Opdateret/Gennemlæst 11. december 2024

HALEBID

Halebid kan forekomme hos grise i alle aldersgrupper, men ses primært hos smågrise 2-3 uger efter fravænning og hos slagtegrise, som er mellem 30 og 70 kg. Halebid hos grise er et velfærdsmæssigt problem, der skal tages hånd om, så snart de første tegn på et begyndende halebidsudbrud forekommer i besætningen. 1-2 dage før et halebidsudbrud vil grisene typisk have hængende haler. Tildeling af rode- og beskæftigelsesmaterialer til stier hvor mere end 25% af grisene har hængende haler, kan som oftest forebygge et halebidsudbrud.

Dokumentation af halebid

Halekuperer du dine grises haler, skal du skriftligt dokumentere behovet for halekupering i din besætning. Det gør du ved at registrere tilfælde af halebid i din besætning. Ved registrering skal du angive dato, antal (eller andel) af halebidte grise og alvoren heraf (mindre alvorlige eller alvorlige). På vores temaside om halekupering har vi samlet en række værktøjer, du kan bruge til at dokumentere halebid. Vi har beskrevet, hvordan du kan lave korrekt dokumentation, og du kan også downloade en række tjeklister. 
Gå til siden om dokumentation af halekupering

Halebidning er ikke en naturlig del af grisens adfærd men derimod en omdirigeret adfærd. Det vil sige, at grisen udfører halebidning, fordi den ikke kan komme til at udføre den adfærd, som den egentligt gerne vil udføre. Frustrationer opstår oftest som følge af fejl i grisens nærmiljø, og udbrud af halebid ses, når summen af fejl i nærmiljøet overskrider et vist niveau. Ofte vil der være mere end én årsag til, at halebidning opstår.

Eksempler på fejl i nærmiljøet er:

  • Manglende eller utilstrækkeligt rode- og beskæftigelsesmateriale   
  • Træk
  • Overbelægning   
  • Fodringsfejl
  • For få ædepladser
  • Sygdomme som fx influenza, PRRS eller diarré

Håndtering af halebid omfatter fire essentielle elementer:

1. Observer og reager på hængende haler (=tidligt tegn på halebidsudbrud)
2. Finde og fjerne den eller de grise, der bider haler
3. Behandling af grise med halebid.
4. Fejlfinding i miljøet.

 

Halebidning skal spottes tidligt

Spottes halebidningen i dets tidlige stadier er erfaringen, at udbruddet er nemmere at standse, så de alvorlige haleskader undgås. Haleposituren (halens stilling) er en rigtig god indikator for, om et halebidsudbrud er under opsejling.

Halens stilling er vigtig for at spotte et udbrud af halebid tidligt. Ser du en hængende hale, skal du reagere.

Haleposituren påvirkes dog ikke alene af haleskader, men sandsynligvis også af grisenes generelle sundhedstilstand og er ydermere også påvirket af, hvad grisene foretager sig. 

1-2 dage før et halebidsudbrud begynder grisene at have hængende haler, dvs. de trykker halen ind mellem bagbenene. Den hængende hale er ofte våd og huden er rødlig pga. af irritation af huden, fordi den er blevet suttet på af de andre grise i stien. Skaderne på halen kan derefter udvikle sig fra overfladiske rifter og hudafskrabninger til alvorlige halebid, som inddrager hud og underliggende sener og knogler.

Lugten og smagen af blod fra en hale tiltrækker andre grise. Derfor kan udviklingen fra mindre halebid til alvorlige halebid ske hurtigt. Desuden kan halebid hurtigt brede sig blandt grisene i en sti.

Hvis de andre grise i stien kan lade halen være i fred, vil overfladiske rifter hurtige hele op. Efter nogle timer skal der på større sår være begyndende sår-skorpedannelse og dagen efter skal der være en intakt sårskorpe på halen.

Er det ikke tilfældet, skal du iværksætte yderligere tiltag for at standse halebidningen, så svære skader undgås. Et halebid, der ikke er helet op, kan bryde op igen.

Hos grise, hvor såret på halen heler, kan der efterfølgende ses ar og sommetider korte fortykkede haler.

I produktioner hvor grisene har hele haler er der en længere reaktionstid end i besætninger, hvor grisene har kuperede haler. 

Det er vigtigt at være på forkant så små rifter på halespidsen ikke udvikler sig til alvorlige skader.

Når 25% af grisene i en sti har hængende haler anbefales det at tildele ekstra rode- og beskæftigelsesmateriale. Det kan fx være halm, jutesække eller rebspande, der hænger i en kæde fra loftet, papirsække eller lignende materiale, som fanger grisenes interesse. 

   
 Rebspand og jutesæk, der hænger i en kæde fra loftet

Du kan f.eks. også åbne op til gangen, så grisene i en periode kan færdes på gangarealet. 

Grise er nysgerrige af natur. Når de får adgang til noget nyt og spændende afledes deres opmærksomhed fra stifællers haler. Derfor er det virksomt at udføre hyppige skift blandt de materialer, som grisene har adgang til – f.eks. papirsække, ophængning af friske grene/juletræer, jutasække mv. 

I produktkataloget er der forslag til forskellige typer af rode og beskæftigelsesmaterialer, du med fordel kan anvende.

 

Overvåg grisene i en rolig periode i ca. 5 minutter, og se om det er muligt at finde den eller de grise der bider de andre.

Pludselige høje skrig fra en sti, kan også være tegn på, at der er én, der bider haler. Ofret bliver overrasket, når den bliver bidt i halen, og det resulterer i høje kortvarige skrig. Kig efter grisen, der går med let løftet hoved og laver smaskebevægelser lige efter skriget. Mærk den op og følg dens adfærd. Det er sandsynligvis bideren.

Ofte er det en enkelt gris i stien, som forårsager problemet. Det kan blive nødvendigt at isolere halebideren fra andre grise, og fx sætte bideren i nye omgivelser sammen med andre større grise. Hermed er det akutte problem løst, men den egentlige årsag er ikke identificeret. 

Påstand: Det er den rangsvage sogris eller den lille gris, der bider

Det er den typiske påstand, når samtalen falder på hvilken type gris, der bider haler.

I videnskabelige undersøgelser er der dog ingen klar evidens for at biderne oftere er den lille sogris. I en undersøgelse fra SEGES Svineproduktion, hvor i alt 29 identificerede bidere blev fjernet fra smågrisestier, var 18 galtgrise og 11 sogrise.

Resultater fra samme adfærdsstudie viser desuden, at der heller ikke kunne findes en kønsforskel mellem grise, der udførte halerettet adfærd (hale-interesse, hale-i- mund og halebid) dagen før et halebidsudbrud.

En anden populær myte er, at det er den lille gris i stien, der bider haler. Kun få undersøgelser har undersøgt dette, og igen understøtter nogle resultater denne teori, mens andre ikke gør.

De forskellige resultater skyldes sandsynligvis, at årsagen til halebidningens opståen er forskellig i undersøgelserne. Måske kan nogle stressfaktorer godt resultere i, at det er de små sogrise, der udvikler sig til bidere, mens det ikke er tilfældet, når det drejer sig om andre stressfaktorer.

En tidlig indsats, hvor du tildeler ekstra rode-beskæftigelsesmaterialer og/eller finder bideren, vil i de fleste tilfælde standse problemet.

I perioden hvor der ses halebid, skal der foretages minimum to daglige tilsyn af grisene for at sikre at de tiltag, der er iværksat for at standse halebidningen, har haft den ønskede effekt. Ligeledes skal de to tilsyn sikre, at halebidte grise bliver udtaget.

Det er mest hensigtsmæssigt at foretage tilsynene når grisene er mest aktive – dvs. mellem kl. 8-10 og 15-17. Ved tilsynene vurderer du, om halebidningen er standset ved at vurdere sårskorpedannelsen på halebidte grise.

Opleves gentagne udbrud af halebid i flere stier i sektionen, er det nødvendigt at forsøge at finde den egentlige årsag til, at halebidsproblemet opstår i stalden. Ofte er det miljøfaktorer, der kan være den tilgrundliggende årsag til problemet.

Det er nødvendigt, at du får klarlagt de(n) grundlæggende årsag(er) til problemet.

Umiddelbart efter at der er taget hånd om eventuelle halebidte grise, bør grisenes nærmiljø undersøges for at finde eventuelle fejl.

Halebidning kan være fremprovokeret af faktorer som:

  • Mangel på beskæftigelse
  • Træk
  • Overbelægning
  • Manglende mulighed for temperaturregulering af kroppen Utilstrækkelig foderforsyning og/eller -sammensætning Utilstrækkelig vandforsyning
  • Sygdom
  • Forkert stiindretning

Nogle fejl er lette at erkende, så som manglende foder eller vand. Andre fejl kan findes ved at betragte grisene og finde ændringer i deres adfærd. Rådfør dig evt. med en rådgiver eller besætningsdyrlægen.

I tabel 1 er beskrevet hvilke typer af adfærdsændring, man kan se ved forskellige fejl i stimiljøet. Ved observation af bestemte typer af adfærdsændring kan fejlen i stalden indkredses og problemet løses.

Tabel 1. Oversigt over ændret adfærd og fejl i stien eller stalden

 

Fejltilstande i miljø

 

Foder

Vand

Stalde

Sygdom

Ændret adfærd 

For-
syning

Sammen-
sætning

 

Stiind-
retning

Gulv-
kvalitet

Sektio-
nering

Belæg-
ning

Venti-
lation

 

Højt agressionsniveau

X

X

X

X

 

 

X

X

 

Lavt agressionsniveau

 

 

 

 

 

 

 

X

X

Hyperaktivitet

X

X

 

 

 

 

 

X

 

Pludselige adfærdsskift

 

X

X

 

 

 

 

X

 

Øget vejrtrækning

 

 

 

 

 

 

 

X

X

Nedsat ædeaktivitet

 

 

 

 

 

 

 

X

X

Gødeadfærd i leje

 

 

 

X

 

 

 

X

X

Liggeadfærd i gødeareal

 

 

 

X

X

 

X

X

X

Sutteadfærd på andre grise

 

 

 

 

 

 

 

X

 

Vejrtrækningsproblemer

 

 

 

 

 

X

 

X

X

Sammenklumpning af grise

 

 

 

 

 

 

 

X

X

Skrig

X

X

X

X

X

 

X

X

X

Bugleje i hvileareal

 

 

 

 

X

 

X

X

X

Øget drikkeadfærd

 

X

X

 

 

 

 

X

X

Øget aktivitet ved foder

X

X

 

 

 

 

X

X

 

Syge og halebidte grise fjernes straks fra stien og sættes i sygesti eller aflastningssti.

Rettidig behandling af halebidte grise

  • Ved tegn på infektion i halen – rødme og hævelse (se figur 4) behandles grisen med antibiotika efter dyrlægens anvisninger. 
  • Evt. gives smertelindrende behandling i samråd med besætningsdyrlægen 
  • Afliv grisen hvis halebidet er meget dybt og inddrage endetarmsåbningen 
  • Afliv grisen med det samme hvis den er lam i bagparten. Lammelsen skyldes bakterier fra halebidet, som har spredt sig til knoglerne i rygsøjlen. Grisen kan i dette tilfælde ikke helbredes.

Figur 4

Overfladiske halebid medfører muligvis kun lidt smerte, mens alvorligere halebid må antages at medføre betydelig smerte. Grise med halebid vil ofte forsøge at gemme halen og kan have svært ved at klare sig blandt stifællerne.

Halebid kan medføre infektion i halen. Bakterier kan derpå sprede sig fra halen og forårsage blodforgiftning og bylder andre steder i kroppen, ofte i knoglerne. Det kan medføre utrivelighed og halthed. Bylder i rygsøjlen kan medføre lammelser i grisens bagben. Man skal være opmærksom på, at følgesygdomme efter halebid sommetider først ses efter, at såret på halen er helet.

Bylderne vil ofte medføre kassation ved slagtning. Desuden medfører halebid økonomiske tab som følge af øgede udgifter til behandling samt nedsat tilvækst.

Ifølge lovgivningen må grise ikke halekuperes rutinemæssigt. Pattegrise må kun halekuperes indenfor dyrets 2.-4. levedøgn, og kun hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget. Desuden skal der forudgående være gjort andre tiltag for at løse problemerne med halebid. Højst halvdelen af halen må fjernes. 

Hvis du halekuperer dine grise, skal du skriftligt dokumentere, at halekupering er nødvendigt for at undgå problemer med halebid i din besætning. Dette indebærer både, at du laver en risikovurdering med tilhørende handlingsplan samt, at du registrerer forekomsten af halebid i besætningen.

Halekupering kan til dels forebygge halebid men må betragtes som symptombehandling. 

 Det basale management i stalden skal være i orden, ellers er der risiko for at grisene bider haler.

Et af grises helt basale behov, er behovet for foder og vand.

Er der konkurrence omkring foderet eller er der ikke adgang til frisk vand i tilstrækkelige mængder kan det stresse grisene, og det øger risikoen for, at de bider hinandens haler. Især i systemer med ad libitum tørfodring, hvor der ikke er én ædeplads pr. gris, skal man være særlig opmærksom på kødannelse eller aggressivitet omkring foderautomaten.

Nedbrud i foderanlægget, tomkørsler af fodersiloer og automater samt alvorlige blandefejl er alvorlige risikofaktorer. Det er også påvist at et lavt indhold af fordøjeligt råprotein pr. FEsv i foderet øger forekomsten af halebid, hvorfor foderblandinger i flg. anbefalingerne ikke må komme under 100-105 g fordøjeligt råprotein pr. FEsv. 

Der er ikke påvist forskelle i forekomsten af halebid om grisenes fodres med våd- eller tørfoder.

Halm reducerer risikoen for halebid

Gentagne undersøgelser har vist, at halm reducerer risikoen for, at grisene begynder at bide haler.
I systemer uden fast gulv vil gulvtildeling dog medføre et stort spild til gyllesystemet. En dansk afprøvning har vist, at placering af en halmhæk over vådfoderkrybben fungerede tilfredsstillende.

I stier med tørfoder uden fast gulv i stien anbefales det at placere halmhækken tæt på gangen med en krybbe under. Der er endnu kun lavet lidt forskning i andre materialers betydning i forebyggelsen af halebid, og derfor kan der være andre løsninger end halm, der også er effektive.

Når man anvender beskæftigelsesmaterialer i forbindelse med forebyggelse af halebid, er det vigtigt, at materialets nyhedsværdi bevares, så grisene retter deres adfærd mod materialet frem for deres stifæller. Materialer skal derfor tildeles hyppigt samt løbende udskiftes for at bevare grisenes interesse.

Opstår der en konkurrencesituation omkring en resurse som f.eks. foder eller halm, kan det føre til stress hos grisene, og det kan resultere i halebidning.

Ved opstaldning af grise med hele haler i en almindelig konventionel besætning, anbefaler vi at øge adgangen til resurser i stien eller alternativt reducere antallet af grise i stien.

Når du begynder at producere grise med hele haler, så sæt dig som mål at forebygge den uønskede adfærd. Hvis halebidning opstår, så brug tid på at opdage den tidligt, så skaderne bliver mindst mulige af hensyn til grisenes velfærd og din egen økonomi. 

Kig på de hængende haler. Der er oftest sår på spidserne, før du ser blødende haler og blod på stisiderne. Forvent, at der skal nye rutiner til, og at rutinerne skal indarbejdes på lige fod med det at kigge efter diarré-grise, forvent at det tager længere tid at passe grisene. 

Det er en fordel at opdage halebidningen tidligt. Hos smågrisene er det erfaringen, at halebidningen begynder 2-3 uger efter fravænning, og hos slagtesvin kræves ekstra opmærksomhed indtil grisene vejer ca. 70 kg. 

Hav også en strategi klar, når et udbrud opstår. Mange forskellige beskæftigelsesmaterialer kan anvendes. Det handler om nyhedsværdi og hyppig (daglig) udskiftning, så grisenes opmærksomhed afledes fra halerne. Brug din fantasi, hvis fx halm ikke fungerer i dit system, så prøv noget andet.

I starten skal du forvente at have bruge for flere syge- og aflastningsstier.

Det er vigtigt at grise med halebid vurderes inden transport.

Grise kan leveres, hvis:

  • Halebidet er helet op
  • Hale med små, overfladiske sår i huden, der ikke involverer underliggende væv
  • Halebid med tør sårskorpe UDEN tegn på varme, smerte, hævelse og rødme i halen
  • Upåvirket almenbefindende og normal, ubesværet bevægelse

Brug denne vejledning til at vurdere om grise med halebid er transportegnet eller ej.

[1]

Hjarvad, B. & Jensen, K.H. (2006). Der er ikke kun den halebidende gris, der er stresset. Hyologisk, Årgang 28 nr. 3, s. 44-46 Publ. 15.
 [2]  Indretning af Stalde til Svin. Tværfaglig rapport. Landbrugets Rådgivningscenter, 1993
 [3]  Saunders, W.B. (1987). Farm animal behavior. Veterinary Clinics of North America
 [4]  Environmental management in animal agriculture. The Iowa State University Press, 1983
 [5]  Jensen, K.H. (2006). Halebid kan afhjælpes i praksis. Hyologisk, Årgang 28 nr. 5, s. 10-13 Publ. 16.
 [6] Lahrmann, H., P. & Nielsen, M., D. (2018): Ændringer i halepositur kan forudsige halebidsudbrud. Meddelelse 1131, SEGES Svineproduktion, Den rullende Afprøvning
[7]  Lahrmann, H., P. & Olesen M. (2019): Tidlig indgriben med beskæftigelsesmateriale kan forhindre halebidsudbrud hos smågrise, Meddelelse 1166, SEGES Svineproduktion, Den rullende Afprøvning
[8]  Jensen T., Lahrmann, H., P., Frandsen, D., P. (2021): Hele haler all in: Erfaringer fra bedrifter, Erfaring 2104, SEGES Svineproduktion, Den rullende Afprøvning
 [9] Jensen, T, Petersen, L., B., Nielsen, M., F (2018: Lavere forekomst af halebid hos slagtesvin med intakte haler i svensk inspireret design, Meddelelse nr. 1157, SEGES Svineproduktion, Den rullende Afprøvning
 [10] Jensen, T. & Sommer, M., H. (2021): Ingen effekt af fodringsprincip på forekomst af halebid hos slagtegrise. Meddelelse 1242, SEGES Gris, Den rullende Afprøvning
 [11] Lahrmann, H.P. & Nygaard-Signori, C. (2021): Betydningen af ekstra ædepladser og halm for tilvæksten og risiko for halebid hos smågrise. Meddelelse nr. 1226, SEGES Svineproduktion
 
 [12] Sloth, N. M,, Poulsen, J., Tybirk, P., Grove, S., S., Nielsen, M., F, Willkan, M.
(2022): Syv protein- og fem aminosyre-niveauer i foder til slagtegrise, Meddelelse nr. 1262, SEGES Innovation P/S, Den rullende Afprøvning  SEGES Innovation
 [13] Jensen, T & Nielsen, M. F (2021):  Ekstra ædepladser og halm havde ikke betydning for tilvæksten og risikoen for halebid hos smågrise, Meddelelse 1243, SEGES Gris, Den rullende Afprøvning