudafskrabninger til alvorlige halebid, som inddrager hud og underliggende sener og knogler.

Lugten og smagen af blod fra en hale tiltrækker andre grise. Derfor kan udviklingen fra mindre halebid til alvorlige halebid ske hurtigt. Desuden kan halebid hurtigt brede sig blandt grisene i en sti.

Hvis de andre grise i stien kan lade halen være i fred, vil overfladiske rifter hurtige hele op. Efter nogle timer skal der på større sår være begyndende sår-skorpedannelse og dagen efter skal der være en intakt sårskorpe på halen.

Er det ikke tilfældet, skal du iværksætte yderligere tiltag for at standse halebidningen, så svære skader undgås. Et halebid, der ikke er helet op, kan bryde op igen.

Hos grise, hvor såret på halen heler, kan der efterfølgende ses ar og sommetider korte fortykkede haler.

Umiddelbart efter at der er taget hånd om eventuelle halebidte grise, bør grisenes nærmiljø undersøges for at finde eventuelle fejl.

Halebidning kan være fremprovokeret af faktorer som:

• Mangel på beskæftigelse
• Træk
• Overbelægning
• Manglende mulighed for temperaturregulering af kroppen Utilstrækkelig foderforsyning og/eller -sammensætning Utilstrækkelig vandforsyning
• Sygdom
• Forkert stiindretning

Nogle fejl er lette at erkende, så som manglende foder eller vand. Andre fejl kan findes ved at betragte grisene og finde ændringer i deres adfærd. Rådfør dig evt. med en rådgiver eller besætningsdyrlægen.

I tabel 1 er beskrevet hvilke typer af adfærdsændring, man kan se ved forskellige fejl i stimiljøet. Ved observation af bestemte typer af adfærdsændring kan fejlen i stalden indkredses og problemet løses.

Tabel 1. Oversigt over ændret adfærd og fejl i stien eller stalden

Syge og halebidte grise fjernes straks fra stien og sættes i sygesti eller aflastningssti.

Rettidig behandling af halebidte grise

• Ved tegn på infektion i halen – rødme og hævelse (se figur 4) behandles grisen med antibiotika efter dyrlægens anvisninger. 
• Evt. gives smertelindrende behandling i samråd med besætningsdyrlægen 
• Afliv grisen hvis halebidet er meget dybt og inddrage endetarmsåbningen 
• Afliv grisen med det samme hvis den er lam i bagparten. Lammelsen skyldes bakterier fra halebidet, som har spredt sig til knoglerne i rygsøjlen. Grisen kan i dette tilfælde ikke helbredes.

Overfladiske halebid medfører muligvis kun lidt smerte, mens alvorligere halebid må antages at medføre betydelig smerte. Grise med halebid vil ofte forsøge at gemme halen og kan have svært ved at klare sig blandt stifællerne.

Halebid kan medføre infektion i halen. Bakterier kan derpå sprede sig fra halen og forårsage blodforgiftning og bylder andre steder i kroppen, ofte i knoglerne. Det kan medføre utrivelighed og halthed. Bylder i rygsøjlen kan medføre lammelser i grisens bagben. Man skal være opmærksom på, at følgesygdomme efter halebid sommetider først ses efter, at såret på halen er helet.

Bylderne vil ofte medføre kassation ved slagtning. Desuden medfører halebid økonomiske tab som følge af øgede udgifter til behandling samt nedsat tilvækst.

Ifølge lovgivningen må grise ikke halekuperes rutinemæssigt. Pattegrise må kun halekuperes indenfor dyrets 2.-4. levedøgn, og kun hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget. Desuden skal der forudgående være gjort andre tiltag for at løse problemerne med halebid. Højst halvdelen af halen må fjernes. 

Hvis du halekuperer dine grise, skal du skriftligt dokumentere, at halekupering er nødvendigt for at undgå problemer med halebid i din besætning. Dette indebærer både, at du laver en risikovurdering med tilhørende handlingsplan samt, at du registrerer forekomsten af halebid i besætningen.

 Det basale management i stalden skal være i orden, ellers er der risiko for at grisene bider haler.

Når du begynder at producere grise med hele haler, så sæt dig som mål at forebygge den uønskede adfærd. Hvis halebidning opstår, så brug tid på at opdage den tidligt, så skaderne bliver mindst mulige af hensyn til grisenes velfærd og din egen økonomi. 

Kig på de hængende haler. Der er oftest sår på spidserne, før du ser blødende haler og blod på stisiderne. Forvent, at der skal nye rutiner til, og at rutinerne skal indarbejdes på lige fod med det at kigge efter diarré-grise, forvent at det tager længere tid at passe grisene. 

Det er en fordel at opdage halebidningen tidligt. Hos smågrisene er det erfaringen, at halebidningen begynder 2-3 uger efter fravænning, og hos slagtesvin kræves ekstra opmærksomhed indtil grisene vejer ca. 70 kg. 

Hav også en strategi klar, når et udbrud opstår. Mange forskellige beskæftigelsesmaterialer kan anvendes. Det handler om nyhedsværdi og hyppig (daglig) udskiftning, så grisenes opmærksomhed afledes fra halerne. Brug din fantasi, hvis fx halm ikke fungerer i dit system, så prøv noget andet.

I starten skal du forvente at have bruge for flere syge- og aflastningsstier.

Det er vigtigt at grise med halebid vurderes inden transport.

Grise kan leveres, hvis:

• Halebidet er helet op
• Hale med små, overfladiske sår i huden, der ikke involverer underliggende væv
• Halebid med tør sårskorpe UDEN tegn på varme, smerte, hævelse og rødme i halen
• Upåvirket almenbefindende og normal, ubesværet bevægelse

Brug denne vejledning til at vurdere om grise med halebid er transportegnet eller ej.